Avis juridique important
Forslag til Rådets beslutning om bemyndigelse af Tyskland til i overensstemmelse med proceduren i artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81/EØF at anvende en differentieret punktafgiftssats på visse mineralolier, når de benyttes til specifikke formål /* KOM/2000/0397 endelig udg. */
Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Tyskland til i overensstemmelse med proceduren i artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81/EØF at anvende en differentieret punktafgiftssats på visse mineralolier, når de benyttes til specifikke formål
(forelagt af Kommissionen)
BEGRUNDELSE
I henhold til artikel 8, stk. 4, i Rådets direktiv 92/81/EØF om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier [1] kan Rådet med enstemmighed på forslag fra Kommissionen tillade en medlemsstat at fritage mineralolier for punktafgifter eller lempe disse, hvis særlige hensyn taler herfor.
[1] EFT L 316 af 31.10.1992, s. 12, direktiv senest ændret ved direktiv 94/74/EF (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 46).
De tyske myndigheder har informeret Kommissionen om, at en ny lov om yderligere reformer af miljøafgifterne, der indeholder mulighed for differentiering af mineralolieafgiften for brændstoffer afhængig af deres svovlindhold trådte i kraft den 1. januar 2000. Formålet med denne præferentielle afgiftspolitik er at fremme anvendelsen af svovlfrie brændstoffer.
Den nye lov indeholder bestemmelse om, at mineralolieafgiften på dieselolie med et svovlindhold på over 50 ppm (miliontedele) forhøjes med 3 pfennig pr. liter fra 1. november 2001. Loven indeholder endvidere bestemmelse om, at denne forhøjede afgift pr. 1. januar 2003 også skal finde anvendelse på brændstoffer med et svovlindhold på over 10 ppm.
Tyskland anmodede derfor om tilladelse til fra den 1. november 2001 til den 31. december 2002 at anvende en mineralolieafgift, der er 3 pfennig lavere pr. liter for brændstoffer med et maksimalt svovlindhold på 50 ppm end for brændstoffer med et højere svovlindhold, og fra den 1. januar 2003 at anvende den reducerede sats på brændstoffer med et maksimalt svovlindhold på 10 ppm.
De øvrige medlemsstater er i overensstemmelse med direktiv 92/81/EØF blevet informeret om anmodningen.
På grund af en vis betænkelighed med hensyn til følgerne af indførelsen af en differentieret afgiftssats for 10 ppm valgte Kommissionen at opdele anmodningen i 2 dele og behandle dem separat. Dette skete ved først at udarbejde et forslag til Rådets beslutning om vedtagelse af en undtagelsesbestemmelse hvad angår brændstoffer med højst 50 ppm og derefter at udarbejde en meddelelse til Rådet, der suspenderede foranstaltninger vedrørende spørgsmålet om brændstoffer med højst 10 ppm.
Rådet accepterede udkastet til forslag og tillod anvendelsen af en differentieret afgift fra 1. november 2001 til den 31. december 2002 for brændstoffer med et maksimalt svovlindhold på 50 ppm. Samtidig accepterede Rådet Kommissionens meddelelse. Heri forklarede Kommissionen, at det var nødvendigt med mere tid til at undersøge spørgsmålet om 10 ppm-grænsen.
Kommissionen har løst de udestående spørgsmål i forbindelse med en fravigelse fra reglerne i forbindelse med 10 ppm-grænsen og er kommet til den konklusion, at afgiftsdifferentieringen, som de tyske myndigheder har anmodet om at kunne gennemføre, ikke er i modstrid med Fællesskabets politik. Der er derfor blevet udarbejdet et forslag til Rådets beslutning om en sådan afgiftsdifferentiering.
Forslaget til Rådets beslutning tillader anvendelsen af en differentieret punktafgiftssats for brændstof med et maksimalt svovlindhold på 10 ppm fra den 1. januar 2003 til den 31. december 2005.
Direktiv 92/81/EØF indeholder bestemmelse om, at Kommissionen med mellemrum tager sådanne fritagelser og lempelser op til fornyet gennemgang. Hvis Kommissionen er af den opfattelse, at de ikke længere bør finde anvendelse, fordi de medfører konkurrenceforvridning, forrykker balancen i det indre marked eller er uforenelige med Fællesskabets miljøbeskyttelsespolitik, forelægger den Rådet forslag herom. Denne beslutning foregriber imidlertid ikke resultaterne af fremtidige statsstøtteprocedurer, der iværksættes i overensstemmelse med artikel 87 og 88 i traktaten [2].
[2] Kommissionens beslutning af 15.2.2000. Statsstøttesag N/575/99 - Tyskland, "Ökosteuer".
Under alle omstændigheder skal undtagelsen tages op til fornyet overvejelse senest den 31. december 2005, når tilladelsen i denne beslutning udløber. Rådet vil så på ny foretage en gennemgang af situationen på grundlag af et forslag fra Kommissionen og træffe beslutning om, hvorvidt tilladelsen, skal trækkes tilbage, ændres eller videreføres.
Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Tyskland til i overensstemmelse med proceduren i artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81/EØF at anvende en differentieret punktafgiftssats på visse mineralolier, når de benyttes til specifikke formål
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets direktiv 92/81/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier [3], særlig artikel 8, stk. 4,
[3] EFT L 316 af 31.10.1992, s. 12, direktiv senest ændret ved direktiv 94/74/EF (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 46).
under henvisning til forslag fra Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Ifølge artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81/EØF kan Rådet med enstemmighed og på forslag fra Kommissionen tillade en medlemsstat fritagelse for eller lempelse af punktafgifter for mineralolier, hvis særlige hensyn taler herfor.
(2) De tyske myndigheder har informeret Kommissionen om, at en ny lov om yderligere reformer af miljøafgifterne, der indeholder mulighed for differentiering af mineralolieafgiften for brændstoffer afhængig af deres svovlindhold trådte i kraft den 1. januar 2000.
(3) Den nye lov indeholder bestemmelse om, at mineralolieafgiften på dieselolie med et svovlindhold på over 50 ppm (miliontedele) forhøjes med 3 pfennig pr. liter fra 1. november 2001, og denne højere sats skal fra den 1. januar 2003 også finde anvendelse på brændstoffer med et svovlindhold på over 10 ppm.
(4) De tyske myndigheder anmodede om Rådets tilladelse til at anvende den differentierede punktafgiftssats, og Rådet gav Tyskland tilladelse til at anvende en differentieret punktafgiftssats for brændstoffer med et svovlindhold på højst 50 ppm fra den 1. november 2001 til den 31. december 2002.
(5) Kommissionen og medlemsstaterne mener ikke, at der på grundlag af de i øjeblikket tilgængelige oplysninger er noget der tyder på, at en udvidelse af anvendelsen af en differentieret punktafgiftssats til at omfatte brændstoffer med et maksimalt svovlindhol på 10 ppm skulle kunne føre til konkurrenceforvridning eller skade det indre marked.
(6) Denne beslutning foregriber ikke resultatet af eventuelle fremtidige statsstøttesager i overensstemmelse med traktatens artikel 87 og 88 [4].
[4] Kommissionens beslutning af 15.02.2000. Statsstøttesag N/575/99 - Tyskland, "Ökosteur".
(7) Kommissionen gennemgår jævnligt betingelserne for lempelser og fritagelser med henblik på at kontrollere, at disse er forenelige med det indre marked og med Fællesskabets miljøbeskyttelsespolitik.
(8) Tyskland har anmodet om tilladelse til fra den 1. januar 2003 for brændstoffer med et maksimalt svovlindhold på 10 ppm at anvende en mineralolieafgift, der er 3 pfennig lavere pr. liter end for brændstoffer med et højere svovlindhold.
(9) Rådet tager med udgangspunkt i et forslag fra Kommissionen senest den 31 december 2005, når denne beslutning udløber, tilladelsen op til fornyet gennemgang -
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
I overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i Rådets direktiv 92/81/EØF tillades det hermed Tyskland fra den 1. januar 2003 til den 31. december 2005 at anvende en differentieret punktafgiftssats for brændstoffer med et maksimalt svovlindhold på 10 ppm (miliontedele) under forudsætning af, at de differentierede satser er i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets direktiv 92/82/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for mineralolier [5], navnlig minimumssatserne for punktafgifter i artikel 4 og 5.
[5] EFT L 316 af 31.10.1992, s. 19, direktiv senest ændret ved direktiv 94/74/EF (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 46).
Artikel 2
Denne beslutning er rettet til Tyskland.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Rådets vegne
Formanden
Top