Vigtig juridisk meddelelse
Forslag til afgørelse fra generaladvokat Mischo fremsat den 24. januar 1989. - ADALINO BALDI MOD CAISSE DE COMPENSATION POUR ALLOCATIONS FAMILIALES DE L'UNION DES CLASSES MOYENNES. - ANMODING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE INDGIVET AF TRIBUNAL DE TRAVAIL DE NAMUR. - SOCIAL SIKRING - BOERNETILSKUD. - SAG 1/88.
Samling af Afgørelser 1989 side 00667
Generaladvokatens forslag til afgørelse
++++
Hoeje Domstol .
1 . Tribunal du travail de Namur har forelagt Domstolen et praejudicielt spoergsmaal om fortolkningen af artikel 78, stk . 2, i Raadets forordning nr . 1408/71 af 14 . juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet ( EFT 1971 II, s . 366 ).
2 . Sagsoegeren i hovedsagen Adalino Baldi har vaeret erhvervsmaessigt beskaeftiget i Belgien indtil den 6 . april 1977 . Ved udgangen af juli 1977 flyttede han til Italien . Allerede fra den 1 . maj 1972 fik han italiensk invalidepension . Det fremgaar endvidere af de sagsakter, som er forelagt Domstolen af tribunal du travail, at Baldi ved afgoerelse af 31 . marts 1984 blev tildelt belgisk invalidepension, med virkning fra den 6 . april 1978 .
3 . Da hans kone doede den 10 . marts 1961, modtog han for sin soen Tehaldo belgiske boernetilskud til forhoejet sats, som foelge af moderens doed, indtil den 31 . august 1981, paa hvilket tidspunkt Caisse de compensation pour allocations familiales de l' Union des classes moyennes ( herefter benaevnt "CCAF "), sagsoegte i hovedsagen, indstillede udbetalingerne . Denne institution kraevede endvidere ved skrivelse af 14 . februar 1984 tilbagebetaling af de beloeb, som den fandt at have udbetalt med urette siden Baldis afrejse til Italien .
4 . Baldi anlagde derefter sag ved tribunal du travail de Namur med henblik paa hos CCAF at faa udbetalt forskellen mellem de italienske boernetilskud og de hoejere boernetilskud efter belgisk lovgivning . Han baserer saerligt sit krav paa artikel 78 i forordning nr . 1408/71 ( naevnt ovenfor ) om hvis fortolkning tribunal du travail de Namur har forelagt Domstolen foelgende spoergsmaal :
"Skal artikel 78, stk . 2, i forordning nr . 1408/71 fortolkes saaledes, at et barn, som har mistet begge foraeldre eller en af dem, og til hvem der - paa grund af, at moderen, der ikke var arbejdstager, er afgaaet ved doeden - ydes boernetilskud efter satsen for efterladte boern, mister retten til boernetilskud ydet i én medlemsstat, fordi det flytter til en anden medlemsstat, hvor der ydes boernetilskud efter en anden sats, eller saaledes at den kompetente myndighed i den foerste medlemsstat er forpligtet til at udbetale forskellen mellem boernetilskuddet i den anden medlemsstat og det boernetilskud, barnet tidligere oppebar?"
5 . Problemet opstaar, fordi sagsoegerens krav ifoelge sagsoegte i hovedsagen hverken er hjemlet i belgisk ret eller i faellesskabsretten . Sagsoegte goer nemlig gaeldende, at i henhold til belgisk lovgivning, og saerlig artikel 51, sidste stk ., i den belgiske lov af 29.12.1939, om boernetilskud til loenmodtagere betales disse kun, saafremt boernene opdrages i Kongeriget Belgien . Da dette ikke er tilfaeldet i den foreliggende sag, har Baldi mistet ret til belgiske forhoejede boernetilskud .
6 . Sagsoegte i hovedsagen finder i oevrigt, at Baldi heller ikke kan basere sit krav paa faellesskabsretten, det vil i det foreliggende tilfaelde sige Raadets forordning nr . 1408/71 .
7 . Den nationale ret henviser i sit spoergsmaal til denne forordnings artikel 78, stk . 2, som har overskriften "boern, der har mistet begge foraeldre eller en af dem ". Det bemaerkes imidlertid, at denne artikels stk . 2 omhandler boern af en afdoed "arbejdstager" og ikke boern af en afdoed foraelder, som ikke havde nogen erhvervsmaessig beskaeftigelse, saaledes som det var tilfaeldet med fru Baldi . Artikel 77 har derimod overskriften "boern, der forsoerges af pensionister eller rentemodtagere ". Baldis soen er selvsagt et barn, der forsoerges af en pensionist .
8 . Efter min mening henhoerer et tilfaelde som det af den nationale ret anfoerte under artikel 77 . Denne artikels stk . 1 fastsaetter, at ved udtrykket "ydelser" forstaas i denne artikel "boernetilskud til personer, der modtager pension eller rente i anledning af alderdom, invaliditet, arbejdsulykke eller erhvervssygdom, samt de til saadanne pensioner eller renter ydede boernetillaeg ".
9 . I henhold til artikel 77, stk . 2, litra b ), i ), modtager en person, der har ret til pension efter lovgivningen i flere medlemsstater, ydelserne efter lovgivningen i den af disse stater paa hvis omraade han er bosat, saafremt han der har opnaaet ret til en af disse ydelser i medfoer af denne stats lovgivning . Da det er tilfaeldet i den foreliggende sag, er det derfor principielt de italienske ydelser, som skal tildeles Baldi .
10 . Det fremgaar imidlertid af Domstolens faste praksis ( 1 ), og saerlig dommene Laterza og Patteri, afsagt i sager anlagt - som i denne sag - af vandrende arbejdstagere mod Caisse de compensation pour allocations familiales belges, at
"artikel 77, stk . 2, litra b ), i ), i forordning nr . 1408/71 skal fortolkes saaledes, at en ret til boernetilskud, som skal udredes af den medlemsstat, paa hvis omraade en invalidepensionist har bopael, ikke medfoerer, at retten til stoerre og tidligere erhvervede boernetilskud, som det paahviler en anden medlemsstat at udrede, borfalder . Naar de boernetilskud, som faktisk oppebaeres i bopaelsstaten, er lavere end boernetilskuddene i henhold til den anden medlemsstats lovgivning, kan arbejdstageren af sidstnaevnte stats kompetente institution kraeve en tillaegsydelse, som svarer til forskellen mellem de to ydelser" ( Laterza-sagens domskonklusion ).
11 . Den maade, hvorpaa dette princip er begrundet i de ovennaevnte domme, foerer efter min mening til den slutning, at der ikke boer sondres mellem det tilfaelde, hvor "den anden medlemsstats" ydelser generelt er hoejere end bopaelsmedlemsstatens, og det tilfaelde, hvor de er hoejere, fordi "den anden medlemsstat" yder et forhoejet boernetilskud som foelge af, at arbejdstagerens aegtefaelle er afgaaet ved doeden .
12 . Denne loesning er i hvert fald naerliggende fra den 6 . april 1978, for Baldi havde fra dette tidspunkt ret til pension efter lovgivningen i flere medlemsstater . Problemet opstaar imidlertid paa forskellig maade, for saa vidt angaar den forudgaaende periode, hvor Baldi kun havde ret til en pension efter lovgivningen i en medlemsstat, nemlig Italien . Denne pension fik han udbetalt fra 1 . maj 1972 . Han fik den saaledes allerede delvis i den periode, hvor han endnu havde erhvervsmaessig beskaeftigelse i Belgien . Man kunne derfor spoerge, om boernetilskuddene ikke skulle have vaeret udbetalt af Italien fra dette tidspunkt, idet artikel 77, stk . 2, litra a ), bestemmer, at
"en person, der kun har ret til pension eller rente efter lovgivningen i en medlemsstat, modtager ydelserne efter lovgivningen i den medlemsstat, som er kompetent med hensyn til pensionen eller renten ".
13 . Dette er imidlertid ikke tilfaeldet, for det foelger af artikel 79, stk . 3, som den var affattet paa det relevante tidspunkt, at
"ret til ydelser i medfoer af bestemmelserne i stk . 2 og i artiklerne 77 og 78 stilles i bero, saafremt der i kraft af erhvervsudoevelse kan kraeves udbetalt familieydelser eller boernetilskud for de paagaeldende boern efter en medlemsstats lovgivning . I saa fald betragtes de paagaeldende som en arbejdstagers familiemedlemmer ."
14 . Boernetilskuddene skulle saaledes udbetales af Belgien efter den belgiske takst, for i medfoer af artikel 13, stk . 2, litra a ), i forordning nr . 1408/71 var Adalino Baldi omfattet af belgisk lovgivning, da han udoevede erhvervsmaessig beskaeftigelse i landet .
15 . Den 6 . april 1977 blev Baldi syg, og mens han var syg vendte han tilbage til Italien ved udgangen af juli 1977 . Han burde imidlertid fortsaette med at oppebaere sygdomsydelser efter den belgiske lovgivning og foelgelig ogsaa belgiske boernetilskud, for som Kommissionen bemaerkede det under retsmoedet, "man forbliver arbejdstager, indtil man bliver pensioneret ".
16 . Men forholdene blev komplicerede, idet det fremgaar af beslutning nr . 84 fra den ved artikel 80 i forordning nr . 1408/71 oprettede Administrative Kommission, at familieydelserne eller boernetilskuddene i henhold til artikel 79, stk . 3, i en periode hvor den erhvervsmaessige beskaeftigelse var ophoert som foelge af sygdom, kun kunne udbetales op til seks maaneder ( EFT C 75 af 19.9.1973, s . 15 ). I henhold til denne beslutning havde Baldi mistet retten til belgiske boernetilskud fra den 6 . oktober 1977 . Domstolen har imidlertid statueret ( 2 ), at beslutningerne fra Den Administrative Kommission ikke forpligter de sociale sikringsinstitutioner til at foelge bestemte fremgangsmaader eller til at anlaegge visse fortolkninger, naar de anvender faellesskabsrettens regler . En beslutning fra Den Administrative Kommission, tilfoejede Domstolen, binder saaledes ikke tribunal du travail .
17 . Hvis man alligevel antog, at udbetalingen af belgiske boernetilskud gyldigt kunne ophoere seks maaneder efter, at Baldi var blevet syg, dvs . fra den 6 . oktober 1977, ville sagsoegeren i hovedsagen fra denne dato vaere stillet som en person, der kun havde ret til invalidepension i en medlemsstat . Baldis tilfaelde ville saaledes have vaeret omfattet af artikel 77, stk . 2, litra a ), indtil den 6 . april 1978, hvor han fik ret til belgisk invalidepension, hvilket medfoerte, at artikel 77, stk . 2, litra b ), i ), fandt anvendelse, saaledes som det er naevnt ovenfor .
18 . Artikel 77, stk . 2, litra a ), foerer til at udpege den italienske lovgivning i medfoer af hvilken invalidepensionen blev udbetalt, som den lovgivning, som er kompetent med hensyn til boernetilskuddet .
19 . Jeg er dog af den opfattelse, at i en saadan situation boer ogsaa Domstolens ovennaevnte praksis om forskelstillaegget finde anvendelse . Den er nemlig i det vaesentlige baseret paa det forhold, at formaalet med artikel 51, dvs . arbejdskraftens frie bevaegelighed, ikke kan naas, hvis de fordele, som er opnaaet alene i medfoer af lovgivningen i en medlemsstat, kan fortabes, naar retten til den frie bevaegelighed udoeves . En saadan betragtning forekommer mig ligesaa bydende for tilfaelde, der hoerer ind under litra a ), som for dem, der henhoerer under litra b ) i artikel 77, stk . 2 . Disse to bestemmelser har i oevrigt samme funktioner inden for kapitel 8 i forordning nr . 1408/71 .
20 . Det maa ogsaa bemaerkes, at den i fodnote 1 naevnte D' Amario-dom statuerer, at den omhandlede praksis finder anvendelse paa artiklerne 77 og 78 uden yderligere sondringer . Beslutning nr . 129 fra Den Administrative Kommission ( EFT 1986 C 141, s . 7 ), som drager de konsekvenser, som foelger af denne praksis, sondrer endelig heller ikke paa nogen maade mellem de forskellige litra i artikel 77 .
21 . Det maa derfor konkluderes, at Caisse de compensation ogsaa i denne foerste periode, dvs . perioden fra det tidspunkt, hvor den ophoerte med at betale Baldi belgiske boernetilskud til forhoejet sats som foelge af moderens doed fra det tidspunkt, hvor sagsoegeren fik ret til belgisk invalidepension, var forpligtet til at betale ham forskellen mellem belgiske boernetilskud til forhoejet sats som foelge af moderens doed og det italienske boernetilskud .
22 . Jeg foreslaar derfor, at tribunal du travail de Namurs spoergsmaal besvares saaledes :
"Artikel 77 i forordning nr . 1408/71, som finder anvendelse paa et tilfaelde som det i hovedsagen foreliggende, skal fortolkes saaledes, at retten til boernetilskud, som skal udredes af den stat, paa hvis omraade en invalidepensionist har bopael - uanset om retten er baseret paa denne artikels stk . 2, litra a ), eller litra b ), i ) - ikke medfoerer, at retten til stoerre og tidligere erhvervede boernetilskud, som det paahviler en anden medlemsstat at udrede, bortfalder, heller ikke naar niveauforskellen skyldes, at satsen i sidstnaevnte medlemsstat er forhoejet som foelge af arbejdstagerens aegtefaelles doed . Naar de boernetilskud, som faktisk oppebaeres i bopaelsmedlemsstaten, saaledes er lavere end tilskuddene i henhold til den anden medlemsstats lovgivning, kan arbejdstageren af sidstnaevnte stats kompetente institution kraeve en tillaegsydelse, som svarer til forskellen mellem de to ydelser ."
(*) Oversat fra fransk .
( 1 ) Se dommene CCAF mod Laterza af 12 . juni 1980, sag 733/79, Sml . s . 1915, D' Amario mod Landesversicherungsanstalt Schwaben af 24 . november 1983, sag 320/82, Sml . s . 3811, og CCAF mod Patteri af 12 . juli 1984, sag 242/83, Sml . s . 3171 .
( 2 ) Se dom af 14 . maj 1981, Romano mod Institut national d' assurance maladie-invalidité, sag 98/80, Sml . s . 1241 .
Top