Vigtig juridisk meddelelse
Forslag til afgørelse fra generaladvokat Tesauro fremsat den 26. juni 1990. - FIRMA FARFALLA FLEMMING & PARTNER MOD HAUPTZOLLAMT MUENCHEN-WEST. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE : FINANZGERICHT MUENCHEN - TYSKLAND. - DEN FAELLES TOLDTARIF - POSITIONERNE 70.13, 99.01 OG 99.03 - BREVPRESSERE. - SAG C-228/89.
Samling af Afgørelser 1990 side I-03387
Generaladvokatens forslag til afgørelse
++++
Hoeje Domstol .
1 . Med den anmodning om praejudiciel afgoerelse, som er genstand for den foreliggende sag, anmoder Finanzgericht Muenchen Domstolen om at fortolke forskellige positioner i Den Faelles Toldtarif ( herefter benaevnt "FTT "), i kapitel 99, der omhandler kunstvaerker, samlerobjekter og antikviteter .
2 . De faktiske omstaendigheder . Firma Farfalla Flemming ( sagsoeger i hovedsagen ) ansoegte i tidsrummet fra 4 . maj 1981 til 30 . april 1982 Hauptzollamt Muenchen-West ( herefter benaevnt "Hauptzollamt ") om at ekspedere 13 separate postforsendelser til fri omsaetning . Forsendelserne indeholdt saakaldte "paperweights", som sagsoegeren havde indfoert fra Amerikas Forenede Stater . I hvert tilfaelde anmeldte sagsoeger varerne under betegnelsen "originale skulpturer, uanset materialets art" under pos . 99.03 .
Det fremgaar af forelaeggelseskendelsen, at "paperweight' ene" var fremstillet udelukkende i haanden af anerkendte glaskunstnere . Dette gjaldt saavel selve glaskuglerne som de farvede paa - eller indlagte motiver, der forestiller blomster eller dyr . Der skelnes nemlig mellem to - og tredimensionale motiver .
Den foerstnaevnte type er billeder, som kunstneren har frembragt ved at laegge opvarmet, flydende farvet glas paa den endnu gloedende glaskugle med en spartel . Kuglen overtraekkes med et tyndt glaslag baade for at beskytte billedet og for at give kuglen dens udvendige form samt for at opnaa forskellige effekter .
I det andet tilfaelde indlaegges tredimensionale billeder i glaskuglen .
De omhandlede genstande har alle paa deres underside en staaflade af forskellig stoerrelse .
Paa grund af den i det vaesentlige manuelle fremstillingsproces falder naesten hvert et eneste stykke forskelligt ud; dog fremstilles der altid et stoerre antal "paperweights" i ensartet stoerrelse, motiv og udfoerelse, hvilket signeres af kunstneren, og saelges til en stykpris - mellem 35 og 300 USD - hvorpaa der gives rabatter .
Det skal i oevrigt bemaerkes, at selv om de i hovedsagen omhandlede genstande ifoelge forelaeggelseskendelsen ligger inden for dette prislag, fremgik det under den mundtlige forhandling, at vaerker af den beskrevne art kan opnaa hoejere priser .
3 . Efter at have foretaget eftersyn med henblik paa tarifering henfoerte Hauptzollamt genstandene til kategorien "brevpressere ( pyntegenstande ) af glas med indlagt motiv" eller kategorien "dekorationsgenstande o.lign ., af glas ".
Derpaa tariferede Hauptzollamt varerne i henhold til bestemmelse 3 til kapitel 99 - hvorefter "pos . 99.03 ikke omfatter skulpturer, der har karakter af handelsvare ( seriefremstillede reproduktioner og arbejder af haandvaerksmaessig art ). Saadanne varer tariferes efter beskaffenheden" - som "dekorationsgenstande o.lign ., af glas" i FTT pos . 70.13, som til forskel fra pos . 99.03 er paalagt told .
4 . Efter forgaeves klage over denne tarifering anlagde Firma Farfalla Flemming sag ved Finanzgericht Muenchen, der har besluttet at anmode Domstolen om en praejudiciel afgoerelse af spoergsmaalet, om de beskrevne genstande med todimensionalt motiv skal tariferes som malerier ( pos . 99.01 ) eller som skulpturer ( pos . 99.03 ), og om disse genstande, saavel som tilsvarende genstande med tredimensionalt motiv, har karakter af handelsvarer i henhold til bestemmelse 3 til FTT kapitel 99 .
Saafremt det sidste spoergsmaal besvares bekraeftende, anmoder den forelaeggende ret endvidere Domstolen om at oplyse, paa grundlag af hvilke kriterier de omhandlede produkter skal anses for handelsvarer .
5 . Formuleringen af det foerste spoergsmaal vedroerende afgraensningen mellem pos . 99.01 og pos . 99.03 ses klart at vaere inspireret af den betragtning, at bestemmelse 3 til kapitel 99 kun henviser til pos . 99.03 .
I den forbindelse skal det praeciseres, at den udelukkelse af genstande med handelskarakter, som er analog til den i bestemmelse 3 omhandlede, ogsaa findes, for saa vidt angaar vaerker omfattet af pos . 99.01, da det udtrykkeligt fremgaar af ordlyden af samme bestemmelse - som henviser til malerier, tegninger og pasteller, der udelukkende er fremstillet som haandarbejde - at "haanddekorerede industriprodukter" ikke omfattes . Dette er et udtryk, som i det vaesentligste svarer til varer, "der har karakter af handelsvarer" i henhold til bestemmelse 3 .
6 . Paa den anden side mener jeg, at der her kun er et alternativ mellem enten at lade genstandene vaere omfattet af pos . 99.03 eller at udelukke dem fra kapitel 99 . Synspunktet om en tarifering i pos . 99.01 kan vel umiddelbart forkastes .
Dette er helt klart med hensyn til de "paperweights", som indeholder et motiv af glas . Det skyldes billedets tredimensionale karakter, men synspunktet gaelder ogsaa for de "paperweights", hvor billedet skabes ved at paalaegge flydende farvet glas paa den endnu gloedende kugle .
Det maa i foerste raekke tages i betragtning, at glas ikke er et materiale, som normalt anvendes ved maleri, men typisk til at skabe tredimensionale kunstvaerker, og i anden raekke, at genstanden "paperweight" ud fra en helhedsbetragtning ubestrideligt er en tredimensional genstand .
Hvis man imidlertid ville anvende et andet tariferingskriterium og blot anse glasmassen som underlag ( idet man f.eks . lagde til grund, at vaerkets kunstneriske vaerdi kun findes i bemalingen ), ville det medfoere betragtelig usikkerhed for toldmyndighederne, da en skulptur ogsaa kan bemales i haanden af en kunstner, og "paperweight' ene" kan antage de mest forskelligartede former, hvorfor den person, der skal staa for kontrollen, i hvert tilfaelde maatte afgoere, om den vaesentligste kunstneriske vaerdi ved et tredimensionalt vaerk, som er bemalet i haanden, findes i vaerkets form eller i maaden, hvorpaa det er farvelagt .
7 . Naar det er sagt, skal det dog undersoeges, om de omhandlede genstande, som muligvis kan tariferes i pos . 99.03, der vedroerer skulpturer, ikke tvaertimod paa grund af deres karakter af handelsvarer i stedet skulle tariferes i det kapitel, der omhandler genstandenes grundmateriale ( som det er anfoert, ville dette gaelde for det tilfaelde, at visse af de omhandlede genstande efter Domstolens opfattelse skulle tariferes i pos . 99.01 vedroerende malerier ).
I denne sammenhaeng henviser sagsoegeren i hovedsagen foerst og fremmest til, at betegnelsen "paperweight" kan vaere vildledende .
Med den betegnelse oensker samlere verden over ikke at henvise til en brugsgenstand (" brevpresser "), men til originale kunstvaerker, der ikke anvendes som brevpressere, men derimod samles ligesom malerier og andre genstande, og som netop er kendetegnet ved deres mangel paa funktion .
De omhandlede genstande er originale kunstvaerker, som er udtaenkt, malet, formet og signeret individuelt af kendte kunstnere, og de henhoerer derfor under FTT kap . 99 .
8 . Jeg skal straks bemaerke, at Firma Farfalla Flemmings argumentation efter min mening ikke er tilstraekkelig ud fra forskellige betragtninger .
For det foerste er den manuelle fremstillingsteknik i sig selv en faktor, som er faelles for saavel kunstvaerker som arbejder af haandvaerksmaessig art, der har karakter af handelsvarer; naar der tillige ikke foreligger andet sammenligningsgrundlag, tilkommer det ikke toldmyndighederne at bestemme en genstands faktiske formaal . Under alle omstaendigheder er det ikke et effektivt afgraensningskriterium til at skelne mellem et kunstvaerk og en almindelig dekorationsgenstand, som heller ikke har noget bestemt formaal .
Endelig kan det forhold, at en beroemt kunstner eventuelt har signeret genstanden ( der er ofte tale om et enkelt initial ), ikke i sig selv udgoere et vaesentligt tariferingskriterium, da de fleste kunstnere, som fremstiller "paperweights", formentlig er velkendt blandt liebhavere af denne form for "kunst", mens de er helt ukendte for tolderne .
Desuden kan man ikke acceptere den tanke, at et eller andet arbejde af haandvaerksmaessig art, som eksperter maaske anser for at have en saerlig vaerdifuld udfoerelse, tariferes som et kunstvaerk alene af den grund, at det er forsynet med en signatur eller et initial . Det gaelder navnlig i forbindelse med en stoerre serie genstande, der ligner hinanden, og som importeres til priser, der mere eller mindre svarer til tilsvarende genstande med karakter af handelsvarer .
9 . Kommissionen bemaerker paa sin side, at aarsagen til, at der ifoelge FTT ikke skal svares told af visse former for kunstvaerker, er, at det drejer sig om kunstnernes helt personlige frembringelser, som oekonomisk betragtet ikke konkurrerer med hinanden .
Efter Kommissionens opfattelse er det forhold, at den kunstneriske vaerdi af et kunstvaerk langt overstiger den rene brugsvaerdi, ikke et kriterium, som kan bruges som afgraensning ved tariferingen . Toldvaesenet kan nemlig ikke foretage en vurdering af en genstands kunstneriske vaerdi og boer derfor alene anvende objektive kriterier, som er let begribelige, og som fremgaar af varernes ydre beskaffenhed .
Det foelger heraf, at naar en kunstner skaber skulpturer, der har form af almindelige brugsgenstande, skal disse tariferes efter deres beskaffenhed - selv om det drejer sig om kunstvaerker - eftersom de har karakter af handelsvarer og kan konkurrere med tilsvarende industrielt fremstillede produkter paa markedet .
Betragtningen om, at det kan dreje sig om haandfremstillede unika, eller at genstanden i virkeligheden aldrig anvendes som en brugsgenstand, er herefter helt uden betydning .
10 . Men Kommissionens forslag, som tilsyneladende prioriterer retssikkerheden ved anvendelsen af FTT hoejere end en rimelighedsvurdering, er ogsaa utilfredsstillende ud fra forskellige synspunkter .
Selv om det for at afgraense toldfritagelsen i kapitel 99 er berettiget at undersoege, om det omhandlede produkt ud fra et oekonomisk synspunkt konkurrerer med tilsvarende genstande, som eventuelt fremstilles i industriel masseproduktion, finder jeg det hverken rimeligt eller logisk at slutte sig til genstandens faktiske konkurrencemaessige karakter alene paa grundlag af de ydre forhold .
Hvis f.eks . en anerkendt kunstner besluttede at anvende en tallerken eller et askebaeger som underlag for et af sine billeder og derved fremstillede et unikum, som blev solgt til en meget hoej pris paa kunstmarkedet, kan man fornuftigvis ikke haevde, at billedet alene paa grund af sin tallerken - eller askebaegerform, dermed konkurrerer med tilsvarende genstande, som har industriel eller haandvaerksmaessig karakter, og derfor skal paalaegges den told, som gaelder for disse produkter .
Som Domstolen allerede har haft lejlighed til at fremhaeve, ville en anvendelse af toldsatsen for det benyttede materiale paa en toldvaerdi, der er fastsat paa grundlag af, at et vaerk er et kunstvaerk, foere til en toldbehandling, der ikke staar i rimeligt forhold til materialets kostpris ( 1 ).
Ikke alene det, men Kommissionens forslag til loesning er, ud over muligvis at vaere urimelig, heller ikke egnet til at loese alle problemer i forbindelse med tariferingen af "paperweights ".
Disse genstande kan nemlig have de mest forskelligartede stoerrelser og er i visse tilfaelde - naar de er enten for store eller for smaa - klart uegnede som "brevpressere ".
I de tilfaelde, hvor det drejer sig om genstande, som ikke ligner almindelige brevpressere, ville det af Kommissionen foreslaaede tariferingskriterium heller ikke vaere til hjaelp for toldmyndighederne, som, naar de har at goere med en genstand uden specifik anvendelsesmulighed, under alle omstaendigheder skal kunne raade over andre parametre, som goer det muligt at tarifere varen .
11 . Men hvis det er rigtigt, som Domstolen ved flere lejligheder har udtalt, at en genstands kunstneriske vaerdi i det vaesentlige defineres ud fra subjektive og flydende kriterier, mens tariferingen maa foretages i henhold til de objektive kriterier, som toldtariffen anvender, baade af hensyn til toldtariffens funktion og af hensyn til retssikkerheden ( 2 ), er det lige saa vigtigt, at Domstolens praksis anviser toldmyndighederne visse praecise kriterier, som, naar det er noedvendigt, kan hjaelpe til at afgoere spoergsmaalet, om en genstand er et kunstvaerk, uden at der i den forbindelse skal foretages en subjektiv vurdering .
Herved skal der, med henvisning til klare udtalelser fra Domstolen, mindes om, at det er noedvendigt at tage hensyn til formaalet med toldfritagelsen, eftersom den position, der skal fortolkes, tillader toldfri import ( 3 ).
FTT kapitel 99 hjemler som bekendt toldfrihed for at fremme folkesamkvemmet paa kultur - og uddannelsesomraadet, og dette formaal er, som Domstolen har fremhaevet, bestemmende for fortolkningen af den omhandlede position ( 4 ).
12 . Det fremgaar endvidere af Domstolens faste praksis, at naar FTT skal fortolkes, udgoer saavel de bestemmelser, der indleder FTT' s kapitler, som Toldsamarbejdsraadets Forklarende Bemaerkninger ( herefter benaevnt "TFB ") vigtige hjaelpemidler til at sikre en ensartet anvendelse af toldtariffen, hvorfor de kan betragtes som gyldige midler til tariffens fortolkning .
Fortolkningen af de ovennaevnte toldpositioner skal saaledes ikke alene ske paa grundlag af Den Faelles Toldtarifs ordlyd og opbygning, men tillige under hensyn til, hvad der anfoertes i de naevnte Forklarende Bemaerkninger .
Det fremgaar af TFB til kapitel 99, at "stoerstedelen af varerne under naervaerende kapitel ... ofte (( er )) vaerker eller genstande, hvoraf der kun findes ét eksemplar eller i det mindste kun meget faa eksemplarer . Varerne er derfor som regel ikke genstand for regelmaessig omsaetning ".
Endvidere fremgaar det af bemaerkningerne til kapitel 99, at "visse varer (( dog kan )) vaere genstand for en specialiseret handel, f.eks . frimaerker og antikviteter . Varerne har ofte en betydelig vaerdi, der slet ikke staar i forhold til vaerdien af de materialer, hvoraf de bestaar ".
Det fremgaar heraf, "at de paagaeldende genstande yderligere - som udslag af den ovennaevnte egenskab - er kendetegnet ved, at de ikke er genstand for regelmaessig omsaetning og i givet fald kan opnaa en betydelig vaerdi" ( 5 ).
13 . Under anvendelse af disse principper har Domstolen i forbindelse med to sager, som hhv . omhandlede import af en veteranbil samt gamle pistoler og pistolhylstre, foerst og fremmest statueret, at samlerobjekter er kendetegnet ved, at de normalt ikke anvendes i overensstemmelse med deres oprindelige formaal, hvorved det dog ikke er udelukket, at de kan have bevaret deres brugbarhed . Saaledes har Domstolen udtalt, at der ved samlerobjekter henhoerende under FTT pos . 99.05 ( der ligeledes er fritaget for told ) forstaas genstande, som opfylder betingelserne for at kunne optages i en samling, dvs . genstande, der er forholdsvis sjaeldne, normalt ikke anvendes i overensstemmelse med deres oprindelige formaal, er genstand for en specialiseret handel, der finder sted uden for den normale omsaetning af lignende brugbare genstande samt har en betydelig vaerdi ( 6 ).
14 . Saa vidt jeg kan se, er den argumentation, Domstolen har fulgt i de naevnte domme, en argumentation, som bedst muligt goer det muligt at finde en loesning, der tager hensyn til kravene baade til retssikkerhed og til billighed .
Det gaelder ogsaa i den foreliggende sag, hvor der ikke kan foretages en tarifering i pos . 99.05, der vedroerer samlerobjekter . Det er i oevrigt en mulighed, som den forelaeggende ret ikke har naevnt i sine spoergsmaal, og det maa under alle omstaendigheder vaere udelukket, da positionens betingelser ( navnlig kravet om at genstanden skal vaere "historisk ") ikke er opfyldt ( 7 ).
Her skal der nemlig ogsaa fastlaegges en raekke parametre, som tilsammen goer det muligt for toldmyndighederne objektivt at fastslaa, om en bestemt vare har karakter af et kunstvaerk .
Efter min opfattelse er udfoerelsen i haanden, kunstnerens signatur af vaerket og det meget begraensede antal, hvori de fremstilles, klart vigtige indicier, som egner sig til at bevise, at en bestemt genstand er enestaaende i forhold til lignende produkter, der har karakter af handelsvarer .
En skulpturs hoeje pris, som under ingen omstaendigheder staar i forhold til vaerdien af de materialer, hvoraf den bestaar, samt den mulige konstatering af, at vaerket er genstand for en specialiseret handel, der finder sted uden for den normale omsaetning af lignende genstande, kan saaledes vaere en yderligere bekraeftelse af, at den omhandlede genstand ikke konkurrerer med lignende genstande . Ogsaa selv om den kan have en form som almindelige brugsgenstande, skal den i realiteten ikke anvendes efter sit tilsyneladende formaal .
Det boer med andre ord kunne antages, at den omhandlede genstand, selv om den har form som en brugsgenstand, normalt ikke anvendes efter sit aabenbare formaal og i virkeligheden er et kunstvaerk i FTT' s forstand, saafremt genstanden er fremstillet udelukkende i haanden, signeret af en kunstner og fremstillet i et yderst begraenset antal ikke helt ens eksemplarer, som blot minder om hinanden, og som saelges til en hoej pris, der slet ikke staar i forhold til vaerdien af de materialer, hvoraf de bestaar, og som er genstand for en specialiseret handel paa markedet for kunstgenstande .
15 . Under henvisning hertil foreslaar jeg Domstolen at besvare de af Finanzgericht Muenchen stillede spoergsmaal saaledes :
"Glaskugler, betegnet 'paperweights' , med staaflade og med paa - eller indlagt to - eller tredimensionalt motiv, som i begraenset antal er fremstillet udelukkende i haanden af anerkendte glaskunstnere, skal betragtes som skulpturer ( pos . 99.03 ), men det maa herved kraeves, at der dels foreligger genstande, som specielt saelges uden for det saedvanlige marked for tilsvarende genstande med almindelig anvendelse, dels foreligger en hoej vaerdi, som ikke staar i forhold til de materialer, de bestaar af, og endelig at deres tilsigtede anvendelse ikke synes at vaere den saedvanlige ."
(*) Originalsprog : italiensk .
( 1 ) Dom af 15 . maj 1985, Onnasch, praemis 11 ( 155/84, Sml . s . 1449 ).
( 2 ) Dom af 13 . december 1989, Raab, praemis 25 ( 1/89, Sml . s . 4423 ), og dom af 27 . oktober 1977, Westfaelischer Kunstverein, praemis 3 ( 23/77, Sml . s . 1985 ).
( 3 ) Dom af 10 . oktober 1985, Daiber, praemis 15 ( 200/84, Sml . s . 3363 ), og dom af 10 . oktober 1985, Collector Guns, praemis 12 ( 252/85, Sml . s . 3387 ).
( 4 ) Dom af 10 . oktober 1985, Daiber, praemis 15, og dom af 10 . oktober 1985, Collector Guns, praemis 12 .
( 5 ) Dom af 10 . oktober 1985, Daiber, praemis 20, og dom af 10 . oktober 1985, Collector Guns, praemis 17 .
( 6 ) Dom af 10 . oktober 1985, Daiber, og dom af 10 . oktober 1985, Collector Guns .
( 7 ) Dom af 10 . oktober 1985, Daiber, praemisserne 22-24, og dom af 10 . oktober 1985, Collector Guns, praemisserne 19-21 .
Top