Vigtig juridisk meddelelse
Forslag til afgørelse fra generaladvokat Van Gerven fremsat den 10. juli 1990. - GEBROEDERS VISMANS NEDERLAND BV MOD INSPECTEUR DER INVOERRECHTEN EN ACCIJNZEN. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE: TARIEFCOMMISSIE - NEDERLANDENE. - DEN FAELLES TOLDTARIF - DELVIS AFSUKREDE SUKKERROESNITTER. - SAG C-265/89.
Samling af Afgørelser 1990 side I-03411
Generaladvokatens forslag til afgørelse
++++
Hoeje Domstol .
1 . Tariefcommissie, Amsterdam, har anmodet Domstolen om en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen og gyldigheden af Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 1388/85 af 24 . maj 1985 om tarifering af visse varer i pos . 12.04 A i Den Faelles Toldtarif ( 1 ).
Problemstillingen
2 . Til grund for Tariefcommissies anmodning ligger en tvist mellem selskabet Gebr . Vismans Nederland BV ( herefter benaevnt "Vismans ") og Inspecteur der Invoerrechten en Accijnzen om tariferingen i henhold til Den Faelles Toldtarif ( herefter benaevnt "FTT ") af varer, der er importeret fra USA, og for hvilke der er indgivet toldangivelse den 27 . april 1987 . I toldangivelsen er varerne betegnet som "roeaffaldspellets ". I forelaeggelsesbeslutningen udtaler Tariefcommissie, at varerne har foelgende objektive egenskaber :
- de hidroerer fra snittede sukkerroer og er et restprodukt fra en fuldstaendig sukkerudvindingsproces;
- de indeholder 12% saccharose beregnet af toerstoffet, herunder saccharosen hidroerende fra bindemidlet;
- de er sammenpresset til pellets;
- de kan paa teknikkens nuvaerende udviklingstrin ikke paa oekonomisk forsvarlig maade anvendes endnu engang til yderligere udvinding af sukker .
3 . Efter Vismans opfattelse skal de importerede varer tariferes under kapitel 23 i FTT ( 2 ), "restprodukter fra naeringsmiddelindustrien; tilberedt dyrefoder", naermere bestemt under pos . 23.03 B I :
"23.03 - Roeaffald, bagasse og andre restprodukter fra sukkerfremstilling; mask, baerme og andre restprodukter fra oel - og alkoholfremstilling; restprodukter fra stivelsesfremstilling og lignende restprodukter :
A . ...
B . Andre varer :
I . Roeaffald, bagasse og andre restprodukter fra sukkerfremstilling .
II . ...".
Paa indfoerselstidspunktet var de i denne position omhandlede varer fritaget for importtold og landbrugsimportafgift .
Inspecteur der Invoerrechten en Accijnzen tariferede imidlertid de importerede varer under kapitel 12 i FTT, "olieholdige froe og frugter; diverse andre froe og frugter; planter til industriel og medicinsk brug; halm og foderplanter", naermere bestemt under pos . 12.04 A :
"12.04 - Sukkerroer, friske eller toerrede, hele eller snittede, ogsaa pulveriserede; sukkerroer :
A . Sukkerroer :
B . ..."
I medfoer af denne tarifering blev Vismans afkraevet importafgifter paa i alt 412 024 HFL for de importerede varer, et beloeb, som er flere gange stoerre end den angivne toldvaerdi ( 174 875 HFL ).
4 . Afgoerelsen fra Inspecteur der Invoerrechten en Accijnzen om at tarifere de importerede varer under pos . 12.04 A er baseret paa ovennaevnte forordning nr . 1388/85, hvorved Kommissionen paa baggrund af den befoejelse, som er tildelt den ved forordning ( EOEF ) nr . 97/69 ( 3 ), har fastsat en graensevaerdi for saccharoseindholdet med henblik paa at kunne foretage afgraensningen mellem sukkerroer og roeaffald . Artikel 1 i forordning nr . 1388/85 bestemmer :
"Delvis afsukrede sukkerroesnitter, ogsaa sammenpresset til piller m.v ., ( pellets ), enten direkte eller efter tilsaetning af et bindemiddel ( almindeligvis hoejst 3 vaegtprocent ), med et saccharoseindhold paa over 10 vaegtprocent beregnet paa grundlag af toersubstansen herunder saccharose hidroerende fra bindemidler, henhoerer i den faelles toldtarif under pos .:
12.04 - Sukkerroer, friske og toerrede, hele eller snittede, ogsaa pulveriserede; sukkerroer;
A . Sukkerroer ."
5 . Det er Tariefcommissies opfattelse, at de importede varer paa grund af deres objektive egenskaber skal tariferes som "roeaffald ". Tariefcommissie paapeger imidlertid, at en saadan tarifering synes uforenelig med den netop citerede bestemmelse i forordning nr . 1388/85, og har derfor forelagt Domstolen foelgende to praejudicielle spoergsmaal :
"1 ) Er de paagaeldende varer, som ganske vist indeholder 12% saccharose, men som efter oekonomiske kriterier maa anses for afsukrede saa meget som muligt, nemlig 'roeaffald' presset til pellets, alligevel omfattet af begrebet 'delvis afsukrede sukkerroesnitter' i artikel 1 i Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 1388/85 af 24 . maj 1985?
2 ) Saafremt spoergsmaal 1 besvares bekraeftende, er den i spoergsmaalet naevnte forordning da gyldig?"
Anvendelsesomraadet for forordning nr . 1388/85
6 . Med sit foerste spoergsmaal oensker Tariefcommissie oplyst, om varer, som har de foernaevnte egenskaber, er omfattet af anvendelsesomraadet for forordning nr . 1388/85 .
Det er Vismans' opfattelse, at forordningen udelukkende sigter til sukkerroer, som endnu ikke er blevet underkastet en fuldstaendig sukkerudvindingsproces . Selskabet paaberaaber sig herved Toldsamarbejdsraadets forklarende bemaerkninger til pos . 23.03 i TSR-nomenklaturen, hvori "roeaffald" er beskrevet som det produkt, der bliver tilbage, efter at sukkeret er udtrukket af sukkerroen ( udludede sukkerroesnitter ). Varer, hvoraf der er udvundet alt det sukker, som det er oekonomisk forsvarligt at udvinde, kan herefter ikke betragtes som "delvis afsukrede sukkerroer" og saaledes omfattet af forordning nr . 1388/85, selv om restindholdet af sukker er hoejere end 10 %.
7 . Denne fortolkning forekommer mig hverken at vaere forenelig med forordningens aand eller bogstav . Det fremgaar af betragtningerne til forordningen, at Kommissionen har villet fastsaette et klart kriterium for afgoerelsen af, om det restprodukt, som er tilbage, efter at sukkeret er udvundet af sukkerroer, skal tariferes som "sukkerroer" eller som "roeaffald ". Med det formaal for oeje har Kommissionen valgt et eneste kriterium, nemlig restindholdet af sukker : naar restproduktet stadig har et sukkerindhold paa over 10 vaegtprocent, herunder sukker hidroerende fra bindemidlet, skal det betragtes som "sukkerroer ". Andre kriterier, saasom det af Vismans fremfoerte angaaende den manglende mulighed for paa oekonomisk forsvarlig maade at udvinde yderligere sukker af restproduktet, er ikke taget i betragtning . Det foelger heraf, at de i sagen omhandlede varer er omfattet af forordning nr . 1388/85' s anvendelsesomraade alene paa baggrund af konstateringen af, at deres sukkerindhold er hoejere end 10 %.
Gyldigheden af forordning nr . 1388/85
8 . Dette leder videre til det andet spoergsmaal : Naar de omhandlede varer skal henfoeres under forordning nr . 1388/85, maa man ogsaa undersoege denne forordnings gyldighed .
Det skal indledningsvis bemaerkes, at Kommissionens forordning nr . 1388/85 kan praecisere indholdet af pos . 12.04, "sukkerroer", og 23.03, "roeaffald", men forordningen, som er udstedt med hjemmel i forordning nr . 97/69, kan ikke aendre dette indhold . I modsat fald ville Faellesskabet tilsidesaette sine forpligtelser i henhold til konventionen af 15 . december 1950 om nomenklatur til klassifikation af varer i toldtariffer ( 4 ). Denne begraensning i Kommissionens kompetence fremgaar i oevrigt udtrykkeligt af den anden betragtning til forordning nr . 97/69 ( 5 ), ligesom den er kommet til udtryk i Domstolens praksis vedroerende fortolkningen af den naevnte forordning ( 6 ).
9 . Domstolen har i den naevnte praksis praeciseret, at Kommissionen har vide skoensmaessige befoejelser til i taet samarbejde med medlemsstaternes toldsagkyndige at praecisere indholdet af positionerne i FTT . Saa vide disse skoensmaessige befoejelser end er, kan de dog ikke udoeves vilkaarligt, og de kan ikke, under paaskud af at skulle skabe klarhed, bruges til at aendre FTT-nomenklaturen .
I overensstemmelse med Domstolens faste praksis skal Kommissionen ligeledes soerge for, at
"tariferingen af hensyn til retssikkerheden og kontrolmulighederne skal ske paa grundlag af objektive kendetegn og egenskaber ved produkterne, som kan bedoemmes ved toldbehandlingen" ( 7 ).
I den omhandlede forordning har Kommissionen utvivlsomt anvendt et kriterium, der er objektivt og let at kontrollere, med henblik paa at kunne foretage en klarere afgraensning mellem sukkerroer og roeaffald, nemlig restindholdet af saccharose . Man maa imidlertid rejse det spoergsmaal, om ikke Kommissionen ved at have fastsat saccharoseindholdet til maksimalt 10 vaegtprocent - uden at anvende et kendetegn, der er relevant i saa henseende, dvs . er knyttet til produktets vaesentligste egenskaber ( jf . nedenfor under pkt . 10 ) - vilkaarligt har henfoert en gruppe produkter, som i realiteten er roeaffald, under betegnelsen sukkerroer . Har Kommissionen med andre ord ikke ved at have handlet saaledes givet de i FTT anvendte begreber "roeaffald" og "sukkerroer" et indhold, som medfoerer, at disse produkter paa trods af deres naturlige beskaffenhed tariferes under en position, som ikke er moentet paa dem? At definere positioner saaledes, uden at tage hensyn til de omhandlede produkters vaesentligste egenskaber, svarer reelt til at aendre FTT, hvilket Kommissionen ikke har kompetence til ( 8 ).
Med henblik paa besvarelsen af dette spoergsmaal maa det erindres, at sukkerroesnitterne efter sukkerudvindingen i almindelighed kun har et restindhold af saccharose paa 6-7%, men at dette restindhold af saccharose i visse tilfaelde, navnlig afhaengigt af de klimatiske forhold ( f.eks . naar de sukkerroer, som skal behandles, er frosne ), kan overstige 10 %.
10 . I henhold til FTT er den vaesentligste karakteristiske egenskab ved roeaffald, at det er et restprodukt fra sukkerindustrien, saaledes som det fremgaar af overskriften til kapitel 23 og formuleringen af pos . 23.03 B I . Roeaffald figurerer i kapitel 23 under overskriften "restprodukter fra naeringsmiddelindustrien" og tariferes under pos . 23.03 B I sammen med "andre restprodukter fra sukkerfremstilling ". Dette fremgaar ligeledes af Toldsamarbejdsraadets forklarende bemaerkninger, hvori roeaffald, som det allerede er blevet paapeget, er beskrevet som vaerende det produkt, der bliver tilbage, efter at sukkeret er udtrukket af sukkerroen ( udludede sukkerroesnitter ). Endelig er dette i overensstemmelse med den betydning, som ordet normalt har i almindelig sprogbrug ( 9 ).
Begrebet "restprodukter", som er anvendt i overskriften til kapitel 23, har forskellig betydning i forskellige sammenhaenge ( O.a .: i den franske udgave af FTT anvendes der to forskellige begreber, hhv . "résidus" og "déchets", hvor der i den danske udgave overalt tales om "restprodukter "), saaledes som det fremgaar af Domstolens praksis vedroerende tariferingen af varer, saasom bl.a . sojaaffald, i pos . 23.04 i FTT . I dom afsagt den 11 . marts 1982 i sagen Fancon ( 10 ) og i dom afsagt den 22 . september 1988 i sagen Cargill ( 11 ) har Domstolen bl.a . fremhaevet, at begrebet "restprodukter" (" résidus ") ikke maa forveksles med udtrykket "restprodukter" (" déchets "). Ifoelge Domstolen er "restprodukter" i den ene betydning (" déchets ") et naesten vaerdiloest produkt, som allerede var til stede i basisproduktet, og som ikke underkastes en forarbejdning i loebet af udvindingsprocessen . Et "restprodukt" i den anden betydning (" résidus ") er derimod et produkt, der er det direkte resultat af udvindingsprocessen . Paa det sted i pos . 23.03, hvor roeaffald er medtaget, er ordet "restprodukter" anvendt i den foerstnaevnte betydning (" déchets "). Jeg vil ikke tillaegge ordvalget alt for stor betydning . I Toldsamarbejdsraadets forklarende bemaerkning til pos . 23.03 i TSR-nomenklaturen tales der i oevrigt ved beskrivelsen af roeaffald om "det produkt, der bliver tilbage" (" résidus "). Derimod synes det at vaere af vaesentlig betydning, at Domstolens praksis viser, at de omhandlede varer, hvad enten de maa betragtes som "restprodukter" i den ene eller den anden betydning (" déchets" eller "résidus "), altid er det endelige resultat af en industriel udvindingsproces .
Fancon-dommen er ligeledes interessant i en anden henseende, nemlig for saa vidt som Domstolen her har fastslaaet, at den omstaendighed, at mel udvundet af soja ikke er fuldstaendigt affedtet, ikke kan begrunde, at den omhandlede vare ikke kan betragtes som et "restprodukt" (" résidus "). Domstolen har fremhaevet, at affedtningsprocessen er saa teknisk indgribende, som det er muligt, og at det meget ringe restindhold af olie ikke er nogen hindring for at tarifere den omhandlede vare i henhold til FTT paa grundlag af den egenskab, som varen "foerst og fremmest er karakteriseret ved", jf . det af mig i naervaerende forslag anvendte begreb "vaesentligste egenskab" ( i relation til tariferingen i henhold til FTT ).
11 . Efter min opfattelse synes roeaffald paa baggrund af det tidligere fremfoerte at skulle forstaas som et slutprodukt, naermere bestemt et restprodukt af sukkerroer, som, efter at have undergaaet en udvindingsproces, i dette tilfaelde en sukkerudvindingsproces, ikke laengere kan anvendes som raastof i sukkerindustrien . Saafremt Kommissionen oensker at praecisere dette begreb ved i en forordning at fastsaette en graensevaerdi for saccharoseindholdet, maa der ved bestemmelsen af denne graensevaerdi tages hensyn til sukkerindustriens mulighed ( eller manglende mulighed ) for at udvinde yderligere sukker af de omhandlede varer, selv om det medfoerer, at der maa opereres med visse marginer ved fastsaettelsen af denne graensevaerdi . Hvis graensevaerdien ikke tager hensyn til denne vaesentligste egenskab ved roeaffald, vil Kommissionens forordning bl.a . medfoere, at de importerede produkter, som reelt er roeaffald og ikke sukkerroer, bliver belagt med den hoeje importafgift paa sukkerroer, som er indfoert for at forhindre, at sukkermarkedet i Faellesskabet bryder sammen, selv om disse varer ikke kan anvendes som raastof i sukkerindustrien . Denne paaligning af importafgift vil i realiteten i de fleste tilfaelde vaere ensbetydende med, at de omhandlede produkter formenes adgang til Faellesskabets marked af aarsager, som ikke har nogen forbindelse med den faelles markedsordning ( 12 ).
12 . I den tredje betragtning til forordning nr . 1388/85 udtaler Kommissionen, at det er "hensigtsmaessigt" at fastsaette mindsteindholdet af saccharose til 10%, men den giver ikke nogen begrundelse herfor . De forklaringer, som Kommissionen er fremkommet med under retsmoedet, tyder paa, at procentsatsen i virkeligheden er resultatet af en forhandling mellem medlemsstaternes toldsagkyndige, som er gaaet ud fra det restindhold af saccharose i sukkerroer, som man i praksis normalt kommer ned paa efter sukkerudvindingsprocessen, i modsaetning til det saccharoseindhold, der som minimum kraeves, for at der paa rentabel vis kan ske yderligere udvinding af sukker . Resultatet af disse forhandlinger kom i foerste omgang til udtryk i en forklarende bemaerkning til den i De Europaeiske Faellesskaber gaeldende toldtarif . I denne bemaerkning blev varer med et saccharoseindhold paa over 8 vaegtprocent, heri ikke medregnet saccharosen fra bindemidlet, betegnet som sukkerroer . Den i denne forklarende bemaerkning fastsatte vaegtprocentsats er blevet gentaget i forordning nr . 1388/85, dog med den forskel, at der i sidstnaevnte er taget hoejde for bindemidlets saccharoseindhold, og at det totale saccharoseindhold herefter er afrundet til 10 vaegtprocent . Der er i forbindelse med forordningens tilblivelse intet, der goer det berettiget at drage den slutning, at graensevaerdien for restindholdet til brug ved afgraensningen mellem sukkerroer og roeaffald er blevet fastsat paa en relevant maade og ikke vilkaarligt, dvs . ud fra et kriterium, der er baseret paa den egenskab ved roeaffald, som i FTT er anset for at vaere den vaesentligste, nemlig at det ikke laengere kan anvendes som raastof i sukkerindustrien .
13 . I forelaeggelsesbeslutningen betragter Tariefcommissie det som en fast kendsgerning, at de importerede varer, som har et saccharoseindhold paa 12%, har undergaaet en fuldstaendig sukkerudvindingsproces, og at denne proces ikke paa oekonomisk forsvarlig maade kan gentages . Kommissionen har ikke bestridt disse konstateringer . Den har imidlertid paapeget, at en faellesskabsbestemmelse ikke udelukkende skal tage hensyn til forholdene paa tidspunktet for dens vedtagelse, men at der ligeledes maa tages hensyn til situationer, som kan indtraede i fremtiden, f.eks . et tilfaelde af en vaesentlig stigning i priserne paa sukkermarkedet; dette marked har altid vaeret ustabilt .
Kommissionen har utvivlsomt ret, naar den haevder, at en faellesskabsbestemmelse skal tage hensyn til fremtidige situationer, men det maa i saa fald ogsaa forudsaettes, at de eventualiteter, som Kommissionens indgriben baseres paa, er rimeligt plausible . Kommissionen har paa dette punkt ikke tilbagevist de af Vismans fremfoerte argumenter, hvorefter det ikke med rimelighed kan antages, at der nogensinde vil ske saa vaesentlige aendringer i priserne paa markedet, at det under hensyntagen til de hoeje omkostninger, som er forbundet hermed, bliver rentabelt for sukkerindustrien at fortsaette arbejdet med udvinding af sukker af roeaffald med et saccharoseindhold paa 12 %. Det har tvaertimod under retsmoedet vist sig, at Kommissionen ikke har kendskab til noget tilfaelde fra fortiden, hvor man i sukkerindustrien paa ny har foretaget udvinding af sukker af roer, som allerede havde vaeret underkastet denne behandling én gang .
14 . I betragtning af de momenter, som jeg netop har redegjort for, er det min konklusion, at Kommissionens indgriben gaar videre end blot til at skabe klarhed over de omhandlede positioner . Kommissionen har tvaertimod aendret disse ved med henblik paa afgraensningen mellem sukkerroer og roeaffald at have fastsat saccharoseindholdet saa lavt, at varer, som paa grund af den egenskab ( som den "foerst og fremmest er karakteriseret ved" eller ), som i FTT ( 13 ) er anset for den vaesentligste, er roeaffald, ikke laengere kan tariferes under pos . 23.03 B I .
Sammenfatning
15 . Sammenfattende forslaar jeg Domstolen at besvare de praejudicielle spoergsmaal saaledes :
"1 ) Et produkt, som har et saccharoseindhold paa 12 vaegtprocent, herunder saccharose hidroerende fra bindemidlet, og som er restproduktet fra en proces til fuldstaendig sukkerudvinding af sukkerroer, er omfattet af anvendelsesomraadet for Kommissionens forordning ( EOEF ) nr . 1388/85 af 24 . maj 1985 .
2 ) Den naevnte forordning er ugyldig i det omfang, hvori den har til foelge, at et produkt, der er resultatet af en proces til fuldstaendig sukkerudvinding af sukkerroer, og som ikke laengere kan anvendes som raastof i sukkerindustrien, skal tariferes under pos . 12.04 A 'sukkerroer' , i FTT"
(*) Originalsprog : nederlandsk .
( 1 ) EFT L 140, s . 7 .
( 2 ) Den toldtarif, som var gaeldende paa det for sagen relevante tidspunkt, er fastsat i bilaget til Raadets forordning ( EOEF ) nr . 3618/86 af 24 . november 1986 om aendring af forordning ( EOEF ) nr . 3331/85 om aendring af forordning ( EOEF ) nr . 950/68 om Den Faelles Toldtarif ( EFT 1986, L 345, s . 1 ).
( 3 ) Raadets forordning ( EOEF ) nr . 97/69 af 16 . januar 1969 om de noedvendige foranstaltninger for ensartet anvendelse af Den Faelles Toldtarifs nomenklatur ( EFT 1969 I, s . 10 ), som aendret ved Raadets forordning ( EOEF ) nr . 2055/84 af 16 . juli 1984 ( EFT L 191, s . 1 ). Forordning nr . 97/69 er i mellemtiden blevet ophaevet ved Raadets forordning ( EOEF ) nr . 2658/87 af 23 . juli 1987 om told - og statistiknomenklaturen og Den Faelles Toldtarif ( EFT L 256, s . 1 ).
( 4 ) Om Faellesskabets forpligtelser i saa henseende, jf . Domstolens dom af 19 . november 1975, Nederlandse Spoorwegen ( 38/75, Sml . s . 1439 ).
( 5 ) I henhold til den anden betragtning, anden saetning, til forordning nr . 97/69 skal forordningens bestemmelser "naermere angive indholdet af positioner og underpositioner i den faelles toldtarif, uden at ordlyden aendres ".
( 6 ) Jf . dommene af 11 . november 1975, Bagusat ( 37/75, Sml . s . 1339 ), af 28 . marts 1979, Biegi ( 158/78, Sml . s . 1103 ), af 20 . marts 1980, Bagusat ( 87/79, 112/79 og 113/79, Sml . s . 1159 ), og af 19 . januar 1988, Imperial Tobacco ( 141/86, Sml . s . 57 ).
( 7 ) Jf . navnlig dom afsagt den 8 . februar 1990, Gijs van de Kolk, praemis 12 ( C-233/88, Sml . s . I-265 ), hvor der er henvist til dom afsagt den 16 . december 1976, Luma, praemis 7 ( 38/76, Sml . s . 2027 ).
( 8 ) Lad mig give et karikerende eksempel : Kommissionen kan ikke under foregivende af at praecisere FTT henfoere en cykel under begrebet "automobil" paa grundlag af det kriterium - som dog er objektivt og let af kontrollere - at cyklen i lighed med et automobil har hjul, fordi et saadant kriterium ikke tager hensyn til den afgoerende egenskab i henhold til FTT, nemlig at dette koeretoej ikke drives af en motor, men af pedaler ( jf . Toldsamarbejdsraadets forklarende bemaerkninger til pos . 87.12 i TSR-nomenklaturen ).
( 9 ) I Van Dale, Groot Woordenboek der Nederlandse taal, 11 . gennemarbejdede udgave, er ordet "roeaffald", ligesom i Toldsamarbejdsraadets forklarende bemaerkninger, forklaret som vaerende "restproduktet efter at sukkeret og overskudsvandet er udtrukket af sukkerroesnitter" ( fri oversaettelse ). I Petit Robert, dictionnaire alphabétique et analogique de la langue française, 1986-udgaven, er ordet "roeaffald" bl.a . forklaret som vaerende et "dejagtigt restprodukt fra forarbejdningen af visse plantestoffer i sukkerfabrikker og braenderier ".
( 10 ) Dom af 11 . marts 1982, Fancon, praemis 14 ( 129/81, Sml . s . 967 ).
( 11 ) Dom af 22 . september 1988, Cargill, praemis 11 ( 268/87, Sml . s . 5151 ).
( 12 ) I den foreliggende sag kraevede Inspecteur der Invoerrechten en Accijnzen under det til grund for sagen liggende forloeb importafgifter, der beloebsmaessigt er flere gange stoerre end vaerdien af de importerede roeaffaldspellets ( jf . pkt . 3 ).
( 13 ) Jf . den foernaevnte Fancon-dom .
Top