Vigtig juridisk meddelelse
Forslag til afgørelse fra generaladvokat Lenz fremsat den 8. november 1989. - SOCIETE CORSICA FERRIES FRANCE MOD DIRECTION GENERALE DES DOUANES FRANCAISES. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE: COUR DE CASSATION - FRANKRIG. - SOETRANSPORT - FRI UDVEKSLING AF TJENESTEYDELSER. - SAG C-49/89.
Samling af Afgørelser 1989 side 04441
Generaladvokatens forslag til afgørelse
++++
Hoeje Domstol .
1 . Det spoergsmaal, den franske Cour de cassation forelagde den 23 . februar 1989, giver - og jeg skal ( med hensyn til sagens enkeltheder ) henvise til retsmoederapporten - anledning til foelgende bemaerkninger :
2 . 1 . Det forelagte spoergsmaal er holdt i helt generelle vendinger ( 1 ). Dette udelukker imidlertid ikke, at sagen skaeres til ud fra de faktiske omstaendigheder . En saadan fremgangsmaade er ofte anvendt i Domstolens praksis . Jeg skal her blot naevne de praejudicielle anmodninger i sagerne 13/68 ( 2 ), 51/70 ( 3 ) og 53/81 ( 4 ).
3 . Efter min opfattelse boer man anvende samme fremgangsmaade i den foreliggende sag, da det inden for rammerne af EOEF-Traktatens artikel 177 ikke drejer sig om at afgive et responsum, men om, at Domstolen i kraft af fortolkningen af faellesskabsretten i relation til naermere angivne faktiske omstaendigheder yder den forelaeggende retsinstans konkret bistand med henblik paa den afgoerelse, den skal traeffe . I den forbindelse skal jeg bemaerke, at hovedsagen - som det fremgaar af staevningen af 18 . januar 1982 - alene drejer sig om en paastand om tilbagebetaling af passagerafgifter ( i alt 836 071,25 FF ), som i henhold til dekret af 12 . maj 1981 haevdes at vaere erlagt med urette siden den 19 . maj 1981 . Det er derfor ganske naerliggende kun at tage udgangspunkt i retstilstanden paa det paagaeldende tidspunkt ( 1981/1982 ) og undersoege, hvilken betydning faellesskabsretten i den paagaeldende periode havde for de faktiske omstaendigheder, den forelaeggende retsinstans skal behandle .
4 . 2 . Naar problemstillingen skal afgraenses paa den maade, vil jeg straks tillade mig at naevne, at det svar, Kommissionen har foreslaaet, efter min opfattelse er overbevisende, nemlig at en medlemsstat ikke i den paagaeldende periode i forbindelse med ind - og udskibning af passagerer var afskaaret fra at opkraeve afgifter for et skibs benyttelse af havneanlaeg inden for dens oeterritorium, naar passagererne kom fra eller rejste til havne i en anden medlemsstat, mens der ved befordring mellem to havne inden for det nationale omraade kun blev opkraevet afgifter ved indskibning fra oehavnen .
5 . Dette foelger noedvendigvis af EOEF-Traktatens afsnit III, kapitel 3, (" Tjenesteydelser "), som er relevant for den foreliggende sag, og hvis artikel 61 bestemmer :
"Den frie udveksling af tjenesteydelser paa transportomraadet omfattes af bestemmelserne i afsnittet vedroerende transport ."
I den forbindelse er det desuden afgoerende at fastslaa, at der paa det paagaeldende tidspunkt endnu ikke fandtes regler om gennemfoerelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser med hensyn til soetransport, og at EOEF-Traktatens artikel 84, stk . 2, saaledes endnu ikke var bragt i anvendelse ( hvorefter Raadet med enstemmighed ( 5 ) kan traeffe beslutning om, hvorvidt, i hvilket omfang og paa hvilken maade passende bestemmelser vil kunne fastsaettes for soefart ). Som vi har set, er det alene Raadets forordning nr . 4055/86 af 22 . december 1986 "om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for soetransport mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande" ( 6 ), der kommer i betragtning, og foerst fra det tidspunkt, hvor den traadte i kraft ( det vil ifoelge dens artikel 12 sige den 1 . januar 1987 ) var det klart, at princippet om fri udveksling af tjenesteydelser ogsaa omfatter soetransport mellem medlemsstaterne ( artikel 1, stk . 1 ).
6 . 3 . Man kan derimod let afvise det divergerende synspunkt, som sagsoegeren i hovedsagen har fremfoert paa det punkt .
7 . a ) Sagsoegeren i hovedsagen har anfoert, at kapitel 3 i EOEF-Traktatens afsnit III og dettes bestemmelser om afskaffelse af restriktioner, der hindrer den frie udveksling af tjenesteydelser, fandt anvendelse paa soetransport paa et tidspunkt, hvor Raadet endnu ikke havde udstedt retsakter i henhold til EOEF-Traktatens artikel 84, stk . 2, ( det vil sige en retsakt, hvorved transportpolitikken gennemfoertes med hensyn til soetransport, og afsnit IV saaledes blev anvendelig ); det er efter min opfattelse umiddelbart indlysende, at synspunktet ikke er i overensstemmelse med opbygningen af de naevnte traktatbestemmelser . Synspunktet ville foere til, at soetransport, som Traktatens forfattere tilsyneladende opfatter som et saerlig praekaert problem, uden videre ville vaere omfattet af de almindelige bestemmelser i artikel 59 ff . ( og som end ikke bestemmelserne om den faelles transportpolitik uden videre finder anvendelse paa, men i kraft af hvilke kapitel 3 i afsnit III skal gennemfoeres med hensyn til fri udveksling af tjenesteydelser paa transportomraadet ). Dette giver ikke mening, og paa det punkt er ogsaa dommen i sag 4/88 ( 7 ) af en vis interesse, idet Domstolen heri understregede, at da der ikke i 1982 var udstedt saerlige retsakter paa det transportpolitiske omraade, kunne artikel 59 ikke paaberaabes, og Raadets passivitet paa dette omraade kunne ikke bevirke, at artikel 59 for saa vidt blev umiddelbart anvendelig .
8 . b ) Det synspunkt, sagsoegeren i hovedsagen har fremfoert, underbygges med sikkerhed ikke af andre domme . Vel maa man indroemme, at det i dommen i sag 167/73 ( 8 ) helt generelt hedder, at soe - og lufttransport er undergivet Traktatens almindelige regler, selv om de, saa laenge Raadet ikke har truffet anden bestemmelse, er unddraget bestemmelserne i afsnit IV om den faelles transportpolitik . Men her maa man ikke glemme, at den sag alene drejede sig om det andet spoergsmaal, om artiklerne 48-51 kunne finde anvendelse .
9 . Det fremgaar under alle omstaendigheder helt klart af dommen af 30 . april 1986 i de forenede sager 209-213/84 ( 9 ), at ifoelge Traktatens artikel 61 er spoergsmaalet om den frie udveksling af tjenesteydelser paa transportomraadet ikke omfattet af bestemmelserne i kapitlet vedroerende udveksling af tjenesteydelser, men af bestemmelserne i afsnittet vedroerende den faelles transportpolitik . Paa transportomraadet burde det i Traktatens artikel 59 fastsatte maal, nemlig i loebet af overgangsperioden at fjerne restriktioner, der hindrer den frie udveksling af tjenesteydelser, saaledes vaere blevet gennemfoert ( som det understreges i praemis 37 ) inden for rammerne af den i artiklerne 74 og 75 fastlagte faelles politik .
10 . c ) I samme forbindelse kan der ogsaa henvises til ovennaevnte forordning nr . 4055/86 . Naar det i dens betragtning 2 hedder, at "den frie udveksling af tjenesteydelser paa transportomraadet omfattes i henhold til Traktatens artikel 61 af bestemmelserne i afsnittet vedroerende transport", betyder dette netop, at gennemfoerelsen skal ske ved hjaelp af foranstaltninger, der traeffes inden for rammerne af det naevnte afsnit, og at artiklerne 59 ff . derfor ikke umiddelbart kommer i betragtning .
11 . Men det synspunkt, sagsoegeren i hovedsagen har fremfoert vedroerende naevnte forordning, og hvorefter der heri kun afklares og bekraeftes en retstilstand, som allerede umiddelbart foelger af Traktaten, er bestemt ikke holdbart . Man kan nemlig ikke afvise, at der her - som det fremgaar af betragtningerne - er tale om en retsakt udstedt i henhold til EOEF-Traktatens artikel 84, stk . 2, dvs . en retsstiftende foranstaltning ( hvilket i oevrigt ogsaa underbygges af, at der i forordningens artikel 12 er fastlagt et tidspunkt for dens ikrafttraeden ). Det er desuden interessant, at det i forordningens betragtning 11 ganske klart hedder : "Princippet om fri udveksling af tjenesteydelser boer derfor nu anvendes paa soetransportomraadet mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og tredjelande, saa eksisterende restriktioner gradvis fjernes, og der ikke indfoeres nye restriktioner ".
12 . d ) Endelig er det efter min opfattelse umiddelbart indlysende, at der ikke kan henvises til Traktatens almindelige principper ( faelles marked; forbud mod forskelsbehandling i artikel 7 ).
13 . Bestemmelserne i afsnit III, kapitel 3, har til formaal at konkretisere de naevnte principper og gennemfoere dem paa det omraade, der her er af interesse . Da der er fastsat en klar undtagelse for transportomraadet som helhed ( nemlig med henvisningen i artikel 61 til afsnittet vedroerende transport ), ville det vaere i strid med opbygningen af Traktatens bestemmelser at modvirke dem ved at bringe principperne i Traktatens foerste del i anvendelse ( hvor artikel 7 ikke kommer i betragtning allerede af den grund, at det blev paavist, at de franske bestemmelser, der omtvistes i sagen, ikke er udtryk for forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet ).
14 . e ) Med hensyn til den periode, hovedsagen vedroerer, nemlig 1981 og 1982, kan man derfor ikke reelt fastholde, at den forskellige behandling, der foelger af de franske bestemmelser om opkraevning af passagerafgifter for passagerer i korsikanske havne, alt efter om der er tale om befordring mellem franske havne eller mellem korsikanske og italienske havne, er uforenelig med Traktatens artikel 59 .
15 . f ) Det er saaledes heller ikke afgoerende, hvad der kan udledes af artikel 62 og den heri indeholdte standstill-regel, nemlig at den ulige behandling, der eksisterede ved Traktatens ikrafttraeden, ophaevedes ved et dekret af 27 . januar 1969 og foerst blev genindfoert ved dekretet af 12 . maj 1981, da den naevnte artikel i henhold til artikel 61, stk . 1, ikke finder anvendelse .
16 . 4 . Hvis man ikke vil lade det blive ved disse bemaerkninger, men besvare det forelagte spoergsmaal - generelt formuleret, som det er - uden hensyntagen til den tidsmaessige begraensning ( de omtvistede franske bestemmelser synes fortsat at finde anvendelse ), maa man ogsaa ved en saadan behandling af en praejudiciel forelaeggelse efter min opfattelse vaere enig med Kommissionen i, at de franske bestemmelser indebaerer en begraensning af den frie udveksling af tjenesteydelser i henhold til EOEF-Traktatens artikel 59, og at dette ikke laengere er lovligt, efter at forordning nr . 4055/86, hvorved princippet om fri udveksling af tjenesteydelser paa soetransportomraadet blev gennemfoert, traadte i kraft .
17 . a ) Det eneste relevante spoergsmaal - nemlig om de forskellige, ugunstige betingelser med hensyn til opkraevning af passagerafgifter ved graenseoverskridende befordring som den, som sagsoegeren i hovedsagen foretager mellem Korsika og Italien - maa efter ikrafttraedelsen af dekretet af 12 . maj 1981 klart besvares bekraeftende, idet der kun i det tilfaelde og ikke ved befordring mellem to franske havne opkraeves passagerafgifter baade ved baadens ankomst og afgang . Det staar saaledes fast, at der er tale om en begraensning af den frie udveksling af tjenesteydelser i henhold til artikel 59, netop fordi der ikke for graenseoverskridende befordring gaelder de samme vilkaar som for rent indenlandsk befordring .
18 . Den franske regerings bemaerkning om, at transportydelser mellem italienske og korsikanske havne ikke kan sammenlignes med rent franske transportydelser ( da de oekonomiske betingelser, nemlig mulighederne for salg af toldfrie varer, momspligt og anvendelse af bestemmelserne for "service public" er forskellige ) er ikke relevant, idet der her er tale om forhold, som overhovedet ikke er reguleret i de bestemmelser, der her behandles, og som oven i koebet kun har en indirekte sammenhaeng med transportydelsen som saadan .
19 . b ) Kommissionen har formentlig ogsaa ret i, at det ikke kan udelukkes, at de forskellige regler med hensyn til passagerafgifter kan have betydning for, hvilken rute passagererne vaelger, og saaledes ogsaa paa trafikkens omfang . Selv om passagerafgifterne som haevdet ikke overvaeltes direkte paa passagererne, maa det dog antages at vaere en faktor, der indgaar i omkostningskalkulen, og som foelgelig har betydning for konkurrencen, i hvilken forbindelse afstanden mellem de italienske og franske havne naeppe spiller nogen afgoerende rolle .
20 . Men man maa ogsaa vaere enig med Kommissionen i, at stoerrelsen af den byrde, der paalaegges trafikken mellem to lande ( ud fra de beloeb, der er naevnt ) ikke er afgoerende, ligesom det heller ikke kan tillaegges saerlig vaegt, at der er tale om en fiskal foranstaltning . Med hensyn til foerstnaevnte aspekt kan der saaledes henvises til det grundlaeggende princip om fri udveksling af tjenesteydelser, som indebaerer, at forskelsbehandling uden videre skal afskaffes ( som det f.eks . er fremhaevet i retspraksis vedroerende etableringsretten - sag 270/83 ( 10 )), og der er ogsaa grund til at naevne retspraksis vedroerende afskaffelse af hindringer for de frie varebevaegelser, hvoraf det klart fremgaar, at ogsaa ganske beskedne hindringer er retsstridige ( forenede sager 51-54/71 ( 11 )).
21 . Med hensyn til det andet af de naevnte aspekter skal jeg blot henvise til dommen i sag 127/86 ( 12 ) ( hvori problemet om den frie bevaegelighed i relation til afgiftsmaessig forskelsbehandling spillede en rolle ) samt, endnu en gang, til dommen i sag 270/83 .
22 . For saa vidt angaar det spoergsmaal, om en diskriminerende ordning som den franske ordning, der her omtvistes, er omfattet af forordning nr . 4055/86, kan jeg med min bedste vilje ikke se, at der overhovedet er noget problem, da det i forordningens artikel 1 ganske enkelt hedder :
"Fri adgang til at udfoere soetransport mellem Faellesskabets medlemsstater ... gaelder for statsborgere i medlemsstaterne, saafremt de er hjemmehoerende i en anden medlemsstat end den person, for hvem soetransporten udfoeres ."
23 . Derimod er den franske regerings bemaerkning om, at forbindelserne med Korsika er en del af den franske kystskibsfart, og at - som det fremgaar af et kommissionsforslag til en forordning paa det omraade - den frie udveksling af tjenesteydelser foerst skal gennemfoeres, bestemt ikke relevant . Hvis jeg har forstaaet forslaget til ovennaevnte forordning rigtigt, vedroerer den paataenkte forordning udelukkende spoergsmaalet om ophaevelse af hindringer for soetransport inden for den enkelte medlemsstats eget omraade ( det vil i henhold til artikel 1 sige soetransport af passagerer og varer mellem havne i medlemsstaten ). Paa det punkt, nemlig for saa vidt angaar det spoergsmaal, om virksomheder fra andre medlemsstater har adgang til at udfoere saadanne tjenesteydelser, skal der saaledes udstedes retsforskrifter . Sagen for den franske Cour de cassation vedroerer derimod befordring mellem to medlemsstater ( Italien og Frankrig ), og paa det punkt er der allerede i forordning nr . 4055/86 foretaget, hvad der er noedvendigt med henblik paa at gennemfoere princippet om den frie udveksling af tjenesteydelser .
24 . 5 . Jeg skal foelgelig foreslaa, at det spoergsmaal, den franske Cour de cassation har forelagt, besvares som foelger :
"Faellesskabsretten var ikke til hinder for, at en medlemsstat foer ikrafttraedelsen af forordning nr . 4055/86 ved ind - og udskibning af passagerer opkraevede afgifter for et skibs benyttelse af havneanlaeg paa den paagaeldende medlemsstats oeterritorium, naar passagererne kom fra eller rejste til havne i en anden medlemsstat, mens der ved befordring mellem to havne paa det nationale omraade alene blev opkraevet afgifter ved indskibning fra oehavnen ."
(*) Originalsprog : tysk .
( 1 ) "Skal Traktaten, navnlig artiklerne 59, 62 og 84, fortolkes saaledes, at en medlemsstat i forbindelse med ind - og udskibning af passagerer lovligt kan opkraeve afgifter for et skibs benyttelse af havneanlaeg beliggende inden for den paagaeldende medlemsstats oeterritorium, naar passagererne kommer fra eller rejser til havne, som er beliggende i en anden medlemsstat, mens afgifterne ikke opkraeves ved befordring mellem to havne beliggende paa det nationale omraade, men kun ved indskibning fra en havn inden for oeterritoriet?"
( 2 ) Dom af 19 . december 1968, Salgoil mod Den Italienske Republiks Ministerium for Udenrigshandel ( 13/68, Sml . s . 553 ).
( 3 ) Dom af 3 . marts 1971, Alfons Luetticke mod Hauptzollamt Passau ( 51/70, Sml . s . 25 ).
( 4 ) Dom af 23 . marts 1982, D . M . Levin mod statssekretaeren, Justitsministeriet ( 53/81, Sml . s . 1035 ).
( 5 ) Afstemningsreglen er aendret i Den Europaeiske Faelles Akt .
( 6 ) EFT 1986 L 378, s . 1 .
( 7 ) Dom af 13 . juli 1989, Lambregts Transportbedrijf PVBA mod den belgiske stat ( 4/88, Sml . s . 2583 ).
( 8 ) Dom af 4 . april 1974, Kommissionen mod Den Franske Republik ( 167/73, Sml . s . 359 ).
( 9 ) Dom af 30 . april 1986, Asjes ( 209/84, 210/84, 211/84, 212/84 og 213/84, Sml . s . 1457 ).
( 10 ) Dom af 28 . januar 1986, Kommissionen mod Den Franske Republik ( 270/83, Sml . s . 273 ).
( 11 ) Dom af 15 . december 1971, International Fruit Company NV m.fl . mod Produktschap voor groenten en fruit ( 51/71, 52/71, 53/71 og 54/71, Sml . s . 331 ).
( 12 ) Dom af 6 . juli 1988, Anklagemyndigheden og Kongeriget Belgiens finansminister mod Yves Ledoux ( sag 127/86, Sml . s . 3741 ).
Top