MONETÆRE OG FINANSIELLE FORBINDELSER MED JAPAN (Meddelelse til Rådet fra Kommissionen)

ARCHIVES HISTORIQUES
DE LA COMMISSION



COLLECTION RELIEE DES
DOCUMENTS "COM"




COM (86) 171



Vol. 1986/0063

Disclaimer
Conformément au règlement (CEE, Euratom) n° 354/83 du Conseil du 1er février 1983
concernant l'ouverture au public des archives historiques de la Communauté économique
européenne et de la Communauté européenne de l'énergie atomique (JO L 43 du 15.2.1983,
p. 1), tel que modifié par le règlement (CE, Euratom) n° 1700/2003 du 22 septembre 2003
(JO L 243 du 27.9.2003, p. 1), ce dossier est ouvert au public. Le cas échéant, les documents
classifiés présents dans ce dossier ont été déclassifiés conformément à l'article 5 dudit
règlement.
In accordance with Council Regulation (EEC, Euratom) No 354/83 of 1 February 1983
concerning the opening to the public of the historical archives of the European Economic
Community and the European Atomic Energy Community (OJ L 43, 15.2.1983, p. 1), as
amended by Regulation (EC, Euratom) No 1700/2003 of 22 September 2003 (OJ L 243,
27.9.2003, p. 1), this file is open to the public. Where necessary, classified documents in this
file have been declassified in conformity with Article 5 of the aforementioned regulation.
In Übereinstimmung mit der Verordnung (EWG, Euratom) Nr. 354/83 des Rates vom 1.
Februar 1983 über die Freigabe der historischen Archive der Europäischen
Wirtschaftsgemeinschaft und der Europäischen Atomgemeinschaft (ABI. L 43 vom 15.2.1983,
S. 1), geändert durch die Verordnung (EG, Euratom) Nr. 1700/2003 vom 22. September 2003
(ABI. L 243 vom 27.9.2003, S. 1), ist diese Datei der Öffentlichkeit zugänglich. Soweit
erforderlich, wurden die Verschlusssachen in dieser Datei in Übereinstimmung mit Artikel 5
der genannten Verordnung freigegeben.
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
K0M(86) 171 e n d e lig udg.
B r u x e l le s , den 3 . a p r i l 1986
(M eddelelse t i l Rådet f r a Kommissionen)
K0M(86) 171 e n d e l ig udg.
MONETÆRE OG FINANSIELLE FORBINDELSER MED JAPAN
I . INDLEDNING
Japans betydning i verdenshandelen har igennem de senere I r været s t ig e n d e , øg
nu begynder landet også a t s p i l l e en s tø r re r o l l e p i det monetære og f i n a n s i e l l e
område. På det monetære område er yenkursen, se lv om yen 'en kun anvendes r e l a t i v t
l id t - i verdenshandelen, b le v e t en b e ty d n in g s fu ld kurs i det in te r n a t io n a le Monetsre
system, både på grund a f dens in d v irk n in g på handelen og på grund a f Japans voksende
betydning på det f i n a n s i e l l e område og fo r de in t e r n a t io n a le kap ita ls trøuuue. Ven'ens
betydning i det in t e r n a t io n a le monetære system v i l f o r t s a t t i l t a g e , eftersom bade
u d v ik l in g e n på yenmarkederne og pres f r a udenlandske myndigheder har b e v i r k e t , a t
de japanske myndigheder har b e s lu t t e t a t øge yen 'ens in t e r n a t io n a le r o l l e , og
denne p o l i t i k b l i v e r s ta d ig mere v i r k n in g s fu ld under in d t ry k a f begivenhederne og
som fø lg e a f l ib e r a l i s e r in g e n . På det f i n a n s i e l l e område har det mest iø jn e fa ld e n d e
træk i de senere år været de japanske bankers og andre japanske f in a n s i e l l e i n s t i ­
t u t io n e rs s tig ende betydn ing på de in t e r n a t io n a le m arkeder. De japanske bankers
udenlandske a k t iv e r e r nu verdens s t ø r s t e , og de japanske f i n a n s i e l l e i n s t i t u t io n e r
rangerer i toppen a f den in t e r n a t io n a le handel med v æ rd ip a p ire r . Japan e r endvidere
b le v e t verdens s t ø r s te e n k e lte k s p o r tø r a f k a p i t a l , og japanernes køb og sa lg a f
v æ rd ip ap ire r på det n a t io n a le og in te r n a t io n a le marked e r b le v e t en afgørende
f a k t o r i den v id e re u d v ik l in g på d isse områder.
Det japanske f re m s k r id t på d isse områder har i m i d l e r t i d i en række henseender
g iv e t an ledning t i l bekymring b land t Japans p a r tn e re . Japan har a l t i d været t i l b a g e ­
holdende med f u ld t ud a t påtage s ig det an svar, der e r forbundet med landets øgede
in te r n a t io n a le r o l l e , og der har været en tendens t i l kun a t koncentrere s ig om
in te r n a t io n a le begivenheders konsekvenser fo r Japan. E fterhånden som Japans ind ­
f ly d e ls e og betydn ing t i l t a g e r p i de in te r n a t io n a le monetære og f in a n s i e l l e marke­
d e r , e r det i m i d l e r t i d også nødvendigt, a t landet in d ta g e r en b re d e re , mere in te r n a ­
t io n a l ho ld n in g . Der e r også bekymring f o r , a t der v i l opstå prob lem er, der l ig n e r
dem, der har været omkring Japans u d v ik l in g t i l en væ sentlig p a r tn e r i varehandelen ,
dvs. u l ig h e d i adgangen t i l hinandens markeder. Det e r b le v e t f r e m f ø r t , a t Japan
nu f ø lg e r samme s t r a t e g i inden fo r f i n a n s i e l l e t je n e s t e y d e ls e r , som landet anvendte
under s in u d v id e lse a f vareekspo rten ; der er sket en voldsom ekspansion i de japan­
ske f i n a n s i e l l e in s t i t u t io n e r s eks tern e a k t i v i t e t e r , sam tid ig med a t udenlandske
f i n a n s i e l l e i n s t i t u t i o n e r i p ra k s is kun v a n s k e l ig t har kunnet få adgang t i l de
japanske f i n a n s i e l l e markeder. Med yen'ens s tigende in t e r n a t io n a l i s e r in g e r de
japanske banker endv idere - som r e s u l t a t a f udenlandske penge- og f in a n s ie r in g s ­
i n s t i t u t t e r s begrænsede adgang t i l yenmarkederne - bedst p la c e re t med h en b lik
på a t udføre t ra n s a k t io n e r i yen på de in t e r n a t io n a le markeder.
Sam tidig med a t Japan i s t igende grad har m a n ife s te re t s ig som e t a f de væ se n tl ig s te
f i n a n s i e l l e c e n tre , har det in te r n a t io n a le monetære og f i n a n s i e l l e system været
under p res . De f lyd ende kurser har ikke g iv e t den s t a b i l i t e t e l l e r e f f e k t i v e t i l ­
pasn ing , der kunne fo rv e n te s , og kurserne har været stæ rkt svingende og har i
lange p e r io d e r været ude a f t r i t . D ette har a f fø d t både a k t io n e r f r a myndighedernes
side og d r ø f t e ls e a f kurssystemets virkemåde med mulighed f o r , a t der opnas enighed
om fo rb e d r in g a f de nuværende o rd n in g er . Også problemerne omkring ulandenes gælds­
byrde har t r u e t det in t e r n a t io n a le f in a n s i e l l e systems s t a b i l i t e t , der he le t id e n
skal overvåges og t i lp a s s e s . Endvidere kan den h u r t ig e te k n o lo g is k e u d v ik l in g
på de f i n a n s i e l l e markeder og in te r n a t io n a l is e r in g e n a f markederne g ive anledning
t i l problemer med k o n tro l og t i l s y n , e fte rhånden som de skarpe grænser mellem
markederne opblødes.
- 2 -
D ette kunne tyde på , a t der er behov f o r snæver k o o rd in e r in g på in t e r n a t io n a l t
p la n . En sådan f in d e r a l le r e d e sted i f o r s k e l l i g e m u l t i l a t e r a l e og in te r n a t io n a le
fo rs a m lin g e r . Mens både Fællesskabet og Japan har v e lu d v ik le d e b i l a t e r a l e f o r b in ­
d e ls e r med USA, har deres indbyrdes b i l a t e r a l e fo r b in d e ls e r i m i d l e r t i d været
r e l a t i v t und eru d v ik le d e . I b e tra g tn in g a f Japans og den japanske v a lu ta s s tad ig
mere b e tyd n in g s fu ld e r o l l e , og de japanske f i n a n s i e l l e i n s t i t u t io n e r s vægt i
det in t e r n a t io n a le f i n a n s i e l l e system, burde Fællesskabet søge a t u d v ik le bedre
b i l a t e r a l e fo r b in d e ls e r på d isse områder, ikke b lo t fo r a t d r ø f te b i l a t e r a l e
prob lem er, men også fo r a t øge den gen s id ige k o n s u lta t io n og samarbejdet om de
mere vidtrækkende problemer i fo rb in d e ls e med det in t e r n a t io n a le monetære system.
I I . Fællesskabets fo rb in d e ls e r med Japan
Fæ llesskabets nuværende fo r b in d e ls e r med Japan har n a v n lig været kon cen tre re t
om handelsspørgsmål og Fæ llesskabets vedvarende og s tigende handelsunderskud
over fo r Japan. Disse spørgsmål har været ta g e t op h ve rt ha lve år på de "konsul­
t a t io n e r på h ø j t p la n " , der siden 1972 har været det e g e n t l ig e forum f o r d r ø f t e l ­
ser a f økonomiske og erhvervsmæssige spørgsmål mellem Japan og Fæ llesskabet.
De e r b le v e t s u p p le re t med såvel d r ø f t e ls e r i udva lg e t fo r u d v id e lse a f handelen
og n y l ig e møder mellem kommissionsmedlemmer og japanske m in is t re som regelmæssige
ko n ta k te r mellem tjenestemænd og besøg på h ø j t p la n . Selv om hovedemnet fo r d isse
ko n ta k te r a l t i d har været spørgsmålet om uligevæ gten i samhandelen, har der også
været b redere d r ø f t e ls e r a f økonomisk p o l i t i k og f i n a n s i e l l e spørgsmål, n a v n lig
fo r så v id t som de havde fo rb in d e ls e t i l spørgsmålet om uligevæ gten i samhandelen.
Fæ llesskabet har inden fo r d isse rammer t i d l i g e r e r e t t e t fo rm e lle henvendelser
t i l Japans re g e r in g om spørgsmålet om åbning a f det japanske marked fo r europæ­
iske f i n a n s i e l l e t je n e s t e y d e ls e r . D e tte skete f ø r s t e gang i december 1981 i
form a f en "ønskeseddel" u d arb e jd e t e f t e r nø je høring a f m edlem sstaterne. Denne
"ønskeseddel" b lev ændret i november 1982 og i a p r i l 1984 og b lev f o r t s a t d r ø f t e t
med de japanske myndigheder under de regelmæssige k o n s u l ta t io n e r og møder.
Som e t r e s u l t a t a f b i l a t e r a l e fo rh a n d l in g e r mellem USA og Japan bebudede
de japanske myndigheder i 1984 en række f o r a n s t a l t n in g e r , der s k u l le øge
yen'ens in t e r n a t io n a le r o l l e , og som også v i l l e ændre rammerne f o r udenlandske
bankers og f i n a n s i e l l e i n s t i t u t io n e r s virksomhed på det japanske marked.
D ette og den in d f ly d e ls e , USA åbenbart kunne udøve på Japan, f ø r t e i medlems­
s ta te rn e t i l f r y g t f o r , a t de k v a l i f i k a t i o n s k r i t e r i e r , der var fo rh a n d le t
med USA f o r de amerikanske f in a n s i e l l e i n s t i t u t i o n e r i Japan, i p ra k s is ikke
i samme grad v i l l e gælde fo r europæiske f i n a n s i e l l e i n s t i t u t i o n e r , der havde
en anden s t r u k t u r end de amerikanske. Som fø lg e h e ra f b lev der på b i l a t e r a l t
plan mellem medlemsstaterne og Japan in d le d t en række f i n a n s i e l l e forhandlinger^,
der fo r lø b p a r a l l e l t med de f o r t s a t t e d r ø f t e ls e r mellem USA og Japan. Disse f o r ­
han d lin g er (med Det forende Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland og l i d t senere
med F rankrig og I t a l i e n ) var k o n cen tre re t om s p e c i f ik k e b i l a t e r a l e spørgsmål
- 3 -
med h e n b lik p i a t s i k r e , a t mulighederne fo r de f i n a n s i e l l e i n s t i t u t io n e r
f r a den pågældende medlemsstat ikke v i l l e b l iv e f o r r in g e t som fø lg e a f ud­
v ik l in g e n på de japanske markeder. Kommissionen in d le d te på s in s ide b i l a t e ­
r a le d r ø f t e ls e r med Japan a f mere genere l a r t , id e t de d re jed e s ig om m ulig ­
hederne som helhed f o r f i n a n s i e l l e i n s t i t u t io n e r på det europæiske og japan­
ske marked og fo rb in d e ls e rn e mellem Japan og Fæ llesskabet på det monetære
og f i n a n s i e l l e område.
Den r e l a t i v e mangel på t i l f r e d s s t i l l e n d e r e s u l t a t e r i fo rb in d e ls e med
"ønskesedlerne" og det f o r h o ld , a t der d e r e f t e r b le v in d le d t p a r a l l e l l e
b i l a t e r a l e fo rh a n d l in g e r mellem medlemsstaterne og Japan, s k y ld te s en række
f a k t o r e r . B l . a . fan d t d r ø f te ls e rn e om de f i n a n s i e l l e t je n e s t y d e ls e r funda­
m enta lt set sted inden f o r rammerne a f d r ø f te ls e n a f de v id e re handelspro­
blemer med Japan, hvor in te re s s e n i hovedsagen var ko n c e n tre re t om handels­
spørgsmål især fo r in d u s t r iv a r e r s vedkommende. Desuden har japanerne a l t i d
f o r e t r u k k e t a t fo rh an d le på grundlag a f gen s id ighed , som ud f r a deres syns­
punkt bedst kunne opnås gennem in d iv id u e l le fo rh a n d l in g e r med m edlemsstaterne.
Medlemsstaternes in d iv id u e l l e fo rh a n d lin g e r v i l i m i d l e r t i d ikke nødvendigvis
fø re t i l de bedste r e s u l t a t e r f o r Fæ llesskabet. Hver a f de m edlem sstater,
der har in d le d t fo rh a n d l in g e r med Japan, har ganske v i s t u d s ig t t i l a t opnå
en v is begrænset adgang t i l de japanske markeder f o r s ine i n s t i t u t i o n e r ,
især hv is der l ig e le d e s har været e t japansk problem med adgang t i l den
pågældende medlemsstats m arkeder, men Japan har i p ra k s is kunnet op fy lde
i n d iv id u e l l e medlemsstaters ønsker på e t skræddersyet grundlag uden v i r k e l i g
at åbne s i t marked i a lm in d e lig h e d . Om end a l l e så ledes t e o r e t is k set har
mulighed fo r a t opnå skræddersyede løsn inger på grundlag a f b i l a t e r a l e f o r ­
h a n d lin g e r , såsom fo rh a n d lin g e rn e mellem USA og Japan, betyder f o r s k e l l i g -
arte th ed en a f de f i n a n s i e l l e i n s t i t u t io n e r i de f o r s k e l l i g e lande i p raks is
o f t e , a t skræddersyede lø sn in g er kun e r e f f e k t i v e fo r in s t i t u t io n e r n e i
det la n d , der har fo rh a n d le t dem. Selv om de skræddersyede lø sn in g er måske
anvendes mere g e n e r e l t , har de s ta d ig ikke u d g jo r t e t v i r k e l i g t pres på
Japan fo r a t opnå en l ig e så god adgang t i l dets m arkeder, som de japanske
i n s t i t u t i o n e r har t i l de europæiske markeder. De in d iv id u e l l e m edlem statsfor­
h an d lin g er har mindsket Fællesskabets m uligheder f o r a t lægge pres på Japan
med hensyn t i l a t efterkomme Fællesskabets anmodninger og m e d fø r t , a t Japan
har kunnet bevare s in stærke p o s it io n ved a t s p i l l e på den konkurrence,
der u tv iv ls o m t e k s is t e r e r mellem medlemsstaternes f i n a n s i e l l e i n s t i t u t io n e r
på verdensmarkederne, således a t fæ llesska b sp o s it io n en g e n e re l t e r b le v e t
svækket.
Inden f o r f i n a n s i e l l e t je n e s te y d e ls e r og adgang t i l yenmarkederne har Fælles­
skabet således h a f t fo rh o ld s v is r in ge succes i s ine fo r b in d e ls e r med Japan.
Også mere g e n e re l t med hensyn t i l de monetære fo r b in d e ls e r har Fællesskabet
h a f t r in g e in d f ly d e ls e på Japan og den japanske p o l i t i k , især sammenholdt
med det p re s , som de amerikanske myndigheder f r a t i d t i l anden har været
i stand t i l a t udøve. E fterhånden som Japan b l i v e r en stæ rkere fa k t o r på
det monetære og f i n a n s i e l l e område, er der i m i d l e r t i d behov fo r a t u d v ik le
fo r b in d e ls e r på en bredere bas is mellem Fæ llesskabet og Japan, hvori der
også kan indgå s p e c if ik k e spørgsmål såsom r e l a t i v adgang t i l hinandens f i ­
n a n s ie l le markeder. Forb inde lserne må således u d v ik le s t i l også a t om fatte
sådanne bredere spørgsmål som Fællesskabets og Japans re s p e k t iv e r o l l e r i
det in t e r n a t io n a le monetære system og med hensyn t i l den i n t e r n a t i o -
- 4 -
nå le u d v ik l in g p i det f i n a n s i e l l e område. Ved u d v ik l in g e n a f fo r b in d e ls e r
med Japan på det monetære og f i n a n s i e l l e område e r det t i l l i g e nød vend ig t,
at Fæ llesskabet gør s ig gældende med h e le s in vægt, f o r kun på det grundlag
kan Fæ llesskabet gøre s ig fo rh åb n in g er om at opnå r e e l l e v i r k n in g e r .
U d v ik lin g en a f f o r b in d e ls e r på fæ llesskabsp lan e r ikke nødvendigvis ensbe­
tydende med, a t de e n k e lte medlemsstater ikke længere kan^føre b i l a t e r a l e
d r ø f t e ls e r med Japan om spørgsm ål, der b e rø re r dem, men sadanne in d iv id u e l le
d r ø f t e ls e r v i l l e b l iv e s t y r k e t , hv is de fan d t sted inden f o r rammerne a f
en samlet holdning t i l Japan på fæ lle s s k a b s p la n , basere t på en nær samordning
mellem m edlem sstaterne.
I I I . Monetære fo r b in d e ls e r
De monetære fo r b in d e ls e r mellem Fællesskabet og Japan kan b e tra g te s ud f r a
såvel en b i l a t e r a l som en m u l t i l a t e r a l s y n s v in k e l . Det v i g t ig s t e aspekt ved
de monetære fo r b in d e ls e r er v a lu t a k u r s f o r h o ld e t , som e r a f afgørende betyd ­
ning f o r s ty r in g e n a f såvel de handelsmæssige som de f i n a n s i e l l e r e l a t i o n e r .
Set f r a e t b i l a t e r a l t synspunkt er v a lu ta k u rs fo rh o ld e t mellem Fæ llesskabet
og Japan sva g t. Der har i begge områder været en a lm in d e l ig tendens t i l a t
b e tra g te k u rs fo rh o ld e t t i l d o l la re n som det v i g t i g s t e , således b lev^der
f . e k s . ved indgåelsen a f G-5 a f t a le n f r a september 1985 fo k u s e re t på f o r ­
h o lde t mellem d o l la re n og a l l e andre v a lu ta e r som he lh ed . D e tte har i m i d l e r t i d
f ø r t t i l en s i t u a t i o n , hvor værdien a f yen i fo rh o ld t i l fæ lle s s k a b s v a lu ta ­
erne ikke har u d v ik le t s ig s e lv s tæ n d ig t , men udelukkende været e t r e s u l t a t
a f u d v ik l in g e n i de re s p e k t iv e v a lu ta e rs fo rh o ld t i l d o l la r e n . D e tte har
mindsket betydningen a f v a lu ta k u rs e rn e som p o t e n t i e l l e m id le r t i l a t ju s t e r e
fo rh o ld e t mellem de to områder. Der v i l næppe kunne skabes e t t i l f r e d s s t i l ­
lende grundlag f o r samhandelen mellem Fæ llesskabe tQOg Japan, f ø r der e r et
hensigtsmæssigt v a lu ta k u rs fo rh o ld mellem de to omrader. I denne henseende
er det nød vend ig t, a t de japanske myndigheder, som næsten udelukkende har
opmærksomheden r e t t e t mod fo rh o ld e t mellem yen og d o l l a r , ændrer h o ld n in g ,
og Fællesskabet burde forsøge a t p å v irk e de japanske myndigheder, således
a t de i h ø je re grad anerkender betydningen a f fo rh o ld e t mellem yen og
E F -v a lu ta e r som e t y d e rs t v i g t i g t element i de b i l a t e r a l e r e la t io n e r mellem
de to områder. De p a r a l l e l l e u d v ik l in g e r fo r henholdsvis yen og E F -v a lu ta e r
siden begyndelsen a f 1985, sæ r lig over f o r d o l la r e n , burde g iv e an ledning
t i l d r ø f t e ls e r mellem Fæ llesskabet og Japan.
De t _2n te rn a t lonaj_e_\/al_ut a system
Også ud f r a en m u l t i l a t e r a l syn sv inke l e r fo rh o ld e t mellem yen og ECU a f
væ sentlig b e tyd n in g . Va lu taku rssystem et har ikke fu n g e re t t i l f r e d s s t i l l e n d e .
Svingende v a lu ta k u rs e r har g jo r t i n t e r n a t io n a l handel og in v e s te r in g
v a n s k e l ig e re , og f e j l ju s te r e d e v a lu ta k u rs e r har f ø r t t i l vedvarende b e ta ­
l in g s b a la n c e u lig e v æ g te , som igen t r u e r det in t e r n a t io n a le handels-^og
va lu tasys tem . Skønt Fæ llesskabet gennem EMS'en har fo rs ø g t a t undgå nogle
a f de værste f ø lg e v i r k n in g e r , har det ikke været i stand t i l a t undgå
fø lg e rn e a f den manglende s t a b i l i t e t , der har præget andre v a lu t a e r . Af
denne årsag har Kommissionen a l t i d g jo r t s ig t i l talsmand fo r en v is grad
a f m u l t i l a t e r a l s t y r in g a f v a lu ta k u rs s y s te m e t . Va lu takursæ ndringernes
fø lg e v i rk n in g e r f o r økonomien e r a l t f o r om fattende t i l , a t man kan
ig n o re re dem e l l e r a c c e p te re , a t v a lu ta k u rs n iv e a u e t udelukkende be tinges
- 5 -
a f de økonomiske og f i n a n s i e l l e u d v ik l in g e r . Det e r v æ s e n t l ig t ikke blot
fo r de e n k e lte landes økonomier,, men også f o r det in t e r n a t io n a le valuta­
system, a t v a lu ta k u rs e rn e in korporeres f u ld t ud i de v ig t ig s t e industrilandes
økonomiske p o l i t i k . Eftersom v a lu ta k u rs e rn e l ig e le d e s e r den fundamentale
økonomiske v a r ia b e l i r e la t io n e rn e mellem landene, burde de gøres til
genstand f o r gen s id ige in t e r n a t io n a le d r ø f t e ls e r .
Under de seneste in t e r n a t io n a le d r ø f t e ls e r har de japanske myndigheder v a re t
r e l a t i v t t i lb a g e h o ld e n d e med hensyn t i l y d e r l ig e r e i n s t i t u t i o n e l l e u d v ik ­
l in g e r i det in t e r n a t io n a le va lu tasys tem . De e r ikke i n d s t i l l e t på a t
acceptere målzoner e l l e r anvendelsen a f v a lu ta k u rs e r som o b je k t iv in d ik a t o r ;
de ønsker ikke noget autom atisk ko n su lta tionssystem og e r ikke p o s i t iv e
over f o r tanken om s tø r re o f f e n t l ig h e d i overvågningsproceduren . E f t e r
G-5-mødet i september 1985 accepterede Japan i m i d l e r t i d i erkende lse a f
r is ik o e n fo r øget p ro te k t io n is m e f r a USA's s ide - f u ld t ud en a f t a l e om
v a lu t a k u r s ju s t e r in g . H is t o r is k har Japan f a k t is k a ld r ig været t i l b ø j e l i g
t i l a t fø re en l a i s s e z - f a i r e - p o l i t i k på va lu taku rso m rå d e t , og p o l i t i k e r n e
har været meget mere i n d s t i l l e t på a t f in d e frem t i l en v is grad a f s ty r in g
a f v a lu ta k u rs e rn e , men kun på u n i l a t e r a l bas is og under hensyntagen t i l
deres egne p o l i t i s k e mål f o r yen. S tø rre gen s id ig kon tak t mellem Fællesskabet
og Japan på e t b i l a t e r a l t grundlag kunne fø re t i l bedre f o r s tå e ls e f o r
behovene fo r en fo rb e d r in g a f den måde, hvorpå det f lyd ende va lu takurssystem
fu n g e re r , og b id rage t i l a t v id e re u d v ik le det in t e r n a t io n a le va lu tasystem
og p å v irk e m arkedsudvik lingen . EMS e r ikke b lo t en in te r n E F -o rd n in g , men
en d e l a f og e t b id rag t i l det in te r n a t io n a le v a lu tasys te m , og med yen'ens
voksende p o t e n t i e l l e betydning som en in t e r n a t io n a l v a lu ta v i l e t tæ t te re
samarbejde mellem Fællesskabet og Japan a n ta g e l ig fo rb ed re u d s ig te rn e t i l
en mere v e lo rd n e t og s t a b i l u d v ik l in g på i n t e r n a t io n a l t n iveau .
Yen_02_ECU
Det kan hævdes, a t s t ru k tu re n i det nuværende in t e r n a t io n a le va lu tasystem
indebæ rer, a t der s t i l l e s fo r s to re krav t i l U S -d o l la re n . D o lla ren s domi­
nerende s t i l l i n g b e v i r k e r , at USA's in d e n r ig s p o l i t i k har b e ty d e l ig e f ø lg e ­
v i rk n in g e r f o r res ten a f verden , id e t den in d v i r k e r på v a lu ta k u rs e rn e ,
re n te s a ts e rn e og den in t e r n a t io n a le l i k v i d i t e t . På den anden s id e har de
amerikanske myndigheder h a f t v a n s k e l ig t ved a t in k o rp e re re en r im e l ig
in t e r n a t io n a l dimension i deres in d e n r ig s p o l i t i k . På længere s ig t v i l l e e t
i n t e r n a t io n a l t va lu ta s y s te m , som h v i le d e på e t bredere grundlag og var
mindre afhængigt a f den amerikanske d o l l a r , og som om fattede f l e r e b e ty d e l ig e
in t e r n a t io n a le v a lu t a e r , d e r fo r være ø n s k e l ig t . Myndighederne fo rsø g er i
ø je b l ik k e t med s t ø t t e f r a USA og Fæ llesskabet a t øge yen 'ens betydning som
in t e r n a t io n a l v a lu t a . Også ECU'en anvendes i s ta d ig s tø r r e udstrækning på
de in t e r n a t io n e le m arkeder, og ECU'en b e tra g te s i s t igende grad som e t Q
f i n a n s i e l t in s tru m e n t, som repræ senterer Fæ llesskabets økonomi. Efterhånden
som Fællesskabet f u ld f ø r e r s in egen f in a n s i e l l e in te g r a t io n , v i l ECU'en få
stigende b e tyd n in g , således v i l en s tø r re f in a n s ie l in t e g r a t io n i Fæ lles­
skabet s ide løbende med u d v ik l in g e n a f det in te rn e marked øge behovet fo r
s t a b i l e E F -v a lu ta k u rs e r , som igen v i l reducere betydningen a f de e n k e lte
landes v a lu ta e r i fo rh o ld e t t i l t r e d je la n d e . Det e r således s a n d s y n l ig t ,
a t ECU'en som en kurv bestående a f Fæ llesskabets v a lu ta e r v i l få øget
betydning som målestok f o r Fæ llesskabets v a lu ta k u rs e r og som c e n t r a l t
p o l i t i s k element i u d v ik l in g e n a f Fæ llesskabets monetære r e la t io n e r t i l
t r e d je la n d e .
- 6 -
Et internationalt valutasystem, som hviler pa et bredere grundlag, og hvori
yen og ECU spiller en større rolle, vil kræve et tæt samarbejde med Japan
såvel bilateralt som i de multilaterale fora.
IV. Finansielle forbindelser
Trods de f o r a n s t a l tn in g e r med h en b lik p i en l i b e r a l i s e r i n g og a f r e g u le r in g ,
der er bebudet siden 1980, især e f t e r rapporten i maj 1984 f r a ad hoc-udva lget
vedrørende y e n /d o l l a r , er markedet fo r f i n a n s i e l l e t je n e s te y d e ls e r i Japan
s ta d ig meget r e g u le r e t , segmenteret og i s o l e r e t f r a det in t e r n a t io n a le marked.
Den stadig større række af beslutninger, som myndighederne har truffet til
afregulering af markedet, siger mere noget om, i hvilken udstrækning markedet
var og stadig er restriktionsfyldt end den er et tegn på virkelig liberalisering.
De fastsatte tidsfrister for foranstaltninger med henblik op en yderligere
åbning af markedet er hverken prograssive nok eller tilstrækkeligt nyskabende
til at fremme udenlandske bankers transaktioner i Japan.
Hvad angår banksektoren , har de japanske myndigheder ikke l e t t e t de udenlandske
bankers m uligheder f o r at' trænge ind på de japanske m arkeder, hvorimod
japanske banker i v id udstrækning o p e re re r på udenlandske markeder pa relativt lige
v i l k å r med andre b an ker, og de e r i b e ty d e l ig grad kommet ind på de oversø iske
m arkeder, hvor de har vundet markedsandele f r a v e s t l ig e banker. En nyere
B IS -ra p p o rt v i s e r , a t japanerne fo r f ø r s te gang har o v e rh a le t De forenede
S ta te r inden fo r in t e r n a t io n a l bankvirksomhed. I n d t i l u l t im o september 1985
havde de japanske banker ydet f l e r e in t e r n a t io n a le lån end amerikanske banker.
B IS -rap p o rten v i s e r , a t ca. 26% (640 mia USD) a f a l l e in t e r n a t io n a le fo r d r in g e r
hos ban ker, der ra p p o r te re r t i l B IS , var b o g fø r t i japanske banker. (De am eri­
kanske bankers f o r d r in g e r på 580 mia USD udgjorde 23,4% a f m arkedet. T re d je ­
pladsen b lev besat a f de franske banker med 8 ,9% , e f t e r f u l g t a f de b r i t i s k e
med 7,4%. De tyske bankers andel var 6 ,7 % ). F .eks . k o n t r o l le r e r japanske
banker i Det forenede Kongerige ca. 22% a f a l l e f o r p l i g t e l s e r / a k t i v e r hos
ban ker, der er e t a b le r e t d e r , og i 1984 tegnede de s ig fo r ca. 70% a f London-
markedet f o r v æ rd ip a p ire r med f lydende re n te s a ts (London F lo a t in g Rate Note)
(USA 4 ,6 % ). D e tte t å l e r s l e t ikke sammenligning med, a t a l l e udenlandske banker
i Japan i samme periode tegnede s ig f o r 0,97% a f a l l e in d lå n og 3,10% a f a l
udlåns- og d iskoneringsvirksom hed. For y d e r l ig e r e a t v is e de japanske bankers
voksende in t e r n a t io n a le betydning kan det nævnes, a t der i 1980 kun var en
japansk bank b la n d t verdens 10 s t ø r s te ban ker, o p g jo r t e f t e r a k t i v e r , og 13
b land t de 50 s t ø r s t e . I 1985 var t a l l e n e henholdsvis 5 og 18. USA har 19 banker
b land t de 100 s t ø r s t e , medens der er 26 japanske .
Hvad angår det in te rn e japanske marked, e r de udenlandske banker ikke konkur­
rencedygtige på grund a f især det la v t fo r r e n t e d e in d lå n s g ru n d la g , der er t i l
rådighed fo r de japanske banker, og de meget s to re margener i fo rh o ld t i l
LIBOR og andre re n te s a te r på finansm arkederne, som de t i l b y d e r ved ud lån . Denne
sæ rlige fo r d e l gør det m u lig t fo r de japanske banker a t samle a k t iv e r med
b e t y d e l ig t fæ rre omkostninger end dem, udenlandske banker ska l bære. Et
r e s u l t a t a f d e t te e r , a t p ra k t is k t a l t a l l e udenlandske banker i Japan i v id t
omfang o p e re re r som " o f f -s h o r e " banker og deres t i ls te d e v æ r e ls e på de japanske
markeder synes kun a t være yderst m a rg in a l .
- 7 -
For a t g ive de udenlandske banker i Japan en r im e l ig mulighed fo r a t konkurrere
med de japanske banker, er det nødvendigt i b e ty d e l ig grad a t fremskynde f o r ­
a n s ta l tn in g e rn e med h en b lik p i en åbning a f m arkedet, især hvad angår a f re g u le ­
r in g a f re n te s a ts e rn e (d e t te s k u l le gælde fo r a l l e in d lå n , dvs. a l l e s t ø r r e l -
s e r / t e r m in e r , således a t ren tesa tsen b l i v e r markedsbestemt i s ted e t fo r reg u le ­
r e t ) , og a t u d v ik le e t interbankmarked (dvs. bankerne ska l være i stand t i l
a k t i v t a t handle med hinanden uden s ik k e r h e d s s t i l l e ls e og uden tidsmæssige
begrænsninger samt med e t s tø r re udvalg a f in s t ru m e n te r ) . Der er også behov
fo r a t gøre det m u lig t f o r udenlandske banker a t r e js e yen t i l en fa s t kurs
(dvs. a f s k a f f e ls e a f den v i l k å r l i g e sondring mellem k o r t - og la n g f r is te d e
n a t io n a le markeder) og a t opnå bedre r e d is k o n t e r in g s f a c i l i t e t e r i den japanske
n a t io n a lb a n k . S k a t te - og a fg iftsm æ ssige h in d r in g e r , f . e k s . k i ld e s k a t på lån­
tagn ing i udlandet i fremmed v a lu t a , må også a f s k a f f e s . A l t i a l t kræver oven­
stående in d fø re ls e n a f e t a f r e g u le r e t k o r t - og l a n g f r i s t e t pengemarked, hvor
enhver p r is fa s ts æ t t e ls e e r markedsbestemt ( e f t e r udbud og e f t e r s p ø r g s e l ) ,
hvor man handler e f t e r navn og so lid ite tsbedø m m else , og hvor e th v e r t krav
om s ik k e r h e d s s t i l l e ls e e r t o t a l t a f s k a f f e t .
P i den anden s ide e r der næppe t v i v l om, a t b a n k m il jø e t i Tokyo e r meget
k o n k u rre n c e d y g t ig t; der e r fo r mange banker i Japan. Der er fo r ø je b l ik k e t
en u t i l s t r æ k k e l ig e f te rs p ø rg s e l f r a den o f f e n t l i g e sek to r t i l a t efterkomme
markedsudbudet. I det in t e r n a t io n a le f o r re tn in g s m i l jø s nuværende s i tu a t io n
v i l bankerne i s t ig ende grad vende deres opmærksomhed mod mere s p e c ia l is e re d e
geb yrbe lag te f o r r e t n i n g s a k t i v i t e t e r , og her har de europæiske banker en k la r
konkurrencemæssig f o r d e l . De er således b lan d t de ban ker, der har den s tø rs te
e r f a r in g med f o r v a l t n in g a f p o r t e f ø l j e r og p en s io n sm id le r , men de har en re t
begrænset adgang t i l t ru s t-ban kv irksom hed . Der bør t ræ f fe s fo r a n s t a l tn in g e r
med h e n b lik på a t s i k r e , a t de europæiske bankers grundlæggende fo rd e le ikke
sættes over s t y r under l ib e ra l is e r in g s p ro c e s s e n , som de japanske myndigheder
synes a t m anipulere t i l fo r d e l fo r deres egne banker. Der er fa r e f o r , at
de udenlandske bankers nuværende s to re konkurrencemæssige fo r d e l f o r t s a t svæk­
kes , e fte rhånden som de japanske f in a n s i e l l e i n s t i t u t i o n e r konstant indhøster
u n iv e rs e l b a n k e r fa r in g i u d la n d e t; e fte rhånden som det n a t io n a le marked g radv is
l i b e r a l i s e r e s og a f r e g u le r e s , h v i lk e t er en u a fv e n d e l ig , men g radv is proces,
v i l d isse banker r e p a t r ie r e deres nyvundne e k s p e r t is e og endnu en gang, som det
er sket i andre s e k to r e r , stramme m arkedskapaciteten t i l abso lu t skade fo r
den udenlandske konkurrence.
En b e ty d e l ig h in d r in g fo r de udenlandske f in a n s i e l l e i n s t i t u t io n e r s mulighed
fo r a t operere på de japanske markeder skyldes fondsbørs lovens a r t i k e l 65.
Denne lov fo r h in d r e r nemlig fo rre tn in g s b an ke rn e i a t åbne 100%-ejede f i l i a l e r
a f v æ rd ip a p irs e ls k a b e r i Japan. Myndighederne lempede f o r n y l ig deres f o r t o l k ­
ning a f denne a r t i k e l , men anvendelsen er s ta d ig un d er lag t e t in d iv id u e l t
skøn. In d fø re ls e n a f "49 ,9% -re g le n " er h e l t kosmetisk. Argumentet fo r denne
a r t i k e l s fu ld stæ nd ige ophævelse e r , a t de japanske banker e r i stand t i l
at t i l b y d e f u ld s e rv ic e vedrørende b a n k fo rre tn in g e r og v æ rd ip a p ire r , f . e k s .
i London og på andre europæiske markeder, hvorimod udenlandske f in a n s i e l l e
i n s t i t u t i o n e r , hvora f mange er u n iv e rs a lb a n k e r , i p ra k s is nægtes en t i l s v a ­
rende adgang t i l de japanske markeder, s e lv om de overh o ld er den lo k a le bank­
lo v g iv n in g .
Kag i t^aL^ ma r kede rne
L ib e r a l is e r in g e n på renteornrådet f o r lø b e r således yd e rs t langsomt, men t i l
gengæld er der opnået bedre r e s u l t a t e r med l ib e r a l i s e r in g e n a f kap ita lm a rk e d e r­
ne. Udenlandske lå n ta g e re (Samurai) har således f å e t l e t t e r e adgang t i l de
japanske k a p ita lm a rk e d e r , og Euroyen-ob ligationsm arkedet e r b le v e t l i b e r a l i s e r e t .
- 8 -
Tendensen i Japan er imidlertid gået i retning af friere adgang til markederne
for langfristet kapital (aktier og langfristede værdipapirer), medens udviklingen
har været mere træg på de kortere markeder (selv om den nylige indførelse
af kortfristede statspapirer er et skridt i den rigtige retning). Der er
behov for veludbyggede korte markeder, hvis yen'en skal komme til at spille
en mere fremtrædende rolle på internationalt plan. Som følge af den stramme
regulering og styring af markederne findes der imidlertid enten ingen markeder
for kort kapital i Japan, eller også er de meget underudviklede.
Mangelen på veludbyggede korte markeder har igennem de seneste år været^den
væsentligste årsag til, at yen'en ikke har spillet nogen større rolle på
internationalt plan. Når der ses bort fra aktier og langfristede obligationer
kan udenlandske investeringer i yen-aktiver kun forega pa regulerede bank­
konti (medmindre der er tale om officielle udenlandske monetære institutioner)
eller på det regulerede C-D-marked eller tilbagekøbsmarkedet. Som nævnt oven­
for, findes der ikke noget interbankmarked, de fleste markeder er regulerede,
og der findes endnu intet etableret marked for statsobligationer eller yen­
denominerede omsætningspapirer. For nylig blev der under liberaliseringspro­
grammet oprettet et bankvekselmarked, men det har hovedsagelig kun betydning
for japanske importører.
Som følge af mangelen på veludbyggede korte kapitalmarkeder har der for udlandet
i realiteten ikke været adgang til yen-aktiver, hvilket har ført til, at yen-
kursen aldrig fuldt ud har afspejlet den japanske økonomis fundamentale styrke.
Finansielle institutioner i udlandet og udenlandske institutioner i Tokyo
har kun ringe eller slet ingen adgang til yen-aktiver eller yen-finansiering.
Derfor har der heller ikke udviklet sig et internationalt marked for yen
eller yen-aktiver. En anden følge heraf er, at efterhånden som den internationa­
le anvendelse af yen'en øges i takt med liberaliseringen af euroyen-markederne
osv., vil de japanske banker stå langt stærkere ved yen-transaktioner, eftersom
de i sagens natur har adgang til yen-aktiver.
Uden nogen liberalisering af de japanske yen-markeder vil udviklingen i den
internationale anvendelse af yen'en forløbe meget langsomt, og mulighederne
for ekspansion vil i vid udstrækning afhænge af de japanske banker.
1 strømmene
Et af de mest fremtrædende træk ved Japans betalingsbalancesituation er,
at Japan nu er verdens største kapitaleksportør. Denne kapitaleksport øger
Japans potentielle indflydelse på de internationale kapitalbevægelser. For
øjeblikket er der hovedsagelig tale om investeringer i værdipapirer, specielt
i USA. Denne kapitaleksport udligner til dels den uligevægt pi betalingsbalan­
cens løbende poster, som er særlig udpræget netop i Japan og USA. De er også
et resultat af den mere fundamentale uligevægt i den japanske og den ameri­
kanske økonomi, hvor den alt for store opsparing i forhold til investeringerne
i Japan finansierer den alt for lave opsparing i forhold til investeringerne
i USA. Ændringer i disse kapitalstrømme kunne få virkninger for verdensøkono­
mien og for Europa. Hvis den japanske kapitaleksport således blev ledet væk
fra USA og over i EF-valutaer, ville det også kunne påvirke den økonomiske
aktivitet og valutakurserne i Europa. Rent bortset fra virkningerne for den
makroøkonomiske ligevægt, ville ændringer i den japanske kapitaleksport kunne
skabe vanskeligheder på andre landes kapitalmarkeder og afføde styringspro­
blemer, der måske kun kunne løses på internationalt plan.
- 9 -
Et væsentligt træk ved den japanske økonomi er, at praktisk taget alle
transaktioner med udlandet foregår i dollars. Dette gælder bide løbende
forretninger og kapitaltransaktioner. Der ses ganske vist begyndende tegn
til en ændring i denne situation, og yen'en anvendes i stigende grad inden
for Japans eksport og ved lån til udviklingslandene, men hvis yen'en skal
komme til at spille en større rolle i det internationale monetære system,
er det nødvendigt at tilskynde til en mere udbredt anvendelse af yen'en
i forretningstransaktioner og kapitaltransaktioner.
Et andet vigtigt element er kapitalstrømmenes art og geografiske fordeling.
Japan bør kunne spille en større rolle over for udviklingslandene, både gen­
gem en forøgelse af den japanske udviklingsbistand, gennem øgede bidrag
til multilaterale organer og i form af direkte investeringer i udviklings­
landene.
Selv EF importerer kapital fra Japan, navnlig i form af direkte investeringer.
Japanske, direkte investeringer i EF rejser imidlertid en række problemer i
relation til importlandets og Japans respektive fordele herved (lav teknolo­
gioverførsel, investeringer til fremme af japansk import osv.). Desuden er
der spørgsmålet om gensidig adgang - i praksis er de udenlandske investerin­
ger i Japan kun af ringe størrelsesorden, og det er vanskeligt at få adgang
til at købe større aktieposter, overtage virksomheder eller etablere sammen­
slutninger, til trods for den liberalisering, der formelt har fundet sted.
Direkte investeringer i Japan ville have den fordel for EF, at den europæiske
industri derved fik adgang til japansk know-how og teknologi. Det er imidler­
tid naturligt, at udenlandske investorer, navnlig små og mellemstore virk­
somheder, foretrækker at gå til banker af samme nationalitet som investorerne
selv for at få den nødvendige finansielle service til deres investeringer.
I EF bruger såvel amerikanske som japanske firmaer amerikanske og japanske
banker, der kan tilbyde dem alle former for bank-service. Det samme er ikke
tilfældet med europæiske virksomheder i Japan. Udenlandske investeringer i
Japan vanskeliggøres af, at europæiske finansielle institutioner i Japan
ikke er i stand til at tilbyde der service, der er nødvendig for at fremme
direkte investeringsprojekter. Japans tiltrækningskraft som marked for direkte
investeringer ville blive øget, hvis der fandtes dynamiske, europæiske banker,
der kunne yde den nødvendige service. Det omvendte ville også være tilfældet
- nemlig at øget kapital fra Europa til Japan i form af direkte investeringer
ville gøre det lettere at skabe et gunstigt klima og et marked for europæisk
bankservice. Der er således en vis sammenhæng mellem den bankservice, uden­
landske investorer kan opnå, og størrelsen af de direkte investeringer i et
land.
V. Konk lusioner
Fællesskabet har ikke udviklet sine økonomiske og finansielle forbindelser
med Japan tilstrækkeligt. Både Fællesskabet og Japan bestræber sig på at
udbygge deres bilaterale forbindelser med De forenede Stater. Dette er for­
ståeligt på baggrund af USA's indflydelse på verdensøkonomien og dollarens
fremtrædende stilling i det internationale valutasystem. De japanske finan­
sielle institutters voksende rolle inden for international bankvirksomhed
og på de internationale værdipapirmarkeder og den stadig større rolle, som
Japan i de senere år er kommet til at spille som kapitaleksportør, har givet
Japan større betydning på valuta- og finansområdet. Denne seneste udvikling
- 10 -
kan desuden vise sig kun at være en begyndelse, efterhånden som japanske
banker og andre finansielle institutioner ekspanderer og begynder at til­
byde flere og flere finansielle tjenesteydelser, yen'en i stigende grad
internationaliseres og styrker sin rolle pi kapital- og valutamarkederne
og Japans direkte investeringer i udlandet får større indflydelse på mo d­
tagerlandenes produktionskapacitet og teknologi. Det mi erkendes, at Japan
er nået langt med hensyn til udviklingen af de finansielle tjenesteydelser,
det kan tilbyde i den internationale økonomi, og det er meget sandsynligt,
at dette vil fortsætte.
Der er imidlertid ikke tale om en tilsvarende udvikling i Fællesskabets
mulighed for at tilbyde Japan finansielle tjenesteydelser, i Fællesskabets
adgang til at foretage yen-transaktioner hverken internationalt eller i
Tokyo, eller i Fællesskabets muligheder for at påvirke japansk valuta- og
finanspolitik, i det mindste i det omfang den berører Fællesskabet. Det
er nødvendigt, at Fællesskabet udvikler tætte forbindelser med Japan med
hensyn til valutakursforhold, bankvæsen og på kapitalområdet med henblik på^
ikke blot at varetage Fællesskabets interesser, men også for at fremme samråd
og samarbejde på de områder, hvor Japan og Fællesskabet har fælles problemer
i relation til det internationale valutasystem.
Fællesskabet bør spille en grundlæggende rolle ved udbygningen af forbin­
delserne med Japan. Dette er vigtigt af mange grunde. For det første er
Fællesskabets egne ordninger på valutaområdet en del af det bredere inter­
nationale valutasystem og ikke blot en intern ordning for Fællesskabet.
Dette blev allerede erkendt ved koordinationen på fællesskabsplan i forbin­
delse med de internationale drøftelser om valutaspørgsmål. Den eksterne
dimension i Fællesskabets valutakursordninger og den fremtidige udvikling
af det internationale valutasystem er spørgsmål af fælles interesse for
medlemsstaterne. Dette gælder ligeledes de bilaterale forbindelser med
tredjelande, der er en del af et bredere samarbejde på det monetære og
finansielle område.
For det andet ville Fællesskabets stilling blive styrket både på det brede
eller generelle plan og på det specifikke plan, hvor Japan ved at forhandle
individuelt med medlemsstaterne om bilaterale spørgsmål, kan bevare sin
stærke stilling og således trænge ind på Fællesskabets enkelte markeder uden
at foretage en faktisk liberalisering af sit eget.
Behovet fo r a t s ty rk e Fæ llesskabets s t i l l i n g i dets monetære og f i n a n s i e l l e
r e la t io n e r med Japan v o k ser , e f te rh ånden som l ib e r a l i s e r in g e n a f v a lu t a -
k o n tro l le n og kap ita lm arkederne s k r id e r frem i Fæ llesskabet. Udenlandske
f i n a n s i e l l e in s t i t u t io n e r s s tø r r e indpas på f inansm arkederne i de e n k e lte
medlemsstater v i l øge d isse i n s t i t u t io n e r s mulighed f o r a t gøre s ig gældende
på sam tlige Fæ llesskabets m arkeder, e f te rh ånden som l ib e r a l is e r in g e n v id e r e ­
fø r e s . Fuldstændig l i b e r a l i s e r i n g a f f i n a n s i e l l e t je n e s te y d e ls e r i Fæ lles­
s k a b e t , som ved det seneste L u xem bourg -fo rl ig b le v sat som e t m ål, der
s k u l le være nået i 1992, v i l også gøre det nødvendigt a t drage Fæ llesskabet
ind i fo rb in d e ls e rn e på d e t te område med t r e d je la n d e , således som det
a l le re d e erkendes i t r a k t a t e n ( a r t i k e l 7 0 ) .
- 11 -
Udformningen af en fællesskabspolitik for forbindelserne pi valuta- og
finansomridet med Japan må have form af en helhedsløsning, både for de
mere generelle spørgsmål på valutaområdet og de mere specifikke spørgsmål
på finansomridet. I denne helhedsløsning bør de målsætninger defineres,
som Fællesskabet søger opnået i sine forbindelser med Japan, og de speci­
fikke spørgsmål og ønsker, som Fællesskabet måtte have vedrørende Japans
internationale rolle, samt skævheden i de finansielle tjenesteydelser
mellem Fællesskabet og Japan bør ligeledes indgå. En sådan helhedsløsning
ville være et nyttigt grundlag for behandlingen af specifikke spørgsmål
af bilateral karakter mellem de enkelte medlemsstater og Japan. Den ville
give de enkelte medlemsstaters forhandlinger med Japan fællesskabsdimension.
Den ville ligeledes rette op på situationen med hensyn til finansielle
tjenesteydelser ved at hæve disse spørgsmål op på fællesskabsniveau.
Et andet aspekt af Fællesskabets forbindelser med Japan er behovet for en
bedre styring af udviklingen. Der er således behov for en bedre udveksling
af oplysninger mellem medlemsstaterne vedrørende udviklingen i deres for­
bindelser med Japan og den rolle, som japanske finansielle institutioner
spiller på deres markeder. Dette kunne foregå i forbindelse med de samråd,
der finder sted i de bestående fællesskabsorganer, f.eks. Det monetære
Udvalg. Der er ligeledes behov for en øget styring af europæiske aktiviteter
på valuta- og finansområdet i Japan. Kommissionen har allerede i sin
seneste meddelelse om forbindelserne med Japan foreslået oprettelse af en
styringsgruppe, der kan overvåge udviklingen i forbindelserne mellem Japan
og Fællesskabet. Denne gruppe kunne blive nyttig under en dialog med japa­
nerne på dette område, ikke mindst med henblik på et tiltag mod en mere
jævnbyrdig konkurrencesituation.
Tabel 1
Løbende poster
Handelsbalancen
Eksport
Import
Tjenester og overførsler
Langfristet kapital
Aktiver
Passiver
Kortfristet kapital
Fejl og udeladelser
Samlet balance
JAPAN : Betalingsbalance 1980:-1985
1980 1981 1982
-10.7 4.8 6.9
2.1 20.0 18.1
126.7 149.5 137.7
124.6 129.6 119.6
-12.9 -15.2 -11.2
2.4 -9.7 -15.0
-10.8 -22.8 -27.4
13.1 13.1 12.4
3.1 -1.0 -1.6
-3.1 0.5 4.7
-8.4 -5.4 -5.0
mia $
1983 1984 1985
20.8 35.0 49.3
31.5 44.3 56.0
145.5 168.3 173.9
114.0 124.0 117.9
-10.7 -9.3 -6.7
-17.7 -49.7 -64.8
-32.5 -56.8 -82.1
14.8 7.1 17.3
0.0 -4.3 -0.7
2.1 3.7 3.9
5.2 -15.2 -12.3
1986
Tabel 2
Gennemsnitlige månedlige vekselkursindekser
1985 YEN/ECU YEN/USD ECU/USD DK/USD
Januar
Februar
Marts
100. 0
101.4
102.3
1 0 0 . 0
97.5
98.4
1 0 0 . 0
96.3
96. 1
100.0
OG. 2
95.9
April
Maj
Juni
97.8
98.3
97.7
101 . 0
100.9
1 0 2 . 0
103.2
1 0 2 . 6
104.3
1 0 2 . 8
10 1 . 8
103.4
Juli
August
September
95 .
94 .
96.
105.
107.
107.
110,
1 13.
111,
108.
113.
111.
Oktober
November
December
99.
1 0 2 .
1 0 0 .
118
124
125
119.
12 1.
124 ,
119
122
126.0
Januar
Februar
Marts
99.9
104.2
105.9
126.9
137.7
145.0
126.9
132.1
136.9
129.7
135.9
102 . 8
Tabel 3
Yen'ens rolle
Den yen-denominerede japanske handel % 1983
Eksport 3 5 .O
Import 3 . o
Yen'ens andel i de officielle udenlandske valutareserver % 1984
$ 65
DM 12
Yen 5
Udenlandske aktiver i banker i Japan mia $ Sept. 1985
I alt 116.0
heraf yen-denomineret 57.2
Yen'ens andel i eurovalutamarkedeme % Sept. 1985
$ 69
DM 12
Yen 3
ECU 3
Yen'ens andel i euro-obligationsemissioner % 4. kvartal 1985
$ 63
DM 11
Yen 7
Tabel 4
Internationale aktiver hos banker, inddelt efter nationalitet - Sept. 1985
Procentvis
mia $ andel
Jdpan &40 26
USA 580 23
EF 822 33
Belgien 44 2
Luxembourg i o
Danmark 14 i
Frankrig 221 9
Forbuidsrepublikken Tyskland 165 7
Italien 92 4
Nederlandene 67 3
Spanien 26 1
Det forenede Kongerige 1 e 3 * 7
Irland )
Grækenland ) foreligger ikke
Portugal )
I alt 2477 100
Kilde : BIS
Tabel 5
Japan : Udenlandsk Langfristet kapital 1980-1984
mia $
1980 1981 1982 1983 1984
Kapitaleksport /
Direkte investeringer 2.4 4.9 4.5 3.6 6.0
Handelskreditter 0.1 2.7 3.2 2.6 4.9
Lån 2.6 5.1 7.9 8.4 11.9
Værdipapirer 3.8 8.8 9.7 16.0 30.8
Andet r 1.4 1.3 2.0 1.8 3.2
Kapitalimport
Direkte investeringer 0.3 0.2 0.4 0.4 -0.0
Handelskreditter -0.0 -0.0 -0.0 +0.0 +0.0
Lin -0.2 -0.2 -0.2 -0.0 -0.1
Værdi papi rer 13.1 13.2 11.9 14.1 7.2
Andet -0.0 -0.1 0.3 0.2 0.0
Nettoaktiver i udlandet
mia $
1985 1986
1981 1982 1983 1984 skøn prognose
Japan 11 25 37 74 120 175
USA 143 150 106 4 -120 -250
Forbundsreoublikken Tyskland 19 21 21 28 40 55
Det forenede Kongerige 63 71 82 82 85 90
Tabel 6
JAPAN : Udenlandske langfristede kapitalst rønnes· fordeling på oitiråder 1984
mia $
Kapitalimport
Direkte investeringer
Handelskreditter
Lin
Værdipapirer
Andet
USA
- 0 . 1
+ 0.0
-0.0
0.7
0.0
EF -
+ 0 . 0
0.0
- 0 . 0
3.4
0.0
Andre Udviklings-
0ECD-lande landene
+0.0
0.0
- 0 . 0
2.5
0.0
-0.0
0.0
+ 0 . 0
- 0.8
0.0
ANDRE
-0.0
0.0
0.0
1.3
0.0
Kapitaleksport
Direkte investeringer
Handelskreditter
Lin
Værdipapirer
Andet ƒ
3.1
0.2
0.4
11.3
0.4
0.8
0.7
1 . 6
10.9
0.4
0.2
1.5
3.4
5.5
0.0
1.9
2.5
4.6
0.6
0.2
0.0
0.0
1.9
2.5
2.2
Tabel 7
JAPAN : Udviklingsbistand
mia $
7. af BNI
1980
3.4
.32
1981
3.2
.28
1982
3.0
.28
1983
3.8
.33
1984
4.3
.35


Full & Egal Universal Law Academy