Vigtig juridisk meddelelse
Forslag til afgørelse fra generaladvokat Darmon fremsat den 23. november 1989. - DUMEZ FRANCE SA OG TRACOBA SARL MOD HESSISCHE LANDESBANK M. FL.. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE: COUR DE CASSATION - FRANKRIG. - BRUXELLES-KONVENTIONEN - SAGER OM ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT - FORTOLKNING AF ARTIKEL 5, NR. 3 - INDIREKTE SKADELIDT - SKADE PAAFOERT MODERSELSKABET SOM FOELGE AF DATTERSELSKABETS OEKONOMISKE TAB. - SAG 220/88.
Samling af Afgørelser 1990 side I-00049
Generaladvokatens forslag til afgørelse
++++
Hoeje Domstol .
1 . Det praejudicielle spoergsmaal, som Frankrigs Cour de cassation har forelagt Domstolen for at faa trukket linjerne i Domstolens praksis angaaende retternes kompetence klarere op, vil give Domstolen anledning til naermere at fastlaegge raekkevidden af sin dom i Mines de potasse d' Alsace-sagen ( 1 ), der vedroerer fortolkningen af artikel 5, nr . 3, i Bruxelles-konventionen ( 2 ) ( herefter benaevnt "konventionen "), og hvis principielle karakter fremhaeves saa godt som enstemmigt i retslitteraturen ( 3 ).
2 . Jeg mener ikke, det er noedvendigt med et laengere referat af de faktiske omstaendigheder i hovedsagen . To franske selskaber, Sceper og Tracoba, hvis rettigheder nu er overfoert til selskaberne Dumez France og Oth Infrastructure, oprettede datterselskaber i Forbundsrepublikken Tyskland med henblik paa gennemfoerelsen af et byggeri . De tyske banker, der var indtraadt med henblik paa finansieringen af den tyske bygherre ( Hessische Landesbank, Gebr . Roechling Bank og Luebecker Hypothekenbank ), besluttede at haeve finansieringskontrakterne . Bygherren og de to tyske datterselskaber af selskaberne Sceper og Tracoba blev erklaeret konkurs . De to franske selskaber anlagde sag mod de tyske banker om erstatning uden for kontrakt ved Tribunal de commerce de Paris . De sagsoegte paastod sagen afvist fra retten paa grund af inkompetence, idet den skade, der var paafoert selskaberne Sceper og Tracoba, efter de sagsoegtes opfattelse var indtraadt i Tyskland og ikke paa selskabernes hjemsted, Paris . Tribunal de commerce tog paastanden til foelge ved dom af 14 . maj 1985, som Cour d' Appel de Paris stadfaestede den 13 . december 1985 . Selskaberne Dumez og Tracoba indgav kassationsanke, idet de gjorde gaeldende, at deres tab var opstaaet i Paris, dvs . paa selskabernes hjemsted, hvor de havde konstateret de oekonomiske tab, der skyldtes datterselskabernes konkurs .
3 . Cour de cassation har herefter forelagt Domstolen et praejudicielt spoergsmaal, hvormed det i det vaesentlige oenskes fastslaaet, om afgoerelsen i Domstolens dom i sagen Mines de potasse d' Alsace, hvorefter sagsoegeren i en sag om erstatning uden for kontrakt kan vaelge enten retten paa det sted, hvor den skadegoerende handling er foretaget, eller retten paa det sted, hvor skaden er indtraadt, kan paaberaabes af de indirekte skadelidte, hvilket - hvis spoergsmaalet besvares bekraeftende - ifoelge den forelaeggende ret vil goere det muligt for de indirekte skadelidte at anlaegge sag ved deres hjemting .
4 . Spoergsmaalet har efter min mening to sider . En eventuel anvendelse af afgoerelsen i Domstolens ovennaevnte dom paa indirekte tab medfoerer efter min mening ikke noedvendigvis, at de indirekte skadelidte skal kunne anlaegge sag ved deres bopaelsvaerneting . Spoergsmaalet er med andre ord, om det tab, som en indirekte skadelidt har haft, skal anses for opstaaet paa vedkommendes bopael? For at kunne besvare dette spoergsmaal maa jeg - efter at have undersoegt, om Domstolens afgoerelse i Mines de potasse d' Alsace skal anvendes paa indirekte tab - tage stilling til det saerlige spoergsmaal, der vedroerer fastlaeggelsen af det sted, hvor skaden for en indirekte skadelidt indtraeder .
5 . For saa vidt angaar den foerste del af spoergsmaalet, er der efter min opfattelse - som jeg hermed straks skal angive - i naevnte dom intet holdepunkt for, at den ved dommen trufne afgoerelse ikke skulle omfatte indirekte skader . Domstolen udtalte tvaertimod :
"At vaelge det ene af disse synes saa meget desto mindre oenskeligt, som konventionens artikel 5, nr . 3, ved sin vide formulering omfatter en lang raekke forskellige former for ansvar" ( 4 ).
6 . Teoretikerne har i oevrigt forstaaet Domstolens dom saaledes, at den skal finde helt generel anvendelse .
7 . I Frankrig paapeger Droz i sin kommentar, at den valgmulighed, der saaledes gives sagsoegeren, risikerer at foere til et stort antal potentielle vaerneting i sager om trafikuheld, hvor der ikke sjaeldent forekommer "sekundaere" skadelidte ( 5 ). Bourel er af samme opfattelse, men mener dog, at den af Droz anfoerte ulempe kan afhjaelpes ved hjaelp af saerreglerne om indbyrdes sammenhaengende krav i konventionen selv ( 6 ). Huet tilslutter sig den sidstnaevnte opfattelse, idet han giver udtryk for, at der i konventionens system savnes en generel bestemmelse, der tillaegger kompetence paa grundlag af konneksitet ( 7 ).
8 . Kommentatorerne i Det Forenede Kongerige har ogsaa betragtet Domstolens dom som helt generelt anvendelig ( 8 ). Nogle forfattere har imidlertid gjort opmaerksom paa, at det ikke er uforeneligt med Domstolens afgoerelse efter omstaendighederne at anvende specielle regler for bestemte retskraenkelser, f.eks . sager om aereskraenkelse i pressen ( 9 ). Man har ogsaa understreget det vanskelige spoergsmaal vedroerende stedfaestelse af skaden ved rent oekonomiske tab ( 10 ).
9 . Ogsaa i Portugal ( 11 ) og i Spanien ( 12 ) har kommentatorerne fastslaaet dommens generelle karakter . Jeg bemaerker dog, at nogle forfattere, f.eks . Desantes Real og Jallès, mener, at Domstolens afgoerelse foerst og fremmest er et praejudikat vedroerende det konkrete spoergsmaal om, hvilke kriterier der er afgoerende for bestemmelsen af begrebet "skadetilfoejelse" i miljoebeskyttelsessager, isaer for saa vidt angaar bekaempelsen af forureningen af internationale floder . Faktisk synes disse forfattere at mene, at der med Domstolens dom i Mines de potasse d' Alsace-sagen kun er truffet afgoerelse for det omraade, sagen vedroerte ( 13 ).
10 . Med det sidstnaevnte forbehold er det almindeligt antaget i teorien, at afgoerelsen i Mines de potasse d' Alsace-sagen undtagelsesfrit ogsaa finder anvendelse paa soegsmaal om erstatning for indirekte tab, selv om nogle forfattere i denne forbindelse fremhaever betaenkelighederne herved .
11 . Saafremt man ville anse dommen for uanvendelig paa indirekte krav, vil dette efter min opfattelse inden for et saa varieret og kompliceret sagsomraade som erstatningsretten have uoverskuelige konsekvenser - den ene undtagelse foerer den anden med sig - der vil kunne undergrave den enkle og sammenhaengende loesning, som Domstolen fastslog ved dommen af 30 . november 1976 .
12 . I denne afgoerelse udtalte Domstolen som bekendt :
"Stedet for den skadevoldende begivenhed (( kan )) efter omstaendighederne ... have lige saa stor betydning som stedet for skadens indtraeden som tilknytningsmoment ved udpegning af den kompetente ret" ( 14 ).
13 . Denne udtalelse, der er begrundet i den snaevre sammenhaeng mellem de generelle ansvarsbetingelser, har efter min opfattelse fuldt den samme gyldighed for indirekte tab .
14 . Selv om jeg absolut mener, at Domstolens dom boer staa ved magt som et generelt anvendeligt praejudikat, kommer jeg dog ikke uden om at tage stilling til, om den indirekte skadelidtes ret til at anlaegge sag ved retten paa det sted, hvor hans tab er indtraadt ( 15 ), noedvendigvis maa medfoere, at den indirekte skadelidte skal kunne anlaegge sagen ved sit hjemting . Jeg skal saaledes forsoege at besvare det vanskelige og efter min mening afgoerende spoergsmaal, der bestaar i at fastslaa, paa hvilket sted det skal antages, at skaden er blevet tilfoejet ham .
15 . Jeg skal foerst undersoege de argumenter, som man har fremfoert mod at lokalisere den skade, der er paafoert den direkte skadelidte, til dennes bopael .
16 . Generaladvokat Warner havde allerede i sit forslag til afgoerelse i Rueffer-dommen ( 16 ) lejlighed til at angive sin opfattelse . Han naevnte, at den skadegoerende handling i den sag, der laa til grund for Mines de potasse d' Alsace-dommen, var foretaget et andet sted, end hvor skaden var indtraadt, og han anfoerte derefter :
"Det blev aldrig ... haevdet, og end mindre antaget af Domstolen, at det sted, hvor skaden var indtraadt, kunne vaere det sted, hvor den sagsoegende virksomhed havde sit hjemsted, eller det sted, hvor den skade, virksomheden havde lidt, var blevet opgjort ."
Warner fortsatte :
"Antagelsen i denne sag af, at det sted, hvor staten ( 17 ) har sit hjemsted, kunne anses for at vaere 'det sted, hvor skadetilfoejelsen er foregaaet' , (( ville )) vaere det samme som at antage, at en erstatningssoegende i henhold til konventionen havde mulighed for at anlaegge sag ved retterne paa sin egen bopael, hvilket ville vaere helt uforeneligt med systemet efter konventionens artikel 2 ff ." ( 18 ).
17 . Af grunde, som det ikke har interesse at naevne her, kom Domstolen ikke til at tage stilling til dette spoergsmaal i Rueffer-dommen .
18 . Bischoff og Huet har i en kommentar til denne dom tilsluttet sig generaladvokatens opfattelse, idet de anfoerer, at "saafremt der sondres mellem den direkte fysiske skade, der anses for indtraadt paa det sted, hvor den skadegoerende handling er foretaget, og sammen med denne udgoer 'skadetilfoejelsen' i artikel 5, nr . 3, og de senere udgifter eller mistede indtaegter, der, da de ikke er opstaaet paa samme sted, selvstaendigt skulle kunne begrunde et nyt vaerneting, vil dette vaere i diamentral modstrid med den hidtidige linje i domspraksis" ( 19 ).
19 . Mens Domstolen endnu ikke har taget udtrykkelig stilling til dette spoergsmaal, har derimod en raekke nationale domstole allerede taget stilling hertil i tiden efter Mines de potasse d' Alsace-dommen .
20 . Saaledes har Gerechtshof s' -Hertogenbosch i en dom af 31 . oktober 1978 ( 20 ) antaget, at de nederlandske retter ikke var kompetente til at paadoemme en sag om erstatning for et tab, som et nederlandsk selskab havde haft som foelge af, at en tysk virksomhed havde afslaaet at indgaa en kontrakt, idet det eneste element, der kunne stedfaestes til Nederlandene, var, at de oekonomiske tab som foelge af kontraheringsnaegtelsen var opgjort dér . Den nationale domstol sondrede mellem den skadegoerende handling, skaden og den formue, paa hvilken det ved skaden foraarsagede oekonomiske tab faar virkning, og fastslog herved for det foerste, at EF-Domstolen i dommen af 30 . december 1976 kun havde behandlet de to foerste elementer, og for det andet, at den skaderamte formue kunne befinde sig overalt i verden .
21 . Oberlandesgericht Hamm har indtaget samme standpunkt i en dom af 3 . oktober 1978 . Sagen drejede sig om et tysk selskab, som med den begrundelse, at det i Belgien havde handlet i strid med konkurrencereglerne, af et belgisk selskab fik forbud mod koeb af biler . Det tyske selskab mente, at de tyske domstole var kompetente til at paadoemme selskabets soegsmaal om erstatning for det lidte tab . Oberlandesgericht fastslog, at det eventuelt konkurrencestridige forhold havde fundet sted i Belgien, og at leveringsnaegtelsen over for sagsoegeren, der var aarsagen til dennes tab, ogsaa havde fundet sted dér . Oberlandesgericht fandt herefter, at der ikke paa grundlag af dommen i Mines de potasse d' Alsace kunne antages at vaere vaerneting ved en ret, der ikke havde nogen tilknytning til det sted, hvor det retsstridige forhold var realiseret, men i hvis retskreds tilfaeldet havde villet, at formueskaden var indtraadt ( 21 ).
22 . De italienske domstoles afgoerelser gaar i samme retning . Tribunale di Roma har saaledes i en dom af 15 . marts 1978 ( 22 ) antaget, at de italienske retter ikke var kompetente til at paadoemme en sag om erstatning uden for kontrakt i anledning af en aktieoverdragelse mellem to selskaber, der haevdedes at vaere i strid med nogle tidligere aftaler, og som havde fundet sted paa britisk omraade . Tribunale fandt, at det sted, hvor skadetilfoejelsen var foregaaet, var det sted, hvor den beskyttede interesse var blevet kraenket .
23 . Tribunale di Monza har i en dom af 28 . september 1979 ligeledes - efter at have naevnt, at det vanskelige valg mellem stedet for den skadegoerende handling og stedet, hvor skaden er indtraadt, var blevet loest "salomonisk" af Domstolen - afvist at ligestille det sted, hvor skaden er indtraadt, med det sted, hvor skadelidte lider tabet . Sagen var anlagt af et italiensk selskab, der haevdede at have lidt tab som foelge af en konkurrencestridig adfaerd, som tyske selskaber havde udvist i Forbundsrepublikken Tyskland, og som havde formindsket sagsoegerens afsaetning i Tyskland . Tribunale di Monza fastslog, "che il danno insorge li dove si è realizzato quel fatto che si assume avere la caratteristica di esserne la causa, rimanendo del tutto ininfluente il luogo, coincidente o diverso, ove tale danno ha causato la diminuzione patrimoniale subita dal soggetto" ( 23 ).
24 . Den af Tribunale di Monza fremhaevede sondring mellem det sted, hvor skaden er indtraadt, og det sted, hvor skadelidte lider tabet, forekommer mig at vaere helt vaesentlig . Saafremt man nemlig vil haevde, at den ret, i hvis retskreds en juridisk person har hjemsted, er kompetent qua vaerneting paa det sted, hvor skaden er indtraadt, for saa vidt som formuetabet er opgjort dér, sammenblander man efter min mening stedet, hvor skaden er indtraadt, og stedet, hvor tabet er lidt .
25 . En lignende sondring foerte i oevrigt i Frankrig til en diskussion, der belyser det spoergsmaal, der nu er forelagt Domstolen . Oprindeligt henviste artikel 46, 3 . afsnit, i den nye franske lovbog vedroerende retsplejen i civile sager til retten, "i hvis retskreds tabet lides" ((" le dommage est subi ")). Under henvisning til den kontinuitet, der angives ved ordet "lides", antog nogle retter, at den, der var paafoert en personskade, led tabet paa sin bopael, og at skadelidtes hjemting foelgelig var kompetent ( 24 ). Andre retter fulgte en modsat praksis ( 25 ).
26 . Enhver tvivl blev fjernet ved et dekret af 12 . maj 1981, der aendrede artikel 46, 3 . afsnit, der herefter henviser til retten, "inden for hvis retskreds tabet er blevet lidt" ((" le dommage a été subi ")), hvilket klart giver den omhandlede bestemmelse et momentant aspekt ( 26 ).
27 . Det ses i oevrigt, at der ved visse skader, som det er saerligt vanskeligt at indordne inden for reglerne om retternes kompetence, i de nationale domstoles praksis er truffet afgoerelser, hvorved man har afvist at saette lighedstegn mellem skadestedet og skadelidtes bopael . Saaledes ved sager om erstatning for aerekraenkende offentliggoerelse ( 27 ).
28 . Der forekommer ogsaa afgoerelser, der afviser at laegge vaegt paa det sted, hvor man blot har fastslaaet den fysiske skade ( 28 ).
29 . Opfattelsen blandt forfatterne i Det Forenede Kongerige synes at vaere den samme paa dette punkt . Saaledes anfoerer Collins i bogen The Civil Jurisdiction and Judgments Act 1982 : "Even though in one sense a plaintiff may suffer economic loss at the place of its business, that is not sufficient to confer jurisdiction on that place, for otherwise the place of business of the plaintiff would almost automatically become another basis of jurisdiction" ( 29 ).
30 . Opfattelserne i tysk teori er de samme . Kropholler understreger i sit vaerk om den europaeiske procesret, at konsekvensen af at laegge vaegt paa det sted, hvor skaden indtraeder paa et senere tidspunkt, er en glidning i retning af "forum actoris" ( 30 ).
31 . Saa meget om den ringe tilslutning til en loesning, der knaesaestter "forum actoris ". I oevrigt er den saerlige karakter af den indirekte skadelidtes soegsmaal et moment, der yderligere taler for, at man i en saadan sag ikke anerkender skadelidtes bopael som vaerneting ( 31 ).
32 . Jeg skal imidlertid ikke skjule, at jeg her roerer ved et af de vanskeligste og mest omdiskuterede spoergsmaal inden for erstatningsretten, nemlig begrebet indirekte skade . Er dette - som det ogsaa er udtrykt af nogle forfattere - en skade, der blot er "refleksvirkningen i forhold til en indirekte skadelidt af et tab, der har ramt en foerste skadelidt" ( 32 ), eller er det tvaertimod en selvstaendig skade ( 33 )?
33 . For oevrigt opstaar dette spoergmaal naturligvis ikke i de mange medlemsstater, hvor der ikke anerkendes et erstatningskrav for indirekte skadelidte, og begrebet indirekte tab foelgelig ikke kendes ( 34 ).
34 . Saaledes kan der i Nederlandene kun goeres krav gaeldende mod den ansvarlige tredjemand af forsikringsselskaber og de sociale sikringsinstitutioner ( 35 ), derimod ikke af private .
35 . Graekenland og Danmark synes heller ikke at kende begrebet indirekte tab, for saa vidt som disse retssystemer principielt ikke hjemler krav paa erstatning for et indirekte tab, bortset fra - i visse tilfaelde - for staten og for arbejdsgivere .
36 . I tysk ret kan de indirekte skadelidte som hovedregel ikke faa deres tab erstattet ( 36 ). I §§ 844 og 845 i BGB goeres imidlertid undtagelse fra denne hovedregel, idet der hjemles et ertatningskrav dels for personer, som den direkte skadelidte havde pligt til at forsoerge, medmindre denne forpligtelse var blevet stiftet ved kontrakt, dels for personer, som den direkte skadelidte i henhold til loven havde en ydelsespligt over for .
37 . I Det Forenede Kongerige kan den, der er blevet ramt af et alvorligt psykologisk chok som foelge af, at et familiemedlem, eller endog en person, der ikke er en paaroerende ( 37 ), er blevet draebt eller kvaestet, faa erstatning herfor fra skadevolderen, men det kraeves ufravigeligt i retspraksis, at der foreligger en objektivt paaviselig, fysisk eller psykisk foelgevirkning, og praksis afviser enhver erstatning for den rene sjaelelige lidelse (" grief or sorrow "), der ikke er ledsaget af en paaviselig fysisk foelgevirkning ( 38 ). Siden Fatal Accidents Act 1846 og senere lovgivning kan familiemedlemmer dog kraeve erstatning for deres tab som foelge af en paaroerendes doed, hvilket er en undtagelse til Common Law-princippet om, at "in a civil court the death of a human being could not be complained of as an injury" ( 39 ). Jeg bemaerker, at saafremt en persons doed dels skyldes vedkommendes egen culpa, dels en tredjemands culpa, foreskriver Section 5 i Fatal Accidents Act 1976 ( 40 ), at den erstatning, der kan ydes i henhold til Fatal Accidents Act, nedsaettes forholdsmaessigt ( 41 ).
38 . Jeg kommer herefter til lovgivningen i de stater, hvor begrebet indirekte tab har fast og sikker hjemmel .
39 . Efter portugisisk ret har enhver, der kunne kraeve underholdsydelser fra skadelidte, krav paa erstatning, saafremt skadelidte som foelge af legemsbeskadigelsen ikke laengere kan forsoerge de paagaeldende ( 42 ). For saa vidt angaar ikke-oekonomiske tab kan kun den direkte skadelidte og dennes arvinger kraeve erstatning ( 43 ). Jeg skal bemaerke, at de sekundaere skadelidte i henhold til artiklerne 494 og 496 i den portugisiske borgerlige lovbog maa taale identifikation med den direkte skadelidtes culpa ( 44 ).
40 . I italiensk ret foreskriver artikel 1227 i den borgerlige lovbog, at erstatningen nedsaettes "se il fatto colposo del creditore ha concorso a cagionare il danno ". Det er omtvistet i teorien, om de sekundaere skadelidte maa taale identifikation med den oprindelige skadelidtes egen skyld . Ifoelge nogle forfattere vedroerer det kulpoese forhold, der naevnes i artikel 1227, kun den oprindelige skadelidtes adfaerd, men ikke forholdet med hensyn til den indirekte skadelidte, der ikke ved noget kulpoest forhold har medvirket til skadens indtraeden ( 45 ). Andre har en anden opfattelse ( 46 ). Ogsaa i italiensk domspraksis ses opfattelserne at dele sig med hensyn til spoergsmaalet om de indirekte tabs selvstaendige karakter ( 47 ).
41 . I Spanien er selve begrebet indirekte tab omtvistet i retspraksis . Mens Tribunal Supremo' s Afdeling for Straffesager alene anser skadelidtes arvinger for erstatningsberettigede for eventuelle tab, anerkender samme domstols Foerste Afdeling et erstatningskrav for enhver, der qua den direkte skadelidtes naere paaroerende lider et ikke-oekonomisk eller oekonomisk tab, hvorved det ikke er en betingelse, at de beviser at vaere afdoedes arvinger ( 48 ).
42 . Disse to opfattelser i domspraksis har hver sine talsmaend i teorien ( 49 ). Spoergsmaalet om de indirekte tabs selvstaendige karakter og navnlig, om de indirekte skadelidte maa taale identifikation med den oprindeligt skadelidtes egen skyld, er tilsyneladende uafklaret . Teorien synes overvejende at gaa ind for, at de indirekte skadelidte kan kraeve erstatning i forhold til den del af ansvaret, der er tillagt skadevolderen ( 50 ).
43 . Begrebet indirekte tab var staerkt omdebatteret i Belgien, saavel i teorien som i retsprakis, indtil Cour de cassation ved en raekke principielle afgoerelser fastslog, at den erstatning, der skal svares af den, der har handlet retsstridigt, skulle nedsaettes i forhold til graden af culpa hos den skadelidte, som den erstatningssoegende havde familie - eller foelelsesmaessig tilknytning til . Cour de cassation understregede, at et saadant tab er et tab, "der rammer som en overfoert eller indirekte virkning", og hvis grundlag udelukkende er forbindelsen mellem den oprindeligt skadelidte og den erstatningssoegende ( 51 ). Laeren om det indirekte tabs selvstaendige karakter anerkendes saaledes ikke i Belgien .
44 . I Luxembourg har Cour de cassation ved en dom af 22 . december 1988 ( 52 ) statueret, at en tredjemand, der var indirekte skadelidt, maatte taale identifikation med den direkte skadelidtes egen skyld, idet kassationsretten anfoerte, at "selv om tredjemands krav efter sin genstand adskiller sig fra det krav, som skadelidte kunne have rejst - ogsaa hvis tredjemand tillige er skadelidtes arving - udspringer kravet dog af samme oprindelige forhold, bedoemt under hensyn til samtlige omstaendigheder ". Denne dom har fjernet en vis usikkerhed i retspraksis, selv om det fremgaar af en gennemgang af de luxembourgske retsafgoerelser om dette spoergsmaal, at de fleste retter allerede frakendte det indirekte tab en selvstaendig karakter og foelgelig anerkendte identifikation med den direkte skadelidtes egen skyld ( 53 ).
45 . For saa vidt angaar fransk ret, hvor spoergsmaalet havde vaeret staerkt omdebatteret i retspraksis og i teorien, fastslog Cour de cassation, Foerste Afdeling, ved en dom af 19 . juni 1981, at selv om den indirekte skadelidtes krav efter sin genstand adskiller sig fra det krav, som den umiddelbart skadelidte kunne have rejst, "udspringer kravet dog af samme oprindelige forhold, bedoemt under hensyn til samtlige omstaendigheder" ( 54 ).
46 . Det fremgaar saaledes, at i de EF-stater, hvor begrebet indirekte tab kendes, er dette tab aldrig blevet betragtet som selvstaendigt i forhold til den oprindelige skadelidtes tab; en saadan selvstaendighed kunne vaere anfoert som begrundelse for selvstaendige vaerneting .
47 . Under hensyn til konventionens almindelige system maa jeg afvise den opfattelse, at det er retten paa det sted, hvor den indirekte skadelidte paafoeres tabet, dvs . retten paa denne skadelidtes bopael, der skulle vaere kompetent .
48 . Selv om denne opfattelse synes fristende, for saa vidt som den er udtryk for et hensyn til skadelidte, maa det nemlig holdes for oeje, at efter konventionens almindelige system er oensket om at udelukke "forum actoris" og foelgelig - for det er jo let at skifte bopael - "forum shopping" langt mere fremtraedende end hensynet til skadelidte ( 55 ). Domstolens dom i Mines de potasse d' Alsace hviler i oevrigt i det vaesentlige paa hensynet til en hensigtsmaessig retspleje ( 56 ).
49 . Efter min mening er ulemperne ved en "forum actoris"-loesning endvidere saa vaesentlige, at denne loesning ikke kan forsvares . Saafremt der er et stoerre antal indirekte skadelidte, vil der vaere lige saa mange kompetente retter som forskellige bopaele . Kravene er ganske vist indbyrdes sammenhaengende, men, som det anfoeres af Huet, Bruxelles-konventionen "goer netop ikke det forhold, at sagerne er indbyrdes sammenhaengende, til et generelt grundlag for en afledet kompetence, der kunne begrunde henvisning af indbyrdes sammenhaengende krav til behandling for én og samme ret" ( 57 ). Ogsaa Droz understreger, at "retten paa bopaelen, som det retsstridige forhold eller den indtraadte skade peger paa som kompetent, vil vaere utilboejelig til at udsaette sagen eller erklaere sig inkompetent med henblik paa sagens behandling ved en ret i et andet land, hvis kompetence alene hviler paa, at en tredjemand har lidt et tab, hvis virkningerne er begraenset til dette ene land" ( 58 ). I oevrigt forudsaettes det ved undtagelsesbestemmelsen om sammenhaengende krav i konventionens artikel 22, at de involverede retter har en kolliderende kompetence, hvilket atter rejser spoergsmaalet, om den ret, der behandler sagen, fordi skaden er indtraadt dér, boer anse sin kompetence for begraenset til spoergsmaalet om erstatning for de tab, der er indtraadt i retskredsen . Spoergsmaalet er blevet behandlet af nogle forfattere ( 59 ). Dette vanskelige problem skal Domstolen ikke tage stilling til i sagen her, men det kan med foeje haevdes, at dette problem ligger under overfladen i Domstolens afgoerelse i Mines de potasse d' Alsace-dommen, og at det foer eller senere vil blive forelagt til afgoerelse ( 60 ).
50 . At flere retter saaledes bliver kompetente, er efter min mening heller ikke uden betydning for konventionens andet omraade, nemlig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgoerelser . Saafremt enhver "sekundaer" skadelidt skulle kunne anlaegge sag ved sit hjemting, ville dette saaledes foere til en flerhed af soegsmaal og dermed foroege risikoen for uforenelige afgoerelser, hvilket i henhold til konventionens artikel 27, nr . 3, medfoerer, at anerkendelse eller fuldbyrdelse naegtes .
51 . Jeg bemaerker i oevrigt, at mange af de betaenkeligheder, som nogle kommentatorer har ment, at Domstolens dom i Mines de potasse d' Alsace giver anledning til, skyldes, at disse forfattere, efter min mening med urette ( 61 ), mener, at det foelger af den ved dommen trufne afgoerelse, at retten i den retskreds, hvor skadelidte har bopael, kan vaere kompetent . Denne opfattelse, der synes at vidne om, at man sammenblander det sted, hvor skaden indtraeder - dette er sprogbrugen i Domstolens dom - og det sted, hvor tabet er lidt, er endelig ogsaa problematisk, idet den strider mod den faste praksis, som medlemsstaternes retter foelger paa dette punkt .
52 . Paa grundlag af det anfoerte fortolker jeg herefter det sted, hvor skaden er indtraadt for de indirekte skadelidte, som det sted, hvor den oprindelige skade er opstaaet, med andre ord det sted, hvor skaden for den direkte skadelidte er indtraadt . Da en situation med et stort antal mulige vaerneting maa undgaas, jfr . alle de tidligere naevnte ulemper herved, er det noedvendigt at henholde sig til et kriterium, der kan vaere faelles for alle de indirekte skadelidte, dvs . enten det sted, hvor den skadegoerende handling er foretaget, eller det sted, hvor den oprindelige skade er indtraadt . En saadan loesning frembyder tillige den fordel ikke at bryde med den almindelige praksis i de stater, hvor begrebet indirekte tab anerkendes, og hvor et saadant tab ikke anses for selvstaendigt i forhold til det direkte tab . Geimer og Schuetze anfoerer herom i deres kommentar til konventionen, at de indirekte skadelidtes erstatningskrav er accessoriske i forhold til den oprindelige skadelidtes krav, og at der maa tages hensyn hertil for saa vidt angaar bestemmelserne om vaerneting ( 62 ).
53 . Stedet, hvor den oprindelige skade er indtraadt, har i oevrigt normalt en snaever sammenhaeng med de oevrige almindelige ansvarsbetingelser, hvilket som oftest ikke er tilfaeldet for den indirekte skadelidtes bopael . I dommen i Mines de potasse d' Alsace henviste Domstolen til denne sammenhaeng som begrundelse for at lade baade det sted, hvor den skadegoerende handling er foretaget, og stedet, hvor skaden er indtraadt, vaere relevant ( 63 ).
54 . Endelig og isaer forekommer dette mig at vaere i langt bedre overensstemmelse med konventionens generelle maal, eftersom der herved ikke indfoeres et "forum actoris", som konventionens faedre, bortset fra udtrykkelige undtagelsestilfaelde, tog afstand fra .
55 . Jeg foreslaar herefter, at Domstolen kender for ret :
"1 ) Vaernetingsreglen om, at sagsoegeren, for saa vidt angaar anvendelsen af artikel 5, nr . 3, i Bruxelles-konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, kan vaelge mellem retten paa det sted, hvor den skadegoerende handling er foretaget, og retten paa det sted, hvor skaden er indtraadt, gaelder ogsaa for indirekte skadelidte .
2 ) Det sted, hvor skaden er indtraadt, skal for disse skadelidtes vedkommende forstaas som det sted, hvor den skade, der er paafoert den oprindelige skadelidte, er indtraadt ".
(*) Originalsprog : fransk .
( 1 ) Dom af 30 . november 1976 ( 21/76, Sml . s . 1735 ).
( 2 ) Konvention af 27 . september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager .
( 3 ) Se imidlertid J . D . González Campos ( 8 . seminar for professorer i folkeret og mellemstatslige relationer, Barcelona, juli 1984 ), der blot betragter denne dom som en "sentencia puente", der kan taenkes efterfulgt af afgoerelser, der indebaerer en aendring af retspraksis, jfr . Desantes Real i "La competencia judicial en la Comunidad europea", 1986, s . 295 .
( 4 ) Praemis 18 i den naevnte dom 21/76 .
( 5 ) Dalloz Sirey, 1977, B 54, s . 613 .
( 6 ) Revue critique de droit international privé, 1977, "Jurisprudence", s . 563 .
( 7 ) Journal du droit international, 1977, s . 728; i en artikel vedroerende Domstolens praksis anfoerer denne forfatter - ligesom J . M . Bischoff - at "en af de baerende betragtninger for Domstolens afgoerelser om fortolkningen af konventionen er hensynet til at undgaa udstykning af de spoergsmaal, der forelaegges Domstolen ( og den deraf foelgende risiko for amputation af retternes kompetenceomraader ). Domstolen tilstraeber tvaertimod en vis koncentration, idet den knytter det accessoriske til hovedspoergsmaalet og henskyder det faktiske eller retlige forhold, der er foelgen, til behandling sammen med det faktiske eller retlige forhold, der er aarsagen" (" Chronique de jurisprudence de la Cour de justice des Communautés européennes", Journal du droit international, 1982, s . 463 ).
( 8 ) T . Harvey : "The place of commission of a tort", European Law Review, bind 2/1977, nr . 2, s . 143 : J . K . Bentil : "Delictual liability within the EEC", The Scots Law Times, 1978, nr . 2, s . 13; P . M . North og J . J . Fawcett : "Jurisdiction under the Brussels Convention", i Cheshire and North : Private International Law, 1987, s . 301; D . Lasok og P . A . Stone : Conflict of Laws in the European Community, 1987, s . 232 .
( 9 ) D . Lasok og P . A : Stone, i Conflict of Laws in the European Community, a.st ., udtaler : " ... it is thought that the Bier decision does not preclude the eventual adoption of specific rules for particular torts; e.g . a rule that for the purposes of defamation by a single publication, the relevant place is that of the publication to the third person ."
( 10 ) D . Lasok og P . A . Stone, a.st ., anfoerer, at "... in the case of purely financial loss, determination of the place of injury is likely to present particular difficulties ".
( 11 ) M . I . Jallès : "O afloramente da supranacionalidade num caso de poluição transfronteiras", Revista de direito e economia, Ano II/1976, nr . 2, s . 409; se isaer s . 428 ff .
( 12 ) M . Desantes Real : La competencia judicial en la Comunidad europea, s . 310 og 311 .
( 13 ) "A sentença em apreciação é significativa na medida em que está conexada com una questão que começa a pôr-se com frequência nos nossos dias e relativamente à qual é escassa, senão mesmo nula a jurisprudência que poderemos encontrar : referimo-nos à questão da responsabilidade civil por danos resultantes da poluição do meio ambiente quando essa poluição assume carácter internacional", M . I . Jallès, a.st ., s . 428; "Quizá, en fin, la utilización de la vía propuesta, aún por explorar, pudiera servirnos de punto de partida para reflexionar sobre el concreto problema planteado al Tribunal comunitario : qué criterios deben presidir la calificación del concepto hecho dañoso en el artículo 5.3, en lo que respecta a la protección general del medio ambiente y, en particular, a la lucha contre la polución fluvial internacional", M . Desantes Real, a.st ., s . 305 .
( 14 ) Naevnte dom 21/76, praemis 15 .
( 15 ) Det skal bemaerkes, at Frankrigs Cour de cassation ved en dom af 11 . januar 1984 ( JCP 1984, IV . 85 ) for saa vidt angaar fransk ret fastslog, at den indirekte skadelidte har lidt sit tab paa stedet for den skadevoldende handling . Mens "forum actoris" saaledes klart afvises, er det muligt, at dommen tillige har taget afstand fra en valgmulighed svarende til den, der foelger af Domstolens dom i Mines de potasse d' Alsace; se i det hele om spoergsmaalet G . Legier : La compétence du tribunal du lieu où le dommage est subi, Dalloz Sirey, 1979, "Chronique", s . 161; se ogsaa J . Normand : "Jurisprudence française en matière de droit judiciaire privé", Revue trimestrielle de droit civil, 1984, s . 360, der anfoerer : "Det af Anden Afdeling i Borgerlige Sager indtagne standpunkt maa faktisk foelges efter udelukkelsesmetoden, naar henses til de lidet heldige resultater, som ville foelge af et formalistisk standpunkt . Man maa paa dette omraade tage hensyn til, at skaderne, der ikke altid viser sig paa samme sted, er forskelligartede, og at der er flere skadelidte, hvilket er en yderligere nuancerende faktor . Det materielle tab ( indtaegtstab ) indtraeder paa stedet for doedsfaldet, det ikke-oekonomiske tab indtraeder paa det sted, hvor de paaroerende modtager underretning om doedsfaldet . I begge tilfaelde spiller de konkrete omstaendigheder ind . Doeden indtraeder ikke altid oejeblikkeligt; den sker under transporten til hospitalet eller den forulykkedes bopael ... De paaroerende befinder sig ikke noedvendigvis paa ulykkesstedet . De modtager underretning paa de forskellige steder, hvor de maatte befinde sig, paa deres respektive bopael, eller mens de er paa forretnings - eller turistrejse . Man kan ikke basere den stedlige kompetence paa et saa flydende grundlag ."
( 16 ) Dom af 16 . december 1980 ( 814/79, Sml . s . 3807 ).
( 17 ) Sagsoegeren i hovedsagen .
( 18 ) Jfr . naevnte dom 814/79, forslag til afgoerelse, s . 3836 .
( 19 ) "Chronique de jurisprudence de la Cour de justice des Communautés européennes ". Journal du droit international, 1982, s . 463, s . 472 .
( 20 ) Mecoma BV/Stahlhandel GmbH, Systematisk oversigt over afgoerelser vedroerende faellesskabsretten, I-5.3-B7 .
( 21 ) Systematisk oversigt over afgoerelser vedroerende faellesskabsretten, I-5.3-B9 .
( 22 ) AGIP SpA/The British Petroleum Company Ltd . ( BP ) og Oil Chemical and Transport Finance Corporation ( OCT ) SA, Systematisk oversigt over afgoerelser vedroerende faellesskabsretten, I-5.3-B6, Rivista di diritto internazionale privato e processuale, 1979, s . 96 .
( 23 ) Tribunale di Monza, 28 . september 1979, Candy SpA/Schell og Stoecker Reinshagen GmbH, Il foro padano, 1979, I, s . 225, jfr . S . Magelli' s note i "Concorrenza sleale e competenza internazionale", der kommenterer afgoerelsen saaledes : "L' evento dannoso infatti, allo scopo di stabilire la competenza giurisdizionale, consiste nelle perdite subite della concorrente nella sua attività ( cosi per esempio nel diminuito giro di affari ) ma non può coincidere con il danno patrimoniale misurabile nei fondi della sede dell' impresa ."
( 24 ) Toulouse, 20 . december 1976, Gazette du Palais, 1977.2.607; Tribunal de grande instance de Rouen, 8 . december 1977, JCP 1978, II . 18861; Aix-en-Provence, 12 . januar 1979, Dalloz Sirey, 1980.70, note ved Y . Lobin; 5 . oktober 1979, Gazette du Palais, 1979.2.633 .
( 25 ) Saaledes Paris, 9 . juni 1978, Gazette du Palais, 1978.2.347, note ved F . Dubois; Rouen, 28 . februar 1978, Gazette du Palais, 1978.1.238; Versailles, 6 . november 1978, Gazette du Palais, 1979.1, sammendrag s . 547 .
( 26 ) I en dom 27 . januar 1982 ( Gazette du Palais, 1982, "Jurisprudence", s . 365 ), fastslog Frankrigs Cour de cassation i oevrigt i en sag, der vedroerte den gamle version af artikel 46 i den nye lovbog om retsplejen i civile sager, at det sted, hvor tabet lides, er det sted, hvor skadelidte blev ramt fysisk, og ikke skadelidtes bopael, hvor denne maaske fortsat lider under legemsbeskadigelsen . Generelt antager fransk ret saaledes ikke, at skadelidte lider skaden paa sin bopael .
( 27 ) Cour d' appel de Paris har saaledes antaget, at de franske retter ikke var kompetente "til at paadoemme en sag, hvorunder en person paastaar erstatning for hele sit tab, idet personens bopael i Paris ikke kan betragtes som det sted, hvor vedkommende har lidt skade som foelge af offentliggoerelsen i udlandet af det omtvistede ugeblad" ( Paris, 19 . marts 1984, Revue critique de droit international privé, 1985, "Jurisprudence", s . 141, note ved H . Gaudemet-Tallon ). Denne praksis er fulgt af Tribunal de Paris ( 29 . september 1982 og 27 . april 1983, Revue critique de droit international privé, 1983, "Jurisprudence", s . 670; 30 . juni 1984, samme, 1985, "Jurisprudence", s . 141 ). I to noter til disse domme, saavel som til cour d' appel' s dom, kritiserer H . Gaudemet-Tallon denne praksis og gaar ind for den opfattelse, at tabet rammer selve personen, hvor denne juridisk har sin eksistens, dvs . paa bopaelen . Denne forfatter indroemmer imidlertid, at denne opfattelse foerer til at anerkende "forum actoris ".
( 28 ) Saaledes i en sag vedroerende en fransk kunstner, der havde udlaant malerier til en udstilling i Italien og gjorde krav gaeldende under henvisning til deres tilstand ved tilbagegivelsen; Tribunal de grande instance de Paris erklaerede, at dens kompetence ikke allerede kunne begrundes med, at skaderne var blevet konstateret i Paris ( 18 . oktober 1978, Vasarely, kaldet "Yvaral" mod Caramel og Ratti, Systematisk oversigt over afgoerelser vedroerende faellesskabsretten, I-5.3-B10 ).
( 29 ) The Civil Jurisdiction and Judgments Act 1982, 1983, kapitel 4, s . 60 .
( 30 ) Europaeisches Zivilprozessrecht, Kommentar zum EuGVUE, Hamburg, 1987, artikel 5, nr . 45, isaer : "Es spricht viel dafuer, den Ort des ( weiteren ) Schadenseintritts nach erfolgter Rechtgutverletzung fuer die Zustaendigkeitsbegruendung nicht ausreichen zu lassen . Denn sonst wuerde die Deliktszustaendigkeit auf Kosten des in Art . 2 verankerten Grundsatzes des Beklagtenwohnsitzes stark ausgedehnt und einem Klaegergerichtsstand angenaehert ."
( 31 ) Se imidlertid G . Droz, der i sin kommentar til Domstolens dom i Mines de potasse d' Alsace synes at laegge til grund som gaeldende ret, at en "sekundaer" skadelidt paafoeres tabet paa sin bopael ( a.st ., s . 613 ).
( 32 ) Y . Lambert-Faivre : Commentaire sous Cass . 2e Civ ., 27 . januar 1965, D . 1965, s . 619 .
( 33 ) G . Viney : "L' autonomie du droit à réparation de la victime par ricochet par rapport à celui de la victime initiale", D . 1974, Chronique, II, s . 3-6 .
( 34 ) Jfr . kollokvium ved cour d' appel de Paris, "L' évaluation du préjudice corporel dans les pays de la Communauté", foreloebig rapport fra A . Dessertine, oktober 1988 .
( 35 ) Ziektewet, Wet op de arbeidsongeschiktheidsverzekering .
( 36 ) Staudinger, Komm . ad § 844 BGB, s . 1357 : "Das Recht der unerlaubten Handlungen ist von dem Grundsatz beherrscht, dass nur der unmittelbar Verletzte Ausprueche auf Ersatz des daraus entstandenen Schadens hat ... "; jfr . ogsaa BGH NJW 1979, s . 1501 .
( 37 ) Chadwick mod British Ry . Board ( 1967 ), 1 WLR, 912, 914 .
( 38 ) Dommer Paull i Schneider mod Eisovitch ( 1960 ) 2 QB 430, 441; Hinz mod Berry ( 1970 ) 2 QB 40, 42 : "In English Law no damages are awarded for grief or sorrow caused by a person' s death . No damages are to be given for the worry about the children, or for the financial strain or stress, or the difficulties of adjusting to a new life . Damages are, however, recouverable for nervous shock, or, to put it in medical terms, for any recognisable psychiatric illness caused by the breach of duty by the defendant ." Jeg skal endvidere naevne, at der efter Administration of Justice Act 1982 ydes erstatning for "bereavement" ( sorg som foelge af en aegtefaelles eller et barns doed ) med et fast beloeb paa 3 500 £ til fuld erstatning, jfr . G . Viney og B . Markesinis : La réparation du dommage corporel, essai de comparaison des droits anglais et français, 1985, s . 78 .
( 39 ) Backer mod Bolton ( 1808 ), I Camp . 493 .
( 40 ) Som aendret ved Section 3, stk . 2, i Administration of Justice Act 1982 .
( 41 ) Jfr . herom G . Viney og B . Markesinis : La réparation du dommage corporel, essai de comparaison des droits anglais et français, 1985, s . 74 ff .
( 42 ) Artikel 495.3 i den borgerlige lovbog ( indemnização a terceiros em caso de morte ou lesão corporal ).
( 43 ) Artikel 496.2 ( danos não patrimoniais ).
( 44 ) Artikel 496.3 ( danos não patrimoniais ).
( 45 ) A . De Cupis : "Il danno", teoria generale della responsabilità civile, volume I, s . 255, "In tema di concorso del fatto colposo del danneggiato", Foro it ., 1959, I, 966-967, Teoria e pratica del diritto civile, s . 544 ff .; Forchelli : Il rapporto di causalità nell' illecito civile, s . 151, note 51 .
( 46 ) Andrioli : Colpa della vittima e risarcimento del danno dovuto ai congiunti iure proprio, Milano, 1964, Scritti giuridici in memoria di M . Barberio Corsetti; Duni : "Responsabilità da fatti illeciti", Giust . civ ., 1966, IV, s . 57 ff .
( 47 ) For : Tribunale di Livorno, 12 . december 1961, Giur . it ., 1962, I, 2, 610, note ved M . Merti; corte d' appello di Milano, 28 . november 1961, Giust . civ ., 1962, I, s . 974; tribunale d' Udine, 12 . april 1963, Giur . it ., 1964, I, 2, 224; tribunale di Genova, 22 . maj 1974, Rep . Giur . it ., 1974, Resp . civ . 127 . Mod : Corte di cassazione, 20 . marts 1959, Foro it ., 1959, I, 966 .
( 48 ) Tribunal Supremo, Sala I, 20 . december 1930, 8 . april 1936, 27 . april 1953, 9 . juni 1969, 26 . januar 1972, citeret af L . Díez-Picazo og A . Gullon : Sistema de derecho civil, bind II, Madrid, 1985, s . 625; se ogsaa R . de Angel Yágueez : La responsabilidad civil, Bilbao, 1988, s . 317 og 318; L . DOEez-Picazo : Estudios sobre la jurisprudencia civil, bind I, Madrid, 1979, nr . 123, s . 296 .
( 49 ) Nogle mener, at den spanske lov af 6 . oktober 1980 om forsikringskontrakten indebaerer en afstandtagen fra den praksis, der foelges af Tribunal Supremo' s Foerste Afdeling, for saa vidt som der efter artikel 73 kun kan rejses et direkte soegsmaal mod forsikringsselskabet af skadelidte og af dennes arvinger ( se en mere nuanceret opfattelse hos L . Díez-Picazo og A . Gullon : Sistema de derecho civil, bind II, Madrid, 1985, s . 625 ).
( 50 ) L . Díez-Picazo : Estudios sobre la jurisprudencia civil, a.st ., s . 300, anfoerer : "Así como en el caso de demanda del heredero hay una relación directa conducta-daño ( muerte ), en el caso de demanda de un no heredero la relación es ya indirecta conducta-muerte-repercusión de la muerte en el actor, lo cual nos debe llevar a valorar decisivamente la participación del agente en el hecho, pues si fue doloso ( homicidio ) debe responder de todas sus consecuencias ( cfr . arts . 1107, 2, del CC y 104 del Código penal ) mientras que si fue debido a culpa o negligencia sólo debe responder del daño que sea 'consequencia necesaria' ( cfr . 1107, 1°, del CC )."
( 51 ) Dom ( plenum ) af 19 . december 1962, forslag til afgoerelse fra generaladvokat Dumon, Revue de droit pénal, 1962, 63, s . 568; J . T . 1963, s . 673; RGAR 1963, nr . 7105 og 7092, note ved Dalcq; dom af 17 . juni 1963, J . T . 1963, s . 710, RCJB 1964, 446, note ved Kirkpatrick; dom af 19 . december 1967, Pas . 1968, 537; domme af 19 . oktober 1976 ( Pas . 1977, 213 ), 15 . april 1980 ( Pas . 1004, RGAR 1982, 10499 ), 6 . januar 1981 ( RGAR 1983, 10682 ), 10 . februar 1981 ( Pas . 623 ) og 14 . april 1981 ( Pas . 915 ); dommene naevnes af R . André : La réparation du préjudice corporel, s . 301 .
( 52 ) 34/88, SNCFL/Gillet, Burg og Trasolux .
( 53 ) Saaledes for identifikation : cour d' appel, 18 . februar 1987, nr . 8582; cour d' appel, 1 . februar 1984; tribunal d' arrondissement de Luxembourg, 21 . juni 1972, Pasicrisie L.22, 299; cour d' appel, 6 . december 1983, M . P./Reckinger; Tribunal d' arrondissement de Luxembourg, 9 . oktober 1984, Baltes/Thinnes; cour d' appel, 10 . juli 1985, nr . 8109, Bulletin St Yves, nr . 65, s . 50; cour d' appel, 5 . januar 1987, nr . 7660; cour d' appel, 1 . februar 1985, Pasicrisie 26, 147; cour d' appel, 19 . december 1984, Pasicrisie 26, 241; tribunal d' arrondissement de Luxembourg, 30 . oktober 1987, nr . 1775/87; cour d' appel, 14 . juli 1987, nr . 266/87; cour d' appel, 17 . februar 1989, nr . 45/89 U . Mod identifikation : tTribunal d' arrondissement de Diekirch, 11 . februar 1988, nr . 50/88; cour d' appel, 22 . november 1984, nr . 6347 .
( 54 ) Cour de cassation, plenum, 19 . juni 1981, JCP 1982, nr . 19712, refererende dommer Ponsard .
( 55 ) Jfr . J . M . Bischoff og A . Huet : Chronique de jurisprudence de la Cour de justice des Communautés européennes, a.st ., s . 472, der anfoerer : "Selv om det tiltraedes, at hensynet til skadelidte ikke er uden enhver betydning for den specielle kompetence i henhold til artikel 5, nr . 3, ... er dennes (( konventionens )) grundprincip dog stadig, at sagsoegtes hjemting er rette vaerneting ." Se ogsaa P . Gothot og D . Holleaux : La convention de Bruxelles du 27 septembre 1968, punkt 89, s . 50, som anfoerer, at "selv om det i nogle indlaeg under Domstolens behandling af sagen Mines de potasse d' Alsace blev haevdet, at artikel 5, nr . 3, hviler paa et hensyn til skadelidte ..., indeholder dommen ingen henvisning til dette hensyn og hviler i det vaesentlige paa hensynet til en hensigtsmaessig retspleje ". Se tillige Desantes Real, der anfoerer : "este objectivo general de protección a la víctima de 'poluciones transfronterizas' no aparece claramente reflejado ni en la letra ni en el espíritu del artículo 5.3, precepto que, a mi modo de ver, se explica únicamente por consideraciones de buena administración de justicia, 'para facilitar la instrucción de la causa por el juez más próximo a los hechos del litigio' : nada impide que, por ejemplo, esta parte 'débil' perjudicada sea una poderosa multinacional o incluso un Estado", i La competencia judicial en la Communidad europea, s . 297 . En afvigende opfattelse haevdes af P . Bourel : Revue critique de droit international privé, 1977, s . 571, der anfoerer, at dersom retsplejehensynet havde vaeret eneafgoerende, ville konventionens faedre have foreskrevet en praeceptiv enekompetence paa dette omraade .
( 56 ) Jfr . herom T . C . Hartley : Civil Jurisdiction and Judgments, der undersoeger argumentet om hensynet til skadelidte og naar til det resultat, at : "The two main areas in which this problem is likely to arise are pollution and products liability : in both cases modern opinion tends to favour the plaintiff", 1984, kapitel 4, s . 52 .
( 57 ) Journal de droit international, 1977, s . 728, note s . 733 .
( 58 ) Note ad "Tribunal de grande instance de Paris", 19 . juni 1974, Dalloz Sirey, 1975, s . 638; om det mere almindelige spoergsmaal om indbyrdes sammenhaengende krav og litispendens-spoergsmaalet, se : F . Pontonio : Problemi di competenza e di litispendenza nel diretto processuale internazionale con riferimento alla Convenzione di Bruxelles del 27 settembre 1968, Giuffrè, 1978, bind XLIII, nr . 6, s . 811; M . Desantes Real : "La litispendencia internacional : consideraciones sobre su regulación convencional y futura aplicación en España", Justicia, 1983, nr . IV, s . 845; E . Blackburn : "Lis alibi pendens and forum non conveniens in collision actions after the Civil Instruction and Judgments Act 1982", Maritime and Commercial Law Quarterly, 1988; P.W.L . Bogaert : "Ius vigilantibus : tactics of Forum shopping under the EEC Judgments Convention", European Competition Law Review, 1988, bind 9, lederen .
( 59 ) H . Gaudemet-Tallon : Revue critique de droit international privé, 1983, "Jurisprudence", s . 670 .
( 60 ) Jfr . herom endvidere - som talsmand for at begraense kompetencen til tab, der er opstaaet inden for retskredsen - G . Droz, Dalloz Sirey, 1977, s . 613, og til stoette for en almindelig kompetence for domstolen paa skadestedet, P . Bourel : Revue critique de droit international privé, 1977, s . 563 .
( 61 ) Jfr . G . Droz, a.st ., og H . Gaudemet-Tallon, a.st .; som allerede anfoert kan jeg ikke se, at dette foelger af Domstolens dom af 30 . november 1976 . For juridiske personer foerer synspunktet til, at retten paa hjemstedet anses for kompetent for alle spoergsmaal om erstatning uden for kontrakt, for saa vidt som den juridiske person altid vil kunne haevde, at den har konstateret sit oekonomiske tab dér og foelgelig er paafoert skaden dér . Det er ikke noedvendigt at paavise, hvordan "forum actoris" herved vil finde helt generel anvendelse .
( 62 ) "Das EWG-UEbereinkommen ueber die gerichtliche Zustaendigkeit und die Vollstreckung gerichtlicher Entscheidungen in Zivil - und Handelssachen, Systematischer Kommentar von Dr . R . Geimer und Prof . Dr . R.A . Schuetze", Muenchen, 1983, XVI, s . 633 : "Gleiches gilt fuer Ersatzansprueche mittelbar Geschaedigter . Deren Ansprueche sind akzessorisch zu denen der unmittelbar Geschaedigten . Dies wirkt sich auch zustaendigkeitrechtlich aus ".
( 63 ) Praemis 17 .
Top