KENDELSE AFSAGT AF RETTENS PRÆSIDENT
2. juli 2004 ( *1 )
I sag T-422/03 R II,
Envii'o Tech Europe Ltd, Surrey (Det Forenede Kongerige),
Enviro Tech International Inc., Chicago (De Forenede Stater),
sagsøger,
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved X. Lewis og F. Simonetti, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg,
sagsøgt,
angående en påstand om for det første at »udsætte medtagelsen af nPB« i den 29. tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (EFT 1967, s. 211), for det andet at udsætte optagelsen af nPB i Kommissionens direktiv 2004/73/EF af 29. april 2004 om den 29. tilpasning til den tekniske udvikling af direktiv 67/548 (EUT L 152, s. 1) og for det tredje, at der anordnes andre foreløbige forholdsregler,
har
PRÆSIDENTEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS RET I FØRSTE INSTANS
afsagt følgende
Kendelse
Retsforskrifter
Overordnede retsforskrifter
1
Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (EFT 1967, s. 211), som ændret ved Rådets direktiv 92/32/EØF af 30. april 1992 om syvende ændring af direktiv 67/548/EØF (EFT L 154, s. 1), fastsætter regler vedrørende markedsføring af visse »stoffer«, der defineres som værende »grundstoffer og forbindelser heraf, naturlige eller industrielt fremstillede, indeholdende sådanne tilsætningsstoffer, deler nødvendige til bevarelse af stoffets stabilitet, og sådanne urenheder, der følger af fremstillingsprocessen, bortset fra opløsningsmidler, som kan udskilles, uden at det påvirker stoffets stabilitet eller ændrer dets sammensætning«.
2
Direktiv 67/548 er siden vedtagelsen blevet ændret flere gange, og senest ved Kommissionens direktiv 2004/73/EF af 29. april 2004 om 29. tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 67/548/EØF (EUT L 152, s. 1).
3
Artikel 4 i direktiv 67/548, med senere ændringer, bestemmer, at stoffer klassificeres på grundlag af deres iboende egenskaber og efter de i direktivets artikel 2, stk. 2, fastlagte kategorier. Klassificeringen afet kemisk stof som værende »farligt« påbyder, at der på stoffets emballage anbringes en passende etikettering, som bl.a. omfatter faresymboler, standardsætninger, der angiver de særlige risici, som følger af farerne i forbindelse med anvendelsen af stoffet (»R-sætninger«), samt standardsætninger, der angiver sikkerhedsforskrifterne vedrørende anvendelsen af stoffet (»S-sætninger«).
4
Ifølge artikel 2, stk. 2, i direktiv 67/548, med senere ændringer, er stoffer og præparater, som bl.a. er »yderst brandfarlige«, »meget brandfarlige«, »brandfarlige« eller »reproduktionstoksiske«, »farlige« i henhold til direktivet.
5
Artikel 4, stk. 2, i direktiv 67/548, med senere ændringer, bestemmer, at de generelle principper for stoffers og præparaters klassificering og etikettering anvendes efter kriterierne i bilag VI, medmindre der i andre direktiver er fastsat andre forskrifter folde farlige præparater.
6
Bilag VI, punkt 4.2.3 i direktiv 67/548, med senere ændringer, nævner de kriterier, der finder anvendelse på reproduktionstoksiske virkninger, og opdeler stoffer med sådanne virkninger i tre kategorier:
—
Kategori 1: »stoffer, der vides at forringe menneskers forplantningsevne«, og »stoffer, der vides at forårsage skade på afkommet hos mennesker«.
—
Kategori 2: »stoffer, der bør anses for at forringe menneskers forplantningsevne«, og »stoffer, der bør anses for at forårsage skade på afkommet hos mennesket«.
—
Kategori 3: »stoffer, der giver anledning til betænkelighed med hensyn til menneskers forplantningsevne«, og »stoffer, der giver anledning til betænkelighed med hensyn til skader på afkommet hos mennesker«.
Tilpasning af direktiv 67/548 til den tekniske udvikling
7
I artikel 28 i direktiv 67/548, med senere ændringer, bestemmes:
»De ændringer, der er nødvendige for at tilpasse bilagene til den tekniske udvikling, vedtages efter fremgangsmåden i artikel 29.«
8
Kommissionen har i de skriftlige indlæg oplyst, at den i forbindelse med udarbejdelsen af et første udkast til foranstaltninger til tilpasning af direktiv 67/548 til den tekniske udvikling i praksis henvender sig til en arbejdsgruppe vedrørende klassificering og etikettering (herefter »arbejdsgruppen«). Denne gruppe består af eksperter i toksikologi og i klassificering, som er udpeget af medlemsstaterne, af repræsentanter for den kemiske industri samt af repræsentanter for den industrigren, der er specielt berørt af de pågældende produkter. Kommissionen forelægger efter høring af arbejdsgruppen udkastet til foranstaltninger for det udvalg, der er nedsat ved artikel 29 i direktiv 67/548 (herefter »Forskriftsudvalget«).
9
Artikel 29 i direktiv 67/548, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003 om tilpasning til afgørelse 1999/468/EF af bestemmelserne vedrørende de udvalg, der bistår Kommissionen i forbindelse med udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i retsakter vedtaget af Rådet efter høringsproceduren (enstemmighed) (EFT L 122, s. 36), bestemmer:
»1.
Kommissionen bistås af et udvalg.
2.
Når der henvises til denne artikel, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.«
10
Artikel 5 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EFT L 184, s. 23), bestemmer:
»1.
Kommissionen bistås af et Forskriftsudvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand.
2.
Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver udtalelse om udkastet inden for en frist, som formanden kan fastsætte alt efter, hvor meget spørgsmålet haster. Det udtaler sig med det flertal, der efter traktatens artikel 205, stk. 2, gælder for afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i udvalget vægtes de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, som anført i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.
3.
Med forbehold af artikel 8 vedtager Kommissionen de påtænkte foranstaltninger, når de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse.
[...]«
Faktiske omstændigheder og retsforhandlinger
11
N-propyl bromid (herefter »nPB«) er et flygtigt organisk opløsningsmiddel, der bl.a. anvendes inden for industrirengøring.
12
Enviro Tech Europe Ltd og Enviro Tech International Inc. (herefter »sagsøgerne«) har som eneste aktivitet fremstilling og salg af et produkt baseret på nPB, kaldet »Ensolv«. Det første af selskaberne er det europæiske datterselskab af det andet selskab og har eksklusiv licens på salget af Ensolv i Europa.
13
Efter vedtagelsen af Kommissionens direktiv 91/325/EØF af 1. marts 1991 om 12. tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 67/548 (EFT L 180, s. 1) blev nPB klassificeret i bilag I til direktiv 67/548 som et stof, der er irriterende og brandfarligt.
14
Under arbejdsgruppens møde fra den 16. til den 18. januar 2002 foreslog direktøren for Health & Safety Executive (den britiske sundheds- og sikkerhedsmyndighed, herefter »HSE«), at nPB blev klassificeret som et reproduktionstoksisk stof i kategori 2.
15
HSE foreslog efterfølgende i løbet af april 2002 at klassificere nPB som et meget brandfarligt stof, idet myndigheden baserede sig på resultaterne af et nyt videnskabeligt forsøg.
16
Sagsøgerne har herefter flere gange protesteret mod dette klassificeringsforslag over for HSE, Det Europæiske Kemikaliekontor samt arbejdsgruppen, og har i denne forbindelse forelagt dem oplysninger og videnskabelige argumenter til støtte for selskabernes holdning.
17
Arbejdsgruppen besluttede på sit møde i januar 2003 at anbefale en klassificering af nPB som et meget brandfarligt stof og et reproduktionstoksisk stof i kategori 2. Sagsøgerne forsøgte efter vedtagelsen af denne beslutning forgæves at overbevise arbejdsgruppen om at genoptage drøftelserne vedrørende nPB.
18
Sagsøgerne fremsendte henholdsvis den 29. august 2003 og den 29. september 2003 to skrivelser til Kommissionen, hvori selskaberne bl.a. anmodede denne om at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at korrigere de underliggende fejl i arbejdsgruppens anbefalinger vedrørende nPB.
19
Ved to skrivelser af 3. november 2003 meddelte Kommissionen sagsøgerne, at argumenterne i selskabernes skrivelser af 29. august 2003 og af 29. september 2003 ikke berettigede til en ændring af den af arbejdsgruppen anbefalede klassificering af nPB (herefter »de anfægtede retsakter«),
20
Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 23. december 2003 har sagsøgerne anlagt et annullationssøgsmål til prøvelse af de anfægtede retsakter samt et erstatningssøgsmål.
21
Kort tid efter anlæggelsen af hovedsagen blev sagsøgerne underrettet om, at Forskriftsudvalget ville afholde møde den 15. januar 2004 med henblik på godkendelse af den 29. tilpasning af direktiv 67/548 til den tekniske udvikling.
22
Ved særskilt dokument registreret på Rettens Justitskontor den 30. december 2003 har sagsøgerne i henhold til artikel 242 EF og 243 EF fremsat en første begæring til Retten om anordning af foreløbige retsmidler med påstand om udsættelse af gennemførelsen af de anfægtede retsakter og om, at Kommissionen pålægges på Forskriftsudvalgets næste møde den 15. januar 2004 ikke at foreslå en omklassificering af nPB i forbindelse med den 29. tilpasning af direktiv 67/548 til den tekniske udvikling, og dette indtil der er truffet afgørelse i hovedsagen.
23
Kommissionen har i sine bemærkninger præciseret, at Forskriftsudvalgets møde aldrig har været fastsat til den 15. januar 2004, og at det er blevet udsat på ubestemt tid.
24
Den 3. februar 2004 blev der afsagt en kendelse, hvorefter den første begæring om foreløbige forholdsregler ikke blev taget til følge (sag T-422/03 R, Envirotech m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 469, herefter »kendelsen af 3. februar 2004«). I kendelsen fandt Retten nærmere bestemt, uden at det var nødvendigt at tage stilling til spørgsmålet vedrørende hovedsagens antagelse til realitetsbehandling, at en udsættelse af de anfægtede retsakter ikke havde betydning for sagsøgerne, idet en udsættelse ikke kunne have til virkning at forhindre Kommissionen i at foreslå en omklassificering af nPB. Hvad angår sagsøgernes andre påstande fandt Retten, at det var ufornødent at undersøge de påberåbte alvorlige og uoprettelige tab, da de forudsætninger, disse hvilede på, under alle omstændigheder var alt for hypotetiske til at kunne begrunde en anordning af foreløbige forholdsregler.
25
Ved særskilt dokument registreret på Rettens Justitskontor den 9. februar 2004 har Kommissionen i hovedsagen fremsat en formalitetsindsigelse i henhold til artikel 114 i Rettens procesreglement.
26
Ved retsakt dateret den 5. april 2004 og registreret på Rettens Justitskontor samme dag har sagsøgerne i henhold til artikel 242 EF og 243 EF indleveret en anden begæring til Retten om anordning af foreløbige forholdsregler med påstand om udsættelse af »Kommissionens medtagelse af nPB i den 29. tilpasning til den tekniske udvikling af direktiv 67/548«. Sagsøgerne har i begæringen anført, at Forskriftsudvalgets møde med henblik på vedtagelse af forslaget om den 29. tilpasning af direktiv 67/548 til den tekniske udvikling skulle finde sted den 14. april 2004. Sagsøgerne har desuden anmodet Retten om i henhold til procesreglementets artikel 105, stk. 2, at træffe afgørelse, førend Kommissionen har fremsat sine bemærkninger.
27
Den 7. april 2004 har Kommissionen på Rettens begæring bekræftet, at Forskriftsudvalgets møde med henblik på vedtagelsen af forslaget om den 29. tilpasning af direktiv 67/548 til den tekniske udvikling skulle finde sted den 14. april 2004.
28
Den 13. april 2004 indleverede sagsøgerne på eget initiativ en række dokumenter til Rettens Justitskontor, med hensyn til hvilke de oplyste, at de først havde fået kendskab til disse efter indleveringen af deres begæring om foreløbige forholdsregler. Retten besluttede at føje disse dokumenter til sagen.
29
Den 23. april 2004 fremsatte Kommissionen sine bemærkninger til nævnte dokumenter. Kommissionen underrettede ligeledes Retten om, at Forskriftsudvalget den 14. april 2004 havde godkendt forslaget om omklassificering af nPB dels som et meget brandfarligt stof (Ril), dels et reproduktionstoksisk stof i kategori 2 (R60) og kategori 3 (R63).
30
Den 14. maj 2004 fremlagde sagsøgerne nye bilag for Retten og underrettede denne om, at Kommissionen den 29. april 2004 formelt havde vedtaget direktiv 2004/73 om 29. tilpasning til den tekniske udvikling af direktiv 67/548 og om vedtagelse af klassificeringen af nPB under kategorierne Ril og R60. Sagsøgerne fremlagde, henset til disse omstændigheder, nye påstande om udsættelse af gennemførelsen af optagelsen af nPB i direktiv 2004/73. Den 17. maj 2004 besluttede Retten at føje disse nye bilag til sagen. Den 26. maj 2004 fremsatte Kommissionen sine bemærkninger til disse nye bilag og påstande.
Påstande
31
Sagsøgerne har i den foreliggende begæring nedlagt følgende påstande:
—
»Begæringen antages til realitetsbehandling, og der gives sagsøgerne medhold« (herefter »den første påstand«).
—
»Det fastslås, at det er nødvendigt at anordne foreløbige forholdsregler for at forhindre, at sagsøgerne lider et uopretteligt tab« (herefter »den anden påstand«).
—
»Kommissionens medtagelse af nPB i den 29. tilpasning til den tekniske udvikling af direktiv 67/548 udsættes, indtil der er truffet afgørelse i hovedsagen« (herefter »den tredje påstand«).
—
»Retten træffer enhver anden foreløbig forholdsregel, som [den] finder hensigtsmæssig med henblik på at forhindre en omklassificering af nPB i kategorierne Ril og R60« (herefter »den fjerde påstand«).
—
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
32
Sagsøgerne har i skrivelsen af 14. maj 2004 desuden nedlagt følgende påstande:
—
Optagelsen af nPB i den 29. tilpasning til den tekniske udvikling af direktiv 67/548 udsættes (herefter »den femte påstand«).
—
Kommissionen pålægges omgående at meddele medlemsstaterne, at nævnte optagelse er udsat, indtil der er truffet afgørelse i hovedsagen (herefter »den sjette påstand«).
—
»Retten foreskriver enhver anden foreløbig forholdsregel, som er nødvendig med henblik på at sikre sagsøgerne midlertidig retsbeskyttelse« (herefter »den syvende påstand«).
33
Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
—
Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.
—
Sagsøgerne tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Retlige bemærkninger
34
Procesreglementets artikel 104, stk. 2, bestemmer, at begæringer om foreløbige forholdsregler skal angive søgsmålets genstand, de omstændigheder, der medfører uopsættelighed, og de faktiske og retlige grunde til, at den begærede foreløbige forholdsregel umiddelbart forekommer berettiget (fumus boni juris). Disse betingelser er kumulative, således at der ikke kan anordnes foreløbige forholdsregler, når en af dem ikke er opfyldt (kendelse afsagt af Domstolens præsident den 14.10.1996, sag C-268/96 P(R), SCK og FNK mod Kommissionen, Sml. I, s. 4971, præmis 30). Fællesskabets retsinstanser kan endvidere i sager om foreløbige forholdsregler i givet fald foretage en interesseafvejning (kendelse afsagt af Domstolens præsident den 23.2.2001, sag C-445/00 R, Østrig mod Rådet, Sml. I, s. 1461, præmis 73).
35
Fællesskabets retsinstanser råder desuden i sager om foreløbige forholdsregler over et vidt skøn og kan frit under hensyn til sagens særegenheder afgøre, hvorledes de forskellige betingelser skal efterprøves samt rækkefølgen for denne undersøgelse, når ingen fællesskabsretlig bestemmelse pålægger dem at anvende et forud fastsat skema for vurderingen af nødvendigheden af at træffe foreløbig afgørelse (kendelse afsagt af Domstolens præsident den 19.7.1995, sag C-149/95 P(R), Kommissionen mod Atlantic Container Line m.fl., Sml. I, s. 2165, præmis 23).
Parternes argumenter
Om formaliteten
36
Kommissionen har i bemærkningerne gjort gældende, at sagsøgerne har begæret udsættelse af en foranstaltning, der er forskellig fra den, som de har krævet annulleret i hovedsagen, og har anført, at det er ufornødent at undersøge dette spørgsmål, for så vidt som det er åbenbart, at hovedsagen og, som følge heraf, begæringen om foreløbige forholdsregler, skal afvises. Kommissionen har hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt hovedsagen kan antages til realitetsbehandling, nærmere bestemt anført, at det er åbenbart, at det af sagsøgerne anlagte annullationssøgsmål må afvises, for så vidt som sagsøgerne har til hensigt at anfægte retsakter, som ikke berører deres retsstilling.
37
Sagsøgerne har heroverfor gjort gældende, at de i henhold til artikel 230, stk. 4, EF har søgsmålskompetence med hensyn til prøvelse af de anfægtede retsakter, for så vidt som nævnte retsakter er beslutninger truffet af Kommissionen, som er underskrevet af en direktør, og som retter sig direkte til sagsøgerne. Sagsøgerne behøver derfor ikke godtgøre, at de er umiddelbart og individuelt berørt af de anfægtede retsakter, idet dette kriterium kun gælder for beslutninger rettet til tredjemand. Sagsøgerne har ligeledes anført, at de har søgsmålskompetence alene under hensyn til den begrundelse, Retten har lagt til grund i sin dom af 30. januar 2002 i sag T-54/99, max.mobil mod Kommissionen (Sml. II, s. 313, præmis 71).
Om fumus boni juris
38
Sagsøgerne har gjort gældende, at søgsmålet til prøvelse af de anfægtede retsakter ikke er åbenbart ugrundet. Med henblik på en mere detaljeret fremstilling af sagsøgernes argumenter vedrørende fumus boni juris henvises i alt væsentligt til præmis 36-40 i kendelsen af 3. februar 2004.
Om uopsætteligheden
39
Sagsøgerne har i deres begæring af 5. april 2004 anført, at foreløbige forholdsregler er påkrævede på grund af den uopsættelighed, der gør sig gældende i forbindelse med at forhindre vedtagelsen af den 29. tilpasning af direktiv 67/548 til den tekniske udvikling, som finder sted den 14. april 2004. Sagsøgerne har navnlig anført, at vedtagelsen og gennemførelsen af Kommissionens beslutning om at omklassificere nPB, som med sikkerhed betyder, at stoffet omldassificeres i forbindelse med den 29. tilpasning af direktiv 67/548 til den tekniske udvikling, har tre negative konsekvenser, som kan påføre sagsøgerne et alvorligt og uopretteligt tab, idet dette tab tilmed kan fastslås med en tilstrækkelig grad af sikkerhed.
40
Sagsøgerne har for det første gjort gældende, at den nye klassificering af nPB som et meget brandfarligt stof og som et reproduktionstoksisk stof i kategori 2 sætter selskabernes patent på Ensolv ud af kraft, for så vidt som patentet er baseret på nPB's egenskaber som et ikke brandfarligt eller farligt stof.
41
Sagsøgerne har dernæst anført, at den nye klassificering af nPB som et meget brandfarligt stof tvinger dem til for det første at identificere produktet som værende et sådant stof og at ændre deres sikkerhedsdatablad, for det andet til at ændre deres praksis med hensyn til transport, håndtering og oplagring, og for det tredje til at rådgive deres kunder til at gøre ligeledes, og dette som følge af bestemmelserne i direktiv 67/548, sammenholdt med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF af 31. maj 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater (EFT L 200, s. 1). Henset til disse forskellige restriktioner vil sagsøgernes kunder ikke længere kunne adskille Ensolv fra de øvrige produkter. For så vidt som sagsøgernes aktiviteter imidlertid udelukkende hviler på dette produkt, vil selskabernes overlevelse være truet.
42
Sagsøgerne har endelig anført, at den nye klassificering af nPB som et reproduktionstoksisk stof i kategori 2 forpligter selskaberne til i medfør af Rådets direktiv 1999/13/EF af 11. marts 1999 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (EFT L 85, s. 1) hurtigst muligt at foreslå og tilbyde alternativer til nPB, der er mere »sikre« end dette stof. Den nye klassificering medfører ligeledes en ændring af godkendelsesordningen for nPB i forbindelse med den fremtidige forordning »REACH«.
43
Sagsøgerne har tilføjet, at hvis nPB tilbagetrækkes gradvist eller ikke længere købes, som følge af en række retlige og økonomiske restriktioner, vil sagsøgerne indstille deres aktiviteter, således at de pågældende fremtidige tab hverken vil være kvantificerbare eller oprettelige.
Om interesseafvejningen
44
Sagsøgerne har med hensyn til interesseafvejningen bemærket, at de begærede foreløbige forholdsregler kun vil opretholde den nuværende situation, indtil der træffes afgørelse i hovedsagen.
45
Sagsøgerne har afvist forudsætningen om, at nPB kan klassificeres som et brandfarligt stof, uden at resultater af hensigtsmæssige forsøg underbygger denne indstilling, og er af den opfattelse, at den nuværende klassificering i tilstrækkelig grad advarer de personer, der håndterer og anvender nPB, om stoffets påståede brandfarlige egenskaber. En klassificering som et »meget brandfarligt« stof vil ikke tjene andre formål og vil derimod føre til, at sagsøgerne indstiller aktiviteterne, før der er truffet afgørelse i hovedsagen. Sagsøgerne har desuden anført, at der siden nPB's indførelse i Europa og i resten af verden ikke er rapporteret om noget uheld, der er fremkaldt af dette stofs påståede brandfarlige egenskaber.
46
Sagsøgerne har anført, at den samme argumentation kan anvendes på forslaget om at omklassificere nPB som et reproduktionstoksisk stof i kategori 2, da sagsøgerne i mangel af foreløbige forholdsregler i henhold til direktiv 1999/13 øjeblikkeligt skal fremlægge og iværksætte et program om gradvis tilbagetrækning af nPB. Subsidiært er sagsøgerne indstillet på at indvillige i en midlertidig klassificering som et reproduktionstoksisk stof i kategori 3, indtil der er truffet afgørelse i hovedsagen.
47
Sagsøgerne har endelig bemærket, at en anordning af de begærede foreløbige forholdsregler er så meget desto mere påkrævet i denne sag, som det i øvrigt er nødvendigt at klarlægge for det første den omstændighed, at Kommissionen ikke har beføjelse til at klassificere stoffer uden at anvende de prøvemetoder og klassificeringskriterier, der specifikt er fastsat til dette formål i direktiv 67/548, dernæst den omstændighed, at forsigtighedsprincippet ikke kan finde anvendelse hvad angår klassificering på basis af farlighed, og endelig arbejdsgruppens rolle og beføjelser i forbindelse med vedtagelsen af politiske beslutninger.
Rettens bemærkninger
48
Indledningsvis bemærkes, at overholdelsen af bestemmelserne i procesreglementet, og bl.a. betingelserne for antagelse til realitetsbehandling af begæringer om foreløbige forholdsregler, udgør en ufravigelig procesforudsætning (jf. i denne retning kendelse afsagt af Rettens præsident den 7.5.2002, sag T-306/01 R, Aden m.fl. mod Rådet og Kommissionen, Sml. II, s. 2387, præmis 43-46).
49
Retten har på baggrund af sagens akter vurderet, at den råder over alle de nødvendige oplysninger for at kunne træffe afgørelse om den foreliggende begæring om foreløbige forholdsregler, og at det derfor er ufornødent, at parterne afgiver mundtlige indlæg.
50
Uden at det er nødvendigt at tage stilling til spørgsmålet, om det er åbenbart, at hovedsagen umiddelbart skal afvises, finder Retten i den forbindelse, at de af sagsøgerne fremsatte påstande, som gengivet ovenfor i præmis 31 og 32, i det foreliggende tilfælde bør undersøges én efter én.
51
Hvad først angår den første og anden påstand er det, uden at det er fornødent at vurdere, om disse påstande som sådan vil kunne have nogen betydning for sagsøgerne, åbenbart, at spørgsmålet om, hvorvidt de bør tages til følge, afhænger af, om de øvrige påstande kan antages til realitetsbehandling og er begrundede.
52
Hvad dernæst angår den tredje påstand om udsættelse af »Kommissionens medtagelse af nPB i den 29. tilpasning til den tekniske udvikling af direktiv 67/548« må det straks konstateres, at påstandens formulering er særdeles tvetydig. Eftersom »medtagelse[n] af nPB i den 29. tilpasning til den tekniske udvikling af direktiv 67/548« nemlig i bogstaveligste forstand kun kan følge af den endelige vedtagelse af denne lovtekst, synes den tredje påstand at skulle fortolkes således, at den tilsigter en udsættelse af gennemførelsen af den endelige lovtekst som vedtaget af Kommissionen. Ikke desto mindre antyder visse afsnit i begæringen om foreløbige forholdsregler ligeledes, at sagsøgerne ved den selvsamme begæring reelt anmoder Retten om at forhindre Kommissionen og/eller Forskriftsudvalget i at udøve deres lovgivningsmæssige beføjelser med henblik på den 29. tilpasning til den tekniske udvikling af direktiv 67/548. Dette er navnlig tilfældet med de afsnit, hvorved sagsøgerne anfører, at de har til hensigt at afværge vedtagelsen af det forslag, som Kommissionen har forelagt Forskriftsudvalget.
53
Uden at det er nødvendigt at tage stilling til, om denne manglende klarhed i sig selv betyder, at den tredje påstand bør afvises fra realitetsbehandling, fremgår det, at den under alle omstændigheder bør forkastes.
54
For det første bør den tredje påstand nemlig, for så vidt som den skal fortolkes således, at den tilsigter at forhindre Kommissionen og/eller Forskriftsudvalget i at udøve deres lovgivningsmæssige beføjelser med henblik på medtagelsen af nPB i den 29. tilpasning til den tekniske udvikling af direktiv 67/548, undersøges i sammenhæng med den fjerde påstand om, at Retten træffer »enhver anden foreløbig forholdsregel, som [den] finder hensigtsmæssig med henblik på at forhindre en omklassificering af nPB i kategorierne Ril og R60«.
55
I den forbindelse må det, uden at det er nødvendigt at undersøge, om disse to påstande kan antages til realitetsbehandling, og navnlig uden at det er nødvendigt at undersøge, om det strider mod principperne om fordeling af beføjelserne mellem de forskellige fællesskabsinstitutioner at anordne foreløbige forholdsregler, der har til virkning, selv midlertidigt, at forhindre Kommissionen og Forskriftsudvalget i at udøve deres lovgivningsmæssige beføjelser (jf. analogt kendelser afsagt af Rettens præsident den 12.7.1996, sag T-52/96 R, Sogecable mod Kommissionen, Sml. II, s. 797, præmis 39-41, og af 5.12.2001, sag T-216/01 R, Reisebank mod Kommissionen, Sml. II, s. 3481, præmis 52), konstateres, at disse påstande herefter er uden genstand, for så vidt som Kommissionen den 29. april 2004 vedtog direktiv 2004/73.
56
Såfremt den tredje påstand skal fortolkes således, at den tilsigter, at optagelsen af nPB i den 29. tilpasning til den tekniske udvikling af direktiv 67/548 udsættes, bør den dernæst vurderes i sammenhæng med den femte påstand om, at gennemførelsen af optagelsen af nPB i direktiv 2004/73 udsættes. Det må imidlertid i denne forbindelse konstateres, at disse to påstande angår en udsættelse af gennemførelsen af en retsakt, som sagsøgerne ikke har anfægtet i forbindelse med hovedsagen, i modsætning til det i procesreglementets artikel 104, stk. 1, første afsnit foreskrevne.
57
Den tredje, fjerde og femte påstand bør således forkastes.
58
Følgelig bør den sjette påstand om, at Retten pålægger Kommissionen omgående at meddele medlemsstaterne, at nævnte optagelse er udsat, indtil der er truffet afgørelse i hovedsagen, ligeledes forkastes.
59
Hvad endelig angår den syvende påstand om, at Retten »foreskriver enhver anden foreløbig forholdsregel, som er nødvendig med henblik på at sikre sagsøgerne midlertidig retsbeskyttelse«, må det konstateres, at sagsøgerne ikke har fremlagt nogen redegørelse, som i tilstrækkeligt omfang kan belyse denne del af deres begæring, som er af vag og upræcis karakter. I mangel af en nærmere præcisering af dennes formål, opfylder en sådan påstand ikke betingelserne i procesreglementets artikel 44, stk. 1, litra d), hvortil der henvises i samme forordnings artikel 104, stk. 3, og bør således forkastes (jf. i denne retning kendelse afsagt af Rettens præsident den 12.2.1996, sag T-228/95 R, Lehrfreund mod Rådet og Kommissionen, Sml. II, s. 111, præmis 58).
60
Henset til samtlige ovenstående betragtninger bør de af sagsøgerne fremsatte påstande i konsekvens heraf under alle omstændigheder forkastes. Følgelig bør begæringen om foreløbige forholdsregler i det hele ikke tages til følge.
Af disse grunde
bestemmer
RETTENS PRÆSIDENT
1)
Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.
2)
Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.
Således bestemt i Luxembourg den 2. juli 2004.
H. Jung
Justitssekretær
B. Vesterdorf
Præsident
( *1 ) – Processprog: engelsk.
Top