Den Europæiske Unions
Tidende
DA
L-udgaven
2026/116
20.1.2026
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2026/116
af 19. januar 2026
om ændring af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2321 vedrørende udformningen af ophugningscertifikatet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2013 om ophugning af skibe
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2013 af 20. november 2013 om ophugning af skibe og om ændring af forordning (EF) nr. 1013/2006 og direktiv 2009/16/EF (1), særlig artikel 9, stk. 9, andet afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Udformningen af ophugningscertifikatet er fastsat i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2321 (2). Det blev udviklet til at stemme overens med tillæg 4 til Hongkongkonventionen om sikker og miljømæssigt forsvarlig ophugning af skibe, som blev vedtaget i Hongkong den 15. maj 2009 (»Hongkongkonventionen«).
(2)
Efter ikrafttrædelsen af Hongkongkonventionen den 26. juni 2025 bør det sikres, at udformningen af det certifikat for ophugning, der udstedes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2013, både kan anvendes i henhold til Hongkongkonventionen og forordning (EU) nr. 1257/2013, af hensyn til retssikkerheden og den administrative forenkling.
(3)
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 25 i forordning (EU) nr. 1257/2013 —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2321 erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. januar 2026.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 330 af 10.12.2013, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/1257/oj).
(2) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2321 af 19. december 2016 vedrørende udformningen af ophugningscertifikatet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2013 om ophugning af skibe (EUT L 345 af 20.12.2016, s. 112, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2016/2321/oj).
BILAG
»BILAG
INTERNATIONALT OPHUGNINGSCERTIFIKAT
(Bemærk:
Dette certifikat skal suppleres med fortegnelsen over farlige materialer og skibsophugningsplanen.)(Officielt stempel)
(Stat)
Udstedt i henhold til bestemmelserne i Hongkongkonventionen om sikker og miljømæssigt forsvarlig ophugning af skibe vedtaget i Hongkong den 15. maj 2009 (»Hongkongkonventionen«), for så vidt angår de medlemsstater, der er parter i Hongkongkonventionen, og bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1257/2013 efter bemyndigelse fra regeringen i
…
(Statens navn)
af …
(Den godkendte persons eller organisations officielle betegnelse i henhold til bestemmelserne i Hongkongkonventionen og forordning (EU) nr. 1257/2013)
Oplysninger om skibet
Skibets navn
Kendingsnummer eller -bogstaver
Registreringshavn
Bruttotonnage
IMO-nummer
Skibsrederens navn og adresse
Skibsrederens IMO-identifikationsnummer
Virksomhedens IMO-identifikationsnummer
Byggetidspunkt
Oplysninger om skibsophugningsanlæg
Skibsophugningsanlæggets navn
Registreringsnummer for ophugningsvirksomhed ud fra DASR (*1)
Registreringsnummer for ophugningsvirksomhed på den europæiske liste.
Fuldstændig adresse
Udløbsdatoen for DASR-godkendelsen
Udløbsdatoen for skibsophugningsanlæggets optagelse på den europæiske liste
Oplysninger om fortegnelsen over farlige materialer
ID-/kontrolnummer for fortegnelsen over farlige materialer: …
Bemærk:
Fortegnelsen over farlige materialer, jf. forskrift 5 i bilaget til Hongkongkonventionen og artikel 9, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1257/2013, er en vigtig del af det internationale ophugningscertifikat og skal altid ledsage dette certifikat. Fortegnelsen over farlige materialer bør udarbejdes på grundlag af det standardformat, der er vist i de retningslinjer, der er udviklet af Den Internationale Søfartsorganisation, i givet fald suppleret af retningslinjer vedrørende aspekter, der er specifikke for forordning (EU) nr. 1257/2013 såsom stoffer, der er opført i nævnte forordning, men ikke i Hongkongkonventionen.Oplysninger om skibsophugningsplan
ID-/kontrolnummer for skibsophugningsplan: …
Bemærk:
Skibsophugningsplanen, jf. forskrift 9 i bilaget til Hongkongkonventionen og artikel 9, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1257/2013, er en vigtig del af det internationale ophugningscertifikat og skal altid ledsage dette certifikat.DET ATTESTERES HERVED:
1.
at skibet er blevet synet i overensstemmelse med forskrift 10 i bilaget til Hongkongkonventionen, for så vidt angår de medlemsstater, der er parter i Hongkongkonventionen, og artikel 8 i forordning (EU) nr. 1257/2013
2.
at skibet har en gyldig fortegnelse over farlige materialer i overensstemmelse med forskrift 5 i bilaget til Hongkongkonventionen, for så vidt angår de medlemsstater, der er parter i Hongkongkonventionen, og artikel 5, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1257/2013
3.
at skibsophugningsplanen, jf. forskrift 9 i bilaget til Hongkongkonventionen, korrekt afspejler de oplysninger, der findes i fortegnelsen over farlige materialer, jf. forskrift 5.4 i bilaget til Hongkongkonventionen, og indeholder oplysninger om tilvejebringelse, vedligeholdelse og overvågning af betingelser for »sikkert til adgang« (safe-for-entry) og »sikkert til svejsning mv.« (safe-for-hot work), for så vidt angår de medlemsstater, der er parter i Hongkongkonventionen
4.
at skibsophugningsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1257/2013, og
5.
at de(t) skibsophugningsanlæg, hvor skibet skal ophugges, har en gyldig godkendelse i overensstemmelse med Hongkongkonventionen, for så vidt angår de medlemsstater, der er parter i Hongkongkonventionen, og er opført på den europæiske liste i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1257/2013.
Dette certifikat er gyldigt indtil (dd/mm/åååå) …
(Dato)
Udstedt i …
(Sted for udstedelsen af certifikatet)
(dd/mm/åååå) …
…
(Udstedelsesdato)
(Den behørigt godkendte udstedende persons underskrift)
(Den udstedende myndigheds stempel)
BEKRÆFTELSE AF FORLÆNGELSE AF CERTIFIKATETS GYLDIGHED INDTIL SKIBET NÅR HAVNEN FOR OPHUGNINGSANLÆGGET, ELLER FOR EN HENSTANDSPERIODE, FOR HVILKEN FORSKRIFT 14.5 I BILAGET TIL HONGKONGKONVENTIONEN OG ARTIKEL 10, STK. 5, I FORORDNING (EU) NR. 1257/2013 FINDER ANVENDELSE (*2)
Dette certifikat er i henhold til forskrift 14.5 i bilaget til Hongkongkonventionen, for så vidt angår de medlemsstater, der er parter i Hongkongkonventionen, og artikel 10, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1257/2013 om ophugning af skibe, gyldigt for én direkte sejlads
fra havnen: …
til havnen: …
Underskrift: …
(Den godkendte persons underskrift)
Sted: …
Dato: (dd/mm/åååå) …
(Den udstedende myndigheds stempel)
«(*1) Godkendelsesdokumentet for udførelse af skibsophugning (Document of Authorization of Ship Recycling — DASR).
(*2) Denne side af påtegningen gengives og føjes til certifikatet, hvis administrationen finder det nødvendigt.
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2026/116/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)
Top