Vigtig juridisk meddelelse
Forslag til afgørelse fra generaladvokat Van Gerven fremsat den 16. marts 1989. - BROTHER INTERNATIONAL GMBH MOD HAUPTZOLLAMT GIESSEN. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE: HESSISCHES FINANZGERICHT - TYSKLAND. - VARERS OPRINDELSE - SAMLING AF PRAEFABRIKEREDE ENKELTDELE. - SAG 26/88.
Samling af Afgørelser 1989 side 04253
Generaladvokatens forslag til afgørelse
++++
Hoeje Domstol .
1 . Hessisches Finanzgericht har i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 anmodet Domstolen om at traeffe en praejudiciel afgoerelse af foelgende spoergsmaal :
"1 ) Skal artikel 5 i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 802/68 af 27 . juni 1968 om den faelles definition af begrebet varers oprindelse ( EFT 1968 I, s . 157 ) fortolkes saaledes, at udelukkende en samling af i forvejen faerdiggjorte, importerede enkeltdele til en ny genstand, ogsaa kan anses for den sidste vaesentlige og oekonomisk berettigede bearbejdning eller forarbejdning og dermed begrunde oprindelse, eller skal der ud over samlingen af enkeltdelene tillige praesteres en selvstaendig tankebaseret be - eller forarbejdning .
2 ) Saafremt udelukkende samlingen af i forvejen faerdiggjorte enkeltdele kan begrunde oprindelse i henhold til artikel 5 i forordning nr . 802/68, kan forordningens artikel 6 da fortolkes saaledes, at allerede den omstaendighed, at der er sket en omlaegning af udfoerslerne med anvendelse af allerede eksisterende produktionsanlaeg, berettiger til en formodning om, at omlaegningen er sket med det formaal at omgaa bestemmelser i EF-retten ( om antidumpingtold )?"
Vedroerende de faktiske omstaendigheder og proceduren i den for den forelaeggende ret verserende sag kan jeg noejes med at henvise til retsmoederapporten .
Den forelaeggende rets spoergsmaal er af stoerre betydning, end man kunne forledes til at tro ved foerste oejekast . Som Brother har anfoert i sine skriftlige indlaeg, har toldmyndighederne i Det Forenede Kongerige, Nederlandene og Frankrig for tiden paalagt Brother-gruppen at betale antidumpingtold for elektroniske skrivemaskiner med oprindelse i Taiwan . Dette er sket i medfoer af Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1698/85 af 19 . juni 1985 om indfoerelsen af en endelig antidumpingtold paa importen af elektroniske skrivemaskiner med oprindelse i Japan ( 1 ). Besvarelsen af de forelagte spoergsmaal er derfor ikke alene af interesse for Hauptzollamt Giessen, men ogsaa for de oevrige naevnte toldmyndigheder .
For rigtigt at forstaa toldmyndighedernes indgriben over for importen af skrivemaskiner med oprindelse i Taiwan, maa man holde sig foelgende forhold for oeje : Kommissionen meddelte i december 1985, at der ville blive indledt en antidumpingprocedure vedroerende importen af elektroniske skrivemaskiner med oprindelse i Taiwan ( 2 ). Denne procedure blev afsluttet med Kommissionens afgoerelse af 23 . maj 1986 med den begrundelse, at varerne ikke havde taiwansk oprindelsesstatus ( 3 ). Ifoelge Kommissionen var omkostningerne ved de i Taiwan udfoerte bearbejdninger/forarbejdninger for lave til, at det kunne antages, at de udgjorde den sidste vaesentlige forarbejdning, saaledes at der kunne gives varerne "taiwansk oprindelsesstatus", jfr . Raadets forordning ( EOEF ) nr . 802/68 ( 4 ). Brother Industries Limited, Japan, Taiwan Brother Industries Limited og Brother International Europa Limited anlagde sag med paastand om annullation saavel af afgoerelsen af 23 . maj 1986 som af et memorandum af 5 . juni 1986 fra Generaldirektorat I for forbindelser med tredjelande "vedroerende import af elektroniske skrivemaskiner med oprindelse i Taiwan ". Sagen blev afvist ved Domstolens kendelse af 30 . september 1987 i sag 229/86 ( Sml . s . 3757 ).
Det er altsaa via en praejudiciel forelaeggelse, at Domstolen nu skal tage stilling til det problem, der var rejst under antidumpingproceduren vedroerende Taiwan . Problemet for den forelaeggende ret bestaar saaledes i, om Hauptzollamt Giessen fejlagtigt har anset importen af de omhandlede elektroniske skrivemaskiner for at have oprindelse i Japan og foelgelig paalagt den af Raadet indfoerte antidumpingtold, i stedet for at anse dem for at have oprindelse i Taiwan . Denne praejudicielle forelaeggelse vedroerer altsaa de samme oprindelsesregler som dem, der fandt anvendelse under den nu af Kommissionen afsluttede antidumpingprocedure vedroerende Taiwan .
2 . De faellesskabsretlige oprindelsesregler fremgaar af forordning ( EOEF ) nr . 802/68 .
Artikel 1 i forordning ( EOEF ) nr . 802/68 bestemmer foelgende :
"I denne forordning defineres begrebet varers oprindelse med henblik paa foelgende formaal :
a ) ensartet anvendelse af Den Faelles Toldtarif, de kvantitative restriktioner og alle andre forholdsregler, der er truffet af Faellesskabet eller af medlemsstaterne med hensyn til vareindfoerslen;
b ) ensartet anvendelse af alle forholdsregler, der er truffet af Faellesskabet eller af medlemsstaterne med hensyn til vareudfoerslen;
c ) udfaerdigelse og udstedelse af oprindelsescertifikater ."
De antidumpingforanstaltninger, som den for den forelaeggende ret verserende sag vedroerer anvendelse af, falder klart ind under artiklens litra a ). De generelle faellesskabsregler om antidumpingtold anerkender i oevrigt, at forordning ( EOEF ) nr . 802/68 finder anvendelse paa antidumpingforanstaltninger . Det fremgaar bl.a . af artikel 13, stk . 7, i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 2423/88 af 11 . juli 1988 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab ( EFT L 209 af 2.8.1988, s . 1 ), der lyder saaledes :
"Er der i forbindelse med paalaeggelse af en midlertidig eller endelig antidumping - eller udligningstold ikke fastsat saerlige bestemmelser om det modsatte, gaelder reglerne for den faelles definition af begrebet 'varer med oprindelsesstatus' og de dermed forbundne faelles gennemfoerelsesbestemmelser ."
Jeg vil nu beskaeftige mig med forordning ( EOEF ) nr . 802/68' s geografiske anvendelsesomraade . I henhold til forordningens artikel 2 kan der goeres undtagelse herfra
"ved aftaler, der indebaerer afvigelser fra mest-begunstigelsesklausulen, isaer aftaler om oprettelse af en toldunion eller en frihandelszone ".
Dette har bl.a . vaeret tilfaeldet med hensyn til handelen med landene i Den Europaeiske Frihandelssammenslutning, med udviklingslande, der er indroemmet visse toldpraeferencer, og med et antal andre lande . Hverken Japan eller Taiwan henhoerer under nogen af disse kategorier, hvorfor de almindelige bestemmelser i forordning ( EOEF ) nr . 802/68 finder anvendelse paa handelen med disse lande .
Det er beklageligt, at oprindelsesspoergsmaalet er rejst i denne forbindelse og ikke i forbindelse med en rigtig antidumpingsag, der trods alt giver de beroerte virksomheder en hoejere grad af processuelle retsgarantier . Uanset at denne overvejelse er af ren akademisk betydning, understreger det endnu engang den foreliggende sags betydning .
Foerste spoergsmaal
3 . Artikel 5 i forordning ( EOEF ) nr . 802/68, som det foerste spoergsmaal omhandler ( jfr . afsnit 1 ovenfor ) bestemmer foelgende :
"En vare, ved hvis fremstilling to eller flere lande har deltaget, har oprindelse i det land, hvor den sidste vaesentlige og oekonomisk berettigede bearbejdning eller forarbejdning har fundet sted, naar denne er foretaget i en dertil udstyret virksomhed og har foert til fremstilling af et nyt produkt eller udgoer et vigtigt trin i fremstillingen ."
I spoergsmaalet til Domstolen har den forelaeggende ret antaget, som godtgjort, at de i Taiwan udfoerte processer, der bestaar i at fastgoere visse japanskproducerede enkeltdele ( f.eks . modstande, kondensatorer og transistorer ) paa printplader, som tilsvarende er japanskproducerede, og derefter paa grundlag af disse plader og de oevrige japanskproducerede enkeltdele at samle en skrivemaskine, skal betragtes som en samling, hvorved der frembringes et nyt produkt ( 5 ). Det betyder, at det sidste led i artikel 5 (" bearbejdning eller forarbejdning (( der )) har foert til fremstilling af et nyt produkt eller (( alternativt )) udgoer et vigtigt trin i fremstillingen ") ikke finder anvendelse . Det foerste spoergsmaal drejer sig altsaa i realiteten kun om artikel 5' s foerste led, naermere bestemt fortolkningen af ordene "sidste vaesentlige og oekonomisk berettigede bearbejdning eller forarbejdning ... i en dertil udstyret virksomhed ".
Det Domstolen forelagte spoergsmaal er egentlig endnu mere afgraenset, idet parterne knapt har beroert spoergsmaalet, om samleprocessen er "oekonomisk berettiget" eller om Brother i Taiwan har anvendt en "dertil udstyret virksomhed ". Saetningens andet led er forbigaaende naevnt i det andet spoergsmaal til Domstolen ( jfr . afsnit 16 nedenfor ). Det Domstolen forelagte spoergsmaal gaar altsaa ud paa om og i bekraeftende fald under hvilke betingelser en samling kan vaere en vaesentlig be - eller forarbejdning, der kan begrunde et produkts oprindelse .
4 . Brother, Kommissionen, den nederlandske og den franske regering henviser i deres indlaeg i vidt omfang til retspraksis paa omraadet, og der udledes tilsvarende argumenter af de af Kommissionen udstedte gennemfoerelsesforordninger for visse produkter, men ikke i forhold til det produkt, vi beskaeftiger os med ( 6 ). I indlaeggene laegges der stor vaegt paa Domstolens domme paa omraadet, selv om dommene udlaegges forskelligt . Der er blevet gjort forskellige opfattelser gaeldende . Uden at jeg vil undervurdere disse opfattelser, skal jeg dog kort sammenfatte dem paa foelgende maade : 1 ) anbefaling af en teknisk eller teknologisk undersoegelse paa grundlag af produktets egenskaber ( jfr . afsnittene 5 ff . nedenfor ), 2 ) anbefaling af en undersoegelse af mervaerdien eller bredere formuleret : en oekonomisk undersoegelse ( jfr . afsnit 6 nedenfor ), og 3 ) endelig er der en raekke andre, mindre betydningsfulde opfattelser, bl.a . én, der anvender tariferingen i en anden underposition i toldtariffens tariferinger ( jfr . afsnit 5 nedenfor ). I mit forslag til afgoerelse vil jeg foerst gennemgaa Domstolens praksis, derefter vil jeg kort gennemgaa de resultater, parterne udleder heraf, og endelig vil jeg fremkomme med min egen vurdering .
Domstolens praksis
5 . Domstolen besvarede ved dom af 26 . januar 1977 i sag 49/76, UEberseehandel ( Sml . s . 41, praemisserne 5-7 ) et spoergsmaal fra Verwaltungsgericht Hamburg om, hvorvidt raakasein, der er udvundet i et tredjeland og formalet i et af EF' s medlemslande med henblik paa at fremstille kasein, der er klar til anvendelse, har oprindelse i denne medlemsstat . Domstolen udtalte foelgende :
"( praemis 5 ) Det er derfor ikke tilstraekkeligt at soege de kriterier, der definerer varers oprindelse, i den tarifmaessige klassificering af forarbejdede produkter, da den faelles toldtarif er affattet med henblik paa saerlige formaal og ikke med henblik paa fastsaettelse af varers oprindelse .
Tvaertimod skal fastsaettelse af varers oprindelse for at opfylde maalene og kravene i forordning ( EOEF ) nr . 802/68 baseres paa en objektiv og reel sondring mellem basisproduktet og det bearbejdede produkt, der isaer skal tage hensyn til hvert af disse produkters saerlige fysiske beskaffenhed;
( praemis 6 ) Den i forordning nr . 802/68, artikel 5 naevnte sidste bearbejdning eller forarbejdning er derfor kun 'vaesentlig' efter denne bestemmelse, hvis det derved fremkomne produkt har saerlige egenskaber og en saerlig sammensaetning, som det ikke havde foer denne bearbejdning eller forarbejdning . Naar det i artikel 5 bestemmes, at en bearbejdning eller forarbejdning for at kunne give en bestemt oprindelse skal foere til fremstilling af et nyt produkt eller udgoere et vigtigt trin i fremstillingen, viser dette nemlig, at arbejdsprocesser, der aendrer produktets ydre fremtraeden med henblik paa dets anvendelse, men som ikke medfoerer en betydelig kvalitativ aendring af dets saerlige egenskaber, ikke kan vaere afgoerende for dets oprindelse .
( praemis 7 ) Formaling af et basisprodukt saasom raakasein til forskellige finhedsgrader kan ikke betragtes som en bearbejdning eller forarbejdning efter forordning ( EOEF ) nr . 802/68, artikel 5, da formalingen kun medfoerer en aendring af dette produkts konsistens og dets ydre fremtraeden med henblik paa den senere anvendelse, men ikke medfoerer en vigtig kvalitativ aendring af basisproduktet .
Desuden er kvalitetskontrollen gennem sortering samt emballering af det formalede produkt kun noedvendig af hensyn til afsaetningen og beroerer ikke produktets vaesentlige egenskaber ".
I denne dom forkastede Domstolen klart det synspunkt, der indtil da undertiden blev fremfoert om, at en tarifering i en anden position i Den Faelles Toldtarif kunne bruges som et kriterium ved anvendelsen af artikel 5 . Der anvendes tvaertimod et teknisk kriterium i dommen, naermere bestemt et kriterium, som bygger paa produktets specifikke kendetegn : altsaa, be - eller forarbejdningen skal, for at vaere vaesentlig, bibringe produktet saerlige egenskaber og en saerlig sammensaetning, som det ikke havde tidligere; aendringen skal mere end blot paavirke den ydre fremtraeden .
6 . Domstolen tilsidesatte ved dom af 31 . januar 1979 i sag 114/78, Yoshida ( Sml . s . 115 ) Kommissionens gennemfoerelsesforordning ( EOEF ) nr . 2067/77 af 20 . september 1977 om bestemmelse af oprindelsen af lynlaase ( EFT L 242 af 20.9.1977, s . 5 ). Forordningen frakendte fremstillingen af lynlaase i Faellesskabet oprindelsesstatus, naar der i forbindelse hermed var anvendt skydere med oprindelse i et tredjeland . Domstolen udtalte naermere :
"( praemis 11 ) det fremgaar af en undersoegelse af disse forskellige processer, at udfoerelsen af de under c ), d ), e ) og f ) ( 7 ) naevnte processer maa anses for den sidste bearbejdning eller forarbejdning, idet de foerer til fremstilling af et nyt og originalt produkt, som - til forskel fra de enkelte basisprodukter - er en lukkemekanisme, der atter og atter kan aabnes, og som tjener til at holde sammen paa genstande, navnlig stoffer;
i denne helhed er skyderen kun et enkelt element, hvis pris i oevrigt ikke kan have maerkbar indvirkning paa de samlede omkostninger ved en lynlaas, og selv om den er karakteristisk for en lynlaas, er den imidlertid kun brugbar, naar den indgaar i en harmonisk samlet helhed .
( praemis 12 ) Kommissionen har - idet den mente, at den maatte laegge vaegt paa fremstillingen af skyderen, som fandt sted forud for den sidste bearbejdning og goere denne til en ufravigelig betingelse for udstedelsen af oprindelsescertifikatet - tillagt en handling betydning, der ikke har grundlag i formaalene med forordning ( EOEF ) nr . 802/68, som kraever, at der foretages en objektiv og reel sondring mellem basisprodukterne og de bearbejdede produkter, hvorved der isaer skal tages hensyn til hvert af disse produkters saerlige fysiske beskaffenhed;
kravet om, at naesten alle komponenterne i et produkt skal have oprindelse i Faelleskabet, selv de, der har ubetydelig vaerdi, og som ikke er brugbare i sig selv, medmindre de indgaar i en helhed, er ensbetydende med, at selve formaalet med reglerne vedroerende bestemmelsen af varers oprindelse goeres illusorisk;
Kommissionen har derfor overskredet sin befoejelse i henhold til artikel 14, stk . 3, i naevnte forordning ."
Der kan udledes to konklusioner af denne dom . For det foerste har Domstolen ved at kende forordningen ugyldig taget afstand fra at udskille et enkelt element - i davaerende sag lynlaasens skyder - som den mest karakteristiske bestanddel, der i hvert tilfaelde skulle fremstilles i Faellesskabet for at give helheden - lynlaasen - EF-oprindelse . For det andet er der paa ny fremdraget et teknisk kriterium i denne dom, som i den foernaevnte, men nu - og det er vigtigt med henblik paa vurderingen af naervaerende sag - i forbindelse med et omkostnings - og mervaerdikriterium, der er anvendt som et supplerende kriterium .
Den tekniske undersoegelse bestaar i at finde ud af, om produktets materielle kendetegn efter be - eller forarbejdningen objektivt adskiller sig fra basisprodukterne eller bestanddelene . Ifoelge Domstolen er dette tilfaeldet med hensyn til lynlaase, fordi skyderen, der kun er anvendelig i en harmonisk samlet enhed, kombineret med andre elementer besidder nye materielle kvaliteter og navnlig en hoej grad af anvendelighed . Den supplerende undersoegelse af omkostninger og mervaerdi omtales i den del af saetningen, der begynder med ordene "i oevrigt ikke kan" i praemis 11, 2 . led, og i den del af saetningen, der begynder med "selv de" i praemis 12, 2 . led : Skyderens lave pris og ringe anvendelighed for brugeren i forhold til omkostningerne ved og anvendeligheden af en lynlaas, bekraefter, at skyderen ikke kan begrunde oprindelse .
7 . Dommen af 23 . marts 1983 i sag 162/82, Cousin ( Sml . s . 1101 ), hvorunder der var rejst spoergsmaal om gyldigheden af en anden af Kommissionens gennemfoerelsesforordninger, og hvorunder der ogsaa var rejst et spoergsmaal vedroerende EOEF-Traktatens artikel 30, indeholder foelgende udtalelser :
"( praemis 20 ) Kommissionen har ikke givet nogen forklaring vedroerende de paagaeldende varers og bearbejdningers karakteristika til begrundelse af en saadan forskelsbehandling mellem farvning og andre afsluttende behandlinger, som udfoeres paa vaevede stoffer og tekstilstoffer paa den ene side og paa bomuldsgarn paa den anden side .
( praemis 21 ) Det fremgaar heraf, at det er selvmodsigende og et udtryk for forskelsbehandling, at der i forordning ( EOEF ) nr . 749/78 er fastsat vaesentligt strengere kriterier for definitionen af bomuldsgarns oprindelse end for definitionen af oprindelsen for vaevede stoffer og tekstilstoffer . Selv om Kommissionen raader over et skoen ved anvendelsen af de generelle kriterier i artikel 5 i forordning ( EOEF ) nr . 802/68 paa specielle bearbejdninger og forarbejdninger, kan den dog ikke uden objektiv begrundelse fastsaette fuldstaendig forskellige loesninger for ens bearbejdninger og forarbejdninger ."
Det er her tilsvarende ( udelukkende ) et teknisk kriterium, der er anvendt .
8 . Ved dom af 23 . februar 1984 i sag 93/83, Zentrag ( Sml . s . 1095 ) - der omhandlede en gennemfoerelsesforordning om koed - kendte Domstolen for ret :
"Artikel 5 i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 802/68 ... skal fortolkes saaledes, at udbening, fjernelse af sener og fedt samt opskaering og vakuumpakning af koed, stammende fra oksefjerdinger, ikke giver det oprindelse i det land, hvor disse arbejdsprocesser finder sted ."
Domstolen anfoerte foelgende som begrundelse :
"( praemis 13 ) Det bemaerkes i denne sammenhaeng, at Domstolen har fastslaaet i dommen af 26 . januar 1977 ... ( UEberseehandel ) ..., at den i artikel 5 i forordning ( EOEF ) nr . 802/68 naevnte sidste bearbejdning eller forarbejdning kun er 'vaesentlig' efter denne bestemmelse, hvis det derved fremkomne produkt har saerlige egenskaber og en saerlig sammensaetning, som det ikke havde foer denne bearbejdning eller forarbejdning . Arbejdsprocesser, der aendrer produktets ydre fremtraeden med henblik paa dets anvendelse, men som ikke medfoerer en betydelig kvalitativ aendring af dets saerlige egenskaber, kan ikke vaere afgoerende for dets oprindelse .
( praemis 14 ) Det maa ganske vist anerkendes, at de omhandlede bearbejdningsprocesser letter afsaetningen af koedet, idet de giver mulighed for at tilbyde det til forbrugerne gennem handelsvirksomheder, der ikke har egen slagter . De foerer dog ikke til nogen vaesentlig aendring af koedets egenskaber og beskaffenhed; deres vaesentlige resultat er snarere, at de forskellige dele af en dyrekrop opdeles efter kvalitet og forud eksisterende egenskaber, og at deres ydre fremtraeden aendres med henblik paa afsaetningen . En vis forlaengelse af holdbarheden og modningsprocessen udgoer dog ikke en saa kvalificeret aendring af varen, at de naevnte betingelser opfyldes . Selv om man endelig laegger de beregninger til grund, som Zentrag har fremlagt under den mundtlige forhandling, hvorefter salgsvaerdien for en hel oksefjerding, som er blevet underkastet de naevnte bearbejdningsprocesser, foroeges med 22%, kan denne omstaendighed ikke alene begrunde den opfattelse, at disse bearbejdningsprocesser har foert til fremstilling af et nyt produkt eller udgoer et vigtigt trin i fremstillingen ".
Af denne dom kan det udledes, at arbejdsprocesser, der ikke foerer til en kvalitativ aendring af koedets egenskaber og beskaffenhed - de medfoerer nemlig kun en opdeling af koedet efter kvaliteten og en aendret fremtraeden - ikke foerer til fremstilling af et nyt produkt eller udgoer et vigtigt trin i fremstillingen ( igen er der anvendt et teknisk kriterium ) ( 8 ). En betragtelig foroegelse af varens salgsvaerdi, dvs . en betragtelig mervaerdi - i davaerende sag 22% - var ifoelge Domstolen ikke i "sig selv" tilstraekkelig i relation til det tekniske kriterium til, at be - eller forarbejdningen kunne begrunde varens oprindelse . Det foelger heraf, at Domstolen klart har anlagt mervaerdikriteriet, men alene som et supplerende kriterium .
Parternes fortolkning
9 . Hvilke generelle konklusioner kan der udledes af denne domspraksis? Det skal foerst fremhaeves, at de fire citerede domme alle vedroerer et specifikt spoergsmaal, der adskiller sig fra spoergsmaalet i denne sag, som netop vedroerer samling af maskiner . Der skal foelgelig udvises varsomhed med at citere konklusionerne i enkeltstaaende domme, idet de specifikke faktiske omstaendigheder paa dette omraade paavirker anvendelsen af retsreglerne vaesentligt .
Ifoelge Brother foelger det af Domstolens praksis, at der skal foretages en teknisk objektiv sammenligning mellem produktet ( eller produkterne ) foer forarbejdningen og produktet ( eller produkterne ) efter forarbejdningen . Til sammenligning : i sag 49/76 var der, selv om produktet kasein var malet til forskellige finhedsgrader, allerede tale om kasein foer formalingen . I sag 93/83, den anden sag, hvor de omhandlede forarbejdningsprocesser ikke foerte til at aendre oprindelsen, drejede det sig om kvarte okser, der var blevet solgt som foedevarer individuelt pakket som steaks og lign . Ifoelge Brother er denne sag vaesentlig anderledes, idet enkeltdelene omdannes til et produkt med en anvendelighed, enkeltdelene ikke havde . Antallet af produktionstrin og omkostningerne ved fremstillingsprocessen, der adskiller de to situationer, spiller ifoelge Brother en underordnet rolle . Ordet "vaesentlig" stiller derfor ikke nogen saerlig betingelse med hensyn til be - eller forarbejdningens varighed, intensitet eller vanskelighed . Det forudsaettes dog, at situationen foer forarbejdningen adskiller sig "vaesentligt" fra situationen efter forarbejdningen . Men betyder det, at oekonomiske kriterier, saasom kapitalinvesteringer, ikke kan give nogen vejledning? Saa vidt vil Brother ikke gaa, hvilket ogsaa er fremgaaet under den mundtlige forhandling .
Kommissionen laegger paa sin side vaegt paa den sidst citerede dom, naermere bestemt dommens omtale af produktets "saerlige egenskaber", hvilket understoetter, at en samling aldrig, og bestemt ikke den i denne sag, giver et produkt nye saerlige egenskaber . Betyder det, at en helhed aldrig er mere end de enkeltdele, den bestaar af? Den opfattelse kan daarligt opretholdes i lyset af Domstolens dom af 31 . januar 1979 ( jfr . afsnit 6 ovenfor ). En anden mulighed, som blev udelukket ved den samme dom, er at haevde, at den mest karakteristiske del er bestemmende for et produkts oprindelse . Dette synspunkt, som blev forkastet med hensyn til skyderen i en lynlaas, gaar imod artikel 5' s ordlyd, der ikke kun goer den "vaesentligste" be - eller forarbejdning bestemmende for oprindelsen, men ogsaa "den sidste vaesentlige be - eller forarbejdning ". Kommissionen udleder foelgende generelle regel af Domstolens praksis : For at en samling er "vaesentlig", laegges der vaegt paa to kriterier, dels den anvendte arbejdskraft og materialeomkostningerne, dels mervaerdien . I praksis er disse kriterier for en stor del sammenfaldende ( 9 ). Sammen udgoer de, hvad der kan benaevnes det oekonomiske kriterium .
10 . Foer jeg giver min egen vurdering, vil jeg fremhaeve, at saavel Brother som Kommissionen med god grund forkaster betingelsen om en selvstaendig tankebaseret forarbejdningsproces . Denne betingelse lagde den forelaeggende ret megen vaegt paa, hvorved retten - hvilket ikke er bestridt af Brother - stoettede sig paa den gaeldende tyske ordning forud for EF-forordningen ( 10 ). At opstille en betingelse om, at der kraeves en tankebaseret intensivitet eller kreativitet, for at en samleproces kan begrunde oprindelse, har hverken stoette i artikel 5' s ordlyd eller i Domstolens praksis og ville vaere et udtryk for ubegrundet oekonomisk favorisering af visse haandvaerksmaessige fremstillingsmetoder . Endvidere er det et vanskelig anvendeligt kriterium, da det ikke er let at vurdere, om der foreligger eller ikke foreligger tankebaseret intensivitet eller kreativitet .
Enkle eller vaesentlige samleprocesser
11 . Som jeg allerede har naevnt ( jfr . afsnit 3 ovenfor ), gaar den forelaeggende rets spoergsmaal ud paa, om og under hvilke omstaendigheder en samleproces er en vaesentlig be - eller forarbejdning, der kan begrunde oprindelse i henhold til artikel 5 i forordning nr . 802/68, ( naar det som i denne sag er et spoergsmaal, om det er den sidste vaesentlige og oekonomisk berettigede be - eller forarbejdning ).
En del af svaret kan findes i den internationale konvention om forenkling og harmonisering af regler om toldbehandling, der er udarbejdet inden for Toldsamarbejdsraadet : Kyoto-konventionen af 18 . maj 1973 ( 11 ) indeholder i bilag D.1 regler om oprindelse, som med visse - her irrelevante - forbehold er godkendt af Faellesskabet ( 12 ). Saafremt to eller flere lande har deltaget i produktionen af en vare, afgoeres dennes oprindelse efter kriteriet om "vaesentlig forarbejdning" ( regel nr . 3 ). Regel nr . 6, der er godkendt af Faellesskabet, bestemmer hertil :
"Processer, som ikke bidrager til eller kun i ubetydeligt omfang bidrager til at give varen dens vaesentlige karakteristika eller egenskaber, og navnlig de processer, som udelukkende bestaar af en eller flere af nedenstaaende elementer, boer ikke betragtes som vaesentlig for - eller bearbejdning :
a ) behandling, der er noedvendig for at sikre varens bevarelse under transport og oplagring;
b ) behandling med henblik paa udbedring af varens emballage eller handelskvalitet eller paa at klargoere den til transport, saasom opsplitning eller samling af colli, inddeling og sortering af varerne samt ompakning;
c ) enkle samleprocesser;
d ) blandinger af varer af forskellig oprindelse, forudsat at den fremstillede vares karakteristika ikke er vaesentligt forskellige fra de varers karakteristika, som er blevet blandet ."
Selv om tillaeg D.1 i form af international konvention forekommer kun at omhandle et snaevert afgraenset omraade ( 13 ), synes den dog alligevel brugbar for besvarelsen af det stillede spoergsmaal .
Det fremgaar klart af denne internationale konvention, at enkle samleprocesser ikke kan betragtes som vaesentlige og dermed som oprindelsesbestemmende i henhold til forordning ( EOEF ) nr . 802/68, fordi de "ikke bidrager til eller kun i ubetydeligt omfang bidrager til at give varen dens vaesentlige karakteristika eller egenskaber ". Jeg mener, at henvisningen til varernes vaesentlige karakteristika henfoerer til et teknisk kriterium, mens henvisningen til bidragets ubetydelige omfang henfoerer til et oekonomisk kriterium ( jfr . nedenfor ).
12 . Det skal stadig defineres, hvilke samleprocesser der ikke er enkle, men vaesentlige . For at besvare spoergsmaalet, maa man gaa ud fra ordlyden af artikel 5 i forordning ( EOEF ) nr . 802/68 i dennes sproglige versioner . Den be - eller forarbejdning, som i bestemmelsen er betegnet som "ingrijpende" paa nederlandsk, er betegnet som "substantielle" paa fransk, "wesentliche" paa tysk, "sostanziale" paa italiensk og "substantial" paa engelsk .
Jeg mener, at ordet "vaesentlig" omfatter to supplerende betydninger, der goer det muligt at udlede to supplerende kriterier af artikel 5 .
I foerste raekke har ordet "vaesentlig" en teknisk betydning, som Domstolen indtil nu generelt har anlagt . Forstaaet paa denne maade er en be - eller forarbejdning vaesentlig, naar den medfoerer en grundlaeggende aendring, dvs . at produktets specifikke egenskaber eller sammensaetning er forarbejdet eller foraedlet . Det produkt, som efter en sidste be - eller forarbejdning fremstaar som en genstand, der er klar til brug, adskiller sig vaesentligt fra det produkt eller de grundlaeggende enkeltdele, som foer denne be - eller forarbejdning ikke var klar til brug . Samleprocessen har herefter vaeret vaesentlig, naar varen bagefter er faerdig og klar til brug . Den aendrede varen helt afgoerende . Efter denne opfattelse betyder en forbrugsvare, der er "klar til brug ": klar til at blive anvendt uden nogen form for "professionel" mellemkomst, dvs . uden nogen form for mellemkomst; en normal bruger kan betjene produktet med et enkelt stykke vaerktoej . I naervaerende sag kunne den forelaeggende ret efter min mening let vaere kommet til det resultat, at den omhandlede samleproces har skabt skrivemaskinens afgoerende anvendelsesmuligheder og under henvisning hertil har vaeret vaesentlig i henseende til det tekniske kriterium .
Det foelger heraf, at dette "tekniske" kriterium ikke noedvendigvis skal forstaas som et fysisk eller kemisk kriterium, der henviser til en indre aendring af de be - eller forarbejdede produkter : Det drejer sig snarere om, at de anvendelseskarakteristika og -egenskaber, som forbrugeren har for oeje ved koebet af forbrugsvare, endnu ikke var til stede i det uforarbejdede produkt eller de grundlaeggende enkeltdele, eller i det mindste ikke let kunne opnaas ved disse . Man kan saaledes f.eks . ikke fra et teknisk synspunkt betegne samlingen af en reol som vaesentlig, hvis enkeltdelene blot skal foejes sammen - af den type som i oevrigt ofte saelges som loesdele, der skal samles af forbrugerne selv med en smule vaerktoej - fordi i forbrugerens oejne er det faerdige produkts anvendelseskarakteristika allerede tilstede i "samlesaettet" i en form, som er let tilgaengelig .
Kan vi noejes med at holde os til dette tekniske kriterium? Det mener jeg ikke . Som tillaeg til det tekniske kriterium har Domstolen altid anlagt et subsidiaert, oekonomisk kriterium, naar dette viste sig noedvendigt ( 14 ). Det nederlandske ord "ingrijpend" ( vaesentlig ) og navnlig det tilsvarende "substantieel" omfatter nemlig ogsaa betydningen, som er ikke-teknisk og af mere almindelig oekonomisk art, af at vaere "anselig" eller "finansielt kraevende ". Efter min mening boer det oekonomiske kriterium derfor ikke tages i betragtning som hovedkriterium, det eneste kriterium eller blot det foerste kriterium, men som et supplement til og om noedvendigt som en korrektion af det ovennaevnte tekniske kriterium . Som jeg allerede har bemaerket ( jfr . afsnit 9 med note ovenfor ), skal det oekonomiske kriterium forstaas dels i sin omkostningsmaessige betydning, dels i sin markedsmaessige betydning i form af "mervaerdi ". Sammenlagt viser kriterierne betydningen af "anvendelsen af produktionsfaktorer ".
13 . Konkret foerer den kombinerede anvendelse af et teknisk hovedkriterium og et supplerende oekonomisk kriterium foelgende rettesnor : en vaesentlig be - eller forarbejdning ud fra et teknisk synspunkt som ovenfor angivet, der kun tilfoejer en procentmaessig ringe mervaerdi og/eller kun indebaerer relativt smaa meromkostninger, er ikke en vaesentlig be - eller forarbejdning i artikel 5' s forstand . Hvis Kommissionens argumenter om, at samleprocesserne i Taiwan har bidraget med en mervaerdi paa langt under 10% ( 15 ), i den forelaeggende rets oejne viser sig at vaere rigtige, mener jeg, at den noedvendigvis boer komme til det resultat, at saadanne samleprocesser ikke er "vaesentlige", selv om der ud fra en teknisk synsvinkel fremkommer et produkt, der er nyt og klart til brug i kraft af samleprocessen .
I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at efter min mening vil den forelaeggende ret ikke kunne naa til et saadant resultat ved at laegge vaegt paa de lidet intellektuelle opgaver, som blev udfoert i Taiwan . Den forelaeggende ret har i oevrigt end ikke undersoegt, om importen af printplader fra Japan til Taiwan ikke ogsaa er en lidet intellektuel masseproduktion, som kan sammenlignes med en fuldautomatisk produktion ved hjaelp af robotter . Derimod er det forhold, at fremstillingsprocessen i Taiwan, som en del af den samlede fremstillingsproces af elektroniske skrivemaskiner, udgoer en mindre vigtig del af de samlede omkostninger og/eller mervaerdien, ganske bestemt af interesse for et saadant resultat . Det forhold, at investeringerne i personale og kapital i Japan, i forbindelse med udvikling og fremstilling af printplader og komponenterne hertil, i flere henseender er meget stoerre end de tilsvarende investeringer i Taiwan i forbindelse med komponenternes montage paa pladerne og skrivemaskinernes samling, kan derfor efter min mening goeres gaeldende i forbindelse med den endelige afgoerelse .
14 . Det kriterium, jeg har redegjort for ovenfor, finder jeg det eneste realistiske i betragtning af den mangfoldighed af produkter, der skal tages hoejde for med artikel 5 i forordning ( EOEF ) nr . 802/68 .
Dette kriterium er ogsaa i overensstemmelse med artiklens ordlyd, idet der omtales den "sidste" vaesentlige be - eller forarbejdning, og ikke den "vaesentligste" be - eller forarbejdning : i mange faktiske situationer, der adskiller sig fra den foreliggende, er det muligt, at tre eller fire paa hinanden foelgende samleprocesser udfoert i tre eller fire forskellige lande, hver for sig bidrager oekonomisk paa en maade, der ikke kan ses bort fra . Men det er kun den sidste - som fra et oekonomisk synspunkt ikke noedvendigvis skal vaere den vigtigste af disse tre eller fire samleprocesser - der er bestemmende for oprindelsen . Ikke alene er denne opfattelse paa linje med artikel 5' s ordlyd, men Domstolen har ogsaa bekraeftet den indirekte ved flere lejligheder ( 16 ).
Hvis man i saadanne situationer oensker at afgoere, om den sidste be - eller forarbejdning er vaesentlig, boer man efter min opfattelse noedvendigvis anvende et supplerende oekonomisk kriterium, fordi det goer det muligt at anlaegge samme maalestok paa successive fremstillingstrin .
Besvarelse af foerste spoergsmaal
15 . Under henvisning til det foregaaende foreslaar jeg Domstolen at svare den forelaeggende ret saaledes :
"En enkel samleproces af importerede, praefabrikerede enkeltdele, som foerer til en ny genstand, kan ikke som vaesentlig be - eller forarbejdning begrunde oprindelse i henhold til artikel 5 i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 802/68 af 27 . juni 1968 ( EFT 1968 I, s . 157 ) om den faelles definition af begrebet varers oprindelse, naar denne samling kun udgoer en relativ ringe del af produktionsomkostningerne eller mervaerdien for det nye produkt ."
Andet spoergsmaal
16 . Artikel 6 i forordning ( EOEF ) nr . 802/68, som det andet spoergsmaal omhandler ( jfr . afsnit 1 ), bestemmer :
"Bearbejdning eller forarbejdning, hvorom det fastslaas eller hvorom konstaterede kendsgerninger berettiger til en formodning om, at den (( udelukkende )) har haft til formaal at omgaa bestemmelser, der i Faellesskabet eller i medlemsstaterne anvendes paa varer fra bestemte lande, kan paa ingen maade medfoere, at de saaledes frembragte varer i medfoer af artikel 5 anses at have oprindelse i det land, hvor be - eller forarbejdningen er foretaget ."
Kun Brother, den franske regering og den forelaeggende ret har afgivet indlaeg vedroerende artikel 6 . Den franske regering har fremlagt nogle statistikker, hvoraf fremgaar, at samlingen af elektroniske skrivemaskiner stiger og falder efter en kurve, der stoetter den opfattelse, at der er kommet reaktioner paa Faellesskabets afgoerelser . Disse statistikker har dog ikke kunnet godtgoere, at betingelsen i artikel 6 er opfyldt, dvs . "(( at be - eller forarbejdningerne )) (( udelukkende )) har haft til formaal at omgaa ( de gaeldende bestemmelser )"; dette kan under ingen omstaendigheder vaere tilfaeldet under henvisning til det retsstatsprincip, som med rette er fremhaevet i forelaeggelseskendelsen og Brothers indlaeg . I en fri og udviklet markedsoekonomi, karakteriseret ved en udstrakt arbejdsdeling, boer det vaere reglen, at de erhvervsdrivendes beslutninger, som er begrundet i virksomhedernes drift, respekteres . Denne respekt ville forsvinde, hvis det offentlige havde mulighed for at henfoere enhver beslutning, som til dels kunne fortolkes som en reaktion paa myndighedernes foranstaltninger, under et misbrugsprincip . Paa baggrund heraf kan statistikker, hvoraf fremgaar, at der er sket en aendring af vareudvekslingerne som reaktion paa myndighedernes beslutning, eller henvisningen til, at fabrikken i Taiwan tidligere havde vaeret anvendt til fremstilling af symaskiner, ikke betragtes som bevis for, at retsforskrifterne er blevet omgaaet . Det skal ogsaa godtgoeres, at den delvise omlaegning af produktionen til Taiwan alene var oekonomisk begrundet i at omgaa myndighedernes foranstaltninger .
17 . Jeg foreslaar derfor Domstolen at svare den forelaeggende ret foelgende :
"Saafremt samling af importerede, praefabrikerede enkeltdele i sig selv kan begrunde oprindelse efter artikel 5 i forordning ( EOEF ) nr . 802/68, kan forordningens artikel 6 ikke fortolkes saaledes, at omlaegningen af udfoersler, som indebaerer udnyttelsen af allerede eksisterende produktionsanlaeg, i sig selv begrunder en formodning om, at omlaegningen har fundet sted med det formaal at omgaa gaeldende retsforskrifter ( in casu reglerne om antidumping )."
(*) Originalsprog : nederlandsk .
( 1 ) EFT L 163 af 22.6.1985, s . 1 .
( 2 ) EFT C 338 af 31.12.1985, s . 7 .
( 3 ) EFT L 140 af 27.5.1986, s . 52 .
( 4 ) EFT L 148 af 28.6.1968, s . 1 .
( 5 ) Det er godtgjort, at den foerste proces, dvs . fastgoerelsen af modstande og oevrige enkeltdele paa printpladerne, kun er foregaaet i Taiwan for tre modellers vedkommende . Med hensyn til de oevrige modeller er den proces ogsaa foregaaet i Japan .
( 6 ) Da loesningen af det retlige spoergsmaal, hvilket vil fremgaa senere, fremgaar af Domstolens praksis med hensyn til artikel 5, er det ikke noedvendigt paa dette sted at opregne gennemfoerelsesforordningerne .
( 7 ) Jfr . praemis 10 : c ) anbringelse af metalhaegterne eller nylonspiralerne paa baandene samt sammenfoejning af baandene; d ) anbringelse af stoppere forneden og foroven; e ) indfoejelse og eventuelt farvning af skyderne; f ) toerring og rensning af lynlaasene samt afskaering heraf til enkelte lynlaase .
( 8 ) I sidstnaevnte sag er kriteriet altsaa anvendt for at afgoere, om forarbejdningsprocesserne har foert til fremstilling af et nyt produkt eller udgoer et vigtigt trin i fremstillingen, og som saadanne udgoer en vaesentlig bearbejdning . Foelgelig ser det ud til, at fortolkningen af de forskellige saetningsled i artikel 5 blandes sammen og i vidt omfang sker efter de samme kriterier . Saadan forholder det sig dog ikke i sagen her ( jfr . afsnit 3 ovenfor ), for den forelaeggende ret har - helt rigtigt - taget udgangspunkt i den opfattelse, at samlingen af enkeltdelene har foert til fremstilling af et nyt produkt, og har derfor koncentreret sine spoergsmaal om, hvorvidt samlingen er en vaesentlig bearbejdning .
( 9 ) Kriteriet "den anvendte arbejdskraft og materialeomkostningerne" er ud fra et omkostningssynspunkt en regnskabsmaessig fremgangsmaade . "Mervaerdien", dvs . den vaerdi, som tillaegges produktet i kraft af virksomhedens produktionsfaktorer, henviser til prisforskellen mellem faerdigvarens salgspris og raavarernes indkoebspris, energiomkostninger og eventuelt lejeomkostninger etc . Teoretisk set adskiller det sidste kriterium sig fra det foerste paa to punkter : Ud over afkastet af arbejdskraften, omfatter det ogsaa kapitalafkast og afkastet af den faste ejendom, hvilket er to faktorer, som mangler ved beregningen af beloebet til "den anvendte arbejdskraft og materialeomkostningerne", og det tager udgangspunkt i markedsprisen, som er opstaaet paa grundlag af udbud og efterspoergsel . I praksis er disse forskelle af ringe betydning : Den foerste er beskeden og forudseelig ( og kan maaske erstattes af et fast beloeb ), i hvert tilfaelde under hensyn til disse produktionsfaktorers relative betydning som en del af de samlede omkostninger eller faerdigvarens mervaerdi . I mange tilfaelde og bestemt i sagen her er den anden forskel rent teoretisk, fordi der eksisterer ikke et tilstraekkeligt udviklet og gennemskueligt marked for de forskellige ( Brother)-enkeltdele til elektroniske skrivemaskiner . Da der ikke er et saadant marked, er man noedvendigvis henvist til en fremgangsmaade ud fra et omkostningssynspunkt .
( 10 ) Jfr . f.eks . Bail/Schaedel/Hutter, Kommentar Zollrecht, F IV anmaerkning 8 til artikel 5 i forordning nr . 802/68 .
( 11 ) Raadets afgoerelse 75/199/EOEF af 18 . marts 1975 - om indgaaelse af den internationale konvention om forenkling og harmonisering af regler om toldbehandling og om godkendelse af det dertil knyttede tillaeg vedroerende toldoplag ( EFT L 100 af 21.4.1975, s . 1 ) - indeholder konventionsteksten som bilag .
( 12 ) Raadets afgoerelse 77/415/EOEF af 3 . juni 1977 om paa Faellesskabets vegne at godkende en raekke tillaeg til den internationale konvention om forenkling og harmonisering af regler om toldbehandling ( EFT L 166 af 4.7.1977, s . 1 ).
( 13 ) Jfr . indledningens sidste afsnit : "Dette tillaeg omhandler udelukkende de toldmaessige aspekter af oprindelsesreglerne . Det omhandler f.eks . ikke de foranstaltninger, der traeffes til beskyttelse af den industrielle ejendomsret eller til sikring af, at oprindelsesbetegnelser eller andre gaeldende varebetegnelser overholdes ."
( 14 ) Se generaladvokat Warners forslag forud for naevnte dom af 26 . januar 1977, afsnit 5, s . 61, anden spalte; se endvidere praemisserne 11 og 12 i den i afsnit 6 naevnte dom og - for saa vidt angaar forkastelsen af det synspunkt, hvorefter det oekonomiske kriterium er hovedkriteriet - sidste punktum i praemis 14 i den i afsnit 8 naevnte dom af 23 . februar 1984 .
( 15 ) Det er altsaa langt under de 22%, som der var tale om i Domstolens dom af 23 . februar 1984, jfr . afsnit 8 og dommens praemis 14 .
( 16 ) Jfr . de sidste to pkt.er i praemis 12 i den i afsnit 6 naevnte dom af 31 . januar 1979 samt generaladvokat Sir Gordon Slynns forslag til afgoerelse, s . 1128-1129 forud for dom af 23 . marts 1983, som er omtalt i afsnit 7 ovenfor .
Top