Vigtig juridisk meddelelse
Forslag til afgørelse fra generaladvokat Tesauro fremsat den 28. marts 1990. - HAUPTZOLLAMT FRANKFURT/MAIN-OST MOD DEUTSCHE OLIVETTI GMBH. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE: BUNDESFINANZHOF - TYSKLAND. - TOLDVAERDI - TRANSPORTOMKOSTNINGER - CONTAINERTRANSPORT. - SAG C-17/89.
Samling af Afgørelser 1990 side I-02301
Generaladvokatens forslag til afgørelse
++++
Hoeje Domstol .
1 . Denne praejudicielle sag vedroerer beregningen af transportomkostninger med henblik paa fastsaettelse af toldvaerdi .
2 . Det skal anfoeres, at i medfoer af artikel 8, stk . 1, i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1224/80 ( 1 ) fastsaettes toldvaerdien, ved at der til den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for de indfoerte varer, laegges "transportomkostninger ... til varernes indfoerselssted i Faellesskabets toldomraade ".
Den i sagen omhandlede transport omfatter en straekning uden for Faellesskabet ( Hongkong-Hamburg ), der tilbagelagdes ad soevejen, og en straekning inden for Faellesskabet ( Hamburg-Frankfurt ), for hvilken der blev benyttet et andet befordringsmiddel . Der blev fastsat og faktureret en samlet pris for den samlede straekning; der eksisterer derfor ingen saerskilt fakturering, som goer det muligt at fastslaa de faktiske transportomkostninger for hver af de to ovennaevnte straekninger .
Den forelaeggende ret har derfor anmodet Domstolen om at afgoere, hvilket kriterium der skal laegges til grund ved beregningen af transportomkostningerne for straekningen uden for Faellesskabet i et tilfaelde, som det netop beskrevne .
3 . Det forekommer mig herved hensigtsmaessigt at anfoere, at den paagaeldende forordning i det vaesentlige har til formaal at fremme verdenshandelen ved at indfoere et retfaerdigt, ensartet og neutralt system til ansaettelse af toldvaerdien, som udelukker anvendelse af vilkaarlige eller fiktive toldvaerdier ( jfr . sjette betragtning ). Som det allerede er blevet understreget - navnlig med hensyn til beregningen af transportomkostninger - gaar det i Domstolens praksis knaesatte princip ud paa, at der i toldvaerdien skal medregnes de omkostninger, som "faktisk" er blevet afholdt af koeberen for transporten af varerne indtil indfoerselsstedet i Faellesskabets toldomraade ( 2 ). Derimod skal de omkostninger, som faktisk paahviler varerne for transporten inden for Faellesskabet, i princippet fradrages varernes pris ( 3 ).
4 . Naar omkostningerne i forbindelse med straekningerne uden for og inden for Faellesskabet faktureres saerskilt, er det ikke vanskeligt at fastslaa, hvad der er de faktiske relevante omkostninger . De af vedkommende fremlagte fakturaer angiver - med forbehold af en eventuel kontrol - de faktisk afholdte omkostninger .
Problemet opstaar derimod, naar der ikke fremlaegges saadanne dokumenter . I et saadant tilfaelde maa der anvendes en vurdering baseret paa et skoensmaessigt kriterium .
5 . Jeg mener ikke, at dette kriterium kan udledes af artikel 15, stk . 2, litra a ), i foernaevnte forordning, som den nationale myndighed imidlertid har lagt til grund for den i hovedsagen anfaegtede foranstaltning . Den paagaeldende bestemmelse er affattet saaledes :
"Transporteres varer med samme type befordringsmiddel til et sted laengere inde i Faellesskabets toldomraade end indfoerselsstedet, opdeles transportomkostningerne forholdsmaessigt efter den tilbagelagte straekning uden for og inden for Faellesskabets toldomraade, medmindre det over for toldvaesenet godtgoeres, hvilke omkostninger der maatte vaere afholdt i henhold til en almindelig, bindende fragttarif for varernes transport til indfoerselsstedet i Faellesskabets toldomraade ".
Det fremgaar saaledes klart af ordlyden af den naevnte bestemmelse, at den forholdsmaessige opdeling af transportomkostningerne efter den tilbagelagte straekning uden for og inden for Faellesskabet forudsaetter, at der er anvendt ét befordringsmiddel og derfor én fragttarif for hele transporten . Det er imidlertid klart, og parterne er i oevrigt enige paa dette punkt, at den omstaendighed, at varerne har tilbagelagt hele straekningen i en container - saaledes som det var tilfaeldet i denne sag - ikke har nogen betydning for anvendelsen af bestemmelsen . En container er ikke et befordringsmiddel . Det er derimod af betydning at faa fastslaaet, hvorledes den paagaeldende container er blevet transporteret . Saafremt containeren - som i det foreliggende tilfaelde - er blevet transporteret, foerst med skib og dernaest med lastvogn, kan den samlede transportomkostning, naar henses til den successive anvendelse af forskellige ( og endog maerkbart forskellige ) fragttariffer, ikke anses for ensartet, og en opdeling af denne omkostning i forhold til straekningen kan derfor ikke anses for repraesentativ for den faktisk afholdte omkostning for hver del af den samlede straekning . Det forekommer derfor udelukket at anvende artikel 15, stk . 2, litra a ), i denne sag .
6 . I mangel af en anden specifik bestemmelse, der finder anvendelse paa det af den forelaeggende ret naevnte tilfaelde, skal der, i givet fald ved analogislutning, fastlaegges en regel, der goer det muligt at beregne den omhandlede vaerdi i overensstemmelse med forordningens formaal og opbygning .
Kommissionen har herved anfoert, at forordningens artikel 2 bestemmer, at "hvis toldvaerdien af de indfoerte varer ikke kan fastsaettes i henhold til artikel 3, 4, 5, 6 eller 7, fastsaettes den ifoelge rimelige fremgangsmaader, der er forenelige med grundsaetningerne og de almindelige bestemmelser i aftalen og artikel VII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel og paa grundlag af oplysninger tilgaengelige i Faellesskabet ". Forordningen angiver saaledes selv de principper, der skal laegges til grund, naar den ekstremt varierende praksis vidner om lakuner i ordningen for fastsaettelse af toldvaerdi .
Ifoelge Kommissionens opfattelse bestaar den loesning, som stemmer bedst overens med disse principper, i fra de samlede transportomkostninger at fradrage omkostningerne for straekningen inden for Faellesskabet, der skal beregnes under anvendelse af de fragttariffer, der saedvanligvis anvendes for det valgte befordringsmiddel . Dette fast opgjorte beloeb kan derefter korrigeres, i givet fald ved fremlaeggelse af dokumenter, som godtgoer, at det beloeb der faktisk er afholdt for straekningen uden for Faellesskabet, er et andet . Kommissionen har understreget, at det af den foreslaaede kriterium, ikke blot tillader en rimelig opgoerelse af transportomkostningerne uden for Faellesskabet, men desuden sikrer en simpel og sikker anvendelse, for saa vidt som det er baseret paa momenter ( de fragttariffer, der saedvanligvis anvendes inden for Faellesskabet ), der er tilgaengelige for de beroerte toldmyndigheder .
Som den nationale domstol med rette har anfoert, kan dette kriterium, i det mindste teoretisk, give anledning til fordrejninger, for saa vidt som det indebaerer, at omkostningerne i forbindelse med transporten inden for Faellesskabet stedse beregnes paa grundlag af samme fragttarif uden hensyntagen til den omstaendighed, at jo laengere straekningen er, jo mere falder enhedsomkostningen for den straekning, der tilbagelaegges inden for Faellesskabet . Det forholder sig imidlertid ganske vist saaledes, at denne risiko synes at vaere minimal i praksis . Det i sagen omhandlede tilfaelde angaar en transport, der er gennemfoert med forskellige befordringsmidler - saafremt der var blevet anvendt et og samme befordringsmiddel ville tilfaeldet vaere omfatttet af artikel 15, stk . 2, litra a ) - og i et saadant tilfaelde falder omladningen fra et befordringsmiddel til et andet ofte sammen med indfoerslen til Faellesskabet . Foelgelig, og i det mindste for saa vidt som straekningen inden for Faellesskabet tilbagelaegges med et andet befordringsmiddel end det, der er blevet anvendt for den foregaaende straekning, maa det antages, at transportomkostningerne inden for Faellesskabet skal fastsaettes autonomt paa grundlag af de saedvanligt anvendte fragttariffer, og at den faktiske enhedsomkostning for denne transport derfor ikke i vaesentlig omfang aendres afhaengig af straekningens samlede laengde .
Jeg mener derfor, at det kriterium, som Kommissionen har foreslaaet, er i overensstemmelse med forordningen og kan anvendes ved fastsaettelsen af de transportomkostninger, der skal medtages i toldvaerdien .
7 . Det skal endvidere bemaerkes, at forordningen indeholder en anden loesning paa det paagaeldende problem . I det foreliggende tilfaelde skyldes vanskeligheden den omstaendighed, at det paa grund af manglende saerskilt fakturering ikke er muligt at opgoere det noejagtige beloeb for de omkostninger, der vedroerer transporten uden for Faellesskabet, og som paahviler varerne . Denne situation kan imidlertid sidestilles med de tilfaelde, hvor transporten foretages vederlagsfrit eller med koeberens transportmiddel, som er reguleret paa ens maade i forordningens artikel 15, stk . 2, litra c ). Det forekommer isaer relevant at fastslaa, at naar transporten foretages med koeberens transportmiddel, er det ikke laengere muligt at fastslaa de noejagtige omkostninger for transporten uden for Faellesskabet, og det er netop af denne grund, at forordningen bestemmer, at omkostningerne indtil indfoerselsstedet i Faellesskabet skal beregnes "efter den saedvanligt anvendte tarif for denne transportmaade ".
Naar henses til, at bestemmelserne har samme formaal, kan reglen i artikel 15, stk . 2, litra c ), anvendes analogt paa det foreliggende tilfaelde, idet importoeren naturligvis har mulighed for at paaberaabe sig en anden beregning, naar vedkommende er i stand til at fremlaegge bevisdokumenter, som godtgoer de faktisk afholdte omkostninger .
8 . Det skal endvidere anfoeres, at de to gennemgaaede kriterier ikke frembyder vaesentlige forskelle, da det under alle omstaendigheder drejer sig om at foretage en opgoerelse efter de saedvanligt anvendte tariffer; de boer desuden med rimelig foere til de samme resultater i praksis . Jeg mener derfor, at Domstolen skal fastslaa, at de nationale myndigheder kan anvende det ene eller det andet af disse kriterier og i givet fald anvende det, der goer det muligt at laegge de mest fuldstaendige og praecise oplysninger til grund, for paa grundlag heraf at foretage den sikrest mulige opgoerelse af de reelle omkostninger i forbindelse med transporten uden for Faellesskabet .
9 . Jeg skal derfor sammenfattende foreslaa Domstolen at besvare det forelagte spoergsmaal saaledes :
"I et tilfaelde som det af den nationale domstol beskrevne skal de omkostninger, der faktisk er erlagt for straekningen uden for Faellesskabet, og som skal medregnes i toldvaerdien, beregnes enten ved at fradrage transportomkostningerne inden for Faellesskabet ( beregnet efter den saedvanligt anvendte tarif inden for Faellesskabet ) fra de samlede transportomkostninger, eller ved direkte at fastslaa omkostningerne i forbindelse med transporten uden for Faellesskabet efter den saedvanligt anvendte tarif .
Det tilkommer de nationale myndigheder at vaelge det kriterium, der forekommer dem mest egnet til at sikre en opgoerelse, der svarer til de faktisk afholdte transportomkostninger ".
(*) Originalsprog : italiensk .
( 1 ) Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1224/80 af 28 . maj 1980 ( EFT L 134, s . 1 ).
( 2 ) Jfr . dom af 10 . december 1970, Edding ( 27/70, Sml . s . 205 ).
( 3 ) Jfr . dom af 14 . februar 1980, Meyer-Uetze ( 84/79, Sml . s . 291 ).
Top