Avis juridique important
Kommissionens henstilling af 20. december 2001 om beskyttelse af befolkningen mod eksponering for radon i drikkevandsforsyninger (meddelt under nummer K(2001) 4580)
EF-Tidende nr. L 344 af 28/12/2001 s. 0085 - 0088
Kommissionens henstilling
af 20. december 2001
om beskyttelse af befolkningen mod eksponering for radon i drikkevandsforsyninger
(meddelt under nummer K(2001) 4580)
(2001/928/Euratom)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER,
som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 30, artikel 33, stk. 2, artikel 38, stk. 1, og artikel 124, andet led,
som henviser til udtalelse fra den gruppe af eksperter, som er udpeget af Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg i medfør af artikel 31 i traktaten, og
som tager følgende i betragtning:
(1) I Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling(1) er der fastsat bestemmelser om kontrol med eksponering for naturlige strålekilder fra arbejdsaktiviteter. Afsnit VII i direktivet gælder for arbejdsaktiviteter, hvor tilstedeværelsen af naturlige strålekilder medfører en væsentlig forøgelse af bestrålingen af arbejdstagere eller enkeltpersoner i befolkningen. Medlemsstaterne skal sørge for, at de arbejdsaktiviteter, der kan være berørt, identificeres.
(2) Som følge af de store geografiske variationer i den naturlige forekomst af radon og i, hvor meget befolkningen og vandforsyningerne er berørt, er der behov for en fleksibel fremgangsmåde, der giver medlemsstaterne mulighed for at anvende princippet om optimering, samtidig med at de sikrer beskyttelse af den del af befolkningen, der er mest eksponeret. En sådan fremgangsmåde er i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, litra a), i direktiv 96/29/Euratom.
(3) Den gruppe af eksperter, som er nedsat i medfør af Euratom-traktatens artikel 31, har udarbejdet tekniske retningslinjer(2) vedrørende gennemførelsen af afsnit VII i direktiv 96/29/Euratom(3). Retningslinjerne omfatter beskyttelse af arbejdstagere mod inhaleret radon i virksomheder, hvor betydelige mængder radon kan frigives fra vand til luften indendørs.
(4) Ved Kommissionens henstilling 90/143/Euratom af 21. februar 1990 om beskyttelse af befolkningen mod indendørs eksponering for radon(4) indførtes der referenceværdier og konstruktionsgrænseværdier for radon indendørs. Referenceværdien for udbedrende foranstaltninger er på 400 Bq/m3, og konstruktionsgrænseværdien for fremtidige bygninger er på 200 Bq/m3.
(5) Undersøgelser i medlemsstaterne har i visse tilfælde vist forhøjede koncentrationer af radon i noget grundvand, navnlig i områder med krystallinske bjergarter. Under visse omstændigheder er radonkoncentrationerne i drikkevand af strålingsmæssig betydning, idet de udsætter befolkningen for forhøjede doser og ikke bør overses i strålingsbeskyttelsessammenhæng. Høje koncentrationer ses ofte i individuelle boringer, men af og til også i vandværker, der udnytter vandførende lag i bjergarter eller jord.
(6) I mange medlemsstater er der en stigende opmærksomhed omkring betydningen af befolkningens eksponering for radon i drikkevand. Mange lande har allerede udarbejdet eller er i gang med at udarbejde foranstaltninger til kontrol med doser. I mange tilfælde er kontrolforanstaltningerne udformet i overensstemmelse med beskyttelsesprincipperne i direktiv 96/29/Euratom og i 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand(5).
(7) Radon er en naturligt forekommende radioaktiv ædelgas, hvis mest betydelige isotop er radon-222 med en halveringstid på 3,82 dage. Radon-222 optræder i henfaldsprocessen for uran-238, og dets tilstedeværelse i omgivelserne er især forbundet med spormængderne af dets moderstof radium-226 i bjergarter og jord. Da radon er en inert gas, kan den bevæge sig ret frit gennem porøse materialer såsom jord eller fragmenterede bjergarter. Hvis porerne er mættet med vand, som det er tilfældet med jord og klippe under vandspejlet, opløses radon i vandet og transporteres bort af det. Vandmættet jord med en porøsitet på 20 % og en radiumkoncentration på 40 Bq/kg, som er gennemsnittet på verdensplan i jordskorpen, medfører ved ligevægt en radonkoncentration i grundvandet på ca. 50 Bq/l.
(8) Undersøgelser i medlemsstaterne har vist, at koncentrationerne af radon i overfladevand er meget lave, normalt et godt stykke under 1 Bq/l. Koncentrationerne i grundvandet varierer fra 1-50 Bq/l for vandførende lag i sedimentære bjergarter til 10-300 Bq/l for brønde gravet i jord og til 100-50000 Bq/l i krystallinske bjergarter. De højeste koncentrationer hænger normalt sammen med høje urankoncentrationer i grundfjeldet. Det er karakteristisk for radonkoncentrationer i vandførende lag i bjergarter, at de varierer en del; inden for et og samme område med ret ensartede bjergarter har nogle brønde koncentrationer, der ligger langt over gennemsnittet for området. Der er endvidere konstateret betydelige udsving i koncentrationerne afhængigt af årstiderne.
(9) Radon i vandforsyningen til husholdningerne medfører, at mennesker eksponeres via indtagelse og indånding. Radon kan indtages ved direkte forbrug af ledningsvand eller af frisk aftappet vand på flaske. Radon frigives fra ledningsvand til luften indendørs, hvilket medfører eksponering for radon via indånding.
(10) FN's videnskabelige komité vedrørende virkningerne af radioaktiv stråling (UNSCEAR) skønnede i sin rapport fra 1993(6), at den akkumulerede effektive dosis fra indtagelse af radon i vand udgør 10-8 Sv/Bq for voksne og lidt mere for børn og spædbørn. I 1998 opstillede National Research Council, et udvalg i USA, en omregningsfaktor på 0,35.10-8 Sv/Bq(7). Udvalget fandt ikke tilstrækkelig videnskabelig dokumentation til at indføre særskilte dosisskøn for forskellige aldersgrupper. Foruden omregningsfaktoren afhænger den indtagne dosis også af det årlige forbrug af vand. Skønnene over den årlige akkumulerede effektive dosis, der indtages af voksne via indtagelse af vand med et indhold på 1000 Bq/l, varierer mellem 0,2 og 1,8 mSv afhængigt af det årlige vandforbrug og de anvendte omregningsfaktorers rækkevidde.
(11) Stigningen i radonkoncentrationen indendørs på grund af ledningsvand afhænger af forskellige parametre, såsom det samlede vandforbrug i huset, husets størrelse og udluftningen af huset. Ifølge både UNSCEAR's og National Research Councils skøn vil 1000 Bq/l radon i ledningsvand gennemsnitligt forøge radonkoncentrationen i luften indendørs med 100 Bq/m3.
(12) Radon i drikkevand kan kontrolleres ved hjælp af fysiske eller tekniske foranstaltninger; der er udviklet effektive metoder til at fjerne radon fra drikkevand(8), og de kan fås i handelen. Der skal således udarbejdes et hensigtsmæssigt system til begrænsning af omfattende eksponering. En væsentlig del af systemet udgøres af vedtagelsen af referenceværdier med henblik på udbedrende eller forebyggende foranstaltninger.
(13) For metoder og udstyr til at fjerne radon og langlivede radonhenfaldsprodukter er der ikke nogen forskel af betydning med hensyn til teknikker og omkostninger mellem en eksisterende vandforsyning og en planlagt, fremtidig forsyning. De samme kriterier, herunder referenceværdier, kan derfor anvendes med hensyn til udbedrende foranstaltninger vedrørende eksisterende vandforsyning og med hensyn til fastsættelse af forebyggende krav til ny vandforsyning.
(14) For en individuel vandforsyning, som ikke leverer vand som led i erhvervsmæssig eller offentlig virksomhed, svarer eksponeringen for radon i vand ret nøje til radoneksponeringen i boliger. Derfor bør der anvendes tilsvarende strålingsbeskyttelseskriterier. Den årlige effektive dosis fra vand med 1000 Bq/l radon svarer ifølge den nuværende viden, hvis man medregner både indtagelse og indånding, ganske nøje til den dosis, der hidrører fra en indendørs radonkoncentration på 200 Bq/m3, som er den konstruktionsgrænseværdi, der blev fastlagt i henstilling 90/143/Euratom.
(15) Hvis der leveres vand som led i erhvervsmæssig eller offentlig virksomhed, f.eks. via vandværker, har forbrugeren ikke samme mulighed for at kontrollere den modtagne dosis som en ejer af en individuel vandforsyning. Forbrugeren skal derfor have tillid til, at vandet ikke er farligt for helbredet. Dertil kommer, at udbedrende foranstaltninger over for sådant vand berører et stort antal mennesker, hvilket gør foranstaltningen mere omkostningseffektiv ved lavere radonkoncentrationer, end det er tilfældet med en individuel vandforsyning. Det er derfor berettiget at indføre en strengere kontrolpolitik, herunder en lavere referenceværdi, for vand, der leveres som led i erhvervsmæssig eller offentlig virksomhed, end for en individuel vandforsyning. Der vil altid forekomme små mængder radon i vand, og der bør derfor ikke kræves udbedrende foranstaltninger, hvis koncentrationen udgør mindre end 100 Bq/l. Det kan være, at nationale undersøgelser viser, at der skal fastlægges en højere referenceværdi, for at radonprogrammet kan gennemføres i praksis. Det er dog højst usandsynligt, at ledningsvand fra offentlige eller private vandværker med en radonkoncentration på over 1000 Bq/l kan anses for berettiget set ud fra et strålingsbeskyttelsessynspunkt.
(16) Vandets radonkoncentration ved leveringsstedet vil normalt ikke være større end ved kilden, som det er tilfældet ved et vandværk. Måling ved kilden er sædvanligvis nok til at vise, at referencekoncentrationen overholdes, og der er ikke behov for særskilte foranstaltninger på forskellige brugssteder. Det radioaktive henfald og eventuel frigivelse af radon til luften under leveringen skal dog måske også tages i betragtning, f.eks. ved vurdering af doserne.
(17) Ifølge direktiv 98/83/EF skal medlemsstaterne overvåge koncentrationen af naturligt forekommende radionuklider i drikkevand, men hverken radon eller radonhenfaldsprodukter er omfattet af direktivet. Under visse omstændigheder udgør polonium-210 og bly-210 (langlivede radonhenfaldsprodukter) i drikkevand en strålingsrisiko, der svarer til eller er højere end risikoen ved visse naturligt forekommende radionuklider, der overvåges i henhold til direktivet. Polonium-210 og bly-210 bør således ikke være undtaget fra at være omfattet af overvågning og foranstaltninger, der går ud på at reducere eksponeringen for naturligt forekommende radionuklider i drikkevand. Der bør fastsættes referencekoncentrationer for polonium-210 og bly-210, og de bør overvåges i overensstemmelse med de principper, der gælder for naturligt forekommende radionuklider, og som er fastsat i nævnte direktiv. Den vejledende dosis på 0,1 mSv og de principper for dosisberegning, der er fastsat i direktivet, bør anvendes til at udlede referencekoncentrationerne.
(18) Høje radonkoncentrationer indikerer, at der muligvis er andre radionuklider af henfaldsprocessen for uran til stede i vandet, selv om sammenhængen ikke altid er entydig. Når der træffes udbedrende foranstaltninger for at reducere radonkoncentrationen, bør der screenes for, om der er andre naturligt forekommende radionuklider til stede, hvilket i givet fald analyseres nærmere, så der kan vælges en passende metode til at fjerne alle strålingsmæssigt betydelige, naturligt forekommende radionuklider fra vandet på én gang på en omkostningseffektiv måde.
(19) Vandværker og ejere af offentlige vandforsyninger bør tilbydes særlig rådgivning i de forskellige metoder til fjernelse af radon og langlivede radonhenfaldsprodukter fra vand. Rådgivningen bør navnlig omfatte vejledning om håndtering og bortskaffelse af akkumuleret radioaktivt affald og om metoder til at minimere eventuel eksponering for radon, der frigives fra en anordning, der skal fjerne radon, eller som følge af en forhøjet gammastråling i nærheden af en anordning, der skal fjerne radon.
(20) Der bør udarbejdes enkle metrologiske metoder med henblik på at sikre, at målinger af radon og radonhenfaldsprodukter giver data af passende kvalitet og pålidelighed.
(21) Hensigtsmæssig oplysning af befolkningen, på grund af problemets specielle karakter, er et vigtigt element, både med henblik på at forbedre kontrollerbarheden af eksponeringen og for at sikre en positiv reaktion fra befolkningen.
(22) Denne henstilling har til formål at udstikke retningslinjer for medlemsstaterne med henblik på at fastlægge kontrol af eksponering for radon og radonhenfaldsprodukter i drikkevand,
HENSTILLER:
1. Denne henstilling vedrører drikkevandsforsyningers strålingsmæssige kvalitet med hensyn til radon og langlivede radonhenfaldsprodukter.
2. Der bør etableres et passende system, der skal reducere eksponeringen for radon og langlivede radonhenfaldsprodukter i drikkevandsforsyninger til husholdninger. I dette system bør passende oplysning af befolkningen og imødegåelse af befolkningens bekymring gøres til genstand for særlige overvejelser. I systemet bør der fokuseres på de højeste eksponeringsniveauer og på de områder, hvor en indsats med størst sandsynlighed bliver effektiv.
3. I denne henstilling forstås ved "drikkevand":
a) alle former for vand, der enten ubehandlet eller efter behandling er beregnet til drikkebrug, madlavning, fødevaretilberedning eller andre husholdningsformål, uanset vandets oprindelse, og uanset om det leveres gennem distributionsnet, fra tankvogn/tankskib eller i flasker eller anden emballage
b) alle former for vand, der anvendes i levnedsmiddelvirksomheder til fremstilling, behandling, konservering eller markedsføring af produkter eller stoffer bestemt til konsum, medmindre de nationale kompetente myndigheder har fastslået, at vandets kvalitet ikke kan påvirke det færdige levnedsmiddels sundhedsmæssige kvalitet.
Naturligt mineralvand, der er omfattet af Rådets direktiv 80/777/EØF(9), og vand, som er lægemidler i henhold til Rådets direktiv 65/65/EØF(10), er udelukket fra denne henstillings anvendelsesområde, da der er opstillet særlige regler for disse vandtyper.
4. Der bør iværksættes repræsentative undersøgelser for at fastslå omfanget og karakteren af eksponeringen for radon og langlivede radonhenfaldsprodukter i drikkevandsforsyninger til husholdninger fra forskellige typer af grundvandskilder og brønde i forskellige geologiske områder, medmindre sådanne oplysninger findes i forvejen. Undersøgelserne bør udformes, så de tilgrundliggende parametre, og navnlig områdets geologi og hydrologi, bjergarternes eller jordens radioaktivitet og brøndens type, kan kortlægges og senere anvendes til at målrette yderligere foranstaltninger mod de højeste eksponeringer. Undersøgelserne bør bl.a. vedrøre:
a) borede brønde, navnlig brønde i områder med krystallinske bjergarter
b) vandværker, der udnytter vandførende lag i klippe eller jord.
5. For vand, der leveres som led i erhvervsmæssig eller offentlig virksomhed, bør der træffes følgende foranstaltninger:
a) Hvis koncentrationen er på over 100 Bq/l, bør medlemsstaterne fastsætte en referenceværdi for radon, som skal tages i betragtning, når det vurderes, om der er behov for udbedrende foranstaltninger for at beskytte menneskers sundhed. Der kan fastlægges en højere referenceværdi end 100 Bq/l, hvis nationale undersøgelser viser, at dette er nødvendigt, for at radonprogrammet kan gennemføres i praksis. For koncentrationer på over 1000 Bq/l anses udbedrende foranstaltninger under alle omstændigheder for berettiget af strålingsbeskyttelsesmæssige årsager.
b) Der bør være krav om måling af radonkoncentrationen, hvis der er særlig grund til på grundlag af resultaterne af repræsentative undersøgelser eller andre pålidelige oplysninger at have mistanke om, at referenceværdien er overskredet.
c) Hvis der på grundlag af resultaterne af repræsentative undersøgelser eller andre pålidelige oplysninger er mistanke om betydelige koncentrationer af polonium-210 og bly-210, bør der sikres overvågning af disse nuklider sammen med overvågningen af andre naturligt forekommende radionuklider i henhold til direktiv 98/83/EF.
d) Hvis referencekoncentrationen er på over 0,1 Bq/l for polonium-210 og 0,2 Bq/l for bly-210, bør det overvejes, om der er behov for udbedrende foranstaltninger for at beskytte menneskers sundhed.
6. For en individuel vandforsyning, hvorfra der ikke leveres vand som led i erhvervsmæssig eller offentlig virksomhed, bør der træffes følgende foranstaltninger:
a) I forbindelse med udbedrende foranstaltninger bør der anvendes en værdi på 1000 Bq/l.
b) Hvor hurtigt de udbedrende foranstaltninger skal gennemføres, afhænger af, i hvor høj grad referencekoncentrationen er overskredet.
c) Når udbedrende foranstaltninger anses for nødvendige på grund af radon, bør der screenes for andre naturligt forekommende radionukliders niveau, og, hvor screeningen giver anledning hertil, bør andre naturligt forekommende radionuklider analyseres og fjernes fra drikkevandet ved hjælp af den samme udbedrende foranstaltning.
d) Når udbedrende foranstaltninger anses for nødvendige, skal de berørte forbrugere oplyses om vandets radonniveau og om de udbedrende foranstaltninger, der er tilgængelige med henblik på at nedbringe dette niveau.
7. Hvis målinger indikerer, at radonindholdet i ledningsvand i væsentligt omfang bidrager til en overskridelse af den fastsatte grænse for radon indendørs, bør der overvejes udbedrende foranstaltninger over for denne kilde.
8. Drikkevand, der distribueres til offentlige bygninger, f.eks. plejehjem, skoler og hospitaler, bør overholde principperne i punkt 5.
9. Måling bør foretages ved hjælp af passende metoder og udstyr, som har gennemgået godkendt kalibrering og er omfattet af kvalitetssikringsprogrammer.
10. Medlemsstaterne bør rådgive om de forskellige eksisterende metoder til at fjerne radon og radonhenfaldsprodukter fra vand. Medlemsstaterne bør give vejledning om håndtering og bortskaffelse af radioaktivt affald, der er fremkommet ved fjernelsesprocessen, og om metoder til at minimere eventuel eksponering for radon, der frigives fra en anordning, der skal fjerne radon, eller som følge af en forhøjet gammastråling i nærheden af en anordning, der skal fjerne radon.
11. Arbejdstageres eksponering for inhaleret radon i virksomheder, hvor betydelige mængder radon kan frigives fra vand til luften indendørs, navnlig vandværker, spabade og svømmehaller, bør kontrolleres i henhold til afsnit VII i direktiv 96/29/Euratom og i overensstemmelse med henstillingerne i "Strålingsbeskyttelse 88" fra 1997 vedrørende gennemførelsen af afsnit VII i direktiv 96/29/Euratom udarbejdet af den ekspertgruppe, der er nedsat i henhold til Euratom-traktatens artikel 31.
12. Medlemsstaterne bør overveje, i hvilket omfang tilsigtet anvendelse af radonholdigt vand på grund af dets potentielle terapeutiske virkninger kan begrundes med økonomiske, samfundsmæssige eller andre positive virkninger set i forholdt til dets eventuelle sundhedsskadelige virkninger.
Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 2001.
På Kommissionens vegne
Margot Wallström
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 159 af 29.6.1996, s. 1.
(2) "Strålingsbeskyttelse 88. Henstillinger vedrørende gennemførelsen af afsnit VII i direktivet om grundlæggende sikkerhedsnormer for så vidt angår væsentlig forøgelse af bestrålingen fra naturlige kilder". Europa-Kommissionen, Luxembourg, 1997.
(3) EFT L 159 af 29.6.1996, s. 1.
(4) EFT L 80 af 27.3.1990, s. 26.
(5) EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32.
(6) "UNSCEAR 1993 report. Sources and effects of ionizing radiation", United Nations Scientific Committee on the Effects of Atomic Radiation, New York, 1993.
(7) "Risk Assessment of Radon in Drinking Water". Committee on Risk Assessment of Exposure to Radon in Drinking Water, Board on Radiation Effects Research, Commission of Life Sciences, NRC (National Research Council), National Academy Press, Washington DC, 1999.
(8) Kommissionen har finansieret og finansierer en række forskningsprojekter vedrørende risikoen ved eksponering for radon. TENEWA-projektet (Treatment Techniques for Removing Natural Radionuclides from Drinking Water), der gennemføres under kontrakt nr. FI4PCT960054, har givet store mængder information om metoder til fjernelse, herunder oplysninger om eventuelle strålefarer som følge af anordningerne til fjernelse.
(9) EFT L 229 af 30.8.1980, s. 1.
(10) EFT 22 af 9.2.1965, s. 369/65.
Top