Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2026/114 af 15. januar 2026 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af smeltet aluminiumoxid med oprindelse i Folkerepublikken Kina

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven

2026/114

16.1.2026

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2026/114

af 15. januar 2026

om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af smeltet aluminiumoxid med oprindelse i Folkerepublikken Kina

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 9, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFORLØB

1.1.   Indledning

(1)

Den 21. november 2024 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af smeltet aluminiumoxid med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»det pågældende land« eller »Kina«) på grundlag af artikel 5 i grundforordningen. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 9. oktober 2024 af Imerys S.A. (»Imerys« eller »klageren«). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for smeltet aluminiumoxid, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

1.2.   Registrering

(3)

Kommissionen gjorde importen af den pågældende vare til genstand for registrering ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/260 (3) (»forordningen om registrering«).

1.3.   Midlertidige foranstaltninger

(4)

Den 26. juni 2025 gav Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a parterne et sammendrag vedrørende den foreslåede told og nærmere oplysninger om beregningen af dumpingmargenerne og de margener, der er tilstrækkelige til at afhjælpe den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen. Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af beregningerne inden for tre arbejdsdage.

(5)

De stikprøveudtagne eksporterende producenter, Chongqing Saite Corundum Co., Ltd. (»Saite«) og Luoyang Runbao Abrasives Co., Ltd. (»Runbao«), bemærkede, at de nærmere oplysninger vedrørende beregningen af den ikkeskadevoldende pris, som der blev henvist til i dokumentationen, men som ikke var gjort tilgængelige, manglede. Runbao fremhævede endvidere, at Kommissionen havde anvendt den samme referencepris på to forskellige input — aluminiumhydroxid af forskellig renhed — hvilket de hævdede var faktuelt og økonomisk ukorrekt. De anmodede om, at referenceværdien for input med lavere renhed blev justeret forholdsmæssigt.

(6)

Anmodningen om fremlæggelse af nærmere oplysninger vedrørende beregningen af den ikkeskadevoldende pris kunne ikke imødekommes, da disse oplysninger er fortrolige, meget følsomme, og en fremlæggelse heraf kunne være til skade for de berørte parter. Kommissionen forklarede også, at aggregerede tal ikke kan fremlægges uden risiko for at afsløre fortrolige data fra et meget begrænset antal EU-producenter. Med hensyn til den påståede skrivefejl vedrørende referenceværdier for aluminiumhydroxid bemærkede Kommissionen, at sådanne bemærkninger ikke vedrørte nøjagtigheden af beregningerne og ikke kunne behandles på dette stadium af undersøgelsen. Denne bemærkning behandles i afsnit 3.2.3.1.

(7)

Unionens brugere og importører, såsom Reckel GmbH (»Reckel«) og Tyrolit — Schleifmittelwerke Swarovski AG & Co. KG (»Tyrolit«), gav udtryk for alvorlige metodologiske betænkeligheder. De hævdede, at Kommissionens analyse kun fokuserede på brun smeltet aluminiumoxid, mens den ignorerede det brede udvalg af kvaliteter af smeltet aluminiumoxid med forskellige anvendelser og omkostningsstrukturer, hvilket førte til fordrejede pris- og omkostningssammenligninger. De kritiserede også afhængigheden af brede, heterogene handelsstatistikker på toldpositionsniveau for vigtige input såsom brændt bauxit og aluminiumoxid og bemærkede, at disse omfattede produkter af meget forskellige kvaliteter og priser. I nogle tilfælde så det ud til, at den samme råvare (brændt bauxit) var blevet medregnet to gange under forskellige rubrikker.

(8)

Disse bemærkninger vedrørte ikke den matematiske nøjagtighed af de offentliggjorte beregninger. Disse bemærkninger blev derfor behandlet i afsnit 3.2.3.1 i denne forordning.

(9)

Tyrolit og Reckel gav udtryk for yderligere betænkeligheder med hensyn til udvælgelsen af kilder til rimelige beløb til dækning af SA&G-omkostninger og fortjeneste. De relevante virksomheder, hvorfra begge satser blev indhentet, opererede angiveligt i ikkerelaterede sektorer og fremlagde således ikkerepræsentative data. Tyrolit understregede, at dette, kombineret med anvendelsen af referencepriser fra Brasilien for visse produktionsfaktorer, herunder aluminiumoxid og bauxit, resulterede i oppustede omkostningsreferenceværdier. Både Tyrolit og Reckel advarede om, at en midlertidig antidumpingtold på op til 136 % på den undersøgte vare, samtidig med at færdige slibemidler i efterfølgende produktionsled forbliver toldfrie, ville indebære en risiko for lukning af EU-produktionsanlæg for brugere i efterfølgende produktionsled, tab af kvalificerede job og større afhængighed af importerede færdige varer.

(10)

På samme måde vedrører de punkter, der blev rejst om udvælgelsen af virksomheder til indhentning af finansielle data om SA&G-omkostninger og fortjeneste, den påståede forvridning af inputreferenceværdier samt de bredere økonomiske konsekvenser af foranstaltningerne, ikke nøjagtigheden af de matematiske beregninger, der er fremlagt i forhåndsfremlæggelsen. Disse spørgsmål hører under Kommissionens bredere metodologiske vurdering og analyse af Unionens interesser og blev behandlet i detaljer i afsnit 3.2.3.2.

(11)

Den 17. juli 2025 indførte Kommissionen ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/1456 (4) en midlertidig antidumpingtold på importen af smeltet aluminiumoxid af løvtræsved med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»forordningen om midlertidig told«).

1.4.   Efterfølgende procedure

(12)

Efter fremlæggelsen af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for indførelsen af en midlertidig antidumpingtold (»den foreløbige fremlæggelse af oplysninger«), indsendte nedenstående parter skriftlige indlæg og tilkendegav deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner inden for den frist, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordningen om midlertidig told:

—

EU-producenterne Imerys og Alteo Fused Alumina (»AFA«)

—

de stikprøveudtagne eksporterende producenter Saite og Runbao

—

importørerne TRAXYS Europe S.A. og Reckel

—

brugerne Calderys Deutschland GMBH, Calderys France S.A.S., Calderys Magyarorszag K.F.T., Calderys Italia SRL, Calderys Nordic AB, Calderys The Netherlands B.V. (»Calderys«), Tyrolit, ABRANOVA s.r.o. (»Abranova«), ANDRE ABRASIVE ARTICLES SP. Z O.O. SP.K, Vesuvius Poland Sp. z o.o. (»Vesuvius«), August Rüggeberg GmbH & Co. KG, PFERD-Rüggeberg S.A., Smirdex, ABRASIENNE, ArcelorMittal Refractories Sp. z o. o. (»ArcelorMittal«), MOLITAL ABRASIVI SRL, Federchimica-Aispec-Gruppo abrasive, G.W.S. GRINDING WHEELS SYSTEM SRL, GRANDINETTI SRL, Industria Mole Abrasive S.r.l., Mabtools France, RHI Magnesita GmbH, SAINT-GOBAIN ABRASIFS (»Saint-Gobain«), Syndicat National des Abrasifs et Superabrasifs, Granit Grinding Wheel Ltd., Techniflex Sp. z o.o. og ZAI AD samt

—

de eksporterende producenter Binzhou Qinai New Material Co., Ltd, Chongqing Saite Corundum Co., Ltd., Henan Ant Advanced Materials Co., Ltd., Henan Hengxin Industrial & Mineral Products Co., Ltd., Henan Tuorui Abrasive Material Co., Ltd., Jiygo Refractory & Abrasive Ltd., Luoyang Runbao Abrasives Co., Ltd., Qingdao Sisa Abrasives Co., Ltd., Shandong Bosheng New Materials Co., Ltd., Shanxi Lvliangshan Minerals Co., Ltd., Yichuan Abrasives Industry Union, Zhengzhou Sinabuddy Mineral Co., Ltd. og Zhengzhou Goohe Co., Ltd., repræsenteret ved China Chamber of Commerce of Metals Minerals & Chemicals Importers & Exporters (»de eksporterende producenter, der var repræsenteret af CCCMC«)

—

brugersammenslutningerne Deutsche Feuerfest-Industrie e.V. (»DFFI«), Verband Deutscher Schleifmittelwerke e.V. (»VDS«), Federation of European Producers of Abrasives (»FEPA«) og European Refractories Producers Federation (»PRE«).

(13)

De parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt. Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told opfordrede Kommissionen parterne til at fremlægge yderligere input, navnlig med henblik på at vurdere Unionens interesser i lyset af de berørte parters forskellige interesser. Der blev afholdt høringer med AFA, Imerys, PRE, VDS, Tyrolit, Saint-Gobain, ArcelorMittal, de eksporterende producenter, repræsenteret af CCCMC, samt Saite og Runbao.

(14)

Kommissionen fortsatte bestræbelserne på at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at nå frem til en endelig konklusion. Kommissionen tog hensyn til de bemærkninger, som interesserede parter havde fremsat, og ændrede om nødvendigt sine foreløbige konklusioner for at nå frem til sine endelige konklusioner.

(15)

Kommissionen orienterede samtlige interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for hensigten om at indføre en endelig antidumpingtold på importen af smeltet aluminiumoxid med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Bemærkninger indsendt af parterne efter fremlæggelsen af oplysninger blev behandlet i de relevante afsnit nedenfor.

(16)

Efter den fremlæggelse af oplysninger, jr. betragtning 15, foretog Kommissionen efterfølgende en supplerende endelig fremlæggelse af oplysninger til alle interesserede parter. Denne supplerende fremlæggelse af oplysninger indeholdt ajourførte konklusioner og betragtninger. Parterne fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til denne supplerende fremlæggelse af oplysninger, og de modtagne bemærkninger blev behandlet i de relevante afsnit nedenfor.

1.5.   Påstande om procedure

(17)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gjorde Reckel, Tyrolit og VDS gældende, at det i grundforordningens artikel 19a, stk. 1, kræves, at den foreløbige fremlæggelse af oplysninger skulle finde sted tre uger før indførelsen af midlertidige foranstaltninger. Parterne gjorde gældende, at Kommissionen ved at fremlægge oplysninger om den planlagte indførelse af midlertidig told for parterne den 26. juni 2025 overtrådte grundforordningens artikel 19a, stk. 1, artikel 7, stk. 1, og artikel 5, stk. 10, samt betingelserne i indledningsmeddelelsen.

(18)

Kommissionen bemærkede, at det i grundforordningens artikel 7, stk. 1, fastsættes, at der ikke må pålægges midlertidig told, inden for tre uger efter at oplysningerne er sendt til de interesserede parter i overensstemmelse med artikel 19a. Denne bestemmelse fastlægger derfor det minimumsinterval, der skal gå mellem meddelelsen af sådanne oplysninger og vedtagelsen af midlertidige foranstaltninger. I den foreliggende sag fremsendte Kommissionen oplysningerne den 26. juni 2025 og vedtog midlertidige foranstaltninger den 18. juli 2025. Intervallet var tre uger. Kravene i artikel 7, stk. 1, blev således overholdt.

(19)

Kommissionen mindede endvidere om, at artikel 19a, som ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1173 (5), regulerer indholdet og formålet med den foreløbige fremlæggelse, mens artikel 7, stk. 1, fastsætter de proceduremæssige rammer for tidspunktet for midlertidige foranstaltninger. Ændringen af artikel 19a ændrede ikke den tidsmæssige regel, der er fastsat i artikel 7, stk. 1. Kommissionen fandt derfor, at argumentet om en påstået overtrædelse af kravene til perioden for foreløbig fremlæggelse var ubegrundet og afviste derfor denne påstand.

1.6.   Påstande i forbindelse med indledningen

(20)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte ingen af de interesserede parter andre påstande eller bemærkninger til indledningen end dem, der er omhandlet i afsnit 1.4 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen bekræftede derfor sine resultater og konklusioner i betragtning 6-11 i forordningen om midlertidig told.

1.7.   Stikprøver

(21)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende stikprøveudtagningen af EU-producenter, importører og eksporterende producenter, bekræftede Kommissionen konklusionerne i betragtning 12-28 i forordningen om midlertidig told.

1.8.   Spørgeskemabesvarelser og kontrolbesøg

(22)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte ingen interesserede parter påstande eller bemærkninger til spørgeskemabesvarelser og kontrolbesøg. Kommissionen bekræftede derfor sine resultater og konklusioner i betragtning 29-32 i forordningen om midlertidig told.

1.9.   Undersøgelsesperioden og den betragtede periode

(23)

Som angivet i betragtning 33 i forordningen om midlertidig told omfattede undersøgelsen af dumping og skade perioden fra den 1. oktober 2023 til den 30. september 2024 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2021 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

2.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

2.1.   Den undersøgte vare

(24)

Kommissionen mindede om, at den undersøgte vare, jf. betragtning 34 i forordningen om midlertidig told, er kunstig korund, også når den ikke er kemisk defineret, også kendt som smeltet aluminiumoxid (»den undersøgte vare«).

(25)

På grund af sin hårdhed og termiske modstandsevne anvendes smeltet aluminiumoxid primært i to industrisektorer, nemlig slibemidler og ildfaste materialer. I slibemiddelindustrien anvendes den til en lang række formål, herunder slibning, polering, skæring og sprængning. I industrien for ildfaste materialer fungerer den som et ildfast materiale i højtemperaturomgivelser, såsom ovnforinger, digler og ildfaste sten. Ud over disse primære anvendelser anvendes smeltet aluminiumoxid også til fremstilling af teknisk keramik og som et slidstærkt additiv i overfladebelægninger inden for industrien for laminerede produkter.

2.2.   Den undersøgte vare

(26)

Kommissionen mindede om, at det fremgår af betragtning 38 i den midlertidige forordning, at den pågældende vare er den undersøgte vare med oprindelse i Kina, der i øjeblikket henhører under KN-kode 2818 10 11 , 2818 10 19 , ex 2818 10 91 og 2818 10 99 (Taric-kode 2818 10 91 20, 2818 10 91 40, 2818 10 91 91, 2818 10 91 99) (»den pågældende vare«).

2.3.   Samme vare

(27)

Da der ikke blev fremlagt relaterede påstande eller bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 40 og 41 i forordningen om midlertidig told.

2.4.   Påstande vedrørende varedækningen

(28)

Visse brugere i EU fra industrien for ildfaste materialer hævdede, at substitution mellem smeltet aluminiumoxid af slibekvalitet og smeltet aluminiumoxid af ildfast kvalitet ikke er mulig på grund af deres forskellige fysiske og kemiske egenskaber, partikelstørrelsesfordeling, egenskaber, anvendelser og forbrugeropfattelse. ArcelorMittal hævdede navnlig også, at der er utilstrækkelig produktion og produktionskapacitet af smeltet aluminiumoxid af ildfast kvalitet. ArcelorMittal baserede sin påstand på et skøn over det samlede EU-forbrug af smeltet aluminiumoxid på 400 000 ton, herunder 170 000 ton smeltet aluminiumoxid af ildfast kvalitet. Parterne hævdede, at smeltet aluminiumoxid af ildfast kvalitet derfor burde udelukkes fra undersøgelsens varedækning.

(29)

Kommissionen mindede om, at disse argumenter allerede var blevet undersøgt og behandlet i betragtning 42-45 og 307-308 i den midlertidige forordning. Kommissionen gentog, at begge kvaliteter har de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber, herunder sammenligneligt indhold af aluminiumoxid, hårdhed, densitet og smeltepunkt. Variationer i partikelstørrelsesfordelingen viste sig at stamme fra efterfusionsbehandling snarere end fra nogen iboende forskel ved produktet. Kommissionen konstaterede også en betydelig overlapning i partikelstørrelser, hvilket muliggør udskiftelighed for visse anvendelser.

(30)

Kommissionen bemærkede endvidere, at påstanden om begrænset EU-produktion og produktionskapacitet for smeltet aluminiumoxid af ildfast kvalitet ikke vedrører varens væsentlige karakter. Som anført i betragtning 307 og 308 i den midlertidige forordning fandt Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen er i stand til at forsyne EU-markedet med de nødvendige mængder, herunder specifikke typer af den pågældende vare. Selv om EU-erhvervsgrenens produktionsmængder faldt betydeligt i den betragtede periode på grund af dumpingimporten fra Kina, bemærkede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen i væsentlig grad underudnyttede sin produktionskapacitet i denne periode. Kommissionen bekræftede endvidere, at den disponible yderligere kapacitet omfatter produktion af smeltet aluminiumoxid af ildfast kvalitet, som er umiddelbart tilgængelig eller kan blive operationel inden for meget kort tid. Påstanden om utilstrækkelig EU-produktionskapacitet behandles yderligere i afsnit 7.4.

(31)

Desuden mindede Kommissionen med hensyn til EU-forbruget om, at EU-forbruget, jf. betragtning 188 til 190 i den midlertidige forordning, udgjorde 305 360 ton i undersøgelsesperioden (»UP«). ArcelorMittals påstand vedrørende det anslåede forbrug af smeltet aluminiumoxid af ildfast kvalitet og samlet smeltet aluminiumoxid er ikke blot i strid med de verificerede data, men afviger også fra vurderingen fra European Refractories Producers Federation, brugersammenslutningen, der repræsenterer flere EU-operatører i sektoren, som anslog forbruget af smeltet aluminiumoxid af ildfast kvalitet til 80 000 ton.

(32)

Kommissionen fastholdt derfor sin konklusion i betragtning 42 til 45 i den midlertidige forordning om, at begge kvaliteter udgør én og samme vare, da de variationer, som parterne beskrev, ikke påviste væsentlige forskelle, der kunne berettige udelukkelsen af smeltet aluminiumoxid af ildfast kvalitet fra varedækningen.

(33)

Reckel hævdede, at sol-gel-korund adskiller sig fra andre typer smeltet aluminiumoxid med hensyn til sine grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber, herunder hårdhed, brudsejhed og termiske egenskaber, og argumenterede for, at det ikke kan erstattes i avancerede præcisionsanvendelser uden betydelige driftsmæssige vanskeligheder. Reckel hævdede således, at sol-gel-korund burde udelukkes fra undersøgelsens varedækning.

(34)

Kommissionen mindede om, at disse argumenter allerede var blevet undersøgt og behandlet i betragtning 46-48 i den midlertidige forordning. Kommissionen gentog, at sol-gel-korund har lignende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber som anden smeltet aluminiumoxid, herunder sammenlignelig hårdhed, termisk modstandsdygtighed og kemisk stabilitet. Selv om produktet fremstilles ved en anden proces og af forskellige råmaterialer, påvirker disse forskelle ikke i væsentlig grad produktets funktionelle egenskaber. Derudover er omkostningsforskelle alene ikke tilstrækkelige til at betragte sol-gel som et særskilt produkt. At andre typer smeltet aluminiumoxid kan erstatte sol-gel, selv med nedsat ydeevne i krævende anvendelser, viser tilstrækkelig funktionel lighed og udskiftelighed for de fleste slibende formål.

(35)

Kommissionen fastholdt derfor sin konklusion i betragtning 46-48 i den midlertidige forordning om, at sol-gel-korund henhører under varedækningen for den undersøgte vare.

(36)

En række interesserede parter hævdede, at brun smeltet aluminiumoxid burde udelukkes fra foranstaltningernes anvendelsesområde, idet de bemærkede, at det adskiller sig fra hvid smeltet aluminiumoxid i sin kemiske sammensætning, herunder lavere indhold af Al2O3 og højere indhold af urenheder. De hævdede endvidere, at brun smeltet aluminiumoxid enten ikke produceres i Unionen eller kun er tilgængelig i utilstrækkelige mængder til at dække Unionens efterspørgsel. Desuden gjorde de interesserede parter gældende, at det er teknisk udfordrende at veksle mellem produktionen af brun smeltet aluminiumoxid og hvid smeltet aluminiumoxid, og markedsdata viser, at de to produkter ikke umiddelbart kan erstatte hinanden med hensyn til tekniske egenskaber eller pris.

(37)

Kommissionen fandt, at selv om brun smeltet aluminiumoxid har et lidt lavere Al2O3-indhold og et højere indhold af urenheder end hvid smeltet aluminiumoxid, udgør disse forskelle ikke en væsentlig sondring med hensyn til fysiske, kemiske eller tekniske egenskaber, der er tilstrækkelig til at definere en særskilt vare. Kommissionen bemærkede endvidere, at påstanden om begrænset EU-produktion og produktionskapacitet for brun smeltet aluminiumoxid ikke vedrører varens væsentlige karakter. Kommissionen bemærkede imidlertid, at brun smeltet aluminiumoxid i øjeblikket produceres af EU-erhvervsgrenen. Med hensyn til mængderne, jf. betragtning 307 og 308 i forordningen om midlertidig told, fandt Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen er i stand til at forsyne EU-markedet med de nødvendige mængder, også for brun smeltet aluminiumoxid. Kommissionen bekræftede endvidere, at en betydelig del af den tilgængelige yderligere kapacitet, som enten er umiddelbart tilgængelig eller kan gøres operationel inden for en meget kort periode, vedrører produktionen af brun smeltet aluminiumoxid. Påstanden om utilstrækkelig EU-produktionskapacitet behandles yderligere i afsnit 7.4.

(38)

Af disse grunde fandt Kommissionen, at brun smeltet aluminiumoxid faldt ind under varedækningen i undersøgelsen og afviste påstanden om udelukkelse.

(39)

Kommissionen konkluderede derfor, at alle de modtagne bemærkninger vedrørende varedækningen ikke gav tilstrækkelig begrundelse for vareudelukkelserne. Derfor blev alle påstande afvist.

3.   DUMPING

3.1.   Procedure for fastsættelse af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a

(40)

Da der ikke blev fremlagt relaterede påstande eller bemærkninger, blev konklusionerne i betragtning 49-55 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

3.2.   Normal værdi

3.2.1.   Forekomsten af væsentlige fordrejninger

(41)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger indsendte Abranova, Tyrolit og VDS bemærkninger vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger.

(42)

Abranova afviste Kommissionens anvendelse af begrebet »væsentlige fordrejninger« i Kina. De hævdede, at de kinesiske producenters omkostningsfordele hovedsagelig skyldes naturlige faktorer: adgang til råstoffer, lavere energiomkostninger og mangeårige investeringer i forureningsbekæmpelsesteknologi. De insisterede på, at EU-producenternes vanskeligheder i stedet skyldes høje elpriser og afhængighed af importerede råmaterialer. Abranova anfægtede på det kraftigste det synspunkt, at Kinas politiske system eller CPC-kongressens mål udgør bevis for systemiske fordrejninger af produktionsomkostningerne. De understregede, at selv statsejede og private virksomheder i Kina skal operere rentabelt og ikke kan overleve på subsidier alene. Kommissionens anvendelse af statslig indflydelse som bevis for fordrejninger var derfor efter deres opfattelse ikke underbygget.

(43)

Som anført i betragtning 74-110 i forordningen om midlertidig told foretog Kommissionen en detaljeret vurdering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, og fastslog, at der foreligger væsentlige fordrejninger i Kina, der påvirker dannelsen af produktionsomkostninger og priser. Dokumentationen viste omfattende statslig indflydelse på økonomien, herunder inden for energi, råmaterialer, arbejdskraft og adgang til finansiering, hvilket påvirker omkostningsstrukturerne i hele sektoren. Abranovas argumenter ændrede ikke disse konklusioner. Påstanden blev derfor afvist.

(44)

Tyrolit fremførte, at Kommissionens anvendelse af generelle beviser til at fastslå, at der forekommer fordrejninger af råmaterialepriserne for aluminiumoxid og bauxit, ikke var underbygget af væsentlige positive beviser. De hævdede, at aluminiumoxid og bauxit handles på et integreret globalt marked, og at de kinesiske hjemmemarkedspriser på disse råvarer fulgte internationale referenceværdier nøje. Efter deres opfattelse var Kommissionens anvendelse af generelle politiske beviser ubegrundet, idet den så bort fra specifikke prisdata fra kilder såsom S&P Global Commodity Insights. Tyrolit fastholdt, at selv om der kan forekomme fordrejninger for visse produktionsfaktorer (f.eks. energi, arbejdskraft), gjaldt sådanne overvejelser ikke generelt, og navnlig ikke for aluminiumoxid og bauxit. VDS støttede denne holdning og pegede på beviser for, at de kinesiske priser på aluminiumoxid og bauxit i vid udstrækning afspejlede det globale niveau, hvilket underminerede Kommissionens konklusion om fordrejninger.

(45)

Som beskrevet i betragtning 59-110 i forordningen om midlertidig told viste beviserne i sagsakterne, herunder Kommissionens rapport om væsentlige fordrejninger i Kina, klagen og Kommissionens egen forskning, en betydelig statslig indgriben i den kinesiske økonomi, herunder i aluminiumoxid- og bauxitsektorerne. Den kinesiske regering fik tilsendt spørgeskemaer vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger og fordrejninger af råmaterialepriserne, men den besvarede dem ikke. Desuden fremlagde ingen kinesiske eksporterende producenter underbyggede beviser for, at deres inputomkostninger, herunder for aluminiumoxid og bauxit, var fri for fordrejninger. Tværtimod fastslog undersøgelsen, at både statsejede virksomheder og private aktører i disse sektorer opererer under de kinesiske myndigheders ejerskab, kontrol eller politiske tilsyn, med omfattende planlægningsdokumenter og industripolitikker, der specifikt er rettet mod aluminiumoxid og bauxit. I denne sammenhæng konkluderede Kommissionen, at priserne på og omkostningerne ved aluminiumoxid og bauxit i Kina ikke kan betragtes som et resultat af frie markedskræfter.

(46)

Kommissionen fastholdt derfor sin holdning, og konklusionerne i betragtning 56-115 i den midlertidige forordning blev derfor bekræftet.

3.2.2.   Repræsentativt land

(47)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger kritiserede Andre Abrasives Articles og VDS udvælgelsen af Brasilien som repræsentativt land.

(48)

Andre Abrasives Articles anmodede om en fornyet vurdering med den begrundelse, at Brasilien er uhensigtsmæssigt på grund af dets meget forskellige energiomkostningsstruktur og mindre markedsstørrelse, hvilket underminerede dets sammenlignelighed med Kina.

(49)

Anmodningen om en fornyet vurdering af metoden for den normale værdi og om afvisning af Brasilien som repræsentativt land på grund af omkostningsstrukturen eller markedsstørrelsen var ikke underbygget. Kommissionen mindede om, at Brasilien blev udvalgt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), på grundlag af tilgængeligheden af pålidelige og repræsentative data, jf. betragtning 141 i den midlertidige forordning. Påstanden blev derfor afvist.

(50)

VDS understregede endvidere, at Kommissionen i første omgang havde afvist Mexico på grund af en påstået manglende produktion, men derefter skiftede til Brasilien uden klar begrundelse.

(51)

Kommissionen mindede om, at valget af Brasilien som repræsentativt land blev truffet, efter at det var blevet fastslået, at der, i modsætning til Brasilien, ikke var nogen egentlig produktion af den undersøgte vare i Mexico. Denne afgørelse blev også truffet efter bemærkninger om den manglende produktion i Mexico fra interesserede parter, herunder VDS. Påstanden blev derfor afvist.

(52)

Kommissionen fastholdt derfor sin holdning, og konklusionerne i betragtning 116-143 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

3.2.3.   Kilder anvendt til fastsættelse af ikkefordrejede omkostninger

(53)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte flere interesserede parter bemærkninger til de referenceværdier, der blev anvendt for visse produktionsfaktorer, og de salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«), der blev anvendt til at beregne den normale værdi.

3.2.3.1.   Produktionsfaktorer

(54)

Saite, Runbao, DFFI, PRE og Vesuvius udtrykte bekymring over Kommissionens afhængighed af brasilianske importpriser for bauxit som kilde til ikkefordrejede priser. De hævdede, at Brasilien er en stor eksportør af bauxit, så importen kun omfatter nicheprodukter til høje priser, som ikke er repræsentative for produktionsomkostningerne ved smeltet aluminiumoxid. Desuden havde en betydelig andel af Brasiliens import oprindelse i Kina, hvilket øgede risikoen for fordrejninger. Mexicos importstruktur blev derimod anset for at være mere varieret og økonomisk relevant, hvilket gav et mere pålideligt grundlag for beregning af den normale værdi.

(55)

Kommissionen bemærkede, at anvendelsen af de brasilianske importpriser som en afspejling af hjemmemarkedspriserne var i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Det forhold, at Brasilien er en betydelig eksportør af bauxit, underminerede ikke pålideligheden af landets importstatistikker, som omfattede en tilstrækkelig mængde og forskellige oprindelser. Som forklaret i det første notat om produktionsfaktorer blev importen med oprindelse i Kina udelukket fra beregningen af referenceværdien for bauxit. På trods af deres relative andel havde importen fra Kina heller ikke nogen væsentlig indvirkning på importpriserne fra resten af verden, som fandt sted til betydeligt højere priser. Påstanden blev derfor afvist.

(56)

Tyrolit anfægtede også referenceværdierne for aluminiumoxid og bauxit og understregede, at disse input er globalt handlede råvarer, og at de kinesiske priser følger de internationale markedsniveauer, og at fastsættelse af referencepriser derfor var unødvendig. Tyrolit og Saite kritiserede også anvendelsen af brasilianske importdata, der omfattede spansk eksport af brændt bauxit af høj kvalitet, som ikke kunne sammenlignes med standardmæssige industriråvarer, og fremhævede uoverensstemmelser såsom ændringer i HS-koder, der ikke påvirkede dumpingmargenerne. De hævdede, at de normale værdier burde have afspejlet ikkefordrejede brasilianske hjemmemarkedspriser eller eksportpriser, hvor det var relevant, men fastholdt i sidste ende, at der ikke var dokumentation for fordrejninger af råmaterialepriserne i Kina, der berettigede surrogatværdier.

(57)

Kommissionen mindede om, at der skulle fastsættes referenceværdier, fordi de kinesiske priser og omkostninger på hjemmemarkedet ikke kunne anvendes på grund af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. betragtning 74-110 i den midlertidige forordning. De brasilianske importdata blev anvendt som den mest hensigtsmæssige kilde til ikkefordrejede referenceværdier i overensstemmelse med artikel 2, stk. 6a, litra a). Tilstedeværelsen i importstatistikkerne af data vedrørende specialiserede varetyper ugyldiggør ikke importdatasættet — der omfattede tilstrækkelige mængder fra forskellige oprindelseslande — som helhed. Desuden fremlagde disse parter ikke dokumentation for, at referenceværdierne ikke afspejlede ikkefordrejede brasilianske hjemmemarkedspriser. Påstanden blev derfor afvist.

(58)

FEPA og Smirdex s.a. gjorde gældende, at brasilianske producenter af smeltet aluminiumoxid får bauxit fra indenlandske kilder, hvilket gør importstatistikker irrelevante for fastsættelse af referenceomkostninger. Begge parter anbefalede at anvende, hvad de kaldte, gennemsigtige og internationalt anerkendte indeks, såsom dem fra S & P Global Commodity Insights eller CBIX, som ifølge de interesserede parter bedre afspejler de faktiske markedsforhold. Smirdex pegede endvidere på beviser for, at de brasilianske markedspriser på bauxit og aluminiumoxid kun var omkring 10-15 % højere end de kinesiske niveauer, hvilket ikke understøtter de meget høje dumpingmargener, der er fastsat i den foreløbige forordning.

(59)

Kommissionen anvendte grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ved at bruge data fra et repræsentativt land, hvor de relevante data var umiddelbart tilgængelige. Referenceværdien for bauxit indkøbt i det repræsentative land, dvs. Brasilien, blev anset for passende. Desuden var de påståede prisforskelle mellem Brasilien og Kina ikke underbygget af beviser, men var kun et resultat af ubekræftede påstande. De interesserede parter påviste derfor ikke, at den valgte referenceværdi for bauxit var uhensigtsmæssig, og at Kommissionen burde anvende en alternativ metode til at fastsætte en ikkefordrejet referenceværdi for denne produktionsfaktor. Kommissionen bemærkede endvidere, at referenceprisen for bauxit var i samme interval som den kinesiske eksportpris for bauxit, ildfast kvalitet, 85 %/2,0/3,15-3,2 (0-6 mm), FOB Xingang, som angivet i Metal Bulletins uafhængige industrireferenceværdier for den globale metal- og mineindustri (Fastmarkets' priser). Påstanden blev derfor afvist.

(60)

Vesuvius hævdede, at Kommissionen ikke klart oplyste, hvilke HS-koder der blev anvendt til at opstille referenceværdier for bauxit og brændt bauxit. De bemærkede, at mens forhåndsfremlæggelsesdokumenterne henviste til HS 2508 30 , nævnte den midlertidige forordning toldkode 2606 00 12 og 2606 00 90 . Efter deres opfattelse skaber denne uoverensstemmelse usikkerhed om de data, der faktisk er lagt til grund, og undergraver gennemsigtigheden i metoden. Vesuvius anmodede derfor Kommissionen om at give fyldestgørende oplysninger om de nøjagtige HS-koder, der blev anvendt til at fastsætte den normale værdi.

(61)

Kommissionen bemærkede, at brændt bauxit oprindeligt var opført under HS-kode 2508 30 i det første notat om produktionsfaktorer, svarende til aluminiummalm og koncentrater generelt. Efter yderligere undersøgelser og kontrolbesøg hos de stikprøveudtagne eksporterende producenter bekræftede Kommissionen, at brændt bauxit korrekt tariferes under KN-koderne 2606 00 12 og 2606 00 90 , som blev anvendt til at opbygge referenceværdierne i forordningen om midlertidig told. Denne ændring sikrede den korrekte toldklassificering af den produktionsfaktor, der faktisk blev anvendt af de eksporterende producenter, og ændrede ikke den underliggende metode. Henvisningen til HS 2508 30 i tidligere dokumenter afspejlede foreløbige oplysninger leveret af de eksporterende producenter. I tabel 1 i forordningen om midlertidig told blev kun brændt bauxit bibeholdt som input, da de eksporterende producenter anvendte brændt, ikke rå, bauxit. Kommissionen konkluderede derfor, at metoden blev anvendt konsekvent og gennemsigtigt, og påstanden blev afvist.

(62)

Vesuvius hævdede, at Kommissionens metode til fastsættelse af de kinesiske eksportørers nettoenergiomkostninger, baseret på brasilianske el- og gaspriser, fejlagtigt anvendte et ICMS-skattefradrag på 17,5 %. De hævdede, at ICMS-satserne i Brasilien varierede fra 17 % til 20 %, og at mange kilder tydede på, at transaktioner inden for delstater, såsom energiforsyning, typisk faldt inden for dette interval. Vesuvius foreslog derfor, at der burde have været anvendt en gennemsnitssats på 18,5 % i stedet for 17,5 %.

(63)

Kommissionen fastslog, at de fleste brasilianske delstater i undersøgelsesperioden anvendte ICMS-satser på 17-18 % på industrielt elforbrug. Mens enkelte stater fastsatte højere satser, blev disse primært anvendt på husstandes forbrug over visse tærskler og ikke på industrielle brugere. Kommissionen fandt derfor, at det fradrag på 17,5 %, der blev anvendt i de foreløbige beregninger, nøjagtigt afspejlede de gennemsnitlige forhold, som industrielle brugere stod over for, og gav et rimeligt og repræsentativt grundlag for at fastsætte nettoenergiomkostningerne. Påstanden blev derfor afvist.

(64)

Kommissionen fastholdt derfor sin holdning, og konklusionerne i betragtning 144-160 i den midlertidige forordning blev derfor bekræftet.

(65)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger bemærkede Vesuvius, at Kommissionen baserede sig på ILO-data for de ugentlige arbejdstimer, der faktisk blev arbejdet i den generelle fremstillingssektor i Brasilien (40,4 timer), hvilket efter Vesuvius' opfattelse ikke afspejler den økonomiske aktivitet, der er relevant for den undersøgte vare. Vesuvius hævdede, at sektorspecifikke ILO-data for økonomisk sektor 23 (»Fremstilling af andre ikkemetalholdige mineralske produkter«), der viser 41,3 faktisk udførte ugentlige arbejdstimer, var tilgængelige og burde have været anvendt i stedet.

(66)

Kommissionen undersøgte denne påstand og bekræftede, at ILO's datasæt indeholder opdelte oplysninger for den økonomiske sektor 23. Da produktionen af den pågældende vare falder ind under denne sektor, accepterede Kommissionen bemærkningen. Kommissionen genberegnede derfor referenceværdien for arbejdskraftomkostninger ved at erstatte de tidligere anvendte faktiske ugentlige arbejdstimer (40,4 timer) med det sektorspecifikke tal på 41,3 timer. Alle andre metodetrin forblev uændrede. Denne justering resulterede i en reduktion af timelønomkostningerne fra 58,36 CNY/time til 57,09 CNY/time.

3.2.3.2.   SA&G-omkostninger og fortjeneste

(67)

DFFI og PRE fremsatte bemærkninger om, at de udvalgte brasilianske virksomheder — Tecnosulfur, Bozel Brasil S.A. og Trevo Industrial — ikke var pålidelige stedfortrædere for industrien for smeltet aluminiumoxid, da de opererede i ikkerelaterede brancher med forskellige produktionsprocesser og markeder. Ifølge DFFI og PRE afspejlede disse virksomheder ikke de økonomiske eller tekniske egenskaber ved produktionen af smeltet aluminiumoxid.

(68)

Tyrolit hævdede ligeledes, at sammenligneligheden mellem de udvalgte brasilianske virksomheder og industrien for smeltet aluminiumoxid var begrænset. Mens Bozel som ferrolegeringsproducent, der driver lysbueovne, havde visse ligheder med producenter af smeltet aluminiumoxid, blev Trevo og Tecnosulfur anset for uegnede. Trevo var aktiv inden for fremstilling af gipsplader (6), en helt anden sektor, og Tecnosulfurs forretningsmodel krævede betydeligt højere SA&G-omkostninger forbundet med markedsføring, forskning og udvikling samt salgsstøtte. Tyrolit opfordrede Kommissionen til at erstatte disse virksomheder med data fra mere relevante brasilianske producenter i ferrolegeringssektoren, som anvender lysbueovne til forarbejdning af malme, hvilket gør dem meget energiintensive, såsom Ferbasa, RIMA, Nova Era Silicon eller Ferro Ligas, hvis offentliggjorte regnskaber ville udgøre en mere retvisende referenceværdi.

(69)

Vesuvius tilføjede, at to af de tre udvalgte virksomheder — Trevo og Tecnosulfur — ikke havde nogen forbindelse til produktion af smeltet aluminiumoxid. Trevos aktivitet er begrænset til fremstilling af gipsplader, hvilket ikke indebærer elektrofusion, mens Tecnosulfur leverer afsvovlingsprodukter til flydende metaller (7). Selv om Bozel driver elektrofusionsovne, understregede Vesuvius, at Kommissionens udvalgte virksomheder generelt ikke er tilstrækkeligt sammenlignelige med producenter af smeltet aluminiumoxid, hvilket gør dem uegnede til at fastsætte et pålideligt, ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste.

(70)

I lyset af disse nye bemærkninger blev det konstateret, at de oprindeligt udvalgte virksomheder ikke var tilstrækkeligt forbundet med industrisektoren for smeltet aluminiumoxid på grund af deres aktiviteter, eller at det niveau for SA&G-omkostninger, der blev konstateret for Bozel på 2-3 %, ikke blev anset for rimeligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), da de var for lave i forhold til det niveau for SA&G-omkostninger, der normalt blev konstateret for virksomheder, der opererer i denne sektor (8) i den betragtede periode, og som oversteg 10 %. De blev derfor ikke anset for at være repræsentative for sektoren for smeltet aluminiumoxid. Kommissionen revurderede derfor sin udvælgelse for at identificere virksomheder med aktiviteter, der er mere teknisk og økonomisk sammenlignelige med produktion af smeltet aluminiumoxid, selv om de er klassificeret under en anden, men beslægtet NACE-kode 24.1 (Fremstilling af råjern og råstål samt ferrolegeringer). De nyligt identificerede virksomheder er FERBASA, RIMA Industrial, Aço Verde do Brasil, MINASLIGAS og Viena Siderúrgica.

(71)

Kommissionen fandt, at disse virksomheder var mere egnede som stedfortrædere for producenter af smeltet aluminiumoxid, da deres aktiviteter i ferrolegeringssektoren omfatter produktionsprocesser og omkostningsstrukturer, der ligger tæt op ad dem, der kendetegner produktionen af smeltet aluminiumoxid. De har specifikt følgende vigtige tekniske og økonomiske karakteristika til fælles: i) produktion i elektriske lysbueovne eller elektriske ovne, ii) reduktions-/smeltningsprocesser ved høj temperatur, iii) energi- og kapitalintensive omkostningsstrukturer, iv) mineralbaserede forsyningskæder for råmaterialer, v) genvinding af biprodukter og miljøkontrol samt vi) stærke forbindelser til stålindustrien, hvor smeltet aluminiumoxid også spiller en afgørende rolle som ildfast input.

(72)

Kommissionen accepterede derfor, at de virksomheder, der oprindeligt blev udvalgt i den foreløbige fase, ikke var tilstrækkeligt repræsentative. Beregningerne blev igen foretaget på grundlag af finansielle data fra virksomheder i ferrolegerings- og stålsektoren, som anses for at være mere forbundet med produktionen af den undersøgte vare. Denne ændring sikrede, at de referenceværdier for SA&G-omkostninger og fortjeneste, der blev anvendt til beregning af den normale værdi, mere nøjagtigt afspejler de faktiske forhold for producenter, der opererer i sammenlignelige energiintensive industrier. På dette grundlag udgjorde SA&G-omkostningerne samt fortjenesten 11,41 % og 5,63 % af omkostningerne ved solgte varer.

(73)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger bemærkede Imerys, at SA&G-omkostningerne samt referenceværdien for fortjeneste burde revideres, idet de hævdede, at det ikke afspejlede »ikkefordrejede og rimelige« niveauer, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Efter deres opfattelse er to af de udvalgte virksomheder — Aço Verde do Brasil og Viena Siderúrgica — ikke teknisk sammenlignelige med producenter af smeltet aluminiumoxid, da de ikke opererer i ferrolegeringssektoren og anvender højovne i stedet for elektriske lysbueovne. Imerys hævdede endvidere, at disse virksomheders SA&G-omkostninger og fortjenesteniveauer ikke var repræsentative, med henvisning til Vienas størrelse og rentabilitet samt Aço Verde do Brasils lavere SA&G-omkostningsratio baseret på Imerys' beregninger af SA&G-omkostningerne. I den forbindelse hævdede Imerys, at finansielle nettoomkostninger ikke burde fratrækkes tælleren ved beregningen af SA&G-omkostningerne. Imerys henviste også til offentligt rapporterede undersøgelser af arbejdstagerrettigheder, der involverede visse leverandører med tilknytning til Viena, som bevis for forhold, der angiveligt ikke afspejler normal markedsadfærd. På dette grundlag anmodede Imerys om, at disse to virksomheder blev udelukket, og at referenceværdien blev genberegnet udelukkende ved hjælp af producenter, som de anser for reelt sammenlignelige.

(74)

Kommissionen fandt, at de fremførte argumenter ikke påviste, at de pågældende virksomheders SA&G-omkostninger og fortjeneste var fordrejede eller ikkerepræsentative. Selv om den anvendte ovntype kan være forskellig, er de underliggende produktionsprocesser og omkostningsstrukturer fortsat sammenlignelige med henblik på at fastsætte en rimelig reference i henhold til artikel 2, stk. 6a, litra a).

(75)

Kommissionen bemærkede endvidere, at påstandene om forskellige udbuds- og efterspørgselsdynamikker eller omkostningsstrukturer ikke var underbygget. Selskabernes størrelse er heller ikke en relevant faktor for at fastslå repræsentativiteten. Med hensyn til SA&G-omkostninger bekræftede Kommissionen, at SA&G-omkostningsratioerne blev beregnet i overensstemmelse med standardpraksis, hvorved relevante finansielle indtægter og udgifter blev taget i betragtning ved fastsættelsen af SA&G-omkostningssatsen. På grundlag af Kommissionens egne verificerede beregninger ligger SA&G-ratioerne for begge virksomheder inden for det interval, der normalt observeres for sammenlignelige operatører.

(76)

Endelig bemærker Kommissionen, at de arbejdsrelaterede påstande, som Imerys har fremsat, vedrører igangværende sager, der involverer visse leverandører i forudgående produktionsled snarere end virksomhederne selv, og derfor ikke påvirkede egnetheden af deres finansielle data til at fastsætte referenceværdien.

(77)

På dette grundlag fastholdt Kommissionen, at de udvalgte virksomheder var passende, og at der ikke var grundlag for at revidere referenceværdien.

(78)

Efter den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Imerys de samme bemærkninger, som selskabet allerede havde indsendt efter den endelige fremlæggelse, uden at fremlægge nye faktuelle beviser eller oplysninger. Den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger vedrørte udelukkende de elementer, der var blevet ændret i lyset af de modtagne bemærkninger til den endelige fremlæggelse, og de interesserede parter blev opfordret til kun at fremsætte bemærkninger til netop disse specifikke ændringer. Da Imerys' gentagelser ikke vedrørte de elementer, der var blevet ændret, blev disse bemærkninger ikke taget i betragtning.

3.3.   Eksportpris

(79)

Da der ikke blev fremlagt relaterede påstande eller bemærkninger, blev konklusionerne i betragtning 170-172 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

3.4.   Sammenligning

(80)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger indsendte Tyrolit og VDS bemærkninger vedrørende sammenligningen.

(81)

VDS og Tyrolit hævdede, at Kommissionen undlod at oplyse, hvilke specifikke kvaliteter af smeltet aluminiumoxid der blev anvendt i beregningerne af den normale værdi, og understregede, at meningsfulde sammenligninger kun kan foretages på et ensartet grundlag i betragtning af de store prisforskelle mellem kvaliteterne. De hævdede, at de brasilianske priser på den undersøgte vare generelt kun er 10-15 % højere end de kinesiske niveauer, og pegede på uoverensstemmelser mellem Runbao og Elfusa, en kendt producent af den undersøgte vare i Brasilien, med priser på mellem – 18 % og + 16 %. De fremførte endvidere, at de uforholdsmæssigt store dumpingmargener, der blev indberettet i forordningen om midlertidig told, er resultatet af metodologiske fejl, såsom en alt for bred varedækning, anvendelse af ikkerepræsentative data og anvendelse af fejlbehæftede brasilianske priser, samtidig med at de bemærkede, at Elfusa selv anførte, at en rimelig pris for visse aluminiumoxidkvaliteter ville være 30-35 % højere end de kinesiske priser.

(82)

Kommissionen minder om, at alle relevante parametre, der danner grundlag for dumpingberegningerne, blev fremlagt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19, hvilket gav parterne mulighed for at fremsætte bemærkninger til de væsentlige kendsgerninger. Påstande om, at de brasilianske priser på den undersøgte vare kun er 10-15 % højere end de kinesiske niveauer, at uoverensstemmelser mellem Runbao- og Elfusa-priserne viser metodologiske mangler, eller at »rimelige« priser bør være 30-35 % højere end de kinesiske niveauer, blev ikke underbygget med dokumentation. Kommissionens konklusioner var baseret på verificerede data fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter og referenceværdier som beskrevet i afsnit 3.2.3.1 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen fandt derfor, at dens metode følger de relevante retlige bestemmelser i antidumpinggrundforordningen og er i overensstemmelse med fast praksis, og at de foreløbige dumpingmargener blev fastsat korrekt.

3.5.   Dumpingmargener

(83)

Som anført i betragtning 72 reviderede Kommissionen dumpingmargenerne som følge af underbyggede og accepterede klager fra interesserede parter.

(84)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger indsendte August Riiggeberg GmbH & Co. KG, PFERD-Riiggeberg S.A. og VDS bemærkninger til dumpingmargenerne.

(85)

August Riiggeberg GmbH & Co. KG og PFERD-Riiggeberg S.A. anførte, at restdumpingmargenen på 136,36 % var uforholdsmæssig og ikke afspejlede de faktiske markedsvilkår. De anførte, at resttolden var afledt af en lille delmængde af salget fra producenten med den højeste margen, hvilket gjorde den ikkerepræsentativ. Parterne anførte endvidere, at de ikke var i stand til at verificere beregningen på grund af utilstrækkelig gennemsigtighed, men fandt, at den sandsynligvis var fejlagtig, muligvis som følge af uforenelige produktsammenligninger. Efter deres opfattelse er de faktiske prisforskelle mellem kinesisk og brasiliansk kunstig korund betydeligt mindre end dem, Kommissionen har angivet, selv under de seneste markedsudsving i forbindelse med krigen i Ukraine og energikrisen.

(86)

Restdumpingmargenen blev fastsat på grundlag af efterprøvede resultater fra en delmængde af salget fra Saite, den stikprøveudtagne eksportør med den højeste dumpingmargen. Denne delmængde, der tegnede sig for 7 % af virksomhedens eksport af den pågældende vare til Unionen (og [4,8 %] af de stikprøveudtagne eksporterende producenters eksport af den pågældende vare) i undersøgelsesperioden, blev anset for at være et passende og repræsentativt grundlag for fastsættelsen af resttolden for ikkesamarbejdsvillige eksportører i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. Kommissionen fremlagde de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beregningen, samtidig med at der blev sikret en passende balance mellem gennemsigtighed og beskyttelse af fortrolige oplysninger. Udokumenterede påstande om mulige fejl eller uforholdsmæssigheder kunne ikke accepteres. Varesammenligningerne og fastsættelsen af den normale værdi blev foretaget på grundlag af de relevante retlige bestemmelser og Kommissionens faste praksis. Disse påstande blev derfor afvist.

(87)

De endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af varens cif-pris (omkostninger, forsikring og fragt), Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

Virksomhed

Endelig dumpingmargen (%)

Chongqing Saite Corundum Co., Ltd.

99,8

Luoyang Runbao Abrasives Co., Ltd.

88,7

Andre samarbejdsvillige virksomheder

94,5

Al anden import med oprindelse i Kina

110,6

4.   SKADE

4.1.   Generelle bemærkninger

(88)

En række interesserede parter hævdede, at den foreløbige analyse af skade og årsagssammenhæng var mangelfuld, fordi den ikke analyserede visse dele af markedet separat. De fremførte, at en segmenteret skadesanalyse for forskellige varetyper var berettiget på grund af forskelle i de fysiske, kemiske og tekniske egenskaber ved varetyperne. Mere specifikt hævdede ArcelorMittal, Saite og de eksporterende producenter, der var repræsenteret af CCCMC, at der var behov for særskilte analyser for smeltet aluminiumoxid af ildfast kvalitet. De eksporterende producenter, der var repræsenteret af CCCMC, argumenterede også for en segmenteret skadesanalyse for sol-gel. Reckel og Tyrolit hævdede, at skadesberegningerne for Runbao er baseret på et misforhold i vareblandingerne, fordi Runbao overvejende producerede brun smeltet aluminiumoxid, mens EU-erhvervsgrenens produktion primært fokuserer på hvid smeltet aluminiumoxid. På samme måde hævdede Tyrolit, at skadesberegningerne for Saite er endnu mindre repræsentative, fordi Saite kun producerer brun smeltet aluminiumoxid.

(89)

Undersøgelsen fastslog, at de stikprøveudtagne EU-virksomheder producerer brun smeltet aluminiumoxid. Det blev konstateret, at de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter konkurrerede direkte med de varer, der fremstilles af EU-erhvervsgrenen, herunder brun smeltet aluminiumoxid. Skadesanalysen er derfor repræsentativ og afspejler den faktiske konkurrence på markedet.

(90)

Endvidere bekræftede Kommissionen, af de grunde der er nævnt i betragtning 42-48 i den foreløbige forordning og gentaget i betragtning 28-39, at den undersøgte vare bør behandles som én samlet vare. Kommissionen bemærkede, at manglen på fuld udskiftelighed mellem varetyperne og det forhold, at produkterne tilhører forskellige kvaliteter, ikke er tilstrækkeligt til at nødvendiggøre en vurdering pr. segment. De indlæg, der er modtaget efter den foreløbige fremlæggelse, ændrer ikke disse konklusioner. Derudover distribueres alle varetyper gennem de samme kanaler og sælges til de samme kundegrupper. Disse forhold viser, at produkterne er en del af det samme konkurrencebaserede marked. Kommissionen bekræftede, at de forskellige typer smeltet aluminiumoxid i tilstrækkelig grad deler centrale funktionelle egenskaber, og at prisforskellene mellem de forskellige varetyper allerede tages i betragtning under den VKN-metode, der anvendes til at analysere prisunderbud.

4.2.   Definition af EU-erhvervsgrenen og EU-produktion

(91)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende definitionen af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen, bekræftedes konklusionerne i betragtning 186-187 i forordningen om midlertidig told.

4.3.   EU-forbruget

(92)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende EU-forbruget, bekræftedes konklusionerne i betragtning 188-190 i forordningen om midlertidig told.

4.4.   Import fra det pågældende land

4.4.1.   Priser på importen fra det pågældende land og prisunderbud

(93)

Saite og Runbao hævdede, at justeringen i varekontrolnummeret vedrørende brun smeltet aluminiumoxid, som forklaret i betragtning 11 og 199 i forordningen om midlertidig told, var unøjagtig i lyset af den tekniske sondring mellem de to kvaliteter. Saite og Runbao hævdede derfor, at i mangel af EU-produktion af brun smeltet aluminiumoxid af anden kvalitet, bør brun smeltet aluminiumoxid af anden kvalitet fremstillet af de eksporterende producenter enten fjernes fra prissammenligningen eller justeres på passende vis.

(94)

Desuden hævdede de eksporterende producenter, der var repræsenteret af CCCMC, at analysen af prisunderbud undergraves af, at den mangler analytisk kontekst og er baseret på en sammenligning af gennemsnitspriser, der ikke tager højde for forskelle mellem de forskellige varetyper. De eksporterende producenter, der var repræsenteret af CCCMC, hævdede, at den brede vifte af importpriser på smeltet aluminiumoxid, som blev konstateret ikke kun ved import fra Kina, men også fra tredjelande, afspejler forskelle i arten af de fremstillede produkter, hvilket fører til en fejlagtig sammenligning.

(95)

Desuden hævdede de eksporterende producenter, der var repræsenteret af CCCMC, at der ikke var foretaget en begrundet vurdering af pristryk.

(96)

Med hensyn til påstanden om justeringen af varekontrolnumre bemærkede Kommissionen, som forklaret i betragtning 11 i forordningen om midlertidig told, at undersøgelsen fastslog, at sondringen mellem brun smeltet aluminiumoxid af første og anden kvalitet i varekontrolnumrene var kunstig, ikke afspejler erhvervsgrenens anerkendte standarder og er genstand for fortolkning. Det var derfor nødvendigt at justere varekontrolnummeret for brun smeltet aluminiumoxid. Kommissionen fandt, at de kritiske elementer ved sammenligning af produkter er indholdet af Al2O3 og Fe2O3, som afspejles i værdierne A1/A2 og F1/F2 i varekontrolnummeret. Påstanden blev derfor afvist.

(97)

Med hensyn til påstanden om underbudsanalysen bemærkede Kommissionen, at den anvendte VKN-metode i undersøgelsen allerede tager højde for prisforskelle mellem varetyper. Dette sikrer, at der foretages sammenligninger mellem produkter med lignende fysiske og kemiske egenskaber, hvorved integriteten af prisunderbudsanalysen bevares. Påstanden blev derfor afvist.

(98)

Med hensyn til påstanden om, at der ikke blev foretaget en begrundet vurdering af pristryk, bemærkede Kommissionen, at den, som beskrevet i afsnit 4.3.2 og afsnit 5.1 i forordningen om midlertidig told, foretog en grundig analyse af pristendenser, omkostningsudvikling og EU-erhvervsgrenens rentabilitet. Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen trods stigende omkostninger ikke var i stand til at øge sine salgspriser, hvilket førte til pristryk og en forværring af rentabiliteten. Som Kommissionen bemærkede i betragtning 196 og 278 i forordningen om midlertidig told, var EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige ikkeskadevoldende pris i UP på 1 880 EUR pr. ton, i modsætning til en gennemsnitlig importpris på 878 EUR pr. ton fra Kina. Dette bekræfter, at dumpingimporten har forvoldt væsentlig skade. Påstanden blev derfor afvist.

4.5.   EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

4.5.1.   Makroøkonomiske indikatorer

4.5.1.1.   Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(99)

De eksporterende producenter, der var repræsenteret af CCCMC, hævdede, at faldet i EU-erhvervsgrenens produktion på 37 % ikke er kausalt forbundet med stigningen i importen fra Kina. Med hensyn til kapacitetsudnyttelsen hævdede de eksporterende producenter, der var repræsenteret af CCCMC, at kapaciteten var underudnyttet selv før stigningen i importen fra Kina og før begyndelsen af den betragtede periode, hvilket fremgår af den omstændighed, at EU-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse allerede var på 69 % i begyndelsen af den betragtede periode. De eksporterende producenter, der var repræsenteret af CCCMC, hævdede også, at faldet i EU-erhvervsgrenens eksport ikke var et resultat af presset fra de kinesiske eksporterende producenter.

(100)

Kommissionen anså argumenterne for at vedrøre årsagssammenhæng snarere end de makroøkonomiske indikatorer som sådan og behandler argumenterne i afsnit 5 nedenfor. Kommissionen bemærkede imidlertid, at uanset EU-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse i begyndelsen af den betragtede periode, faldt udnyttelsesgraden kraftigt fra 69 % i 2021 til 43 % i undersøgelsesperioden, jf. betragtning 206-208 i den midlertidige forordning, hvilket viser, at erhvervsgrenens produktionskapacitetsudnyttelse blev væsentligt påvirket i undersøgelsesperioden.

(101)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger til produktionen, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen, blev konklusionerne i betragtning 206-208 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

4.5.1.2.   Salgsmængde og markedsandel

(102)

De eksporterende producenter, der var repræsenteret af CCCMC, hævdede, at stigningen i importen fra Kina og de kinesiske priser i 2022 ikke udøvede et nedadgående pres på EU-erhvervsgrenens priser eller markedsandel, da EU-erhvervsgrenen var i stand til at hæve priserne, mens den kun mistede et begrænset salg. De eksporterende producenter, der var repræsenteret af CCCMC, bemærkede endvidere, at importen fra Kina kun udgjorde en lille del af det marked, som tredjelande tidligere havde, og at EU-erhvervsgrenens efterfølgende tab af markedsandele i 2023 fandt sted på trods af et fald i mængden af kinesisk import, hvilket afspejler et generelt fald på EU-markedet snarere end virkningen af importen fra Kina.

(103)

Kommissionen bemærkede, at hele den betragtede periode blev undersøgt for tendenser i importmængder, markedsandele, skadesindikatorer og pristryk. Kommissionen bemærkede endvidere, at argumentet ikke tager højde for variationen i EU-markedets størrelse mellem 2022 og 2023. Som forklaret i betragtning 189-190 i den midlertidige forordning faldt EU-forbruget fra 367 672 ton i 2022 til 294 891 ton i 2023. Enhver vurdering af udviklingen i markedsandele og deres forhold til importmængder bør foretages under hensyntagen til den samlede markedsnedgang. Kommissionen konstaterede, at Kinas markedsandel, på trods af et fald i importmængderne fra Kina mellem 2022 og 2023, steg fra 48 % til 51 %, mens EU-erhvervsgrenens andel faldt fra 38 % til 35 %. Kommissionen bemærkede også, at EU-erhvervsgrenen i 2022 øgede sine priser i takt med prisstigningerne fra Kina, men alligevel oplevede et fald på 11 % i salget og et fald på 8 % i markedsandelen. Kommissionen afviste derfor påstanden i sin helhed.

(104)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende salgsmængden og markedsandelen, bekræftedes konklusionerne i betragtning 209-210 i forordningen om midlertidig told.

4.5.1.3.   Vækst

(105)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger vedrørende væksten, bekræftedes konklusionerne i betragtning 211 i forordningen om midlertidig told.

4.5.1.4.   Beskæftigelse og produktivitet

(106)

De eksporterende producenter, der var repræsenteret af CCCMC, hævdede, at indvirkningen på beskæftigelsen var ubetydelig, og at der kun fandt markante udsving sted i undersøgelsesperioden og ikke i den betragtede periode.

(107)

Som anført i betragtning 212-214 i forordningen om midlertidig told faldt antallet af ansatte, der fremstillede den pågældende vare, med 8 % fra 2021 til 2023 og med 16 % i den betragtede periode. Det forhold, at faldet toppede i UP, ændrede ikke konklusionerne om tendensen i den betragtede periode. Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger med hensyn til beskæftigelse og produktivitet, bekræftedes konklusionerne i betragtning 212-214 i forordningen om midlertidig told.

4.5.1.5.   Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping

(108)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping, blev konklusionerne i betragtning 215 og 216 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

4.5.2.   Mikroøkonomiske indikatorer

4.5.2.1.   Priser og faktorer, som påvirker priserne

(109)

De eksporterende producenter, der var repræsenteret af CCCMC, hævdede, at stigningen i importen fra Kina og de kinesiske priser i 2022 ikke udøvede et nedadgående pres på EU-erhvervsgrenens priser eller markedsandel, da EU-erhvervsgrenen var i stand til at hæve priserne, mens den kun mistede et begrænset salg.

(110)

Kommissionen overvejede argumentet i betragtning 103.

(111)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende priser og faktorer, som påvirker priserne, bekræftedes konklusionerne i betragtning 217-219 i forordningen om midlertidig told.

4.5.2.2.   Arbejdskraftomkostninger

(112)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger vedrørende arbejdskraftomkostningerne, bekræftedes konklusionerne i betragtning 220 og 221 i forordningen om midlertidig told.

4.5.2.3.   Lagerbeholdninger

(113)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende lagerbeholdningerne, bekræftedes konklusionerne i betragtning 222-225 i forordningen om midlertidig told.

4.5.2.4.   Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

(114)

De eksporterende producenter, der var repræsenteret af CCCMC, hævdede, at Kommissionens vurdering af faldende rentabilitet var fejlagtig, fordi rentabiliteten og investeringerne steg i 2022 på trods af en stigning på 25 % i importen fra Kina. De eksporterende producenter, der var repræsenteret af CCCMC, hævdede, at det efterfølgende fald i rentabiliteten skyldtes betydelige stigninger i investeringer og stigende produktionsomkostninger, herunder energi, råmaterialer og produktionsprocesser, som fortsatte med at stige, selv om elpriserne faldt i 2023, hvilket viste, at den påståede skade ikke var forårsaget af importen fra Kina.

(115)

Kommissionen anså argumenterne for at vedrøre årsagssammenhæng snarere end de mikroøkonomiske indikatorer som sådan og behandler argumenterne i afsnit 5 nedenfor.

(116)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evnen til at rejse kapital, blev konklusionerne i betragtning 226-231 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

4.6.   Konklusion vedrørende skade

(117)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende skade, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 232-237 i forordningen om midlertidig told.

5.   ÅRSAGSSAMMENHÆNG

5.1.   Dumpingimportens virkninger

(118)

I betragtning 270 i forordningen om midlertidig told konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenens væsentlige skade skyldtes dumpingimporten af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land.

(119)

De eksporterende producenter, der var repræsenteret af CCCMC, hævdede, at faldet i EU-erhvervsgrenens produktion på 37 % ikke er kausalt forbundet med stigningen i importen fra Kina. De eksporterende producenter, der var repræsenteret af CCCMC, hævdede, at EU-erhvervsgrenens produktionsmængde faldt fra 187 988 ton i 2022 til 139 354 ton i 2023 i en periode, hvor importen fra Kina faldt fra 175 343 ton i 2022 til 151 650 ton i 2023.

(120)

Kommissionen bemærkede, at argumentet ikke tager højde for variationen i EU-markedets størrelse mellem 2022 og 2023. Som forklaret i betragtning 189-190 i den midlertidige forordning faldt EU-forbruget fra 367 672 ton i 2022 til 294 891 ton i 2023. Når denne reduktion i markedsstørrelsen tages i betragtning, bemærkede Kommissionen, at Kinas markedsandel, trods et fald i importmængderne fra Kina mellem 2022 og 2023, alligevel steg fra 48 % til 51 %, mens EU-erhvervsgrenens andel faldt fra 38 % til 35 %. Kommissionen afviste derfor påstanden i sin helhed.

(121)

Desuden hævdede Abranova, at udsvingene i de kinesiske importmængder i den betragtede periode ikke havde en årsagssammenhæng med dumpingimporten, men snarere skyldtes ekstraordinære eksterne faktorer. Abranova hævdede navnlig, at importen faldt under covid-19-pandemien, hvor omkostningerne til containertransport steg til fire til fem gange over det normale niveau. Omvendt steg importen markant efter krigen i Ukraine på grund af EU's forbud mod import af smeltet aluminiumoxid fra Rusland, lavere fragtrater og EU-erhvervsgrenens utilstrækkelige produktionskapacitet. Abranova hævdede derfor, at variationerne i importmængderne mellem 2020 og 2024 skyldtes en hidtil uset ekstern udvikling, og at en korrekt sammenligning med niveauet før covid-19 ville vise, at de observerede importtendenser ikke kan tilskrives virkningerne af dumpingimporten.

(122)

Kommissionen anerkendte, at eksterne faktorer såsom covid-19-pandemien og krigen i Ukraine påvirkede de samlede handelsstrømme. Denne udvikling rejser imidlertid ikke tvivl om eksistensen af en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Undersøgelsen fastslog, at uanset bredere markedsforstyrrelser blev importen fra Kina indført i Unionen i betydelige mængder, og den vandt markedsandele og blev konsekvent prissat under EU-erhvervsgrenens salgspriser og produktionsomkostninger. Kommissionen bekræftede, at disse elementer klart viste, at dumpingimporten havde en årsagssammenhæng med den skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, da EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at øge sine salgspriser i takt med stigningen i produktionsomkostningerne, hvilket førte til pristryk og en forværring af rentabiliteten.

(123)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende dumpingimportens virkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 239-242 i forordningen om midlertidig told.

5.2.   Virkningerne af andre faktorer

5.2.1.   Import fra tredjelande

(124)

De eksporterende producenter, der var repræsenteret af CCCMC, hævdede, at importen fra tredjelande svækker årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. CCCMC hævdede, at importen fra tredjelande opretholdt en betydelig markedsandel på omkring 15 % i den betragtede periode og konsekvent blev prissat væsentligt under EU-erhvervsgrenens salgspriser.

(125)

Kommissionen bemærkede, at andre tredjelande havde en begrænset tilstedeværelse på EU-markedet sammenlignet med Kina i den betragtede periode. Som forklaret i betragtning 244 i forordningen om midlertidig told faldt den samlede markedsandel for import fra alle andre tredjelande end Kina fra 22 % i 2021 til 15 % i undersøgelsesperioden. De vigtigste eksporterende tredjelande, nemlig Ukraine, USA, Brasilien og Bahrain, tegnede sig hver især for mellem 2 % og 5 % af EU-markedet, og deres respektive markedsandele forblev stort set stabile i den betragtede periode.

(126)

Kommissionen bemærkede endvidere, at selv om Ukraine og Bahrain solgte til lavere priser end Kina i undersøgelsesperioden, betød deres begrænsede markedsandele, at deres samlede virkning på EU-markedet var minimal. Importen fra andre tredjelande blev generelt prissat højere end importen fra Kina. Kommissionen konkluderede, at virkningen af importen fra tredjelande ikke svækker årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, som EU-producenterne har lidt, og bekræftede konklusionerne i betragtning 243-246 i den midlertidige forordning.

5.2.2.   EU-erhvervsgrenens eksportresultater

(127)

De eksporterende producenter, der var repræsenteret af CCCMC, PRE, DFFI og Reckel, gjorde gældende, at forværringen af EU-erhvervsgrenens eksportresultater svækker årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Det blev endvidere hævdet, at faldet i eksportresultaterne ikke kunne være forårsaget af kinesisk eksport til tredjelandsmarkeder, og at EU-erhvervsgrenens manglende evne til i det mindste at opretholde sit eksportvolumen ikke har en årsagssammenhæng med pristrykket fra kinesisk eksport.

(128)

Kommissionen bekræftede, at den ikke tilskrev forværringen af EU-erhvervsgrenens eksportresultater den kinesiske eksport til tredjelande. Kommissionen bemærkede, at eksporten kun udgjorde ca. 14 % af EU-erhvervsgrenens samlede salg i den betragtede periode. Kommissionen fandt derfor, at eksporten til tredjelande kun kunne have haft en marginal indvirkning på EU-erhvervsgrenens skadevoldende situation i undersøgelsesperioden, og derfor ikke kunne have brudt årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(129)

Kommissionen konkluderede, at virkningen af EU-erhvervsgrenens eksportresultater ikke svækker årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, som EU-producenterne har lidt, og bekræftede konklusionerne i betragtning 247-250 i den midlertidige forordning.

5.2.3.   EU-forbruget

(130)

De eksporterende producenter, der var repræsenteret af CCCMC, PRE, DFFI og Reckel, gjorde gældende, at faldet i efterspørgslen og faldet i forbruget i Unionen bryder eller i væsentlig grad svækker årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. PRE og DFFI hævdede, at det betydelige fald i efterspørgslen efter smeltet aluminiumoxid på EU-markedet primært skyldtes ugunstige makroøkonomiske forhold siden 2021. PRE og DFFI henviste især til de kombinerede virkninger af en kortvarig genopretning efter pandemien, høje energiomkostninger, lav vækst, inflation og geopolitiske spændinger, som i væsentlig grad reducerede efterspørgslen i aftagersektorer såsom stål-, bygge- og bilindustrien.

(131)

Kommissionen bemærkede, jf. betragtning 252 i den midlertidige forordning, at EU-forbruget faldt med 20 % i den betragtede periode, og at EU-salget faldt med 37 %, hvilket førte til et tab på 9 % af markedsandelen. Importen fra alle andre tredjelande faldt ligeledes betydeligt. Derimod øgede importen fra Kina sin markedsandel med 16 % i samme periode.

(132)

Kommissionen mindede om, at tilstedeværelsen af andre faktorer, der påvirker EU-erhvervsgrenen, ikke bryder årsagssammenhængen, når det konstateres, at dumpingimporten isoleret set har forvoldt væsentlig skade. I det foreliggende tilfælde kan faldet i forbruget, selv om det kan have haft en vis indvirkning, kun have spillet en begrænset rolle og kan ikke forklare omfanget af den konstaterede forværring.

(133)

Kommissionen konkluderede, at faldet i forbruget i Unionen ikke svækker årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, som EU-producenterne har lidt, og bekræftede konklusionerne i betragtning 252-253 i den midlertidige forordning.

5.2.4.   Øgede produktionsomkostninger

(134)

Reckel, Abranova, PRE, DFFI og de eksporterende producenter, der var repræsenteret af CCCMC, hævdede, at stigningen i EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger, navnlig på grund af højere elpriser, inflation og stigende omkostninger til importerede råmaterialer, bryder eller i det mindste væsentligt svækker årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(135)

Kommissionen havde allerede undersøgt denne påstand i forordningen om midlertidig told og konkluderet, at prisstigningerne på energi og råmaterialer ikke forklarer den konstaterede forværring. Undersøgelsen viste navnlig, at EU-erhvervsgrenen i 2022, hvor energipriserne var på deres højeste, fortsat var rentabel. Dette var muligt, fordi en del af de øgede energiomkostninger kunne væltes over på brugerne. Det, der gjorde det muligt for EU-erhvervsgrenen at overvælte stigningen i energiomkostningerne i 2022, var den ekstraordinære prisstigning på importen fra Kina (med 44 % fra 2021, jf. tabel 4 i forordningen om midlertidig told), som i væsentlig grad afbødede den understøttende virkning af denne import. I 2023 faldt priserne på importen fra Kina imidlertid kraftigt til tæt på 2021-niveauet, hvilket øgede det undertrykkende pres på EU-erhvervsgrenens priser betydeligt. Under disse omstændigheder var EU-erhvervsgrenen ikke længere i stand til at overvælte energiomkostningerne, selv om disse omkostninger faldt i forhold til 2022. Kommissionen bemærkede, at EU-erhvervsgrenen i 2023 og i undersøgelsesperioden, hvor energipriserne var faldet, ikke længere var i stand til at justere sine priser i overensstemmelse hermed på grund af pristrykket fra lavprisimporten fra Kina, hvilket resulterede i et sammenbrud i rentabiliteten. Der blev heller ikke konstateret nogen systematisk ulempe med hensyn til råvarepriserne.

(136)

Da der ikke blev fremlagt nye beviser i den endelige fase, der kunne berettige en anden konklusion, bekræfter Kommissionen sin vurdering, som anført i betragtning 254-259 i den midlertidige forordning, om at øgede produktionsomkostninger ikke kan bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

5.2.5.   Andre faktorers kumulerede indvirkning

(137)

PRE og DFFI hævdede, at alle faktorer, der bidrager til skaden, bør vurderes samlet, herunder faldet i EU-forbruget, dårlige EU-eksportresultater, stigende energi- og råvareomkostninger samt import fra Kina og andre tredjelande. De hævdede, at disse faktorer, både hver for sig og tilsammen, svækker årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen angiveligt har lidt.

(138)

Som forklaret i betragtning 132 ovenfor mindede Kommissionen om, at tilstedeværelsen af andre faktorer, der påvirker EU-erhvervsgrenen, ikke bryder årsagssammenhængen, når dumpingimporten isoleret set anses for at have forvoldt væsentlig skade. Undersøgelsen fastslog, at uanset andre faktorer, betragtet individuelt eller samlet, kom importen fra Kina ind i Unionen i betydelige mængder, og den vandt markedsandele og blev konsekvent prissat under EU-erhvervsgrenens salgspriser og produktionsomkostninger. Kommissionen bekræftede endvidere, at EU-erhvervsgrenen, på trods af stigende produktionsomkostninger, ikke var i stand til at justere sine priser tilsvarende, hvilket førte til pristryk og en forværring af rentabiliteten. Dette viser, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, var forårsaget af dumpingimporten.

5.3.   Konklusion vedrørende årsagssammenhæng

(139)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende årsagssammenhængen, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 267-270 i forordningen om midlertidig told.

6.   FORANSTALTNINGERNES OMFANG

6.1.   Skadesmargen

(140)

Som forklaret i betragtning 88-90 bekræftede Kommissionen, at skadesanalysen er repræsentativ og afspejler den faktiske konkurrence på markedet. Da der ikke er fremsat yderligere bemærkninger, bekræftes betragtning 280 i forordningen om midlertidig told. Den endelige skadestærskel for de samarbejdsvillige eksporterende producenter og alle andre virksomheder er derfor som følger:

Land

Virksomhed

Endelig skadesmargen (%)

Kina

Chongqing Saite Corundum Co., Ltd.

233,9

Kina

Luoyang Runbao Abrasives Co., Ltd.

116,9

Kina

Andre samarbejdsvillige virksomheder

178,4

Kina

Al anden import med oprindelse i Kina

259

6.2.   Konklusion vedrørende foranstaltningernes omfang

(141)

På baggrund af ovenstående vurdering bør den endelige antidumpingtold fastsættes som følger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2:

Land

Virksomhed

Endelig antidumpingtold (%)

Kina

Chongqing Saite Corundum Co., Ltd.

99,8

Kina

Luoyang Runbao Abrasives Co., Ltd.

88,7

Kina

Andre samarbejdsvillige virksomheder

94,5

Kina

Al anden import med oprindelse i Kina

110,6

7.   UNIONENS INTERESSER

7.1.   EU-erhvervsgrenens interesser

(142)

Som forklaret i betragtning 285-288 i forordningen om midlertidig told består EU-erhvervsgrenen af ni producenter, der er placeret i forskellige medlemsstater og beskæftiger ca. 962 medarbejdere. Et flertal af disse producenter støttede klagen uden at modsætte sig indledningen af undersøgelsen.

(143)

EU-erhvervsgrenen opererer i øjeblikket under økonomisk uholdbare vilkår, hvilket fører til et uholdbart rentabilitetsniveau. Dumpingmargenerne, som fastslået i afsnit 3.5, er usædvanligt høje. Denne dumpingimport har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. afsnit 4.6, og truer dens levedygtighed og evne til at operere under normale markedsvilkår.

(144)

Det er sandsynligt, at fraværet af foranstaltninger vil få en betydelig negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenen i form af yderligere pristryk og en yderligere nedgang i salget, hvilket vil føre til flere tab og sandsynligvis lukning af produktionsanlæg, afskedigelser og i sidste ende lukning af hele virksomheder.

(145)

Sådanne udfald kan forstyrre kontinuiteten i den europæiske produktion af smeltet aluminiumoxid og udgøre langsigtede risici for Unionens industrielle modstandsdygtighed og strategiske autonomi. Smeltet aluminiumoxid er et væsentligt input i produktionen af en lang række varer i efterfølgende produktionsled, herunder ildfaste materialer, slibemidler og avanceret keramik, som igen er uundværlige for kritiske sektorer såsom produktion af stål, andre metaller, glas og relaterede materialer. Det betragtes som et følsomt produkt på grund af dets strategiske betydning, herunder til militære anvendelser og dobbelt anvendelse (9). På grund af dets unikke egenskaber, herunder dets ekstraordinære hårdhed og termiske stabilitet, kan kun få materialer erstatte smeltet aluminiumoxid. Dette produkts strategiske betydning og følsomhed understreger nødvendigheden af at opretholde en stabil og sikker forsyningskæde i Unionen. Forstyrrelser kan direkte påvirke Unionens økonomiske sikkerhed ved at påvirke kritisk industri-, energi- og forsvarsinfrastruktur, der er afhængig af komponenter baseret på smeltet aluminiumoxid, og ved at true forsyningskædernes modstandsdygtighed over for eksterne chok, tvang eller andre risici.

(146)

Kommissionen konkluderede derfor, at det er i Unionens interesse at indføre foranstaltninger, der sætter EU-erhvervsgrenen i stand til at genvinde en del af sine tabte markedsandele og genskabe fair konkurrence.

7.2.   Ikke forretningsmæssigt forbundne importørers/forhandleres interesser

(147)

Importøren Traxys hævdede, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger ville føre til en betydelig reduktion af konkurrencen på EU-markedet. Traxys fremførte endvidere, at øgede omkostninger ikke kan væltes over på producenter af ildfaste materialer, og at indførelsen af foranstaltninger ville føre til lukning af anlæg for ildfaste materialer, tab af kvalificeret beskæftigelse og større afhængighed af import af færdige ildfaste produkter. Det blev også hævdet, at navnlig foranstaltninger vedrørende brun smeltet aluminiumoxid ville have alvorlige og uforholdsmæssige virkninger for den europæiske stålindustri.

(148)

Kommissionen bemærkede, at Traxys' argumenter vedrørte en generel vurdering af markedet, herunder indvirkningen på brugerne og stålindustrien, men ikke indeholdt yderligere oplysninger om ikke forretningsmæssigt forbundne importørers og forhandleres interesser ud over, hvad der allerede var fremlagt og behandlet i betragtning 290-294 i den midlertidige forordning. Kommissionen bemærkede, at argumenterne vedrørende øgede omkostninger for brugerne, herunder producenter af ildfaste materialer, behandles i afsnit 7.3 nedenfor. Desuden behandler Kommissionen argumenterne vedrørende markedskoncentration i afsnit 7.4 nedenfor.

(149)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende dette afsnit, blev konklusionerne i betragtning 289-294 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

7.3.   Brugernes, forbrugernes eller leverandørernes interesser

(150)

Efter den foreløbige forordning indsendte flere brugere oplysninger, der fremhævede de negative virkninger, som de allerede oplevede efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger, især den manglende mulighed for at vælte prisstigningen over på kunderne. Disse betænkeligheder var også blevet rejst og forklaret i den foreløbige fase, hvor brugerne hævdede, at indførelsen af antidumpingtold ville øge deres omkostninger betydeligt, hvilket ville være vanskeligt at vælte over på kunderne. Brugerne hævdede, at dette kunne true deres rentabilitet og konkurrenceevne. Nogle brugere advarede endvidere om, at omkostningsstigningerne i forbindelse med tolden kunne bringe deres operationelle bæredygtighed i fare og sætte visse produktionsaktiviteters fortsatte levedygtighed i Unionen på spil. De nævnte potentielle konsekvenser omfattede nedskæringer, flytning uden for Unionen og virksomhedslukninger.

(151)

Kommissionen bemærkede, at de oplysninger, der blev indsamlet under undersøgelsen, var bredt dokumenteret, jf. betragtning 295 i forordningen om midlertidig told. Omkring 50 brugere og brugersammenslutninger gav sig til kende og deltog aktivt i proceduren. Mange af disse brugere besvarede spørgeskemaet fuldstændigt, hvilket gjorde det muligt for Kommissionen at foretage en grundig og repræsentativ vurdering af situationen. Branchesammenslutningerne inden for slibemidler og ildfaste materialer var særligt aktive og indsendte omfattende og detaljerede oplysninger. Disse sammenslutninger repræsenterer et bredt spektrum af aktører, herunder et betydeligt antal små og mellemstore virksomheder samt større brugere. Dette sikrer, at dataene afspejler mangfoldigheden og omfanget af Unionens aftagerindustrier.

(152)

Ud fra et socioøkonomisk perspektiv anslås det på grundlag af oplysninger fra industrisammenslutninger, at industrien for ildfaste materialer beskæftiger omkring 20 000 personer i hele Unionen og genererer en årlig omsætning på omkring 4 mia. EUR. Hvad angår slibemiddelindustrien, tegner den sig for omkring 8 400 arbejdspladser alene i Tyskland og Italien og genererer en samlet årlig omsætning på cirka 2,3 mia. EUR i disse to medlemsstater. På grundlag af oplysninger fra brugersammenslutninger i begge sektorer tegner de ildfaste og slibende industrier i Unionen sig tilsammen for cirka 6,6 mia. EUR i årlig omsætning og 39 000 direkte arbejdspladser i Unionen, hvoraf mere end 22 600 ville være i betydelig og umiddelbar risiko.

(153)

Disse sektorer bidrager således betydeligt økonomisk og beskæftigelsesmæssigt i de lande, hvor de er hjemmehørende. Desuden spiller de ildfaste og slibende industrier en afgørende rolle i produktionen af stål, metaller og glas samt i fremstillingen af skære-, slibe-, polerings- og efterbehandlingsværktøjer, som er afgørende for fremstillingsprocesser i sektorer som bilindustrien, luft- og rumfartsindustrien samt bygge- og anlægssektoren.

(154)

Kommissionen bemærkede, at ifølge besvarelserne af brugerspørgeskemaet stammer ca. 50 % af den smeltede aluminiumoxid, der anvendes i slibemiddelsektoren, og ca. 65 % af den, der anvendes i den ildfaste sektor, fra Kina. Disse data afspejler aftagerindustriernes betydelige afhængighed af smeltet aluminiumoxid af kinesisk oprindelse. Selv om en betydelig del af udbuddet stammer fra alternative oprindelser, hvilket kan afbøde de samlede omkostningsvirkninger af tolden for nogle virksomheder, bemærkede Kommissionen også, at afhængigheden af lavpris-dumpingimport fra Kina fortsat er betydelig. For brugere, der er stærkt afhængige af kinesiske materialer, vil enhver prisstigning som følge af indførelsen af told påvirke produktionsomkostningerne.

(155)

Ved vurderingen af den potentielle indvirkning på produktionsomkostningerne anslog Kommissionen, jf. betragtning 300 i forordningen om midlertidig told, at indførelsen af told kunne føre til omkostningsstigninger for brugerindustrierne på mellem 10 % og 30 %, afhængigt af den specifikke virksomhed og sektor, forudsat at 100 % af den smeltede aluminiumoxid blev indkøbt fra Kina. Mere specifikt kan industrien for ildfaste materialer stå over for omkostningsstigninger på 10 % til 30 %, mens slibemiddelindustrien kan opleve stigninger i intervallet 10 % til 23 %. Kommissionen konkluderede derfor, at brugerne udviser en høj grad af eksponering i deres produktionsomkostninger over for udsving i prisen på smeltet aluminiumoxid.

(156)

Kommissionen anerkendte derfor brugerindustriernes økonomiske sårbarhed. Brugerindustrierne er stærkt fragmenterede og omfatter en bred vifte af operatører med varierende kapacitet til at absorbere omkostningsstigninger. For nogle brugeres vedkommende kan omkostningsstigningerne som følge af antidumpingtold bringe deres operationelle bæredygtighed i fare. Dette kan føre til nedskæringer, flytning af aktiviteter uden for EU eller virksomhedslukninger.

(157)

I betragtning af sammensætningen af brugerindustrierne, som omfatter både store globale virksomheder og talrige små og mellemstore virksomheder, kan mindre eller mere omkostningsfølsomme aktører blive særligt hårdt ramt. Kommissionen anerkendte, at mindre virksomheder muligvis ikke er i stand til at absorbere de ekstra omkostninger og kan blive tvunget til at lukke. Større virksomheder vil derimod være mere tilbøjelige til at flytte deres produktion til eksisterende faciliteter uden for Unionen.

(158)

På grundlag af ovenstående anerkendte Kommissionen, at der er en høj risiko for, at aftagersektorerne afindustrialiseres. Mange virksomheder i sektorerne for ildfaste materialer og slibemidler opererer allerede med tab, og deres finansielle sårbarhed udgør en direkte trussel mod bæredygtigheden af industriel aktivitet på områder, der er af strategisk interesse for Unionen.

7.4.   Andre faktorer Tilgængeligheden af forsyninger og markedskoncentrationen

(159)

Nogle parter inden for industrien for ildfaste materialer hævdede, at en erstatning af importen fra Kina ville bringe forsyningssikkerheden for EU's industri for ildfaste materialer i fare, i betragtning af EU-erhvervsgrenens begrænsede produktionskapacitet for de varetyper, der er mest relevante for denne sektor, især ildfast aluminiumoxid og brun smeltet aluminiumoxid. Det blev hævdet, at EU-erhvervsgrenen traditionelt har været orienteret mod produktion af smeltet aluminiumoxid af slibekvalitet, som udgør en større andel af den samlede efterspørgsel, handles til højere priser og nyder godt af stordriftsfordele, der muliggør en mere effektiv omkostningsrationalisering. Desuden blev det hævdet, at importen fra tredjelande ikke kunne udgøre en levedygtig alternativ forsyningskilde, da deres markedsandel fortsat er begrænset.

(160)

VDS hævdede endvidere, at det er utilstrækkeligt at vurdere produktionskapaciteten samlet set, da der ikke er tilstrækkelig kapacitet til at producere bestemte kvaliteter, behandlinger og kornstørrelser af smeltet aluminiumoxid. Desuden gjorde VDS gældende, at det selv i tredjelande ofte ikke er muligt at opnå produkter af samme kvalitet som dem med oprindelse i Kina.

(161)

Kommissionen fandt, at EU-erhvervsgrenen er i stand til at forsyne EU-markedet med de nødvendige mængder, herunder for forskellige typer, kvaliteter, behandlinger og kornstørrelser af den pågældende vare. Selv om EU-erhvervsgrenens produktionsmængder faldt betydeligt i den betragtede periode på grund af dumpingimporten fra Kina, bemærkede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen i væsentlig grad underudnyttede sin produktionskapacitet i denne periode, jf. betragtning 206-208 og 308 i den midlertidige forordning. Kommissionen bekræftede, at den disponible yderligere kapacitet omfatter produktion af smeltet aluminiumoxid af ildfast kvalitet og brun smeltet aluminiumoxid. Kommissionen bekræftede endvidere, at en betydelig del af den disponible yderligere kapacitet vedrører produktionen af brun smeltet aluminiumoxid, som enten er umiddelbart tilgængelig eller kan gøres driftsklar inden for meget kort tid.

(162)

Desuden gentog Kommissionen, at importen fra tredjelande fortsat udgør en pålidelig kilde til smeltet aluminiumoxid ud over EU-erhvervsgrenens produktion, jf. betragtning 304 og 305 i forordningen om midlertidig told. Selv om tredjelande havde en begrænset tilstedeværelse på EU-markedet sammenlignet med Kina i UP, bemærkede Kommissionen, at der efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger allerede er konstateret en moderat stigning i importen fra tredjelande på grundlag af de seneste tilgængelige data. Denne udvikling bekræfter, at tilpasningsprocessen forløber som forventet, og i betragtning af dens gradvise karakter kan der med rimelighed forventes yderligere stigninger i importen fra tredjelande, efterhånden som de erhvervsdrivende udvider eller etablerer deres tilstedeværelse på EU-markedet. Desuden fandt Kommissionen ikke dokumentation til støtte for påstanden om, at produkter fra tredjelande er af ringere kvalitet end produkter med oprindelse i Kina. De oplysninger, som Kommissionen råder over, viser, at producenter i tredjelande er i stand til at levere smeltet aluminiumoxid med sammenlignelige specifikationer og ydeevneegenskaber.

(163)

Desuden hævdede nogle parter, at den kinesiske eksport til Unionen af smeltet aluminiumoxid har været afgørende for at opretholde konkurrencen på Unionens marked, især i betragtning af de begrænsede alternative kilder. Parterne hævdede, at selv om Kommissionen ikke har til hensigt at udelukke kinesiske producenter, vil den foreslåede antidumpingtold reelt gøre dette ved at hæve deres priser over Unionens niveau, hvilket vil føre til markedskoncentration, reduceret konkurrence og potentiel skade for brugerne i de efterfølgende produktionsled.

(164)

Kommissionen mindede om, at formålet med antidumpingforanstaltninger er at genoprette rimelige handelsvilkår, der er fordrejet af dumpingimport, og ikke at udelukke kinesiske eksporterende producenter fra EU-markedet. Som anført i betragtning 311 i forordningen om midlertidig told bekræftede Kommissionen, at der ikke blev fremlagt underbyggede beviser for, at indførelsen af foranstaltninger ville medføre alvorlige negative virkninger for markedsstrukturen, herunder konkurrencebegrænsende adfærd fra EU-erhvervsgrenen, som ville påvirke operatørerne i efterfølgende produktionsled negativt.

7.5.   Konklusion vedrørende Unionens interesser

(165)

Undersøgelsen viste, at en bekræftelse af de midlertidige foranstaltninger, som de er udformet, ville skabe en høj risiko for afindustrialisering i aftagersektorerne. Mange virksomheder i sektorerne for ildfaste materialer og slibemidler opererer allerede med tab, og deres finansielle sårbarhed udgør en direkte trussel mod bæredygtigheden af industriel aktivitet på områder, der er af strategisk interesse for Unionen.

(166)

Samtidig vil det have negative og uoprettelige konsekvenser for EU-erhvervsgrenen, hvis der ikke indføres foranstaltninger, da et fortsat pristryk og faldende salg vil fremskynde de økonomiske tab og føre til lukning af produktionsanlæg. Dette kan bringe kontinuiteten i den europæiske produktion af smeltet aluminiumoxid, som er et vigtigt materiale for strategiske sektorer såsom stål og forsvar samt til andre følsomme anvendelser, i fare. Dette vil underminere Unionens industrielle modstandsdygtighed og strategiske autonomi.

(167)

Af denne grund og for at undgå, at EU-erhvervsgrenen eller aftagerindustrien forsvinder, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at tilpasse foranstaltningernes form som nævnt i afsnit 8.

8.   ENDELIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

8.1.   Endelige foranstaltninger

(168)

Kommissionen fortsatte efter offentliggørelsen af de midlertidige foranstaltninger med at indsamle oplysninger og gennemførte en omfattende høringsproces. Denne proces var præget af en høj grad af interaktion med interesserede parter, herunder høringer, skriftlige indlæg, præsentationer og detaljerede udvekslinger af oplysninger med både producenter og brugere i Unionen.

(169)

Saint-Gobain indgav et forslag om at udvide antidumpingtolden til også at omfatte den pågældende vare, når den er integreret i varer i efterfølgende produktionsled. Saint-Gobain gjorde gældende, at dette forslag ville skabe lige vilkår og sikre fair konkurrence på markederne i efterfølgende produktionsled, da det ville forhindre producenter fra tredjelande, der anvender kinesisk smeltet aluminiumoxid til urimelige priser, i at opnå en konkurrencefordel i forhold til producenter i Unionen, der opererer på disse markeder.

(170)

Kommissionen fandt, at en sådan tilgang ville være umulig inden for rammerne af den nuværende undersøgelse. Kommissionen bemærkede, at antidumpingundersøgelsen vedrørende importen af smeltet aluminiumoxid blev indledt med et begrænset anvendelsesområde, der kun omfattede den pågældende vare. Konklusionerne vedrørende dumping og skade kan derfor ikke lovligt anvendes på varer i efterfølgende produktionsled uden en særskilt undersøgelse. Kommissionen fandt endvidere, at gennemførelsen af et sådant forslag ville medføre betydelige praktiske vanskeligheder, da det ville være yderst komplekst at kontrollere indholdet af smeltet aluminiumoxid i færdigvarer i efterfølgende produktionsled. Forslaget blev derfor afvist.

8.2.   Foranstaltningernes form og størrelse

(171)

I betragtning af de involverede interesser, der er beskrevet i afsnit 7 ovenfor, finder Kommissionen, at et toldfrit kontingent er den bedste form for foranstaltning til at afbalancere de forskellige interesser, der er på spil, nemlig at beskytte EU-producenternes situation, samtidig med at man på brugersiden undgår omkostningschok, afbøder omkostningsvirkninger, sikrer tilstrækkelig tid til tilpasning og mindsker afhængigheden af Kina.

(172)

I lyset af behovet for at beskytte EU-producenter, der lider skade som følge af dumpingimport, samtidig med at omkostningerne for brugerne afbødes og afhængigheden af Kina mindskes, bør den endelige antidumpingforanstaltning have form af et toldfrit kontingent. Import af den pågældende vare inden for rammerne af dette kontingent fritages for antidumpingtolden. Import, der overstiger kontingentmængden, vil dog være omfattet af den fulde antidumpingtold, som fastsat i denne forordning.

(173)

Kommissionen fastsatte derefter det passende niveau for et sådant kontingent. Udgangspunktet var at vurdere, hvad EU-producenterne har brug for for at forblive levedygtige. Dette indebar at identificere den salgsmængde, der var nødvendig for at opretholde en stabil markedsposition, baseret på historiske data fra perioder, hvor erhvervsgrenen var både konkurrencedygtig og rentabel.

(174)

Det næste skridt var at overveje, hvordan importen fra tredjelande kunne udvikle sig. Endelig blev der taget hensyn til Unionens markedsstørrelse. På grundlag af Unionens forsyning og den forventede import fra tredjelande blev den resterende mængde fastsat som det niveau, der skulle dækkes af det toldfrie kontingent.

(175)

Efter denne vurdering fastsatte Kommissionen et toldfrit kontingent med en indledende mængde på 60 000 ton for 2026. Dette kontingent er udformet til gradvist at blive reduceret med 7 500 ton om året over en femårsperiode, så det når ned på 30 000 ton i 2030, ved periodens udløb.

(176)

Det toldfrie kontingent fungerer efter »først til mølle«-princippet. For at sikre bred og lige adgang blev kontingentet opdelt 1) efter produkt med særskilte tildelinger for brun smeltet aluminiumoxid og hvid smeltet aluminiumoxid, 2) efter granularitet for at sikre en afbalanceret fordeling på tværs af forskellige anvendelser samt 3) efter tid, med kvartalsvise fordelinger for at opretholde tilgængeligheden hele året. Denne struktur sikrer, at foranstaltningen understøtter proportional adgang på tværs af sektorer og imødekommer branchespecifikke behov.

(177)

Med hensyn til, hvordan mængden pr. toldfrit kontingent forventedes at påvirke de interesserede parter, bemærkede Kommissionen følgende:

(178)

For EU-erhvervsgrenen var den toldfrie mængde baseret på et referencepunkt, hvor erhvervsgrenen allerede opnåede rimelige fortjenstmargener. Den var udformet med henblik på at opretholde dette rentabilitetsniveau og samtidig øge salget, markedsandelen og produktionen. Ved at reducere mængden af urimeligt prissat import fra Kina forventedes EU-erhvervsgrenen at operere i et mere stabilt miljø, hvilket muliggør bedre prisstyring og vedvarende rentabilitet.

(179)

Nærmere bestemt forventedes EU-erhvervsgrenens salg at stige med 84 % i 2026 og nå en stigning på 95 % i 2031, hvilket næsten fordobler det salg, der blev registreret i UP. Kapacitetsudnyttelsen forventedes at stige fra 43 % i undersøgelsesperioden til 67 % i 2026 og toppe med 71 % i 2031, hvilket svarer til en forbedring på 65 %. Markedsandelen forventedes at stige fra 32 % i undersøgelsesperioden til 59 % i 2026 og nå op på 63 % i 2031, hvilket er en stigning på 96 % og næsten en fordobling af det niveau, der blev konstateret i UP. Hvad angår priserne, var det på grund af begrænsede data usikkert at komme med præcise prognoser. Flere faktorer såsom forbrugstendenser, internationale prissammenligninger, det kinesiske produktsortiment og ændringer i produktionsomkostningerne kan påvirke de fremtidige prisniveauer.

(180)

I betragtning af disse forventede forbedringer i salg, kapacitetsudnyttelse og markedsandel blev det toldfrie kontingent udformet for at sikre EU-erhvervsgrenens fortsatte levedygtighed. Ved at skabe forudsigelige rammer for importen giver foranstaltningen producenterne mulighed for at drage fordel af den forventede vækst, tilpasse deres produktions- og investeringsplaner og bevare deres position på markedet.

(181)

For brugerindustrierne var det udfordrende at vurdere den præcise virkning af den foreslåede foranstaltning, i betragtning af de mange forskellige virksomheder, der er involveret. Tilgangen med toldfrie kontingenter giver imidlertid en overgangsperiode til at afbøde de indledende omkostningsvirkninger, hvilket giver brugerne tid til at tilpasse sig ved at identificere alternative leverandører, sikre de nødvendige produktcertificeringer og opfylde kundernes krav. Desuden tilbyder foranstaltningen fortsat en betydelig toldfri mængde og indfører en forudsigelig og gennemsigtig ramme, der er udformet til at støtte strategisk planlægning og lette en mindre forstyrrende omstilling.

(182)

Specifikt vil foranstaltningen, med UP som reference, gøre det muligt for 37 % af den kinesiske import at komme ind i Unionen toldfrit i det første år, 2026. Det toldfrie kontingent var udformet med henblik på gradvist at blive reduceret og nå ned på 19 % i 2030. Adgangen til disse toldfrie mængder var tænkt som en måde at sikre en umiddelbar og væsentlig reduktion af virksomhedernes omkostningspåvirkning, afhængigt af deres varesortiment og forsyningskilder, sammenlignet med den normale pålæggelse af told.

(183)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger og den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede en række parter de mængder, der var fastsat i det toldfrie kontingent. På den ene side hævdede de parter, der repræsenterede EU-erhvervsgrenen, at de opererede under økonomisk uholdbare vilkår, og at deres levedygtighed var direkte truet af pristryk. Efter deres opfattelse var foranstaltninger derfor afgørende for at genoprette fair konkurrence og genvinde tabte markedsandele. De fastholdt endvidere, at EU-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse bør øges ved fastsættelsen af den toldfrie kontingentmængde, og at der derfor enten ikke bør tillades toldfrie kontingenter, eller at sådanne kontingenter bør reduceres væsentligt. De hævdede desuden, at en varighed på tre år i stedet for fem år for det toldfrie kontingent ville være mere hensigtsmæssig, da det giver brugerne tilstrækkelig tid til at mindske afhængigheden og diversificere deres leverandører.

(184)

På den anden side hævdede brugerindustrierne, at kontingenterne på det nuværende niveau var utilstrækkelige til at imødekomme bekymringerne hos operatørerne i efterfølgende produktionsled, og opfordrede til yderligere nedsættelser af tolden sammen med betydelige stigninger i kontingentmængderne. De anfægtede Kommissionens metode til vurdering af kapacitetsudnyttelsen og hævdede, at kontingentnedsættelserne var for voldsomme. De fremførte desuden, at der er behov for en højere indledende toldfri kontingentmængde for at give brugerindustrierne tilstrækkelig mulighed for at tilpasse deres aktiviteter og diversificere deres forsyningskilder, og at den gradvise reduktion af det toldfrie kontingent bør fjernes i de første tre år.

(185)

Kommissionen bekræftede, at dens metode var forsvarlig, baseret på historiske data og faktuelle beviser indsamlet under undersøgelsen, herunder oplysninger om omkostninger, kapacitetsudnyttelse, salgsmængder, afhængighed af import fra Kina og det samlede importniveau. Kommissionen bemærkede ligeledes, at dens metode tager hensyn til, hvad EU-producenterne har brug for for at forblive levedygtige. Dette indebar at identificere den salgsmængde, der var nødvendig for at opretholde en stabil tilstedeværelse på markedet. Samtidig tog Kommissionen også hensyn til brugernes interesser i udformningen af det toldfrie kontingent, og foranstaltningen giver fortsat en betydelig toldfri mængde og letter en mindre forstyrrende overgang. Foranstaltningen giver navnlig mulighed for, at mere end 37 % af den kinesiske import, der blev registreret i undersøgelsesperioden, kan indføres toldfrit i Unionen i det første år (2026). Kontingentet reduceres derefter gradvist og når ned på 19 % senest i 2030. Denne udformning afbøder i væsentlig grad indvirkningen på brugernes omkostninger, giver en overgangsperiode til at afbøde de indledende virkninger og giver tid til at tilpasse sig ved at identificere alternative leverandører og sikre de nødvendige produktcertificeringer. Påstandene blev derfor afvist.

(186)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede en række parter Kommissionens afhængighed af import fra tredjelande. En række brugere hævdede, at disse lande ikke realistisk set kunne udfylde forsyningsgabet, og at Kommissionens antagelser var alt for optimistiske. På dette grundlag hævdede de, at de toldfrie kontingentmængder burde forhøjes. De påpegede navnlig, at Brasilien havde trukket sig fra EU-markedet på grund af USA's toldsatser, at Ukraines produktion blev forstyrret af den igangværende krig samt at Indien selv var afhængig af import fra Kina. Derimod hævdede EU-erhvervsgrenen, at der var stærke grunde til at forvente, at importen fra tredjelande ville komme hurtigere ind på EU-markedet, når der var indført antidumpingtold. De fremførte derfor, at de toldfrie kontingentmængder burde reduceres betydeligt. De henviste navnlig til Ukraine, som har øget sin produktionskapacitet og offentligt tilbudt at udvide eksporten til Unionen.

(187)

Kommissionen bemærkede, at dens skøn over stigningen i importen fra tredjelande var baseret på historiske importdata. På den ene side tog denne metode hensyn til, at enhver stigning ikke ville ske pludseligt, men snarere gradvist for at nå det maksimale importniveau, der blev konstateret i 2021. På den anden side tog Kommissionen også hensyn til de faktiske importstrømme fra tredjelande efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger. Disse data viste, at importen var stigende i modsætning til brugernes påstande, men også at den ikke steg kraftigt som påstået af EU-erhvervsgrenen. I betragtning af de modstridende og modsatrettede argumenter fra de forskellige parter bemærkede Kommissionen, at dens metode var baseret både på etablerede historiske importdata og på de konstaterede importaktiviteter fra tredjelande i månederne efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger. Kommissionen anså derfor sin tilgang for at være sund, robust og baseret på faktuelle beviser. Påstandene blev derfor afvist.

8.3.   Forvaltning af kontingenterne

(188)

Som forklaret i ovenstående afsnit bør det toldfrie kontingent forvaltes efter »først til mølle«-princippet.

(189)

For at sikre bred og lige adgang opdeles kontingentet som følger: efter produkt med særskilte tildelinger for brun smeltet aluminiumoxid og hvid smeltet aluminiumoxid samt efter detaljeringsgrad for at sikre en afbalanceret adgang for de vigtigste brugersektorer. Desuden bør kontingentet fordeles kvartalsvis for at sikre tilgængelighed hele året.

(190)

Denne struktur har til formål at sikre, at det toldfrie kontingent fordeles retfærdigt og imødekommer de forskellige industriers specifikke behov.

8.3.1.   Kontingenter for varetyper

(191)

For at adskille varetyperne fokuserede Kommissionen på de vigtigste særskilte kategorier: brun smeltet aluminiumoxid og hvid smeltet aluminiumoxid under hensyntagen til gennemførligheden af den eksisterende nomenklatur og differentiering af Taric-koder.

(192)

Kommissionen vurderede på grundlag af historiske importdata, oplysninger indsamlet gennem spørgeskemaer samt indlæg fra interesserede parter forbrugsniveauerne for brun smeltet aluminiumoxid og hvid smeltet aluminiumoxid i Unionen, EU-erhvervsgrenens salg og produktion, dens produktionskapacitet og graden af brugerafhængighed af import fra Kina. Vurderingen omfattede også muligheden for at indkøbe fra alternative leverandører, uanset om de er baseret i Unionen eller i tredjelande, til omkostningsniveauer, der ikke ville forårsage forstyrrende prischok for brugerne.

(193)

På grundlag af ovenstående tildelte Kommissionen 70 % af det toldfrie kontingent til brun smeltet aluminiumoxid og 30 % til hvid smeltet aluminiumoxid. I betragtning af sol-gels prisspecificitet ville en inkludering heraf i den mængde, der er tildelt hvid smeltet aluminiumoxid, føre til uhensigtsmæssig anvendelse af kontingentet. Der fastsættes et særskilt kontingent for sol-gel-korund.

8.3.2.   Brugernes krav til granularitet

(194)

For at sikre en afbalanceret fordeling af mængderne mellem de vigtigste brugerindustrier, nemlig slibemidler og ildfaste materialer, tildelte Kommissionen kontingentet på en måde, der skulle give begge sektorer mulighed for at få adgang til passende andele af det toldfrie kontingent.

(195)

Med henblik herpå vurderede Kommissionen, på grundlag af de oplysninger, der blev indsamlet under undersøgelsen, herunder historiske importdata og markedsforbrugsandele for begge sektorer, de enkelte industriers relative behov og forsyningsafhængighed.

(196)

På grundlag af ovenstående tildelte Kommissionen 60 % af kontingentet til slibesektoren og 40 % til sektoren for ildfaste materialer.

(197)

Specifikke Taric-koder oprettes på baggrund af varens detaljeringsgrad og tekniske beskrivelse. Selv om der er overlap, skelner disse koder effektivt mellem anvendelser i slibesektoren og sektoren for ildfaste materialer, mens klassificeringen fortsat er baseret på varens fysiske egenskaber.

8.3.3.   Fordeling af det toldfrie kontingent over tid

(198)

Toldfritagelsen opdeles kvartalsvis for at sikre, at importen fordeles jævnt over året, og for at forhindre, at betydelige mængder varer oplagres i begyndelsen af perioden for at undgå eventuel told. Kvartalsvise uudnyttede toldkontingenter ville også automatisk blive overført til den næste periode.

8.3.4.   Varighed og udvikling af det toldfrie kontingent

(199)

Mængden pr. toldfrit kontingent skal gradvist nedsættes. Reduktionen finder sted årligt efter denne forordnings ikrafttræden, begyndende med 60 000 ton og faldende med 7 500 ton om året, indtil der nås 30 000 ton.

(200)

Denne årlige reduktion af kontingentmængden forventedes gradvist at begrænse den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og gøre det muligt for EU-producenterne at komme sig og genvinde deres levedygtighed over tid.

(201)

For brugerne er denne tilgang udformet med henblik på at understøtte omkostningsstyring ved at undgå pludselige prisstigninger på kritiske input. Formålet er at give tid til at reducere afhængigheden af Kina, diversificere leverandører og opfylde certificerings- og kundestandardkrav. Den foreslåede tidsplan sikrede forudsigelighed og gjorde det muligt for brugerne at planlægge og tilpasse deres drift i overensstemmelse hermed.

8.3.5.   Bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger

(202)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde en række interesserede parter gældende, at ordningen med toldfrie toldkontingenter, navnlig dens anvendelse efter »først til mølle«-princippet, var uhensigtsmæssig. De hævdede, at en sådan ordning i uforholdsmæssig grad gavner store købere, stiller små og mellemstore virksomheder ringere og tilskynder til spekulativ adfærd og oplagring. Ifølge disse parter vil SMV'er blive skadet, da de i modsætning til store erhvervsdrivende ikke kan oplagre eller toldbehandle hurtigt, hvilket gør dem afhængige af mellemmænd. For at sikre retfærdig adgang opfordrede de til beskyttende tildelingsmetoder såsom daglige importgrænser og SMV-specifikke kontingenter.

(203)

Kommissionen bemærkede, at ordningen med toldfrie kontingenter er udformet med henblik på at sikre bred og lige adgang. Der skelnes efter vare, idet der differentieres mellem brun og hvid smeltet aluminiumoxid, efter tid gennem kvartalsvis fordeling og efter granularitet, hvorved der reelt set skabes forskelle efter brugertype. Denne opsplitning af kontingentet har til formål at forhindre koncentration og give en bred vifte af erhvervsdrivende mulighed for at drage fordel. Med hensyn til forslaget om daglige importgrænser pr. virksomhed bemærkede Kommissionen, at en sådan mekanisme ville være vanskelig at gennemføre og ville skabe uforholdsmæssigt store administrative byrder på nationalt toldniveau. Desuden bemærkede Kommissionen, at SMV'er kunne drage fordel af systemet på egen hånd og gennem etablerede importører, der, som bekræftet under undersøgelsen, fungerer som transmissionskanal mellem kinesiske eksportører og SMV'er. Da SMV'er i mange tilfælde ikke importerer direkte, er de etablerede importørers rolle afgørende for at sikre deres adgang til materialet. Indførelse af daglige grænser pr. virksomhed risikerer at blokere denne kanal og i praksis underminere den adgang, som SMV'er har brug for. Påstanden blev derfor afvist.

(204)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde en række interesserede parter gældende, at Kommissionens sondring mellem slibekvaliteter og ildfaste kvaliteter var kunstig og teknisk uholdbar. De hævdede, at de to kategorier er indbyrdes fysisk og kemisk udskiftelige, og at toldmyndighederne ikke har midlerne til at håndhæve en sådan differentiering. Disse parter fremførte endvidere, at en del af kontingentet uden strengere kontrol kunne blive forbrugt af andre industrier end de tilsigtede brugere. For at imødegå disse bekymringer opfordrede de til indførelse af slutbrugercertificering.

(205)

Kommissionen bemærkede, at selv om den undersøgte vare er den samme, er der fastsat specifikke Taric-koder på grundlag af granularitet og den tekniske beskrivelse af varen. Selv om der er en vis overlapning, skelnes der med disse koder i vid udstrækning mellem forbrug til anvendelser i sektoren for slibemidler og forbrug til anvendelser i sektoren for ildfaste materialer. Tariferingen er derfor solidt funderet i varens fysiske egenskaber, hvilket sikrer, at differentieringen både er teknisk forsvarlig og kan håndhæves. Kommissionen bemærkede endvidere, at indførelsen af en undtagelse for særligt anvendelsesformål ville være vanskelig at gennemføre og ville skabe uforholdsmæssigt store administrative byrder i betragtning af det store antal potentielle brugere. Desuden risikerer en sådan undtagelse at forstyrre den rolle, som spilles af traditionelle importører, der reelt fungerer som overførselsmekanisme mellem kinesiske eksportører og SMV'er. Da SMV'er i mange tilfælde ikke importerer direkte, er de afhængige af etablerede importører for at sikre adgang til materialet. Indførelsen af slutbrugercertificering kan blokere denne kanal og underminere SMV'ers adgang i stedet for at beskytte den. Påstanden blev derfor afvist.

(206)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede visse parter de toldfrie kontingentmængder under varekategorier. En række interesserede parter hævdede, at smeltet aluminiumoxid af ildfast kvalitet burde være undtaget fra foranstaltningerne, eller at der burde indføres en specifik undtagelse for særligt anvendelsesformål for smeltet aluminiumoxid, der importeres til fremstilling af ildfaste produkter bestemt til stålindustrien. Andre parter fremførte, at visse vareformer, såsom sol-gel og klumper, bør udelukkes fra kontingentets anvendelsesområde, eller at mængderne af visse varetyper, såsom brun smeltet aluminiumoxid, bør øges. Desuden anfægtede en række interesserede parter, der repræsenterede industrien for ildfaste materialer, fordelingen mellem ildfaste materialer og slibemidler og fremførte, at det afgørende kriterium for fordelingen mellem brugerindustrierne bør være afhængighed og ikke forbrug.

(207)

Kommissionen bemærkede, at den ved fastsættelsen af kontingentmængderne tog hensyn til hele varedækningen og anvendte en ensartet metode på alle varer, der falder ind under denne varedækning. Kommissionen fastsatte en samlet kontingentmængde på 60 000 ton, som forklaret i betragtning 173-175. Af denne mængde blev 70 % tildelt brun smeltet aluminiumoxid og 30 % hvid smeltet aluminiumoxid, jf. også afsnit 8.3.1. Mængderne blev derefter forholdsmæssigt fordelt på de relevante Taric-koder for disse kategorier på grundlag af den andel af importen, der blev registreret i undersøgelsesperioden.

(208)

Kommissionen fandt, at denne metode var forsvarlig, afbalanceret og forholdsmæssig og behandlede den pågældende vare som en helhed i stedet for at favorisere eller udelukke en bestemt typologi. Som allerede fastslået i afsnit 222 betragtes alle vareformer som en del af den samme pågældende vare. Kommissionen bemærkede desuden, at den metode, der blev anvendt til at bestemme fordelingen mellem brugerindustrier, var forsvarlig og tog hensyn til både brugerafhængighed og forbrugsniveauer. Påstandene blev derfor afvist.

(209)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde en række interesserede parter gældende, at der burde indføres en revisionsklausul for at tage højde for mulige ændringer i omstændighederne, herunder udviklingen i Unionens produktion, importen fra tredjelande og Unionens markedsstørrelse, hvilket kunne berettige en justering af det toldfrie kontingent.

(210)

Kommissionen bemærkede, at den i overensstemmelse med grundforordningen kan indlede en fornyet undersøgelse, hvis omstændighederne ændrer sig, herunder ændringer i den samlede EU-produktion, EU-forbruget af smeltet aluminiumoxid og importen fra tredjelande. Kommissionen fandt derfor, at det ikke er berettiget at medtage en særskilt revisionsklausul.

(211)

Efter den endelige fremlæggelse hævdede de eksporterende producenter, der var repræsenteret af CCCMC, at eksporterende producenter, som havde samarbejdet under undersøgelsen, burde gives forrang ved tildelingen af kontingenter.

(212)

Kommissionen bemærkede, at det toldfrie kontingent blev fastsat på grundlag af Unionens interesser for at afbøde foranstaltningernes indvirkning på brugerindustrierne og skabe balance mellem alle parters interesser, ikke for at give individuelle eksporterende producenter præferencebehandling. Af denne grund blev påstanden om, at samarbejdsvillige producenter skulle have forrang ved tildelingen af kontingenter, afvist.

(213)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede en række parter, at medtagelsen af Taric-kode 2818 10 91 20, bestemt til blå sol-gel, under brun smeltet aluminiumoxid var unøjagtig. De fremførte, at blå sol-gel med henblik på at skelne mellem varetyper i overensstemmelse med deres Taric-klassifikation ikke bør betragtes som en specialtype af brun smeltet aluminiumoxid. De hævdede, at blå sol-gel har et indhold af aluminiumoxid på under 98,5 %, hvilket er grunden til, at den henhører under KN-kode 2818 10 91 , men at den har begrænset udskiftelighed med standardkvaliteter af brune smeltede aluminiumoxidprodukter. De fremførte endvidere, at sol-gel anvender boehmit som sit vigtigste råmateriale, som er en særlig type aluminiumoxid, mens aluminiumoxid også er det vigtigste råmateriale til hvide smeltede aluminiumoxidprodukter, mens brun smeltet aluminiumoxid er baseret på bauxit. De hævdede desuden, at der er en højere grad af indbyrdes udskiftelighed mellem blå sol-gel og hvid sol-gel, der klassificeres under Taric-koderne 2818 10 11 10 og 2818 10 11 20, snarere end med standardkvaliteter af brun smeltet aluminiumoxid. De hævdede ligeledes, at medtagelsen af blå sol-gel under brun smeltet aluminiumoxid i uforholdsmæssig grad ville tildele mængder til en nichevaretype, hvilket skaber risiko for, at uforholdsmæssigt store mængder blå sol-gel kan komme ind i Unionen under det toldfrie kontingent. På dette grundlag anmodede parterne om, at blå sol-gel blev udelukket fra kategorien brun smeltet aluminiumoxid og behandlet særskilt inden for rammerne af det toldfrie kontingent.

(214)

Kommissionen vurderede omhyggeligt denne anmodning og konkluderede på baggrund af de fremlagte argumenter, at selv om alle varetyper, der er omfattet af undersøgelsen, udgør den samme pågældende vare og deler centrale fysiske, kemiske og tekniske egenskaber, bør blå sol-gel, med henblik på at skelne mellem varetyper i overensstemmelse med deres Taric-klassificering, ikke betragtes som en specialtype af brun smeltet aluminiumoxid. Den bør i stedet indgå i kategorien hvid smeltet aluminiumoxid. Denne konklusion var teknisk begrundet, men også baseret på den betragtning, at medtagelsen af blå sol-gel under brun smeltet aluminiumoxid i uforholdsmæssig grad ville tildele mængder til en nichevaretype, hvilket skaber risiko for, at uforholdsmæssigt store mængder blå sol-gel kunne indføres i Unionen under det toldfrie kontingent.

(215)

Desuden bemærkede Kommissionen, at hensigten med det toldfrie kontingent og det større kontingent på 70 % for brun smeltet aluminiumoxid var at afbøde virkningen på de betydelige mængder brun smeltet aluminiumoxid, som størstedelen af brugerne forbruger. At inkludere blå sol-gel i denne kategori ville imidlertid ikke væsentligt ændre den samlede tilgængelighed af mængder for brugerne, i betragtning af det lille forbrug, men kunne derimod påføre EU-erhvervsgrenen betydelig skade.

(216)

Kommissionen besluttede derfor at medtage Taric-kode 2818 10 91 20 under hvid smeltet aluminiumoxid med henblik på fordeling af mængder.

(217)

Desuden hævdede en række interesserede parter, at visse ændringer i Taric-beskrivelserne for sol-gel var nødvendige af hensyn til den tekniske nøjagtighed og for at undgå potentiel fejlklassificering af importerede sol-gel-varer. Disse ændringer omfattede en præcisering af, at både sintret og præ-sintret sol-gel er omfattet af Taric-kode 2818 10 11 10 og 2818 10 91 20. Desuden hævdede nogle parter, at der var behov for en justering i Taric-kode 2818 10 91 20 for at undgå import af visse sol-gel-varer med mindre end 98,5 % aluminiumoxid under Taric-kode 2818 10 91 99.

(218)

Kommissionen vurderede omhyggeligt denne anmodning og konkluderede på baggrund af de fremlagte argumenter, at ændringerne er berettigede af hensyn til den tekniske nøjagtighed og for at undgå potentiel fejlklassificering af importerede sol-gel-varer. Desuden bemærkede Kommissionen, at hensigten med det toldfrie kontingent var at afbøde virkningen på brugernes betydelige afhængighed af forbrugsmængder. En ændring af Taric-koderne for en variant af varen ville ikke i væsentlig grad ændre den samlede tilgængelighed af mængder for brugerne, i betragtning af det lille forbrug, og ville kunne undgå fejlklassificering, der i væsentlig grad kunne skade EU-erhvervsgrenen.

(219)

Efter den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger påpegede Imerys en teknisk unøjagtighed i beskrivelsen af en af de nyoprettede Taric-koder for sol-gel-varer og anmodede om en revision heraf.

(220)

Kommissionen bemærkede, at denne observation var korrekt, og justerede beskrivelsen af de relevante Taric-koder i overensstemmelse hermed.

8.4.   Foranstaltningernes omfang

(221)

På grundlag af ovenstående bør de endelige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

Land

Virksomhed

Dumpingmargen (%)

Skadesmargen (%)

Endelig antidumpingtold (%)

Kina

Chongqing Saite Corundum Co., Ltd.

99,8

233,9

99,8

Kina

Luoyang Runbao Abrasives Co., Ltd.

88,7

116,9

88,7

Kina

Andre samarbejdsvillige virksomheder

94,5

178,4

94,5

Kina

Al anden import med oprindelse i Kina

110,6

259

110,6

(222)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder således udelukkende anvendelse på importen af den undersøgte vare med oprindelse i det pågældende land, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af denne told og bør være omfattet af den told, der gælder for »al anden import med oprindelse i Kina«.

(223)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin virksomhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (10). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(224)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre en korrekt anvendelse af den individuelle antidumpingtold. Anvendelsen af individuel antidumpingtold finder kun sted ved fremlæggelse af en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Indtil en sådan faktura er fremlagt, bør importen være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »al anden import med oprindelse i Kina«.

(225)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, bør medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af toldsatsen er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(226)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, navnlig efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger som omhandlet i grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse, forudsat at betingelserne herfor er opfyldt. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

(227)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør antidumpingtolden for al anden import med oprindelse i Kina ikke kun finde anvendelse på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

(228)

Eksporterende producenter, der ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden, bør kunne anmode Kommissionen om at blive omfattet af antidumpingtolden for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven. Kommissionen bør imødekomme en sådan anmodning, forudsat at tre betingelser er opfyldt. Den nye eksporterende producent skal påvise, at: i) den ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i UP, ii) den ikke er forretningsmæssigt forbundet med en eksporterende producent, der eksporterede den pågældende vare, og iii) den derefter har eksporteret den pågældende vare eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at gøre dette i betydelige mængder.

8.5.   Endelig opkrævning af den midlertidige told

(229)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde visse parter gældende, at opkrævningen af midlertidig told på niveau med dumpingmargenerne var uberettiget. De hævdede, at en sådan opkrævning ville pålægge brugerne en urimelig byrde, og da de endelige foranstaltningers form var moduleret, burde den midlertidige told ikke opkræves i sin nuværende form.

(230)

Kommissionen bemærkede, at de endelige foranstaltninger fastsætter et toldfrit kontingent, der dækker en del af importmængden fra Kina. På grundlag af importen fra Kina i undersøgelsesperioden ville 62,6 % af den samlede importmængde ikke drage fordel af det toldfrie kontingent og ville derfor være omfattet af antidumpingtold. For at afspejle den faktiske andel af importen, der er pålagt told, og for at forhindre overopkrævning ud over, hvad der blev indført ved de endelige foranstaltninger, fandt Kommissionen, at den opkrævede told for perioden mellem indførelsen af de midlertidige foranstaltninger og de endelige foranstaltningers ikrafttræden skulle svare til den samme andel af importen, der ikke henhørte under toldkontingentet, idet der blev taget udgangspunkt i importmængderne i undersøgelsesperioden, nemlig 62,6 % af det endelige toldniveau. Denne tilgang sikrer, at importen behandles konsekvent, at tolden anvendes forholdsmæssigt, og at der ikke opkræves for store beløb ud over de endelige foranstaltninger.

(231)

I betragtning af de konstaterede dumpingmargener og niveauet for den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, bør de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, der blev indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt med 62,6 % af den told, der er fastsat i nærværende forordning.

(232)

I betragtning af de konstaterede dumpingmargener og niveauet for den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, bør de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, der blev indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt med 62,6 % af den told, der er fastsat i nærværende forordning.

8.6.   Opkrævning med tilbagevirkende kraft

(233)

Som nævnt i afsnit 1.2 gjorde Kommissionen importen af den undersøgte vare til genstand for registrering.

(234)

I undersøgelsens endelige fase blev de oplysninger, der blev indsamlet i forbindelse med registreringen, vurderet. Kommissionen analyserede, om kriterierne vedrørende opkrævning af endelig told med tilbagevirkende kraft i grundforordningens artikel 10, stk. 4, var opfyldt.

(235)

Kommissionens analyse viste ikke nogen yderligere væsentlig stigning i importen ud over omfanget af den import, der forvoldte skade i undersøgelsesperioden, som fastsat i grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra d). Med henblik herpå sammenlignede Kommissionen importmængderne mellem i) perioden fra den første hele måned efter indledningen til den sidste hele måned før registreringen og perioden fra den første hele måned efter indledningen til den sidste hele måned før vedtagelsen af midlertidige foranstaltninger på den ene side og de tilsvarende kalendermåneder i undersøgelsesperioden på den anden side for at tage højde for sæsonudsving, og ii) det månedlige gennemsnit for disse perioder, med det månedlige gennemsnit i hele undersøgelsesperioden.

(236)

Resultatet af denne analyse viste et fald i importmængderne. Nærmere bestemt viste dataene et fald på 9 % i den månedlige gennemsnitlige importmængde, når man sammenligner perioden på syv måneder fra indledningen af undersøgelsen til offentliggørelsen af de midlertidige foranstaltninger med det månedlige gennemsnit i undersøgelsesperioden. En lignende sammenligning i perioden på to måneder fra indledningen af undersøgelsen til registreringen af importen viste et fald på 8 % i de månedlige gennemsnitlige importmængder. Kommissionen sammenlignede også importmængderne i de syv måneder efter indledningen af undersøgelsen med de samme kalendermåneder i undersøgelsesperioden. Denne sammenligning viste et fald på 10 % i importmængderne. Ved en sammenligning af de to måneder efter indledningen indtil registreringen af importen med de samme måneder i undersøgelsesperioden blev der desuden konstateret et fald på 3,2 % i importmængderne.

(237)

I lyset af ovenstående understøttede beviserne ikke, at der var en betydelig stigning i importen efter indledningen. Kommissionen konkluderede derfor, at betingelserne for at indføre foranstaltninger med tilbagevirkende kraft ikke var opfyldt.

9.   AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

(238)

I henhold til artikel 109 i forordning 2024/2509 (11) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(239)

Det udvalg, der er nedsat ved forordning (EU) 2016/1036, artikel 15, stk. 1, afgav ikke nogen udtalelse om foranstaltningerne i nærværende forordning —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af smeltet aluminiumoxid, i øjeblikket henhørende under KN-kode 2818 10 11 , 2818 10 19 , ex 2818 10 91 og 2818 10 99 (Taric-kode 2818 10 91 20, 2818 10 91 40, 2818 10 91 91 og 2818 10 91 99), med oprindelse i Kina. Antidumpingtolden finder ikke anvendelse på import, der henhører under det toldfrie kontingent, der er fastsat i henhold til artikel 2.

2.   Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende procentsats af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for de i stk. 1 beskrevne varer fremstillet af følgende virksomheder:

Oprindelsesland

Virksomhed

Endelig antidumpingtold (%)

Taric-tillægskode

Kina

Chongqing Saite Corundum Co., Ltd.

99,8

89RI

Kina

Luoyang Runbao Abrasives Co., Ltd.

88,7

89RJ

Kina

Andre samarbejdsvillige virksomheder, der er opført i bilag I

94,5

Se bilag I.

Kina

Al anden import med oprindelse i Kina

110,6

8999

3.   Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er anført for virksomhederne i stk. 2, er betinget af, at der fremlægges en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder; handelsfakturaen skal indeholde en erklæring, der er dateret og underskrevet af én af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af den pågældendes navn og funktion og med følgende ordlyd: »Undertegnede bekræfter, at den (mængde i enhed, som vi anvender) af (den pågældende vare), der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, blev fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode) i [det pågældende land]. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« Indtil der fremlægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

4.   De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

1.   Der fastsættes et toldfrit kontingent for import af smeltet aluminiumoxid, i øjeblikket henhørende under KN-kode 2818 10 11 , 2818 10 19 , ex 2818 10 91 og 2818 10 99 (Taric-kode 2818 10 11 10, 2818 10 11 20, 2818 10 11 30, 2818 10 11 40, 2818 10 11 91, 2818 10 11 99, 2818 10 91 20, 2818 10 91 40, 2818 10 91 91 og 2818 10 91 99) med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

2.   Import af den pågældende vare inden for kontingentmængden pålægges ikke nogen antidumpingtold. Mængden pr. toldfrit kontingent, varetyperne (defineret ved henvisning til Taric-koder), og de perioder, som det gælder for, er angivet i bilag II.

3.   Det toldfrie kontingent tildeles efter først til mølle-princippet på grundlag af det toldkontingent, der fastsættes ligeligt for hvert kvartal i indførelsesperioden, jf. bilag II.

4.   Træk på hvert kvartalskontingent indstilles den tyvende arbejdsdag af Kommissionen efter udgangen af kvartalsperioden. Ved udgangen af hvert kvartal overføres den uudnyttede del af kontingentet automatisk til næste kvartal. Der overføres ingen uudnyttet saldo ved udgangen af det sidste kvartal i hvert anvendelsesår for det endelige kontingent.

5.   Hvis det relevante kontingent, jf. stk. 2, er opbrugt, pålægges import fra Folkerepublikken Kina den gældende endelige antidumpingtold i overensstemmelse med artikel 1.

Artikel 3

1.   De beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/1456, opkræves endeligt med et beløb svarende til 62,6 % af de toldsatser, der er fastsat i denne forordnings artikel 1. De beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed ud over den endelige antidumpingtold, frigives.

2.   Den midlertidige antidumpingtold, der skal opkræves i henhold til artikel 10, stk. 3 i forordning (EU) 2016/1036, fastsættes til følgende:

Oprindelsesland

Virksomhed

Midlertidig antidumpingtold (%)

Taric-tillægskode

Kina

Chongqing Saite Corundum Co., Ltd.

62,4

89RI

Kina

Luoyang Runbao Abrasives Co., Ltd.

55,5

89RJ

Kina

Andre samarbejdsvillige virksomheder, der er opført i bilag I

59,1

Se bilag I.

Kina

Al anden import med oprindelse i Kina

69,2

8999

Artikel 4

Artikel 1, stk. 2, kan ændres for at tilføje nye eksporterende producenter fra Folkerepublikken Kina og pålægge dem en passende vejet gennemsnitlig antidumpingtold for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgår i stikprøven. En ny eksporterende producent skal dokumentere, at:

a)

virksomheden ikke eksporterede de varer, der er beskrevet i artikel 1, stk. 1, i undersøgelsesperioden (1. oktober 2023 til 30. september 2024)

b)

virksomheden ikke er forretningsmæssigt forbundet med en eksportør eller producent, der er omfattet af de foranstaltninger, som indføres ved denne forordning, og som kunne have samarbejdet i den oprindelige undersøgelse, samt

c)

virksomheden enten har eksporteret den pågældende vare eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse om at eksportere en betydelig mængde til Unionen efter udløbet af undersøgelsesperioden.

Artikel 5

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. januar 2026.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand

(1)   EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/1036/oj.

(2)   EUT C, C/2024/7049, 21.11.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/7049/oj.

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/260 af 10. februar 2025 om at gøre importen af smeltet aluminiumoxid med oprindelse i Folkerepublikken Kina til genstand for registrering (EUT L, 2025/260, 11.2.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/260/oj).

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/1456 af 17. juli 2025 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af smeltet aluminiumoxid med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L, 2025/1456, 18.7.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/1456/oj).

(5)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1173 af 4. juni 2020 om ændring af forordning (EU) 2016/1036 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, og forordning (EU) 2016/1037 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, for så vidt angår varigheden af forhåndsfremlæggelsesperioden (EUT L 259 af 10.8.2020, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2020/1173/oj).

(6)   https://www.trevodrywall.com.br/.

(7)   https://www.tecnosulfur.com.br/en/about/.

(8)  Da der ikke forelå regnskaber for en producent af smeltet aluminiumoxid i nogen af de potentielle repræsentative lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas, baserede Kommissionen sig på regnskaber fra virksomheder, der producerer smeltet aluminiumoxid i andre lande, for at vurdere, om Bozels SA&G-omkostninger var repræsentative for den pågældende sektor. Dette omfatter oplysninger fra en indisk producent, Carborundum Universal Limited (https://www.cumi-murugappa.com/wp-content/uploads/2025/07/CUMI-Annual-Report-2025.pdf), en japansk producent, Resonac Holdings Corporation (https://www.resonac.com/sites/default/files/2025-02/e_tanshin2024q4.pdf) samt data indsamlet og verificeret fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(9)  Smeltet aluminiumoxid fremstilles af aluminiumoxid og bauxit, som begge er opført som strategiske input i henhold til EU's forordning om kritiske råmaterialer (2024/1252). Desuden bekræftes dens strategiske betydning og relevans for jern- og stålindustrien, luft- og rumfartsindustrien samt forsvarsindustrien af Singh et al. (2023) Applications and Developments of Thermal Spray Coatings for the Iron and Steel Industry and Grigaitienė et al. (2025) Effect of TiO2 Content on the Corrosion and Thermal Resistance of Plasma-Sprayed Al2O3-TiO2 Coatings.

(10)  E-mailadresse: TRADE-TDI-NAME-CHANGE-REQUESTS@ec.europa.eu, Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat G, Rue de la Loi/Wetstraat 170, 1040 Bruxelles/Brussel, BELGIQUE/BELGIË.

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 af 23. september 2024 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L, 2024/2509, 26.9.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2509/oj).

BILAG I

Samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina, der ikke indgik i stikprøven

Land

Navn

Taric-tillægskode

Kina

Art Abrasives (Guizhou) Co., Ltd.

89RK

Kina

Bedrock Corundum Co., Ltd.

89RL

Kina

Binzhou Qinai New Material Co., Ltd.

89RM

Kina

Guizhou Guxin New Materials Co., Ltd.

89RN

Kina

Guizhou Kaicheng Fused Minerals Co., Ltd.

89RO

Kina

Henan Ant Advanced Materials Co., Ltd.

89RP

Kina

Henan Haochen Advanced Materials Co., Ltd.

89RQ

Kina

Henan Hengxin Industrial & Mineral Products Co., Ltd

89SI

Kina

Henan Jinfeng New Material Technology Co., Ltd.

89RR

Kina

Imerys Fused Minerals (Guizhou) Co., Ltd.

89RS

Kina

Qinai (Shandong) New Material Co., Ltd.

89RT

Kina

Qingdao Reckel Advanced Materials Co., Ltd.

89RU

Kina

Qingdao Sisa Abrasives Co., Ltd.

89RV

Kina

Saint-Gobain Ceramic Materials (Zhengzhou) Co Ltd

89RW

Kina

Shandong Imerys Mount Tai Co., Ltd.

89RX

Kina

Shanxi Lvliangshan Mineral Co., Ltd.

89RY

Kina

Yichuan Kingsino Refractories Co., Ltd

89RZ

Kina

Zhengzhou Sinabuddy Mineral Co., Ltd.

89SA

Kina

Zhengzhou Yufa High-Tech Material Co., Ltd.

89SB

Kina

Zibo Jin Chun Tai Abrasives Co., Ltd.

89SD

Kina

Zibo Jinjiyuan Abrasives Co., Ltd.

89SC

BILAG II

Taric- eller KN-kode

Beskrivelse af produktet

2026

2027

2028

2029

2030

Løbenummer

 

 

Mængde pr. toldfrit kontingent (ton netto)

 

2818 10 11 10

Sol-gel-korund (CAS RN 1302-74-5) med et indhold af aluminiumoxid på 99,6 vægtprocent eller derover og med mikrokrystallinsk struktur i form af stænger med et længde/bredde-forhold på 1,3 eller derover, men ikke over 6,0

103,8

90,8

77,8

64,9

51,9

090520

2818 10 11 30

(NY TARIC)

Sintret sol-gel-korund eller præ-sintret sol-gel med et indhold af aluminiumoxid på 99,6 vægtprocent eller derover og med mikrokrystallinsk struktur i form af stænger med et længde/bredde-forhold på 1,3 eller derover, men ikke over 6,0.

2818 10 11 40

Sintret sol-gel-korund eller præ-sintret sol-gel med mikrokrystallinsk struktur, bestående af aluminiumoxid, med en sammensætning (som oxider) af aluminiumoxid på mindst 98,5 vægtprocent, undtagen med et indhold af aluminiumoxid på 99,6 vægtprocent eller derover og med mikrokrystallinsk struktur i form af stænger med et længde/bredde-forhold på 1,3 eller derover, men ikke over 6,0.

2818 10 11 20

Sintret korund med mikrokrystallinsk struktur, bestående af aluminiumoxid (CAS RN 1344-28-1) og magnesiumaluminat (CAS RN 12068-51-8), med et indhold (beregnet som oxider) af:

—

aluminiumoxid på 92 vægtprocent eller derover, og

—

magnesiumoxid på 8 vægtprocent eller derunder

281810 11 91 (NY TARIC)

Smeltet aluminiumoxid, hvis begge følgende betingelser er opfyldt: i) mellem 5 og 35 vægtprocent af produktet ligger under den laveste kornstørrelsesgrænse, der er fastsat i specifikationen for produktet, og ii) mellem 1 og 10 vægtprocent af produktet ligger over den øverste kornstørrelsesgrænse, der er fastsat i specifikationen for produktet.

7 177,6

6 280,4

5 383,2

4 486,0

3 588,8

090521

2818 10 11 99

(NY TARIC)

Andre

10 087,7

8 826,7

7 565,7

6 304,8

5 043,8

090522

2818 10 19

I hvilken partikler med en diameter på over 10 mm udgør 50 % eller derover af den samlede vægt

56,1

49,1

42,1

35,0

28,0

090523

2818 10 91 20

Sintret korund med mikrokrystallinsk struktur, bestående af aluminiumoxid (CAS RN 1344-28-1), magnesiumaluminat (CAS RN 12068-51-8) og aluminater af de sjældne jordmetaller yttrium, lanthan og neodym, med indhold (beregnet som oxider) af:

—

aluminiumoxid på 92 vægtprocent eller derover, men under 98,5 vægtprocent

—

2 (± 1,5) vægtprocent magnesiumoxid

—

yttriumoxid på 1 (± 0,6) vægtprocent og

—

enten lanthanoxid på 3 (± 2,2) vægtprocent eller

—

lanthanoxid og neodymoxid på hver især 2 (± 1,2) vægtprocent

i hvilken partikler med en diameter på over 10 mm udgør mindre end 50 % af den samlede vægt

574,9

503,0

431,2

359,3

287,5

090524

2818 10 91 40

(NY TARIC)

Sintret sol-gel-korund eller præ-sintret sol-gel med mikrokrystallinsk struktur, bestående af aluminiumoxid, med en sammensætning (som oxider) af aluminiumoxid på mindst 92 vægtprocent, men under 98,5 vægtprocent.

2818 10 91 91 (NY TARIC)

Smeltet aluminiumoxid med et indhold af titandioxid på 1 vægtprocent eller derover, hvis begge følgende betingelser er opfyldt: i) mellem 5 og 35 vægtprocent af produktet ligger under den laveste kornstørrelsesgrænse, der er fastsat i specifikationen for produktet, og ii) mellem 1 og 10 vægtprocent af produktet ligger over den øverste kornstørrelsesgrænse, der er fastsat i specifikationen for produktet.

16 243,2

14 212,8

12 182,4

10 152,0

8 121,6

090525

2818 10 91 99

(NY TARIC)

Andre

24 364,8

21 319,2

18 273,6

15 228,0

12 182,4

090526

2818 10 99

I hvilken partikler med en diameter på over 10 mm udgør 50 % eller derover af den samlede vægt

1 392,1

1 218,1

1 044,0

870,0

696,0

090527

2026

Taric- eller KN-kode

2026

 

1. kvartal

(16.1.2026 – 31.3.2026)

2. kvartal

(1.4.2026 – 30.6.2026)

3. kvartal

(1.7.2026 – 30.9.2026)

4. kvartal

(1.10.2026 – 31.12.2026)

 

Mængde pr. toldfrit kontingent (ton netto)

2818 10 11 10

2818 10 11 30

2818 10 11 20

2818 10 11 40

25,95

25,95

25,95

25,95

2818 10 11 91

1 794,39

1 794,39

1 794,39

1 794,39

2818 10 11 99

2 521,91

2 521,91

2 521,91

2 521,91

2818 10 19

14,02

14,02

14,02

14,02

2818 10 91 20

2818 10 91 40

143,73

143,73

143,73

143,73

2818 10 91 91

4 060,79

4 060,79

4 060,79

4 060,79

2818 10 91 99

6 091,19

6 091,19

6 091,19

6 091,19

2818 10 99

348,01

348,01

348,01

348,01

2027

Taric- eller KN-kode

2027

 

1. kvartal

(1.1.2027 – 31.3.2027)

2. kvartal

(1.4.2027 – 30.6.2027)

3. kvartal

(1.7.2027 – 30.9.2027)

4. kvartal

(1.10.2027 – 31.12.2027)

 

Mængde pr. toldfrit kontingent (ton netto)

2818 10 11 10

2818 10 11 30

2818 10 11 20

2818 10 11 40

22,71

22,71

22,71

22,71

2818 10 11 91

1 570,09

1 570,09

1 570,09

1 570,09

2818 10 11 99

2 206,67

2 206,67

2 206,67

2 206,67

2818 10 19

12,27

12,27

12,27

12,27

2818 10 91 20

2818 10 91 40

125,76

125,76

125,76

125,76

2818 10 91 91

3 553,19

3 553,19

3 553,19

3 553,19

2818 10 91 99

5 329,79

5 329,79

5 329,79

5 329,79

2818 10 99

304,51

304,51

304,51

304,51

2028

Taric- eller KN-kode

2028

 

1. kvartal

(1.1.2028 – 31.3.2028)

2. kvartal

(1.4.2028 – 30.6.2028)

3. kvartal

(1.7.2028 – 30.9.2028)

4. kvartal

(1.10.2028 – 31.12.2028)

 

Mængde pr. toldfrit kontingent (ton netto)

2818 10 11 10

2818 10 11 30

2818 10 11 20

2818 10 11 40

19,46

19,46

19,46

19,46

2818 10 11 91

1 345,79

1 345,79

1 345,79

1 345,79

2818 10 11 99

1 891,44

1 891,44

1 891,44

1 891,44

2818 10 19

10,51

10,51

10,51

10,51

2818 10 91 20

2818 10 91 40

107,79

107,79

107,79

107,79

2818 10 91 91

3 045,60

3 045,60

3 045,60

3 045,60

2818 10 91 99

4 568,39

4 568,39

4 568,39

4 568,39

2818 10 99

261,01

261,01

261,01

261,01

2029

Taric- eller KN-kode

2029

 

1. kvartal

(1.1.2029 – 31.3.2029)

2. kvartal

(1.4.2029 – 30.6.2029)

3. kvartal

(1.7.2029 – 30.9.2029)

4. kvartal

(1.10.2029 – 31.12.2029)

 

Mængde pr. toldfrit kontingent (ton netto)

2818 10 11 10

2818 10 11 30

2818 10 11 20

2818 10 11 40

16,22

16,22

16,22

16,22

2818 10 11 91

1 121,50

1 121,50

1 121,50

1 121,50

2818 10 11 99

1 576,20

1 576,20

1 576,20

1 576,20

2818 10 19

8,76

8,76

8,76

8,76

2818 10 91 20

2818 10 91 40

89,83

89,83

89,83

89,83

2818 10 91 91

2 538,00

2 538,00

2 538,00

2 538,00

2818 10 91 99

3 806,99

3 806,99

3 806,99

3 806,99

2818 10 99

217,51

217,51

217,51

217,51

2030

Taric- eller KN-kode

2030

 

1. kvartal

(1.1.2030 – 31.3.2030)

2. kvartal

(1.4.2030 – 30.6.2030)

3. kvartal

(1.7.2030 – 30.9.2030)

4. kvartal

(1.10.2030 – 31.12.2030)

 

Mængde pr. toldfrit kontingent (ton netto)

2818 10 11 10

2818 10 11 30

2818 10 11 20

2818 10 11 40

12,97

12,97

12,97

12,97

2818 10 11 91

897,20

897,20

897,20

897,20

2818 10 11 99

1 260,96

1 260,96

1 260,96

1 260,96

2818 10 19

7,01

7,01

7,01

7,01

2818 10 91 20

2818 10 91 40

71,86

71,86

71,86

71,86

2818 10 91 91

2 030,40

2 030,40

2 030,40

2 030,40

2818 10 91 99

3 045,60

3 045,60

3 045,60

3 045,60

2818 10 99

174,01

174,01

174,01

174,01

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/114/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)

Top

Full & Egal Universal Law Academy