Vigtig juridisk meddelelse
Forslag til afgørelse fra generaladvokat Lenz fremsat den 13. juni 1989. - JEAN-FRANCOIS DESCHAMPS OG GROUPEMENT AGRICOLE D'EXPLOTATION EN COMMUN DES CHAMPS FLEURIS OG GROUPEMENT AGRICOLE D'EXPLOITATION EN COMMUN LAMBERT MOD OFFICE NATIONAL INTERPROFESSIONNEL DES VIANDES, DE L'ELEVAGE ET DE L'AVICULTURE (OFIVAL). - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE: TRIBUNAL ADMINISTRATIF DE DIJON OG TRIBUNAL ADMINISTRATIF D'AMIENS - FRANKRIG. - LANDBRUG - FAELLES MARKEDSORDNING FOR FAARE- OG GEDEKOED - VARIABEL PRAEMIE VED SLAGTNING I DET FORENEDE KONGERIGE - PRINCIPPERNE OM LIGEBEHANDLING OG OM FRIE VAREBEVAEGELSER. - FORENEDE SAGER 181/88, 182/88 OG 218/88.
Samling af Afgørelser 1989 side 04381
Generaladvokatens forslag til afgørelse
++++
Hoeje Domstol .
A - Faktiske omstaendigheder
1 . De sager, som jeg tager stilling til i dag, vedroerer spoergsmaalet, om de forskellige praemieordninger, der er indfoert ved den faelles markedsordning for faare - og gedekoed ( 1 ) for forskellige omraader inden for Faellesskabet, er forenelige med EOEF-Traktatens principper om forbud mod forskelsbehandling, om ligebehandling og om frie varebevaegelser .
2 . Sagsoegerne i hovedsagen anfaegter nogle afgoerelser, som Office national interprofessionnel des viandes, de l' élevage et de l' aviculture ( Ofival ) traf, og hvorved Ofival fastsatte de respektive praemiebeloeb, som skal udligne sagsoegernes indtaegtstab ved produktionen af faarekoed, jfr . artikel 5 i forordning ( EOEF ) nr . 1837/80 . Sagsoegerne mener ikke, at praemierne sammenlagt med deres indtaegter giver dem en indkomst, der svarer til den saesonbestemte basispris . De stilles dermed ringere end producenterne i omraade 5, dvs . Storbritannien, der har sikkerhed for at faa den saesonbestemte basispris ved hjaelp af den variable praemie ved slagtning .
3 . Sagsoegerne indgav paa denne baggrund ansoegning til sagsoegte i hovedsagen om at faa udbetalt en variabel praemie ved slagtning eller - subsidiaert - om ydelse af en praemie, der ansaettes til forskellen mellem den officielle markedspris paa det tidspunkt, da de solgte deres dyr, og den gaeldende basispris for samme periode .
4 . Efter at ansoegningerne var blevet afslaaet af sagsoegte i hovedsagen, anlagde sagsoegerne i hovedsagen sag ved tribunal administratif de Dijon og tribunal administratif d' Amiens; disse har forelagt Domstolen praejudicielle spoergsmaal for at faa fastslaaet, om artiklerne 5 og 9 i Raadets forordning nr . 1837/80 er forenelige med de foernaevnte principper i EOEF-Traktaten .
5 . Jeg skal i forbindelse med min stillingtagen i det omfang, det er noedvendigt, komme naermere ind paa de praejudicielle anmodninger, parternes indlaeg og den faelles markedsordning for faare - og gedekoed, som er omtvistet i naervaerende sag . I oevrigt henviser jeg til indholdet af retsmoederapporten .
B - Stillingtagen
6 . Paa baggrund af den ganske vide formulering af anmodningerne om praejudiciel afgoerelse og de omfangsrige indlaeg, som parterne har indgivet, anser jeg det for hensigtsmaessigt foerst at foretage en naermere afgraensning af genstanden for naervaerende sager . Det er jo under hovedsagerne omtvistet, om sagsoegerne kan kraeve et stoerre beloeb i praemie end det beloeb, de har faaet udbetalt for at kompensere deres indtaegtstab . Spoergsmaalet, om den faelles markedsordning for faare - og gedekoed er forenelig med EOEF-Traktatens principper, skal derfor kun afgoeres, saafremt der i henhold til markedsordningen ikke maa udbetales en hoejere praemie . For saa vidt som forordning nr . 1837/80' s gyldighed er blevet anfaegtet med henvisning til andre anbringender, der ikke knytter sig til det af sagsoegerne i hovedsagen anfoerte, kan saadanne anbringender lades ude af betragtning, eftersom Domstolen ikke i praejudicielle sager kan afgive responsa om retsspoergsmaal, der ikke har forbindelse med hovedsagen .
7 . Jeg kommer herefter til bedoemmelsen af sagen og bemaerker som det foerste punkt, at Domstolen ved flere plenumafgoerelser har fastslaaet, at den faelles markedsordning for faare - og gedekoed lovligt kan omfatte forskelligt udformede praemieordninger . Jeg henviser navnlig til dom af 15 . september 1982 i sag 106/81 ( 2 ) og til de to domme af 2 . februar 1988 i sag 61/86 og i de forenede sager 305/85 og 142/86 ( 3 ).
8 . I dommen i sag 61/86 kendte Domstolen navnlig for ret, at den faelles markedsordning for faarekoed endnu ikke har gennemfoert en fuldstaendig integration mellem de forskellige regionale markeder og fortsat kun er udtryk for en gradvis udvikling hen imod et enhedsmarked . Ved forordning ( EOEF ) nr . 871/84 ( 4 ) - udtalte Domstolen videre - ophaevedes ordningen med referencepriser for hvert af de seks omraader, som den paagaeldende faelles markedsordning sondrer mellem, men der bestaar dog stadig forskelle mellem disse forskellige omraader, hvorved den vaesentligste forskel er, at en af markedsstoetteforanstaltningerne, naermere bestemt den variable praemie ved slagtning, kun gaelder i et enkelt omraade, nemlig omraade 5, dvs . Storbritannien .
9 . Det maa ganske vist erkendes, at det centrale spoergsmaal i sag 61/86 ikke var, om der inden for en faelles markedsordning lovligt kan fastsaettes forskellige markedsstoetteforanstaltninger, heriblandt en foranstaltning, der kun gaelder i et bestemt omraade inden for Faellesskabet, men derimod, hvilke konsekvenser der skal drages af, at der foreligger en saadan ordning med uens elementer . Domstolen accepterede imidlertid forudsaetningsvis - og i hvert fald for en vis overgangsperiode - at en faelles markedsordning kan omfatte markedsstoetteforanstaltninger, der er forskelligt udformet for de respektive omraader, naar dette forekommer rimeligt i betragtning af omstaendighederne . Domstolen kunne her bygge paa den ligeledes naevnte dom af 13 . september 1982 i sag 106/81, hvori Domstolen under henvisning til EOEF-Traktatens artikel 39, stk . 2, fastslog, at EOEF-Traktaten paa ingen maade udelukker, at de faelles markedsordninger for landbrugsprodukter indfoeres gradvis, men tvaertimod bestemmer, at der ved udarbejdelsen af den faelles landbrugspolitik og de saerlige foranstaltninger, som den kan medfoere, tages hensyn til de strukturelle og naturbetingede forskelle ( 5 ) mellem de forskellige landbrugsomraader og til noedvendigheden af, at oenskelige tilpasninger gennemfoeres gradvist .
10 . Inden jeg tager stilling til, om det paa grundlag af den i sagen fremfoerte argumentation - og uanset den anfoerte retspraksis - maa antages, at artiklerne 5 og 9 i forordning nr . 1837/80 er ugyldige, skal jeg kort traekke hovedlinjerne i de forskellige prisstoetteforanstaltninger op .
11 . Den gaeldende faelles markedsordning for faarekoed anvender navnlig foelgende stabiliseringsforanstaltninger :
- en ordning med praemier, der skal kompensere faarekoedsproducenternes indtaegtstab ( artikel 5 );
- interventionsforanstaltninger i form af stoette til privat oplagring eller opkoeb gennem interventionsorganerne af fersk faarekoed ( artikel 6 );
- endvidere for Storbritannien ydelse af en variabel praemie ved slagtning af faar ( artikel 9 ).
12 . Den variable praemie ved slagtning kan kun ydes, saafremt der i Storbritannien ikke er truffet nogen interventionsforanstaltning i form af opkoeb gennem interventionsorganerne af fersk faarekoed, og naar de priser, der konstateres paa de repraesentative markeder inden for dette omraade, ligger under et "vejledende niveau" svarende til 85% af den i artikel 3, stk . 1, omhandlede basispris . Praemien er lig med forskellen mellem det saesonbestemte vejledende niveau og den markedspris, der konstateres inden for naevnte omraade . Der tages endvidere hensyn til, at der er ydet en variabel slagtepraemie, naar indtaegtsudligningspraemien beregnes, idet denne nedsaettes med det vejede gennemsnit af de faktisk ydede variable praemier ( artikel 5, stk . 6 ).
13 . Indkomsttabet udgoer den eventuelle forskel mellem basisprisen og det aritmetiske gennemsnit af markedspriserne i hvert omraade . Indkomstudligningspraemien fastsaettes altid efter produktionsaarets afslutning, hvorimod den variable slagtepraemie allerede udbetales i loebet af produktionsaaret .
14 . Hvis der i loebet af produktionsaaret anslaas et indtaegtstab paa baggrund af den sandsynlige udvikling i markedspriserne, kan medlemsstaterne endvidere efter bestemmelserne i artikel 5, stk . 4, i forordning nr . 1837/80 bemyndiges til at udbetale et forskud til faarekoedsproducenter i de ugunstigt stillede landbrugsomraader . I henhold til artikel 4 i Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 3007/84 af 26 . oktober 1984 ( 6 ) fastsaettes forskuddet som hovedregel til 30% af den anslaaede praemie .
15 . Ved Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 3728/86 af 5 . december 1986 ( 7 ) blev forskuddet imidlertid som en undtagelse fra den naevnte bestemmelse fastsat til 75% af det anslaaede praemiebeloeb . Ved beslutning af 16 . december 1986 bemyndigede Raadet endvidere Den Franske Republik til ogsaa at yde faareavlere i ikke ugunstigt stillede omraader en stoette af samme stoerrelse ( 8 ).
16 . Paa baggrund af det markedsstoettesystem, jeg her har beskrevet, er det klart, at sagsoegte i hovedsagen afslog sagsoegernes ansoegninger med stoette i bestemmelserne i artiklerne 5 og 9 i forordning nr . 1837/80 : I henhold til artikel 9 kan den variable slagtepraemie kun ydes i omraade 5, dvs . Storbritannien; indkomstudligningspraemien beregnes ifoelge artikel 5, stk . 2, paa grundlag af forskellen mellem basisprisen og det aritmetiske gennemsnit af markedspriserne; det er dog ikke markedsprisen paa tidspunktet for salget af dyrene, der anvendes .
17 . Sagsoegerne i hovedsagen og Den Franske Republik har anfoert, at differentieringen af praemieordningerne indebaerer en tilsidesaettelse af ligebehandlingsprincippet, der navnlig rammer sagsoegerne i hovedsagen . Eftersom den variable slagtepraemie fastsaettes ugentligt og afregnes meget hurtigt, sikrer den producenter, der producerer "i lavsaesonen" ( som sagsoegerne i hovedsagen ) erstatning for den reelle forskel mellem garanterede priser og markedspriser paa tidspunktet for salget af deres dyr . Idet udligningspraemien for omraade 2 ( Frankrig ) derimod beregnes paa grundlag af det aarlige, aritmetiske gennemsnit af ugepriserne paa det nationale marked, faar en producent, der producerer "i lavsaesonen", og som har solgt sine produkter i en uge, hvor prisen laa langt under basisprisen, som slutresultat en indkomst, der ligger vaesentligt under det garanterede niveau, der repraesenteres af den saesonbestemte basispris som fastsat af faellesskabsinstitutionerne .
18 . De britiske producenter haevdes endvidere at blive begunstiget derved, at de faar slagtepraemien udbetalt forholdsvis hurtigt, hvorimod producenter som sagsoegerne i hovedsagen foerst kan kraeve praemien efter produktionsaarets afslutning .
19 . Raadet, Kommissionen og Det Forenede Kongerige har modsat anfoert, at forskellen mellem de anvendelige ordninger er velbegrundet .
20 . Det britiske marked har andre egenskaber end markederne inden for de andre omraader . Som foelge af indfoerslerne fra tredjelande, der svarer til de traditionelle handelsstroemme, og hvorved indfoerslen til Faellesskabet sker paa grundlag af aftaler, der er indgaaet inden for rammerne af GATT, har man lavere priser paa det britiske marked end paa andre markeder .
21 . Ved udbetalingen af den variable slagtepraemie i loebet af produktionsaaret foreligger der i en vis forstand et forskud paa indkomstudligningspraemien . Ogsaa producenterne i de ugunstigt stillede omraader kan imidlertid faa et forskud i form af et acontobeloeb paa 75% af indkomsttabet . Endvidere fik Frankrig for produktionsaaret 1985/1986 tilladelse til at udbetale samme forskud i statsstoette til producenter i ikke ugunstigt stillede omraader indtil udgangen af det naevnte produktionsaar .
22 . Det ses herefter, at Faellesskabets faarekoedsproducenter modtager samme indkomststoette, hvorfor ligebehandlingsprincippet ikke er tilsidesat .
23 . Raadet har endvidere forelagt Domstolen et talmateriale, hvoraf det fremgaar, at de samlede indtaegter for sagsoegerne i hovedsagen kun afviger ubetydeligt fra de samlede indtaegter for en sammenlignelig faarekoedsproducent, der producerer i omraade 5 ( Storbritannien ).
24 . Sagsoegerne i hovedsagen har ikke anfaegtet tallene i det fremlagte materiale, men de har draget andre konklusioner heraf . De har i oevrigt under den mundtlige forhandling anfoert, at det afgoerende for dem ikke er, at der sikres faellesskabsproducenterne samme indkomst, men at blive omfattet af stoetteforanstaltningerne paa de samme betingelser .
25 . Selv om debatten i naervaerende sag navnlig har vaeret centreret om sammenligningen mellem indkomstudligningspraemien og den variable slagtepraemie, skal det dog fremhaeves, at de to markedsstoetteforanstaltninger ikke er alternativer i den forstand, at den ene skulle gaelde i omraade 5 ( Storbritannien ) og den anden i de andre omraader inden for Faellesskabet . Alternativerne er derimod paa den ene side den variable slagtepraemie for omraade 5, jfr . artikel 9, stk . 1, i forordning nr . 1837/80, paa den anden side intervention ved opkoeb af frisk faarekoed, jfr . artikel 6, stk . 1, litra b ). Indkomstudligningspraemien kan derimod ydes inden for alle Faellesskabets omraader; naar henses til modregningsordningen i artikel 5, stk . 6, i forordning nr . 1837/80, fremstaar den variable slagtepraemie, der ydes i omraade 5, alene som en form for forskud paa den indkomstudligningspraemie, der skal betales efter produktionsaarets slutning .
26 . Den faelles markedsordning for faare - og gedekoed maa i sin gaeldende udformning, og uanset ophaevelsen af de forskellige regionale referencepriser ved forordning nr . 871/84, naermest betragtes som en faelles overbygning paa forskelligartede markedsordninger . Det blev af Kommissionens repraesentant forklaret, at den variable slagtepraemie skal sikre lave forbrugerpriser, mens interventionsordningen skal understoette prisniveauet i produktionsleddet . Selv om der, som anfoert af den franske regerings repraesentant, er sket en vis tilnaermelse af markedspriserne, er en aegte integration stadig ikke gennemfoert . Kommissionen har sat sig for at gennemfoere en saadan integration, bl.a . ved gradvis afskaffelse af den variable slagtepraemie i loebet af perioden indtil udgangen af 1992 ( 9 ).
27 . Den saerlige bestemmelse for omraade 5 ( Storbritannien ) forekommer endvidere legitim, naar henses til Domstolens ovennaevnte praksis; bestemmelsen hvilker paa objektive kriterier, nemlig de vaesentligt lavere markedspriser inden for dette omraade, hvilket skyldes de store indfoersler af faarekoed fra tredjelande . Disse traditionelle indfoersler hviler paa aftaler, der er indgaaet inden for GATT, saavel som paa aftaler om frivillig eksportbegraensning, der bl.a . er indgaaet med New Zealand ( 10 ). Man har endvidere sikret, at kun en ubetydelig del af indfoerslerne fra New Zealand saelges i Frankrig . Af den totale maengde paa 245 500 tons slagtet vaegt, der blev fastsat i 1980, maa kun 3 500 tons importeres til Frankrig efter 1984, hvorved denne maengde kan forhoejes med 10% for hvert af de foelgende aar ( 11 ).
28 . Det er ganske vist rigtigt, at en del af indkomstudligningspraemien allerede udbetales til producenterne i omraade 5 ( Storbritannien ) i loebet af produktionsaaret, nemlig i form af den variable praemie ved slagtning, hvorimod producenterne i de andre omraader i Faellesskabet foerst modtager praemien efter produktionsaarets slutning . Det er imidlertid ogsaa en kendsgerning, at producenterne i de andre omraader i Faellesskabet som foelge af den hoejere markedspris ved salg paa disse markeder ogsaa opnaar en hoejere indkomst paa markedet, allerede mens produktionsaaret loeber . Dette formindsker i vaesentlig grad den fordel, som producenterne i omraade 5 ( Storbritannien ) har . Hertil kommer, at den variable slagtepraemie ikke - som oprindeligt haevdet af sagsoegerne i hovedsagen - sikrer producenterne i omraade 5 ( Storbritannien ), at deres indtaegter kommer til at svare til den saesonbestemte basispris, men alene, at indtaegterne svarer til et vejledende niveau, der er sat til 85% af basisprisen . I oevrigt bemaerkes, at der i de omraader i Faellesskabet, der har status som ugunstigt stillede omraader, kan udbetales acontobeloeb foer produktionsaarets slutning; i 1986 udgjorde saadanne acontobetalinger 75% af det anslaaede praemiebeloeb .
29 . Naar endelig henses til, at det foelger af artikel 5 i forordning nr . 1837/80, at de indtaegter, der totalt fremkommer via indtaegter fra markedet og de forskellige former for praemier for EF-producenterne af faarekoed, i sidste ende er de samme pr . vaegtenhed, kan den omstaendighed, at der ved en markedsordning, som stadig ikke har gennemfoert den endelige markedsintegration, anvendes regionalt forskellige markedsstoetteforanstaltninger, ikke betragtes som en relevant forskelsbehandling af de forskellige producenter . Saafremt resultaterne alligevel ikke bliver de samme, skyldes dette, at indtaegtstabet i henhold til artikel 5, stk . 2, i forordning nr . 1837/80 beregnes paa grundlag af det aritmetiske gennemsnit af markedspriserne i hvert omraade . Saafremt de, der producerer "i lavsaesonen", som foelge heraf faar et indtaegtstab, der ikke udlignes, maa der her henvises til, at dette kan ramme producenterne i alle Faellesskabets omraader og ikke kun producenterne i Frankrig .
30 . Sagsoegerne kan imidlertid ikke med stoette i EOEF-Traktaten baade kraeve hoejere markedspriser og lige store markedsstoettepraemier, hvilket de haevdede under den mundtlige forhandling for Domstolen .
31 . Da det ikke paa grundlag af det i hovedsagerne oplyste kan laegges til grund, at sagsoegerne har vaeret involveret i, henholdsvis haft planer om at gaa ind i, samhandelen mellem EF-statene med faarekoed eller samhandelen med tredjelande, anser jeg det ikke for noedvendigt at tage stilling til spoergsmaalene vedroerende de frie varebevaegelser for faarekoed og vedroerende ordningen for samhandelen med tredjelande . Det forekommer ikke noedvendigt at besvare disse spoergsmaal af hensyn til afgoerelsen i hovedsagerne .
32 . Sammenfattende er det herefter min opfattelse, at naervaerende sag intet har frembragt, der - som en afvigelse fra Domstolens hidtidige praksis - kan rejse tvivl om gyldigheden af forordning nr . 1837/80 .
Saafremt naervaerende afdeling imidlertid maatte haelde til en anden opfattelse, foreslaar jeg, at spoergsmaalet forelaegges Domstolens plenum .
C - Forslag til afgoerelse
33 . Jeg foreslaar herefter, at Domstolen kender for ret :
"Gennemgangen af det praejudicielle spoergsmaal har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af Raadets forordning nr . 1837/80 som aendret ved Raadets forordning nr . 871/84 ."
(*) Processprog : fransk .
( 1 ) Som foelge af Spaniens og Portugals tiltraedelse tilfoejedes endnu et omraade, omraade 7, der omfatter disse to lande .
Top