Vigtig juridisk meddelelse
Forslag til afgørelse fra generaladvokat Tesauro fremsat den 26. september 1989. - MINISTERE PUBLIC MOD JEAN-JACQUES PARIS. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE: TRIBUNAL DE POLICE DE RETHEL - FRANKRIG. - LANDBRUG - FAELLES MARKEDSORDNING FOR AEG - PAASTEMPLING AF LAEGGEDATOEN. - SAG 204/88.
Samling af Afgørelser 1989 side 04361
Generaladvokatens forslag til afgørelse
++++
Hoeje Domstol .
1 . De faktiske omstaendigheder i den for tribunal de police de Rethel verserende sag, som ligger til grund for det praejudicielle spoergsmaal, kan sammenfattes i tre linjer : Jean-Jacques Paris, en fransk fjerkraeavler, er tiltalt for i et supermarked at have solgt friske aeg, paa hvis skal laeggedatoen var paastemplet .
2 . De retlige problemer i sagen foerer mig til at gennemgaa Faellesskabets ordning om handel med aeg, ikke saa meget med henblik paa fortolkningen, som praeciseret af den forelaeggende ret, men snarere for faktisk at undersoege, om den omtvistede faellesskabsordning er gyldig .
3 . Det fremgaar af retsmoederapporten, som jeg skal henvise til vedroerende de faktiske omstaendigheder i hovedsagen og parternes argumenter, at Paris' salg af aeg, hvis skal var paastemplet laeggedatoen, gav anledning til ivaerksaettelse af strafforfoelgning i Frankrig for overtraedelse af artiklerne 11 og 15 i Raadets forordning nr . 2772/75 af 29 . oktober 1975 om handelsnormer for aeg ( EFT L 282, s . 56, herefter benaevnt den anfaegtede forordning ). Det er blevet forklaret under retsmoedet, at det ikke drejer sig om et isoleret tilfaelde, eftersom der er indledt flere straffesager paa grund af tilsvarende forhold . Det skal endvidere bemaerkes, at de nationale domstole i visse sager har frifundet de tiltalte . Andre domstole har derimod anvendt de relevante bestemmelser, idet de ikke fandt, at den paagaeldende ordning var blevet "overfloedig" eller "ugyldig" paa grund af den tekniske udvikling, der er sket efter forordningens vedtagelse, eller under hensyn til noedvendigheden af at give forbrugerbeskyttelsen en fuldstaendig og korrekt anvendelse . Dette er af betydning for Domstolens afgoerelse .
4 . Ifoelge den anfaegtede forordnings artikel 15 maa "aeggene ... ikke baere andre maerker end de i denne forordning omhandlede ". Artikel 11 opregner udtoemmende de "maerker", der kan paafoeres aeg, som udbydes til salg . Laeggedatoen er ikke naevnt blandt disse "maerker ".
5 . Tiltalte har under straffesagen gjort gaeldende, at artikel 15 i den anfaegtede forordning er i strid med Rom-Traktaten og forbrugernes grundlaeggende ret til oplysninger . Den forelaeggende ret har derfor anmodet Domstolen om at traeffe afgoerelse om, hvorledes artikel 15 i den anfaegtede forordning skal fortolkes under hensyn til Rom-Traktaten .
6 . Jeg skal tillade mig at fremsaette en indledende bemaerkning . Det praejudicielle spoergsmaal kan faktisk ikke vedroere gyldigheden af den paagaeldende forordning . Fortolkningen af artikel 15, sammenholdt med artikel 11, giver ingen anledning til tvivl; salg af aeg med paastemplet laeggedato er i strid med disse bestemmelser . Det egentlige problem vedroerer spoergsmaalet om, hvorvidt den faellesskabsforordning, der forbyder paastempling af naevnte dato, er gyldig .
7 . Det er ikke noedvendigt at beskaeftige sig laenge med en af de betragtninger, der er blevet fremfoert af den forelaeggende ret, nemlig den anfaegtede forordnings eventuelle modstrid med Rom-Traktatens artikel 86 . Artikel 86 angaar virksomhedernes adfaerd, mens den foreliggende sag angaar et forbud mod at saelge produkter, der er forsynet med laeggedato, hvilket forbud foelger af en faellesskabsbestemmelse; den foreliggende sag er derfor ikke omfattet af artikel 86 .
8 . Paris' anbringender vedroerende eksistensen af en modsigelse mellem det paagaeldende forbud og forbrugerbeskyttelseshensyn er derimod mere underbyggede og fortjener under alle omstaendigheder en naermere undersoegelse .
9 . Den udveksling af synspunkter, som fandt sted under retsmoedet, har gjort det lettere at udsondre den problematik, som har vaeret noget flydende under skriftvekslingen .
10 . Paris' hovedargument, hvorefter den anfaegtede forordnings forbud mod at angive laeggedatoen er ulovligt, for saa vidt som det ikke goer det muligt at tilgodese kravet om forbrugerbeskyttelse, er blevet uddybet under retsmoedet . Paris har anfoert, at den eneste dato som lovligt kan paastemples i henhold til forordningen, bortset fra den supplerende oplysning paa smaa pakninger vedroerende anbefalet salgsdato, ikke sikrer en korrekt forbrugeroplysning, idet det tillades, at aeg, der er lagt mere end 10 dage forud for salget, lovligt saelges som friske .
11 . Jeg skal bemaerke, at dette anbringende principielt ikke er blevet bestridt af de to institutioner, som har afgivet indlaeg under retsmoedet, nemlig Kommissionen og Raadet . Disse to institutioners befuldmaegtigede har nemlig for Domstolen forklaret de grunde, udfra hvilke faellesskabslovgiver har valgt at forbyde paastempling af laeggedatoen, men de har paa den ene side ikke naegtet, at man i visse tilfaelde kan forefinde en faktisk situation som den af Paris beskrevne, eller paa den anden side kunnet give Domstolen et udtoemmende svar paa dens spoergsmaal . Trods Domstolens gentagne spoergsmaal maa det konstateres, at vi ikke har kunnet opnaa tilfredsstillende oplysninger, for saa vidt angaar de kriterier, der goer det muligt at fastslaa aeggenes friskhed . Kommissionen har derimod erkendt, at der ikke eksisterer noget ufejlbarligt kriterium, som goer det muligt med sikkerhed at fastslaa laeggedatoen .
12 . Da det forholder sig saaledes, mener jeg, at de begrundelser, som de to institutioner har fremfoert, ogsaa selv om de klart beskrev den anfaegtede ordnings "ratio legis", ikke udgoer et svar paa Paris' argumentation . Denne har nemlig ikke haevdet, at den anfaegtede forordning ikke er begrundet . Han har derimod, hvis jeg har forstaaet det rigtigt, gjort gaeldende, at det paagaeldende forbud udgoer en daarlig loesning fra faellesskabslovgivers side paa et egentligt problem; loesningen er daarlig, for saa vidt som den i overdreven grad laegger vaegt paa aegproducenternes interesser i forhold til forbrugernes interesser .
13 . For at kunne give den forelaeggende ret et hensigtmaessigt svar, er det derfor noedvendigt at undersoege, om den paagaeldende ordning er behaeftet med en tilstraekkelig alvorlig mangel, der goer det muligt at fastslaa dens ugyldighed .
14 . I denne henseende forekommmer det mig, at der maa ses bort fra den opfattelse, hvorefter der foreligger ugyldighed paa grund af modsigelse mellem de paagaeldende sekundaere faellesskabsretlige bestemmelser og de primaere faellesskabsretlige bestemmelser, saasom Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab eller et hoejere retsprincip . Jeg skal herved anfoere, at alle de procesdeltagere, som har indgivet indlaeg under den skriftlige og mundtlige forhandling for Domstolen, nemlig Paris, Det Forenede Kongeriges regering, Raadet og Kommissionen, har anerkendt, at et af den anfaegtede forordnings formaal er at sikre forbrugerbeskyttelsen . Parterne er derimod uenige, for saa vidt angaar virkningerne af denne hensyntagen til forbrugerinteresserne; nogle procesdeltagere mener, at den er tilstraekkelig og ikke kan kritiseres, mens andre mener, at den er totalt ikke eksisterende eller endog vildledende, jaevnfoer det udtryk der under retsmoedet blev anvendt af tiltalte i hovedsagen .
Jeg skal foelgelig - uden at det er noedvendigt ogsaa at omtale grundlaget for de principielle standpunkter, som indtages af Paris og den britiske regering med hensyn til eksistensen af en grundlaeggende ret til forbrugeroplysning - begraense mig til at konstatere, at loesningen af denne vexata quaestio ikke er noedvendig i det foreliggende tilfaelde, eftersom tvisten ikke saa meget vedroerer det latinske begreb an, men snarere det latinske begreb quantum med hensyn til de oplysninger, som forbrugeren har ret til .
Jeg finder det heller ikke hensigtsmaessigt at foretage en dybtgaaende undersoegelse af et andet argument, som kan fremfoeres for at paapege en modsigelse mellem den paagaeldende ordning og et generelt retsprincip, hvis overholdelse Domstolen skal sikre, nemlig tilsidesaettelsen af princippet om retten til fri erhvervsudoevelse . Det er imidlertid blevet anfoert, at den paagaeldende ordning forhindrer de effektive producenter - som er i stand til at foretage de noedvendige investeringer for at erhverve de integrerede infrastrukturer, der garanterer noejagtigheden af laeggedatoen og salget af produktet inden for 24 timer - i at drage fordel af denne kapacitet . Det bemaerkes isaer, jfr . dommen af 8 . oktober 1986, Keller ( 234/85, Sml . s . 2897 ), at det kraeves for at dette princip maa anses for tilsidesat, at den faellesskabsordning, som fastsaetter visse graenser for de beroerte erhvervsdrivendes erhvervsudoevelse, rammer selve indholdet af retten til fri erhvervsudoevelse . Jeg mener ikke, at der foreligger en saadan tilsidesaettelse af indholdet af den paagaeldende ret i denne sag .
15 . Det egentlige problem, som skal loeses, er derfor, hvorvidt Raadets retsakt, der udgoer resultatet af en samordning af divergerende interesser, har en selvstaendig intern gyldighed, eller om Raadet ved vedtagelsen af denne retsakt, har begaaet en fejl, der beroerer dens gyldighed .
16 . En gennemlaesning af den anfaegtede forordnings betragtninger samt de praeciseringer herom, der er blevet fremfoert under retsmoedet af de to institutioner, goer det muligt at konstatere, at de grunde, der har foert faellesskabslovgiver til at foreskrive anvendelse af pakkedato og forbyde angivelse af laeggedato, er forbundet med den faelles landbrugspolitiks formaal, der er omhandlet i EOEF-Traktatens artikel 39, og som isaer er foelgende :
- at foroege landbrugsprodukternes kvalitet;
- at sikre Faellesskabets producenter rimelige afsaetningsvilkaar for at sikre dem en rimelig levestandard .
Til disse to grunde kommer oensket om :
- at give forbrugeren en tilstraekkelig oplysning;
- at undgaa aendringer i samhandelsvilkaarene inden for Faellesskabet .
17 . Kommissionens befuldmaegtigede har anfoert, at denne ordnings primaere formaal er det andet af de naevnte, nemlig at sikre Faellesskabets producenter passende afsaetningsmuligheder . Jeg skal herved henvise til hvad Domstolen bl.a . fastslog i praemis 21 i dommen af 11 . marts 1987, Rau ( 279, 280, 285 og 286/84, Sml . s . 1069 ),
"ifoelge Domstolens faste praksis ( dom af 24 . februar 1973, Balkan, sag 5/73, Sml . s . 1091; dom af 20 . oktober 1977, Roquettes Frères, sag 29/77, Sml . s . 1835; dom af 6 . december 1984, Biovilac, sag 59/83, Sml . s . 4057 ), skal faellesskabsmyndighederne ved forfoelgelsen af de forskellige maal, der er opregnet i Traktatens artikel 39, til stadighed foretage den afvejning, der kan vaere noedvendig ved eventuelle modsigelser mellem disse maal separat betragtet . Dersom denne afvejning ikke goer det muligt at isolere et af disse maal uden at saette gennemfoerelsen af de oevrige over styr, kan faellesskabsinstitutionerne ikke desto mindre midlertidigt give et af dem forrang, saafremt faktiske omstaendigheder eller oekonomiske forhold kraever det, og paa dette grundlag traeffe deres beslutninger ".
Selv om Domstolens oprindelige afgoerelse i Toepfer-sagen ( dom af 1 . juli 1965, forenede sager 106 og 107/63, Sml . 1965-68, s . 67 ), der, "ved at underordne kravet om markedsstabilitet under kravet om landbrugsproducenternes levestandard, synes at knaesaette et hierarki mellem sociale og oekonomiske maalsaetninger" ( 1 ), i den foelgende praksis er blevet praeciseret paa den maade, at artikel 39' s formaal ikke alle kan naas samtidig og fuldt ud, men maa afvejes indbyrdes, bekraefter Domstolens nuvaerende standpunkt den konklusion, som jeg allerede tidligere er naaet til, nemlig at forfoelgelsen af det primaere formaal, som Kommissionen har henvist til under retsmoedet, ikke udgoer en tilsidesaettelse fra Raadets side af Traktatens artikel 39 .
Det kan i foerste raekke fastslaas, at selv om faellesskabslovgiver for at opretholde ligevaegten i vilkaarene for produktion og forhandling af aeg under hensyn til kontrolmetodernes nuvaerende udviklingstrin har valgt en maerkningstype - pakkedatoen - der staar til raadighed for flertallet af producenter, og ikke blot en begraenset gruppe blandt disse, tilsidesaetter den primaere forfoelgning af dette formaal gennem det saaledes valgte middel ikke Traktatens artikel 39 og kan derfor ikke kritiseres i sig selv .
18 . Det skal herefter undersoeges, om en eventuel ugyldighed eventuelt kan skyldes, at man har forfulgt et ugrundet formaal, eller at man har isoleret et af disse formaal paa en saadan maade, at det er blevet umuligt at gennemfoere de andre .
19 . Blandt de formaal, der forfoelges med den anfaegtede forordning er, som det er blevet fremfoert, kravet om at undgaa en omlaegning af samhandelen inden for Faellesskabet . Baade Raadet og Kommissionen har lagt vaegt paa dette formaal, idet de har gjort gaeldende, at forbuddet mod at paastemple laeggedatoen er begrundet i kravet om frie varebevaegelser inden for et enhedsmarked . Det er isaer blevet gjort gaeldende, at laeggedatoen giver anledning til yderligere problemer med hensyn til kontrollen ved eksporten til en anden medlemsstat, hvilket vil kunne hindre produktets frie bevaegelighed .
20 . Selv om det maa indroemmes, at en saadan argumentation skaber forvirring, eftersom jeg ikke mener, at princippet om frie varebevaegelser - selv om det er grundlaeggende - noedvendigvis boer foere til at forbyde paastempling af laeggedatoen, mener jeg, at Raadet ved at forfoelge dette formaal - isaer hvis det ikke betragtes isoleret, men i forbindelse med det andet primaere formaal, der er gennemgaaet ovenfor - ikke har anvendt foranstaltninger, der er uforholdsmaessige, naar det forfulgte formaal tages i betragtning, eller som kan udgoere en mangel, der medfoerer forordningens ugyldighed .
21 . Endelig skal det undersoeges, om en eventuel ugyldighed kan skyldes, at der er taget overdrevent hensyn til et eller flere af de foernaevnte formaal til skade for et andet formaal . Dette er klart Paris' opfattelse . Han har isaer lagt vaegt paa det argument, hvorefter den paagaeldende forordning - under paaskuddet om at sikre markedets gennemstroemmelighed - i virkeligheden tilsigter at forbrugeren ikke skal faa kendskab til den noejagtige laeggedato . Kravet om at beskytte landmaendenes interesser har derfor til foelge, at der sker en afsvaekning af forbrugernes legitime forventning med hensyn til oplysninger om aeggets faktiske friskhed .
22 . Hvordan skal man bedoemme denne argumentation? Med et foerste blik fortjener den unaegtelig Domstolens opmaerksomhed med hensyn til en faktisk situation, som kan synes paradoksal . Selv om det antages ( og jeg indroemmer, at det her drejer sig om formodninger, og at retsforhandlingerne for Domstolen ikke har bragt den afklaring, som man kunne forvente ), at pakkedatoen kan goeres til genstand for en mere paalidelig og praktikabel kontrol end laeggedatoen, forholder det sig ikke desto mindre saaledes, at pakkedatoen alene - jeg undskylder denne almindelighed - alene attesterer den dag, hvor aeggene er blevet pakket . Denne dato kan imidlertid ikke fuldstaendig garantere aeggenes friskhed . Jeg skal gentage, at Kommissionen under retmoedet har anfoert, at undersoegelsen af luftblaeren i aegget heller ikke goer det muligt at fastslaa laeggedatoen .
Herefter forekommer det legitimt at rejse det spoergsmaal, om forpligtelsen til at paafoere et maerke, der ikke goer det muligt paa anden maade end inddirekte at angive laeggedatoen, dvs . at antage, at alle de forskellige forskrifter om indsamling og etikettering alle er blevet noeje overholdt, faktisk fremmer forbrugerens interesser . Er det herefter begrundet at forbyde paastempling af en anden dato, nemlig laeggedatoen, under anbringende af, at kontrollen ikke er paalidelig paa grund af teknikkens nuvaerende udviklingstrin og strukturen i producent - og fordelingsvirksomhederne, mens man er vidende om, at den eneste dato, der lovligt kan paastemples, maaske kan kontrolleres, men bestemt ikke er mere afsloerende med hensyn til den eneste oplysning, som naar alt kommer til alt synes at vaere af betydning for forbrugeren, nemlig aeggets faktiske friskhedstilstand?
23 . Er den omstaendighed, at forbuddet mod at paastemple laeggedatoen efter en foerste betragtning kan fremstaa som en overdreven reaktion fra lovgivers side - for saavidt som en tilsidesaettelse af dette forbud under alle omstaendigheder ikke forvaerrer situationen, der allerede er lidet gennemskuelig for forbrugeren, som maa lade sig noeje med en pakkedato, der naeppe er afsloerende med hensyn til produktets faktiske friskhed - tilstraekkelig til at Domstolen kan fastslaa, at der i det paagaeldende tilfaelde er sket en ulovlig forstyrrelse af den ligevaegt, som Raadet skal soege at tilvejebringe mellem de forskellige undertiden selvmodsigende formaal?
24 . Jeg mener ikke, at denne taerskel kan overskrides . Ifoelge Domstolens faste praksis raader Faellesskabets institutioner ved vurderingen af en sammensat oekonomisk situation over et vidt skoen, som kun kan tilsidesaettes af Domstolen, naar der er begaaet en aabenbar fejl, magtfordrejning eller en klar overskridelse af graenserne for skoensbefoejelsen .
25 . Det fremgaar af det foregaaende, at det ikke har vaeret tilfaeldet i den foreliggende sag .
Det man i sidste ende kan kritisere den omtvistede ordning for, er at der er foretaget et valg med hensyn til de angivelser, der kan paastemples aeggets skal, som maaske ikke kan give forbrugeren en absolut garanti med hensyn til friskheden af det koebte produkt . Men laeggedatoen ville heller ikke have givet forbrugeren denne garanti, da der som set ikke synes at eksistere nogen paalidelig kontrolmetode med hensyn til aeggets friskhed . Jeg mener derfor ikke, at der i denne situation foreligger de karakteristika, som er forbundet med de tre mangler, som jeg har naevnt tidligere .
26 . Jeg skal derfor sammenfattende foreslaa, at Domstolen giver den forelaeggende ret det svar, at artikel 15 i Raadets forordning nr . 2772/75 skal fortolkes saaledes, at den indebaerer et forbud mod at paastemple aeg andre datoer - saasom laeggedatoen - end de i forordningen omhandlede, samt at gennemgangen af det forelagte spoergsmaal intet har frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af den foernaevnte artikel 15 .
(*) Originalsprog : italiensk .
( 1 ) Jfr . J . Boulouis, R . M . Chevallier, Grands arrêts de la Cour de Justice des Communautés Européennes, bind 2, anden udgave, s . 326 .
Top