16.12. 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 323/3
II
(Forberedende retsakter)
KOMMISSIONEN
Forslag til Rådets forordning (EØF) om ellevte ændring af forordning (EØF) nr. 1837/80 om
den fælles markedsordning for fåre- og gedekød
(Graduering af støtten for moderfår)
KOM(86) 670 endelig udg.
(Forelagt Rådet af Kommissionen den 24. november 1986)
(86/C 323/03)
RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det euro-
pæiske økonomiske Fællesskab, særlig artikel 43,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,
under henvisning til udtalelse fra Det økonomiske og so-
ciale Udvalg, og
ud fra følgende betragtninger:
Der består i visse områder i Fællesskabet betydelige
forskelle i produktionsomkostningerne for så vidt angår
produktionen af lammekød i de forskellige zoner, der
udgør dette område; de sæsonbestemte svingninger i
disse produktionsomkostninger svarer ikke til de sæson-
bestemte svingninger i markedspriserne i nævnte område;
det er derfor hensigtsmæssigt for dette område ligeledes
at indføre en graduering af den præmie til fårekødspro-
ducenterne, der er omhandlet i artikel 5 i Rådets forord-
ning (EØF) nr. 1837/80 ('), senest ændret ved forord-
ning (EØF) nr. . . .;
det er hensigtsmæssigt, at fastsætte, at der med denne
graduering for hver enkelt præmiemodtager skal tages
hensyn til følgende faktorer:
— den hver uge eksisterende forskel mellem den i arti-
kel 3, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1837/80 om-
handlede sæsonbestemte basispris og markedsprisen
som konstateret for hvert område i overensstemmelse
med bestemmelserne i artikel 4 i nævnte forordning,
— de sæsonbestemte svingninger i salget af lammekød—
0) EFT nr. L 183 af 16. 7. 1980, s. 1.
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I artikel 5 i forordning (EØF) nr. 1837/80 indsættes som
stk. 3a:
3a. I det omfang det er nødvendigt for at kompen-
sere for de betydelige sæsonbestemte svingninger i
produktionsomkostningerne for fårekød, kan der ef-
ter fremgangsmåden i artikel 26 for de områder, hvor
den sæsonbestemte udvikling i produktionsomkost-
ningerne svarer til sæsonreguleringen af basisprisen,
træffes beslutning om en sæsonbestemt graduering af
den præmie, der skal udbetales pr. moderfår. Der
skal ved beregningen af denne graduering for hver
enkelt modtager tages hensyn til følgende forhold:
— den skal afspejle forskellen mellem den sæsonbe-
stemte basispris og den i artikel 4 omhandlede
markedspris, som er repræsentativ for hver berørt
medlemsstat,
— den skal tage hensyn til de sæsonbestemte sving-
ninger i antallet af afsatte lam.
De samlede udgifter for hvert produktionsår i forbin-
delse med denne bestemmelse må dog ikke overstige
de samlede udgifter ved anvendelse af stk. 3.
Endvidere må denne graduering kun omfatte 70 % af
den præmie, der skal udbetales pr. moderfår; såfremt
bestemmelserne i stk. 4 finder anvendelse, må gradu-
eringen dog kun omfatte et beløb svarende til den re-
sterende del af præmien, som udbetales i de ugunstigt
stillede landbrugsområder.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter of-
fentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Den anvendes første gang for de præmier, som ydes for
produktionsåret 1987.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gæl-
der umiddelbart i hver medlemsstat.
Full & Egal Universal Law Academy