RETTENS KENDELSE (Femte Afdeling)
5. marts 2004
Sag T-281/03
Xanthippi Liakoura
mod
Rådet for Den Europæiske Union
»Tjenestemænd – bedømmelsesrapport – åbenbart, at sagen må afvises eller forkastes«
Fuldstændig gengivelse på fransk II - 0000
Angående: Påstand om annullation af bestemte vurderinger i sagsøgerens bedømmelsesrapport for perioden 1999-2001.
Udfald: For en del af sagens vedkommende afvises denne, idet den er åbenbart uegnet til realitetsbehandling, for den øvrige del afvises sagen som åbenbart ugrundet. Hver part bærer sine egne omkostninger.
Sammendrag
1. Tjenestemænd – søgsmål – genstand – pålæg til administrationen – afvisning
(Tjenestemandsvedtægten, art. 91)
2. Tjenestemænd – søgsmål – retlig interesse – foreligger ikke
(Tjenestemandsvedtægten, art. 91)
3. Tjenestemænd – bedømmelse – bedømmelsesrapport – bedømmernes skøn – domstolskontrol – grænser
(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)
4. Tjenestemænd – bedømmelse – en institutions interne retningslinjer om bedømmelsesproceduren – retsvirkninger
(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)
1. Retten har ikke kompetence til at give en institution pålæg som led i en legalitetskontrol i henhold til vedtægtens artikel 91, hvorfor en begæring om, at det pålægges en institution at indsætte en oversættelse i en tjenestemands bedømmelsesrapport, må afvises.
(jf. præmis 22)
Henvisning til: Domstolen, 27. april 1989, sag 192/88, Turner mod Kommissionen, Sml. s. 1017; Retten, 16. december 1997, sag T-19/97, Richter mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 379, og II, s. 1019, præmis 60.
2. En tjenestemand har ikke længere retlig interesse i annullationssøgsmålet, når han ved sagens anlæg allerede har opnået det resultat, han tilsigtede med at indlede den administrative procedure.
(jf. præmis 36-38)
3. Bedømmerne har et vidt skøn ved deres bedømmelser af det arbejde, der udføres af personer, som de skal bedømme, og det tilkommer ikke Fællesskabets retsinstanser at gribe ind i denne vurdering, medmindre der foreligger en fejl eller et klart misbrug. De frivillige bemærkninger, der ledsager de analytiske vurderinger, har til formål at begrunde vurderingerne, således at tjenestemanden har grundlag for at bedømme berettigelsen og Retten eventuelt kan udøve sin retslige kontrol.
(jf. præmis 40 og 41)
Henvisning til: Domstolen, 1. juni 1983, forenede sager 36/81, 37/81 og 218/81, Seton mod Kommissionen, Sml. s. 1789, præmis 23; Retten, 9. marts 1999, sag T-212/97, Hubert mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 41, og II, s. 185, præmis 142.
4. En institutions bedømmelsesvejledning har gyldighed som en intern instruks, der skal følges af institutionen, medmindre denne vælger at fravige den ved en begrundet og detaljeret afgørelse.
(jf. præmis 42)
Henvisning til: Domstolen, 1. december 1983, sag 190/82, Blomefield mod Kommissionen, Sml. s. 3981, præmis 20; Retten, 24. januar 1991, sag T-63/89, Latham mod Kommissionen, Sml. II, s. 19, præmis 5; Retten, 21. oktober 1992, sag T-23/91, Maurissen mod Revisionsretten, Sml. II, s. 2377, præmis 41 ff.
Top