Forslag til afgørelse fra generaladvokat Darmon fremsat den 11. oktober 1989. Augustin Oyowe og Amadou Traore mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. Tjenestemænd - EUR-Lex Document 61988CC0100

Vigtig juridisk meddelelse

|61988C0100

Forslag til afgørelse fra generaladvokat Darmon fremsat den 11. oktober 1989. - AUGUSTIN OYOWE OG AMADOU TRAORE MOD KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER. - TJENESTEMAEND - TIDLIGERE ANSATTE VED DEN EUROPAEISKE SAMMENSLUTNING FOR SAMARBEJDE. - SAG 100/88.

Samling af Afgørelser 1989 side 04285

Generaladvokatens forslag til afgørelse

++++

Hoeje Domstol .

1 . Den senere tid har Domstolen i flere tilfaelde taget stilling til Den Europaeiske Sammenslutning for Samarbejdes ( herefter benaevnt "ESS ") retsstilling og forholdet mellem ESS og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, herunder navnlig spoergsmaalet om, hvilke retsregler, ESS-personalet er omfattet af . De undersoegelser, der ligger til grund for Domstolens domme af 11 . juli 1985 ( 1 ), og de heraf foelgende konklusioner er saa velkendte, at jeg ikke vil fremlaegge en udtoemmende faktisk og retlig gengivelse heraf, men begraense mig til at fremdrage nogle saerlige omstaendigheder i naervaerende sag .

2 . Foer den markante udvikling med hensyn til tjenestemandsansaettelse i EF-administrationen, der begyndte i 1981 i forbindelse med oprettelsen af et "Europaeiske Samarbejdsagentur", bestod ESS' personale af foelgende tre kategorier :

- personale tjenestegoerende i udviklingslandene ( herefter benaevnt "delegerede ");

- personale ved hovedsaedet, der forestod administrationen af de delegerede, og

- personale ansat af ESS i henhold til saerkontrakt, hvorved de blev stillet til raadighed for Kommissionens Generaldirektorat for Udvikling ( GD VIII ).

3 . Sagsoegerne - Traore, der er fransk og malinesisk statsborger, og Oyowe - der kommer fra Nigeria - blev i lighed med visse andre ESS-ansatte, tilbudt beskaeftigelse henholdsvis i 1978 og 1979 i henhold til saerlig ansaettelseskontrakt, en saakaldt "SA"-kontrakt, hvis indhold i det store og hele svarer til saerkontrakternes, men som til forskel fra disse finansieres af Den Europaeiske Udviklingsfond . Siden deres ansaettelse har de vaeret redaktoerer paa tidsskriftet Le Courrier-Afrique-Caraïbes-Pacifique-Communauté européenne ( herefter benaevnt "Courrier ACP "). I dag er de samt en tredje redaktoer paa tidsskriftet, der ligeledes er afrikaner, de eneste ESS-medarbejdere af alle foernaevnte personalekategorier, som ikke er blevet tjenestemandsansat i EF-administrationen .

4 . Det synes, som om det i mindre grad er den udeblevne fastansaettelse i sig selv, end sagsoegernes nuvaerende situation med hensyn til pensionsret, der ligger dem paa sinde . I kraft af at sagsoegerne har indgaaet ansaettelseskontrakt med en privatretlig belgisk organisation, er de undergivet belgiske pensionsretlige regler, for saa vidt angaar deres alderspension . Det foelger imidlertid af belgisk lovgivning paa dette omraade, at udbetaling af pension til sagsoegerne vil ophoere, saafremt de forlader belgisk territorium . Ydermere afskaerer belgisk lovgivning fra tilbagebetaling af erlagte pensionsbidrag til personer, der forlader landet . Saafremt sagsoegerne vil tilbringe deres otium i Afrika, risikerer de helt at miste deres pensionsrettigheder, hvorfor de har indledt en droeftelse med Kommissionen for at faa loest dette problem . Det er ikke lykkedes, hvorfor den opstaaede tvist nu forelaegges Domstolen til afgoerelse .

5 . Sagsoegerne har i det vaesentlige kraevet Kommissionen tillagt status som deres faktiske arbejdsgiver helt tilbage fra det tidspunkt, hvor de blev ansat af ESS, ligesom proceduren for deres tjenestemandsansaettelse ved Kommissionen ivaerksaettes . Subsidiaert har de paastaaet Kommissionen tilpligtet at garantere dem udbetaling af deres alderspension, uanset i hvilket land de senere maatte tage ophold .

6 . Som har jeg antydet, er det min opfattelse, at sagsoegernes krav om, at de anses for ansatte af Kommissionen, eller deres paaberaabelse af status som tjenestemand ved denne, snarere maa anses for et middel end et maal . Saaledes som sagsoegernes advokat klart fremstillede det i retsmoedet, er hovedproblemet deres pension . Det er sandsynligt, at sagsoegerne ikke ville have fremsat ovenfor anfoerte krav vedroerende deres stilling, saafremt der var blevet fundet en speciel loesning paa dette problem, men det har de gjort, som tingene staar .

7 . Domstolen boer ikke dvaele laenge ved Kommissionens formalitetsindsigelse mod staevningen . Jeg skal herved henvise til Domstolens faste praksis, hvorefter

"ikke blot enhver, der har status som tjenestemand eller status som andet end lokalt ansat, men ogsaa den, der haevder at have en saadan status"

kan anfaegte en beslutning, der indeholder et klagepunkt imod ham, for Domstolen ( 2 ). Domstolen har lagt dette princip til grund i Salerno-sagen ( 3 ), der angik et soegsmaal rejst i 1977 - dvs . foer nogen fastansaettelser - af ansatte ved ESS' hovedsaede, navnlig med henblik paa annullation af en afgoerelse af 4 . november 1976 truffet af ESS' bestyrelse; Domstolen fastslog saaledes, at sagsoegernes soegsmaal til proevelse af en afgoerelse, der indirekte afviste at lade tjenestemandsvedtaegten finde anvendelse paa dem, kunne admitteres, henset til, at sagsoegerne kraevede anerkendelse af, at de havde status som tjenestemaend ved Kommissionen allerede fra deres ansaettelse i ESS . Jeg ser ikke grund til aendre denne opfattelse vedroerende et soegsmaal om annullation af Kommissionens stiltiende afslag paa to ESS-ansattes anmodning om, at de "behandles paa samme maade som tjenestemaend i vedtaegtens forstand" ( 4 ). Det er i oevrigt min opfattelse, at sagsoegerne allerede fra sagens anlaeg subsidiaert har paastaaet Kommissionen tilpligtet at garantere dem fuld pension, uanset i hvilket land de senere maatte tage ophold . Paastandens subsidiaere karakter viser, at der herved tages hoejde for det tilfaelde, at et tilhoersforhold til Faellesskabernes institutioner ikke laegges til grund, i hvilken forbindelse spoergsmaalet om Faellesskabernes ansvar rejses . Ved citeringen af Traktatens artikel 215, stk . 2, i replikken er der saaledes alene tale om en udtrykkelig praecisering, og ikke om en aendring af paastanden . Dette kan efter min opfattelse ikke danne grundlag for, at sagen afvises .

8 . For saa vidt angaar realiteten har sagsoegerne for det foerste nedlagt paastand om, at de tilkendes status som ansatte af Kommissionen og undergivet de bestemmelser, der gaelder for midlertidigt ansatte; heri boer de ikke faa medhold, idet Domstolen allerede utvetydigt har fastslaaet, at Kommissionen ikke kunne vaere arbejdsgiver for ESS-personale . I Salerno-sagen ( 5 ) udtalte Domstolen vedroerende de argumenter, som de ansatte ved ESS' hovedsaede havde fremfoert, at de omstaendigheder, sagsoegerne havde henvist til, ikke indebar, at

"man kan bortse fra den retlige forskel, der bestaar mellem de ansatte ved ESS, der er ansat i en privatretlig sammenslutning, og tjenestemaendene og de ansatte ved Kommissionen, som er ansat i henhold til vedtaegten for tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber"

inden Domstolen fremhaevede, at

"ESS og ikke Kommissionen var sagsoegernes arbejdsgiver ".

I Appelbaum-sagen ( 6 ), der angik ansatte ved ESS i henhold til saerkontrakt, udtalte Domstolen under henvisning til Salerno-dommen af samme dato, at Kommissionens ansaettelse og udnaevnelse af ESS' saerkontraktansatte, i overensstemmelse med saedvanlig ansaettelsesprocedure, maa betragtes paa samme maade som en "ekstern ansaettelse ved institutionerne", hvilket indebaerer, at ESS' saerkontraktansatte, foer de blev ansat af Kommissionen, var ansat uden for institutionerne, og at Kommissionen ikke var deres arbejdsgiver, uanset om de var stillet til raadighed for Kommissionen .

9 . Ingen af parterne har bestridt, at ESS' saerkontraktansatte har samme retlige stilling som sagsoegerne, der er ansat i henhold til SA-kontrakt . Der er ikke fremfoert saadanne saerlige omstaendigheder vedroerende de retlige vilkaar, der kan begrunde, at det SA-kontraktansatte ESS-personale, i modsaetning til de saerkontraktansatte, har Kommissionen som arbejdsgiver .

10 . Det boer herefter undersoeges, om sagsoegernes arbejdsmaessige forhold foerer til, at de i realiteten maa anses for ansatte ved Kommissionen uanset det juridiske grundlag, der er gaeldende i henhold til deres SA-kontrakt . Oyowe og Traores argumenter desangaaende forekommer imidlertid paa ingen maade overbevisende, idet de ganske svarer til de argumenter, som Domstolen allerede har haft lejlighed til at tage stilling til i forbindelse med de foernaevnte sager, uden at det statueredes, at Kommissionen maatte anses for arbejdsgiver . Heller ikke henvisningen til en artikel i deres kontrakts saerlige bestemmelser, hvorefter de "stilles til raadighed for Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber", eller henvisningen til en af SA-kontraktens almindelige bestemmelser, hvorefter de paatager sig at "indhente de oplysninger, samt at udfoere de hverv og undersoegelser, som paalaegges ... af Kommissionen ..." er overbevisende, idet Domstolens afgoerelser i Appelbaum - og Hattet-sagerne ( 7 ) angik saerkontraktansatte, der ligeledes pr . definition var stillet til raadighed for Kommissionen, ligesom de saerlige bestemmelser, der var gaeldende, i det store og hele var identiske med dem, der henvises til i naervaerende sag, uden at Kommissionen blev anset for arbejdsgiver .

11 . Det forhold, at "Courrier ACP" fremgaar af fortegnelsen over tjenestegrenene ved GD VIII er heller ikke tilstraekkeligt bevis, eftersom Domstolen i Salerno-dommen udtalte, at den omstaendighed, at ESS var opfoert paa fortegnelsen over tjenestegrenene ved Kommissionen, paa ingen maade beviste, at ESS var en administrativ enhed under Kommissionen .

12 . Sagsoegerne har saaledes ikke anfoert omstaendigheder eller fremlagt dokumenter, der beviser, at Kommissionens tjenestemaend som saadan, og ikke i kraft af, at disse er medlemmer af ESS' bestyrelse eller "Courrier ACP' s" redaktion, har givet anvisninger til journalisterne eller varetaget formelle ledelsesbefoejelser i forhold til disse . Navnlig bemaerkes, at den advarsel til Lucien Pagni, som sagsoegerne har henvist til, blev tildelt af en af ESS' administrative delegerede og ikke af Kommissionen .

13 . Det er utvivlsomt rigtigt, at Kommissionen paa forskellig maade var naert forbundet med ESS' virksomhed, og at den faktisk i mange henseender udoevede en kontrol med ESS' aktiviteter, ja endog paa visse punkter styrede dem . Trods disse omstaendigheder har Domstolen imidlertid ikke villet betragte ESS som en administrativ enhed under Kommissionen, som tillige ikke antages at vaere arbejdsgiver for ESS-personalet . Sagsoegernes forhold, som ansatte paa "Courrier ACP", har ikke frembragt nogen nye omstaendigheder vedroerende de generelle forhold, som Domstolen allerede har taget stilling til . Jeg er saaledes af den opfattelse, at Kommissionen ikke kan betragtes som sagsoegernes arbejdsgiver, og at sagsoegerne foelgelig ikke boer faa medhold i det foerste punkt af paastanden .

14 . Diskussionen vedroerende paastandens andet punkt afgraenses i et vist omfang af de argumenter, parterne har fremfoert . Kommissionen har ikke gjort gaeldende, at sagsoegernes SA-kontrakter indeholder bestemmelser, der kan begrunde en forskelsbehandling med hensyn til fastansaettelse i forhold til ESS' saerkontraktansatte, der alle har opnaaet fastansaettelse efter saedvanlig ansaettelsesprocedure . Kommissionen har i et skriftligt indlaeg til Domstolen oplyst, at forskellen mellem de to ansaettelsesformer "i det vaesentlige er af budgetmaessig art", samt at "de kontrakter, der er gaeldende for ansaettelsesforholdet mellem ESS og de saerkontraktansatte eller de SA-ansatte ... imidlertid stort set er enslydende, og deres funktioner, paa samme niveau, frembyder ingen markant forskel" ( 8 ).

15 . Kun paa et enkelt punkt er sagsoegerne og Kommissionen uenige . Institutionen har anfoert, at en stilling som tjenestemand ved Faellesskaberne er uforenelig med Oyowe og Traores hverv, der bestaar i, som journalister, at repraesentere "AVS-staternes synspunkter" paa "Courrier ACP", idet tjenestemaend ifoelge vedtaegten er paalagt en loyalitetsforpligtelse over for Faellesskabet .

16 . Lad det vaere sagt med det samme : Jeg er ikke naaet frem til samme konklusion som Kommissionen efter en gennemgang af "Courrier ACP"-journalisternes opgaver . Det er min opfattelse, at journalisterne paa "Courrier ACP" i realiteten er undergivet samme vilkaar, uanset om der er tale om "AVS "- eller "EOEF"-journalister, og at der ikke goer sig saadanne saerlige forhold gaeldende i henseende til "AVS"-journalisternes arbejdsmaessige betingelser, som kunne begrunde en forskelsbehandling i forhold til tidsskriftets andre journalister vedroerende tjenestemandsansaettelse i EF-administrationen .

17 . For det foerste bemaerkes, at Kommissionens paastand om, at der gaelder saerlige deontologiske regler for sagsoegerne som "AVS-journalister" paa tidsskriftet, kan diskuteres . Af referat af moede den 3 . oktober 1978 i det paritetiske udvalg for tidsskriftet fremgaar :

"Der er enighed om at fremhaeve, at AVS-medarbejderne paa 'Courrier' s' redaktion ikke har til opgave at forfaegte AVS-staternes synspunkter og interesser, ligesom de europaeiske redaktionsmedlemmer ikke har til opgave at forfaegte europaeiske synspunkter og interesser . 'Courrier' er et informations - og dokumentationsredskab i EOEF-AVS-samarbejdet ... Redaktion skal saaledes tilstraebe at informere objektivt og afbalanceret om samarbejdet samt undgaa, saavel at 'Courrier' bliver farveloest, som at tidsskriftet goeres til genstand for polemik mellem deltagerne ."

I samme moedereferat hedder det endvidere, at "de vaesentligste krav til redaktionens medarbejdere er disses faglige kunnen og loyalitet over for tidsskriftets maalsaetning . Det er udvalgets opfattelse, at alle arbejder for en faelles sag, nemlig samarbejdet mellem AVS-staterne og Faellesskabet ". ( 9 )

18 . Betragter man saaledes de deontologiske regler, der gaelder tidsskriftets AVS-journalister, finder man naeppe i moedereferatet fra det paritetiske udvalg, som Kommissionen har henvist til, en bekraeftelse af, at der gaelder en saerlig deontologi for disse journalister, som er forskellig fra den, der gaelder for de europaeiske journalister . Tvaertimod, af referatet fremgaar, at der gaelder en faelles deontologi for alle redaktionens medarbejdere . Ifoelge denne skal alle redaktionens medlemmer vaere uafhaengige, saavel af "AVS-synspunkter" som af "europaeiske synspunkter ".

19 . Henset hertil forekommer de deontologiske regler, der gaelder "Courrier ACP"-redaktionens medlemmer, mig ikke, a priori, at bekraefte antagelsen af, at saerlige omstaendigheder goer sig gaeldende for AVS-journalisternes vedkommende, hvorefter de skulle have til opgave at "repraesentere AVS-synspunkter" ved deres erhvervsmaessige aktivitet . Repraesenterer de billedligt talt disse synspunkter i kraft af deres nationale oprindelse? Det er muligt, men de er i hvert fald ikke ifoelge deontologien forpligtet til at repraesentere disse via deres arbejde som journalister og via deres artikler . Tvaertimod, ifoelge deontologien er der snarere tale om, at de boer tilstraebe ikke at optraede som repraesentanter for AVS-synspunkter, paa ganske samme maade som de europaeiske journalister ikke boer optraede som repraesentanter for EOEF-synspunkter .

20 . Med forlov skal jeg henlede Domstolens opmaerksomhed paa et forhold, som maaske kun er en detalje, men som paa en vis maade kan saette de forudgaaende bemaerkninger i relief . Staevningen er bilagt en fotokopi af det dengang seneste nummer af "Courrier ACP", fra januar-februar 1988 . Indholdsfortegnelsen findes paa side 3 . Helt forneden paa siden staar der med smaa bogstaver foelgende : "Ansvar for artiklerne paahviler alene forfatterne ". Med denne passus in mente er det min opfattelse, at ansvaret for tidsskriftets artikler - uanset hvem der er forfatter hertil, eller snarere uanset hvilket geografisk tilhoersforhold forfatteren har - ikke i hoejere grad paahviler AVS-staterne end EOEF, og i lige omfang paahviler dem begge .

21 . Dette foerer mig til den antagelse, at tidsskriftets redaktion i sin helhed er taenkt som vaerende uafhaengig af AVS og EOEF-synspunkter, og navnlig at ingen af tidsskriftets medarbejdere a priori har til opgave at vaere fortaler for nogen af disse synspunkter, uanset geografisk tilhoersforhold . Selv om det er korrekt, at journalister fra AVS-stater er blevet ansat efter anmodning fra AVS-gruppen, giver de deontologiske principper, som det paritetiske udvalg har givet udtryk for, ikke grundlag for at antage, at det var med det formaal at institutionalisere AVS-synspunkter via journalisterne . De naevnte principper foerer snarere frem til den antagelse, at det foerst og fremmest drejede sig om billedligt talt at garantere, at disse synspunkter er repraesenteret, helt paa samme maade som de tolv medlemsstaters synspunkter garanteres ved ansaettelse af tjenestemaend fra EOEF' s tolv medlemsstater, uden at det forventes af hver nationalitets tjenestemaend, at de ved deres erhvervsmaessige aktiviteter saerlig arbejder for at fremme hjemstatens synspunkter .

22 . Min naeste betragtning er den, at naar alle redaktionens medarbejdere paa "Courrier ACP" er undergivet samme deontologi med hensyn til uafhaengighed af AVS - og europaeiske synspunkter, indebaerer det, at en eventuel tjenestemandsansaettelse af journalisterne maa rejse praecis samme problemer, uanset hvor journalisterne kommer fra . Eller kort sagt : Hvis der er uforenelighed mellem tjenestemandsstatus og det at vaere journalistisk medarbejder, undergivet en deontologi som den foer beskrevne, maa denne uforenelighed gaelde alle journalisterne . Og hvis man under tilsvarende deontologiske forhold finder, at der ikke er tale om uforenelighed i forhold til en eller flere journalister, kan man ikke begrunde, at den gaelder i forhold til andre .

23 . Vi ved imidlertid, at der var og fortsat er ansat tjenestemaend fra Kommissionen paa "Courrier' s" redaktion, f.eks . den nuvaerende chefredaktoer . Kommissionen har ikke under sagen anfoert, at dette forhold har skabt problemer i henseende til den deontologi, der gaelder for redaktionens medlemmer . En af redaktionens EOEF-medarbejdere, Ian Piper, er tilmed blevet fastansat i 1981 . Jeg erindrer om, at denne journalist i princippet var undergivet de samme deontologiske regler, som sine to kolleger, Oyowe og Traore, i relation til sin ikke-afhaengighed, eller sin uafhaenighed af AVS - og EOEF-synspunkter . Derfor er det min konklusion, at Kommissionen ikke kan paaberaabe sig, at der angiveligt goer sig saerlige forhold gaeldende for sagsoegernes vedkommende eller at de angiveligt "repraesenterer AVS-synspunkter", med det formaal at naegte dem mulighed for fastansaettelse, hvilket en anden journalist, ansat i henhold til saerkontrakt, i oevrigt har faaet . Man ville kun kunne naa det modsatte resultat, saafremt der havde vaeret tale om en fuldstaendig paritet paa tidsskriftet, navnlig for saa vidt angaar redaktionen, uden hensyn til nogen deontologi . Som det fremgaar, er det ikke tilfaeldet .

24 . Kommissionen har peget paa det i dens oejne vigtige, praktiske problem, som fastansaettelse af sagsoegerne ville medfoere; den har saaledes anfoert, at hvis sagsoegerne forlod deres stillinger midt i karriereforloebet, ville disse blive besat med andre tjenestemaend, a priori tjenestemaend med statsborgerskab i en medlemsstat, hvilket ville udelukke "repraesentation af AVS-synspunkter ". De graenser, deontologien saetter for begrebet "repraesentation af AVS-synspunkter", har jeg naevnt . Det kunne anfoeres, at det maaske ikke var strengt noedvendigt at ansaette andre journalister end EOEF-journalister, eftersom samme uafhaengige opfattelse forventes af alle journalisterne, uanset hvor de kommer fra . Lad mig ogsaa tilfoeje, at man i den taenkte situation, som Kommissionen har fremdraget vedroerende ledige stillinger, kunne overveje at besaette de paagaeldende stillinger med midlertidigt ansatte og fravige reglen om statsborgerskab i en medlemsstat . Det er almindeligt kendt, at besaettelse af ledige stillinger ikke altid sker uden en vis smidighed . I mine oejne, i det mindste, ville de forhold, der goer sig gaeldende for tidsskriftet, kunne begrunde en saadan smidighed, for saa vidt som dette ville vaere nyttigt for EOEF' s forhold til AVS-staterne .

25 . Maa det herefter antages, at paastandens andet punkt er berettiget, saavel for saa vidt angaar Traore som Oyowe? I Appelbaum-sagen ( 10 ) fastslog Domstolen, at der ikke bestod nogen saadan vaesentlig forskel i arbejdsbetingelserne for de ansatte ved hovedsaedet og de saerkontraktansatte, der kunne begrunde en forskelsbehandling . Det forekommer mig, at det samme saa meget desto mere maa gaelde de SA-kontraktansatte i forhold til de saerkontraktansatte, der har opnaaet fastansaettelse, henset til, at der ifoelge de naevnte kontrakter er tale om en udpraeget overensstemmelse hvad angaar det retlige grundlag, der gaelder for de to ansaettelsesformer . Kommissionen har selv vedgaaet denne overensstemmelse og har anfoert, at den eneste markante forskel vedroerte finansieringen af loennen til de SA-ansatte, dvs . et forhold, som klart falder uden for de rettigheder og forpligtelser, der for begge parters vedkommende foelger af kontrakterne . Som det saaledes fremgaar, udgoer arbejdsbetingelserne ingen vaesentlig forskel mellem en saerkontraktansat journalist paa "Courrier ACP" og en SA-kontraktansat journalist paa samme tidsskrift, ligesom disse foelgelig ikke kan begrunde en forskelsbehandling i henseende til fastansaettelse .

26 . Det er imidlertid min opfattelse, at denne konklusion alene fuldt ud gaelder for Traores vedkommende . Kommissionen har nemlig i duplikken henvist til den betingelse, der er angivet i artikel 28, litra a ), i vedtaegten for Faellesskabets tjenestemaend, som lyder : "Til tjenestemand kan kun udnaevnes en person, der ... er statsborger i en af Faellesskabernes medlemsstater, medmindre ansaettelsesmyndigheden bestemmer andet ...". Men nu er Traore fransk statsborger, og Oyowe er statsborger i Nigeria . Efter min opfattelse kan han ikke paaberaabe sig, at der foreligger forhold, der er identiske med de foran anfoerte som begrundelse for, at der bestaar en forpligtelse for Kommissionen til at fravige nationalitetskravet i hans favoer . Af karakteren af nationalitetskravet, der fremgaar af artikel 28, litra a ), som ovenfor citeret, foelger efter min opfattelse, at det da boer fastholdes over for en person, der ikke opfylder dette krav, saafremt hans forhold i oevrigt er helt identiske eller sammenlignelige med en andens, der opfylder kravet . Hvis man fortolkede nationalitetskravet anderledes, ville det i realiteten helt miste sin betydning i det omfang, hvori man saaledes medgav, at objektivt sammenlignelige forhold, hvis variation og graenser ikke paa forhaand kan defineres, skulle forpligte administrationen til at afvige herfra .

27 . For at nationalitetskravet har en betydning, der ikke kun er rent formel, finder jeg det noedvendigt at anerkende, at ansaettelsesmyndigheden, i naervaerende sag Kommissionen, efter et helt frit skoen kan afgoere, om der er grund til at fravige det eller ej . En situation, der i andre henseender er objektivt identisk, kan ikke medfoere en juridisk forpligtelse til at fravige det . Efter min opfattelse rangerer en undtagelse fra nationalitetskravet, ud fra dette synspunkt, ikke paa samme niveau som spoergsmaalet om undtagelse fra den almindelige regel om udnaevnelse i den laveste loenklasse, som sagsoegerne har henvist til angaaende grundlaget for Domstolens afgoerelse i Appelbaum-sagen ( 11 ). De to undtagelser finder anvendelse paa principper, hvis raekkevidde klart er vidt forskellige .

28 . Betyder dette, at jeg vil foreslaa Domstolen at traeffe en afgoerelse, der delvis giver Traore medhold, og som saetter Oyowe i en situation, der henset til hans problemer, ud fra en billighedsbetragtning er lidet tilfredsstillende? I virkeligheden forekommer det mig muligt at finde en loesning, der ikke helt prisgiver Oyowe . Efter alt foreliggende, herunder navnlig Kommissionens argumenter under sagen - blandt hvilke undtagelsen fra nationalitetskravet synes udviklet temmeligt sent, eftersom det foerst blev anfoert i duplikken - finder jeg det ikke tilstraekkeligt godtgjort, at manglen paa "EF-nationalitet" har vaeret det afgoerende for Kommissionens afslag af at naegte ham mulighed for fastansaettelse . For at sige det mere praecist : det er ikke tilstraekkeligt godtgjort, at Kommissionen ville have indtaget samme standpunkt, alene begrundet i nationalitetskravet, saafremt den havde vaeret klar over, at det ikke var juridisk muligt at daekke sig ind bag "repraesentation af AVS-synspunkter" som begrundelse for at afslaa at ivaerksaette en procedure for fastansaettelse for Oyowe . Kommissionen boer efter min opfattelse foretage en fornyet gennemgang af Oyowes forhold under hensyn til den undersoegelse, som jeg indstiller, at Domstolen laegger til grund vedroerende en angivelig uforenelighed mellem tjenestemandsstatus ved Faellesskaberne og sagsoegernes "repraesentation af AVS-synspunkter ". Under denne nye gennemgang paahviler det foelgelig Kommissionen at undersoege, om den finder, at der for Oyowes vedkommende kan dispenseres fra nationalitetskravet . Det er i oevrigt ikke udelukket, at Oyowe har opnaaet belgisk statsborgerskab paa tidspunktet for denne nye gennemgang .

29 . Under den nye gennemgang har Kommissionen en betragtelig handlefrihed . Som jeg allerede har sagt, vil et afslag paa dispensation ikke vaere retsstridigt . Maa det imidlertid vaere mig tilladt at sige, at Oyowes forhold, sammenholdt med hans kollegers og i betragtning af, hvad man kunne kalde Kommissionens indfoelingsevne, efter min mening maa foere til det betimelige resultat, at afslaget paa dispensation ikke fastholdes .

30 . For saa vidt angaar paastandens andet punkt, vil jeg saaledes indstille til Domstolen, at Kommissionens beslutning annulleres i det omfang, hvori den ikke tager hensyn til Traore og Oyowes ansoegning om fastansaettelse, og at ansoegningerne hjemvises til Kommissionen med henblik paa, at den for hver enkelts vedkommende drager de noedvendige konsekvenser af Domstolens afgoerelse i overensstemmelse med Traktatens artikel 176, hvilket i hvert fald maa foere til, at der ivaerksaettes procedure for fastansaettelse for Traores vedkommende .

31 . Jeg vil tillade mig at vaere mere kortfattet angaaende paastandens sidste punkt, paa hvilket jeg finder, at der boer ske frifindelse . Jeg kan ikke se, hvorledes Faellesskabet kan paadrage sig ansvar over for nogen af sagsoegerne . Sagsoegernes paastand paa dette punkt er subsidiaer, hvilket forudsaetter, at Domstolen skulle have forkastet de forudgaaende punkter i sagsoegernes paastande vedroerende begge de sagsoegte eller en af disse, dvs . at Domstolen navnlig skulle have fundet, at Kommissionen ikke til skade for sagsoegerne har tilsidesat det principielle lighedskrav eller forbud mod forskelsbehandling . Det er vanskeligt at faa oeje paa, hvilken fejl der ville kunne bebrejdes Kommissionen paa dette punkt . Lad mig ligeledes tilfoeje, at jeg heller ikke i betragtning af de ovenfor citerede afgoerelser - hvorved Domstolen klart har angivet, at Kommissionen ikke var arbejdsgiver for ESS-ansatte - kan se, hvordan man kan drage en forbindelse mellem sagsoegernes forhold i relation til belgisk lovgivning om alderspension, hvilken de som ansatte i en belgisk privatretlig virksomhed er omfattet af, og en teoretisk set skadegoerende handling fra Kommissionens side . Det er faktisk ikke muligt at naa et saadant resultat uden at komme i strid med Domstolens retspraksis vedroerende ESS og dets personale . Hvis sagsoegernes arbejdsgiver er en belgisk privatretlig virksomhed, og ikke Kommissionen, kan jeg ikke se, hvordan anvendelsen af belgisk lovgivning vedroerende alderspension for deres vedkommende kan medfoere ansvar for Faellesskaberne . Hvis ansvaret er paadraget, kan jeg ikke se, hvordan man fortsat kan sige, at Kommissionen ikke er arbejdsgiver for ESS' personale, hvilket imidlertid altid har vaeret Domstolens opfattelse .

32 . Afslutningsvis skal jeg foreslaa :

1 ) Kommissionens afgoerelse vedroerende sagsoegernes klage annulleres i det omfang, hvori den angaar deres ansoegning om fastansaettelse som tjenestemaend, og sagen hjemvises til Kommissionen til ny afgoerelse;

2 ) i oevrigt frifindes sagsoegte;

3 ) Kommissionen tilpligtes at betale alle sagens omkostninger .

(*) Originalsprog : fransk .

( 1 ) 87, 130/77, 22/83, 9 og 10/84, Salerno m.fl ., Sml . s . 2523; 119/83, Appelbaum, Sml . s . 2423; 66-68 og 136-140/83, Hattet m.fl ., Sml . s . 2459 .

( 2 ) 116/78, Bellintani m.fl ., dom af 5 . april 1979, Sml . s . 1585, praemis 6 .

( 3 ) Jfr . note 1 .

( 4 ) Staevningens bilag 5, s . 3, punkt 10, litra a ).

( 5 ) Jfr . note 1 .

( 6 ) Jfr . note 1 .

( 7 ) Jfr . note 1 .

( 8 ) Indlaeg af 18 . april 1989 til besvarelse af Domstolens spoergsmaal, s . 2 .

( 9 ) O.a .: Domstolens oversaettelse .

( 10 ) Jfr . note 1 .

( 11 ) Jfr . note 1 .

Top

Full & Egal Universal Law Academy