Initiativudtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg om Fællesskabets konkurrencepolitik set i lyset af den nuværende økonomiske og sociale situation

10.12.81 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 322/3
II
(Forberedende retsakter)
DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG
Udtalelse om Fællesskabets konkurrencepolitik set i lyset af den nuværende økonomiske
og sociale situation
Udvalgets udtalelse har ingen tekst som grundlag.
A. UDTALELSENS JURIDISKE GRUNDLAG
Udvalget besluttede på sin 170. plenarforsamling den 17. og 19. juli 1979 på forslag fra
sit præsidium af afgive en udtalelse om det nævnte emne.
B. DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALGS UDTALELSE
Det økonomiske og sociale Udvalg vedtog på sin 187. plenarforsamling, afholdt i
Bruxelles den 29. og 30. april 1981, sin udtalelse om det nævnte emne.
Udtalelsens ordlyd er følgende:
DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG HAR —
under henvisning til Udvalgets forretningsorden,
artikel 20, stk. 4,
under henvisning til sin beslutning truffet den 16. juli
1979 på forslag af præsidiet om at afgive en initiativ-
udtalelse om fællesskabets konkurrencepolitik set i
lyset af den nuværende økonomiske og sociale situa-
tion og pålægge Afdelingen for industri, handel,
håndværk og tjenesteydelser at varetage det forbere-
dende arbejde,
under henvisning til udtalelse vedtaget af Afdelingen
for industri, handel, håndværk og tjenesteydelser på
mødet den 8. april 1981,
under henvisning til beretning aflagt af ordføreren,
Bagliano, og medordføreren, Neumann, og
under henvisning til forhandlingerne på den 187.
plenarforsamling den 29. og 30. april 1981, mødet
den 30. april 1981—
med 95 stemmer for, mens 16 undlod at stemme,
VEDTAGET FØLGENDE UDTALELSE:
1. Konkurrencepolitik i et åbent marked under inte-
grering
1.1. Baggrunden fo r den fo religgende udtalelse
Den alvorlige økonomiske og sociale situation i slut-
ningen af 70erne og begyndelsen af 80erne må
tilskynde Det økonomiske og sociale Udvalg til at
foretage en helhedsvurdering af EFs konkurrence-
politik og navnlig af dennes fremtidsudsigter.
Nr. C 322/4 De Europæiske Fællesskabers Tidende 10. 12.81
Initiativet til denne udtalelse beror på en dybtbun-
dende, erfaringsbestemt overbevisning om, at EFs
politik på samtlige områder og på et tidspunkt med så
alvorlige og vedvarende økonomiske og sociale vanske-
ligheder bør gennemføres så effektivt som muligt med
den bedst mulige koordinering og med rimelig
hurtighed.
I denne forbindelse må man rette blikket bagud, og
samtidig bør man ikke alene gøre objektiv status over
og opmærksomt analysere den nuværende sociale og
økonomiske situation, men også (og især) gøre et
fornyet forsøg på at forestille sig fremtiden; større
sammenhæng i beslutningernes og aktionernes
gennemførelse er i den forbindelse en nødvendighed.
Det er på tide, at der gives nye impulser til EFs
politik på alle områder; dette gælder også konkurren-
cepolitikken, som spiller en særlig, aktiv og grund-
læggende rolle i en kontekst, som er kendetegnet ved
ændring af de økonomiske forbindelser og erhvervs-
strukturen, ved koncentration og »multinationalise-
ring« af kapitalen i visse sektorer samt ved ændring af
forholdet mellem stat og erhvervsliv.
I denne kontekst får de statsejede virksomheder øget
betydning, ligesom der kan konstateres stærkere
forsøg på direkte statsindgreb og endnu flere anmod-
ninger til EF om støtte og beskyttende indgreb, og
samtidig vokser konkurrencen i form af import fra
tredjelande; alt dette finder sted, alt imens forbindel-
serne med udviklingslandene bliver stadig mere
udbyggede.
Hensigten med denne udtalelse er ikke at gentage de
analyser, som Europa-Parlamentet hvert år fore-
lægger Kommissionen til kritisk overvejelse, men at
anlægge et helhedssyn på konkurrencepolitikken og
tage særlig hensyn til de omskiftelige forhold inden
og uden for EF.
1.2. Traktatens mal og midler: Konkurrenceregler
Blandt de mange foranstaltninger, som tilsigter reali-
seringen af de i traktatens artikel 2 nævnte målsæt-
ninger, omtales i artikel 3 »gennemførelse af en
ordning, der sikrer, at konkurrencen inden for
Fællesmarkedet ikke fordrejes«.
Følgelig er konkurrencereglerne (artikel 85 ff.) et af
»instrumenterne« til gennemførelse af »det fælles
marked«.
I øvrigt er gennemførelsen af det fælles marked inden
for EF imidlertid også et middel (artikel 2), til at
»fremme« traktatens formål, som jo er følgende:
a) harmonisk udvikling,
b) øget stabilitet,
c) hurtigere højnelse af levestandarden (artikel 2)
Det fremgår klart, at der er tale om økonomiske' og
sociale mål, hvorfor det kun er rimeligt og hensigts-
mæssigt, at konkurrencereglerne i stadig højere grad
også anskues »i lyset af den nuværende økonomiske og
sociale situation«, hvilket da også foreslås i forelig-
gende udtalelse.
1.3. Konkurrencepolitikken
I den nuværende økonomiske og sociale situation
såvel inden som udenfor EF er det nødvendigt, at
gennemførelsen af konkurrencereglerne beror på
principper og strategier, som formår at etablere en
egentlig konkurrencepolitik. (For øvrigt er hele
kapitlet »konkurrencereglerne« — lige fra reglerne
for virksomhederne til statsstøtte — anbragt i trakta-
tens tredje del: »Fællesskabets politik«.)
Det gælder så meget desto mere som den oprindelige
referenceramme — den økonomiske og sociale situa-
tion i 60erne — specielt i 70erne blev udsat for radi-
kale ændringer ligesom integrationsprocessen på
enhedsmarkedet hører til EFs primære mål, alt imens
mange former for hindringer, forskelle og skævheder
medlemsstaterne imellem vedbliver at bestå.
En kortfattet historisk analyse af 60erne vil vise, at
konkurrencereglernes gennemførelse i overvejende
grad blev styret af formelle eller retlige kriterier (').
Da perioden med de første meddelelser om forhand-
lingsaftaler og det deraf følgende »masseproblem«
(meddelelse om titusinder af aftaler, navnlig enefor-
handlingsaftaler) var overstået, fastlagde Kommissi-
onen efterhånden grænserne for samarbejde mellem
virksomheder og fastslog visse tilfælde af misbrug af
dominerende stilling.
(') Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens
Syvende Beretning om Konkurrencepolitikken, EFT nr.
C 261 af 6. 11. 1978, s. 49, pkt. 4.
10.12.81 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 322/5
De behandlede fænomeners stadig mere komplicerede
beskaffenhed tillige med den betydelige og stadig
større sammenhæng med mangfoldige andre
spørgsmål, har i de seneste år bevirket;, at Kommissi-
onen har måttet beskæftige sig med situationer, som
fordrede værdidomme og et mere overordnet syn på
kendsgerningerne, konsekvenserne og forudsætnin-
gerne.
Bl.a. på grundlag af erfaringer med visse konkrete
tilfælde bør »konkurrencereglerne« — jf. Rom-trakta-
tens artikel 85, 86 og 92 ff samt artikel 42 —
gennemføres effektivere ved hjælp af en helhed af
aktioner, bestemmelser og henstillinger, som er
forenelige med og indgår i hele EFs virksomhed (');
dette indebærer med andre ord en kompleks og nuan-
ceret, egentlig konkurrencepolitik, hvori der tages
hensyn til den indbyrdes afhængighed og til samspillet
mellem forskelligartede initiativer og situationer, det
være sig generelle eller sektorielle, såvel inden som
uden for EF. Denne tendens bør fremmes.
1.4. Et åbnet falles marked
I traktatens foretoges et præcist valg:
»Ved at oprette en toldunion har medlemsstaterne
til hensigt i fælles interesse at bidrage til en
harmonisk udvikling af verdenshandelen, en
gradvis afskaffelse af restriktionerne i den interna-
tionele handel og en sænkning af toldskrankerne.
Den fælles handelspolitik skal tage hensyn til den
gunstige indflydelse, som afskaffelse af tolden
mellem medlemsstaterne kan udøve med hensyn
til at styrke konkurrenceevnen hos medlemssta-
ternes virksomheder.« (artikel 110.)
Den herskende situation viser, at dette valg var rigtigt
set, og at det er nødvendigt at arbejde videre hen
imod de ovennævnte målsætninger.
Et tilsvarende princip findes i traktatens præambel,
hvor det erklæres, at hensigten med EF er »gennem
en fælles handelspolitik at bidrage til gradvis op-
(') Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens
Femte Beretning om Konkurrencepolitikken, EFT nr.
C 238 af 11. 10. 1976, s. 35, pkt. 2, 3 og 4.
hævelse af restriktionerne i den internationale
samhandel«.
Det følger heraf, at vi ud over enhver dogmatisk
indfaldsvinkel står over for den erkendelse, at det
falles marked er åbent, eftersom det indgår i den bredere
kontekst, som verdensøkonomien og den internationale
samhandel udgør.
Udvalget er derfor helt enig i følgende betragtninger
som indleder Kommissionens Ottende Beretning om
Konkurrencepolitikken :
»En væsentlig forudsætning for, at fællesmarkedet
kan fungere tilfredsstillende, er, at der opbygges
et stort internt marked i et fællesskab, der i vid
udstrækning er åbent udadtil. Et stort marked,
hvor virksomhederne konkurrerer om at opnå de
bedste økonomiske resultater uden unødige hind-
ringer, er en absolut forudsætning for økonomisk
udvikling. Én udvidelse af den økonomiske akti-
vitet inden for geografisk snævrere grænser er i
dag ikke længere tænkelig.«
Noget tilsvarende kommer til udtryk i indledningen
til den niende beretning, hvor det hedder: »at der i
EFs politik i hvert enkelt tilfælde må tages hensyn til
den konkurrencemæssige sammenhæng på et fælles
forenet marked, der er åbent udadtil.«
Derfor må en konkurrencepolitik tage sigte på trakta-
tens målsætninger, det vil sige et fælles marked, som
ikke er isoleret, men åbent for international handel og
konkurrence i disse begrebers fulde betydning (2).
2. Indbyrdes afhængighed og konsekvenser — EFs
konkurrenceevne — relevant marked
2.1. Indbyrdes afhængighed på verdensplan og EFs
konkurrenceevne
Markedernes stadig stigende indbyrdes afhængighed
må nødvendigvis føre til en ny international
arbejdsdeling.
Det europæiske Fællesskab er mere end noget andet
område udsat for denne indbyrdes afhængighed,
hvorfor dét første konkrete svar på denne udfordring
kun kan bestå i øget og udvidet konkurrenceevne,
som understøttes af en målrettet konkurrencepolitik,
der er forenelig med traktatens målsætninger, og
(2) Europa-Parlaments beslutning om den europæiske auto-
mobilindustri, EFT nr. C 28 af 9. 2. 1981, s. 20, pkt. 13.
Nr. C 322/6 ^ De Europæiske
hvori der hen ad vejen kan foretages de justeringer,
der måtte vise sig påkrævede (x).
Linjerne i en sammenhængende konkurrencepolitik
på et åbent marked må i højere grad udvikles ud fra
et realistisk syn på en global indbyrdes afhængighed på
verdensplan. Denne økonomiske indbyrdes afhæn-
gighed omfatter samtlige de led, som tager sigte på
mere velafbalancerede relationer mellem nord og syd
og mellem øst og vest: fra råvarestrømmen til den
handelsmæssige og teknologiske udveksling.
Protektionisme må ikke benyttes, hvorfor den eneste
mulige strategi ligger i omstrukturering af produkti-
onsapparatet og fremme af positive strukturtilpas-
ninger, under medvirken af hele erhvervslivet og
samtlige samfundsgrupper, alt imens konkurrencepoli-
tikken i den bredeste og mest dynamiske forstand skal
spille en aktiv, beskyttende og stimulerende rolle,
mens der i stadig højere grad tages hensyn til de
overordnede mål for EFs politik.
Man må imidlertid huske på, at konkurrencevilkårene
på mange eksportmarkeder er forskellige — endog
væsensforskellige — fra konkurrencevilkårene i EF;
særlig agtpågivenhed, passende, herunder midlerti-
dige, foranstaltninger samt i visse tilfælde etapevise
indgreb vil derfor være nødvendige for at forebygge
uheldige konsekvenser for EFs virksomheder.
2.2. Konkurrence og samarbejde
Da Det europæiske Fællesskab hører til de udviklede
områder, der er meget afhængig af forbindelserne
med tredjelande, bør man tillige formå at etablere
»konkurrence/samarbejde« mellem Fællesskabet og
store tredjelandebmråder, med det formål at befordre
en varig velstandsstrøm mellem nord og syd — og
mellem vest og øst — beroende på afbalancerede
fremskridt i de enkelte sektorer og under iagttagelse
af princippet om rimelig gensidighed.
I en velovervejet konkurrencepolitik bør man forlige
konkurrence og samarbejde såvel i produktionssektoren
som i samhandelen, forhindre fordrejninger inden for
det fælles marked, forebygge illoyal adfærd og
C) EFT nr. C 283 af 3. 11. 1980, s. 7-8, skriftlig fore-
spørgsel nr. 562/80.
Fællesskabers Tidende 10. 12. 81
fremme et nyttigt, foreneligt samarbejde som led i
Fællesskabets samlede udvikling.
2.3. Relevant marked
Denne udvikling i EFs økonomi og i verdensøkono-
mien omfatter — udover kriteriet »påvirke handelen
mellem medlemsstater« (artikel 85, stk. 1) — tillige et
bredere kriterium, hvori der nøje og konkret tages
hensyn til forbindelserne mellem EF-markedet som
helhed 0|g tredjelande.
Man bør følgelig tilslutte sig og befordre den tendens
— som både Kommissionen og Domstolen går ind
for — hvorefter artikel 85 også gælder for aftaler,
som er indgået af virksomheder med hovedsæde uden
for EF, når aftalerne har betydning for EFs territo-
rium.
Det vil fremover være nødvendigt — og set ud fra
ethvert synspunkt rimeligt — at vurdere den konkur-
rencebegrænsende effekt af aftaler mellem EF-virk-
somheder og virksomheder med hjemsted i tredje-
lande; ligeså nødvendigt og rimeligt er det — hår
man vurderer situationen på et bestemt marked —
ikke at begrænse analyserne (produktion, salg, erstat-
nings- og lignende produkter osv.) til det fælles
marked.
Det er velkendt, at vurderingen af det såkaldte »rele-
vante marked« er af betydning for anvendelsen af
artikel 85 og 86 (2).
Vurderingen skal ikke blot omfatte en stadig mere
omhyggelig analyse af den enkelte virksomheds stil-
ling set i forhold til konkurrenter inden for EFs terri-
torium, men snarere set i forhold til importstrømme
fra tredjelande. Vurderingen af den konkurrencemæs-
sige stilling og af »relevant marked« må ikke kunstigt
begrænses til kun at omfatte EFs territorium.
Kun på denne måde kan man tale om et effektivt,
fuldstændigt og sammenhængende åbent fælles
marked.
Disse tendenser i konkurrencepolitikken bør styrkes
yderligere.
(2) Samling af Domstolens Afgørelser 1973, s. 216.
10.12.81 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 322/7
3. Den økonomiske og sociale ramme, samordning af
EFs politik på forskellige områder
3.1. De økonomiske og sociale aspekters betydning
Traktatens målsætninger tager i første række sigte på
økonomiske og sociale forhold (jf. pkt. 1.2).
De dårlige konjunkturer og den inflation, som EF-
landene i øjeblikket er ramt af, opretholdelse af
beskæftigelsen, behovet for teknologiske fremskridt
og innovation, den vedvarende oliekrise, den forskel-
ligartethed, som man endnu støder på i den nationale
lovgivning inden for mange nøglesektorer. Alle disse
faktorer, hvoraf vi her blot har fremdraget de
vigtigste, må ikke overses, når man skal vurdere virk-
somhedernes og staternes adfærd med sigte på
gennemførelse af artikel 85 og 86 samt 92 ff.
Konkurrencepolitikken må ikke bygge på hverken
abstrakte eller teoretiske kriterier, men skal tage
hensyn til de forskellige landes og regioners reelle
vilkår og behov. I dag er den oprindelige reference-
ramme (spirende integrering i en økonomi med høj
vækstrate), som kendetegnede den periode, hvor man
begyndte at iværksætte konkurrencereglerne, ændret.
Der er i de seneste år sket store ændringer i den
økonomiske udvikling inden for både EF og på
verdensplan, hvilket har bevirket omsving med over-
ordentlig dybtvirkende følger for samfund og
erhvervsliv, og det i et Fællesskab, som endnu ikke er
integreret.
Følgelig må konkurrencereglerne ikke være et
område, hvor økonomiske eller samfundsmæssige
faktorer forhindres i at spille ind (jf. pkt. 3.3); tværti-
mod skal der i konkurrencereglerne tages hensyn til
de nye »rammevilkår«, inden for hvilke EFs dynamik
som helhed udvikler sig.
Det vil derfor være ønskeligt, om Kommissionen især
informerer og rådfører sig med arbejdsgiver- og
arbejdstagerorganisationerne, når det gælder konkur-
rencepolitikken. I denne forbindelse udgør Det
økonomiske og sociale Udvalg et privilegeret forum
for information og høring af samtlige samfunds- og
erhvervsgrupper.
3.2. Inflation, sociale problemer og energikrise
Den nuværende økonomiske og sociale situation er
bl.a., men især, kendetegnet ved den vedvarende infla-
tion og stigningen i ledigheden, samt ved energikri-
sens mangfoldige følgevirkninger. I konkurrencepoli-
tikken bør man i særdeleshed have opmærksomheden
henledt på disse tre kritiske aspekter af den nuvæ-
rende konjunktur.
Inflationen: En aktiv konkurrencepolitik kan bidrage
til at bremse inflationen, bl.a. ved at fremme rationali-
sering i produktionsleddet og ved at fremme mobili-
teten for både arbejdskraft og kapital, hvilket vil
påvirke såvel omkostninger som priser i positiv
retning, og endelig ved at forstærke den kontrol, som
skal forhindre misbrug, samt fjerne samtlige de
kunstige hindringer, som skaber konkurrenceforvrid-
ninger (').
De sociale problemer: Inden for EF bør omalloke-
ringen af arbejdskraft ledes i retning af vækstsektorer.
Man bør endvidere sætte endnu mere ind på at
harmonisere (2) de sociale sikringsordninger (3), og
man må ikke overse betydningen af de forskellige
former for forbindelser mellem arbejdsmarkedets
parter, særlig ikke når det gælder de problemer, som
udvidelsen af EF vil afstedkomme.
I konkurrencepolitikken bør man tillige være
opmærksom på de overordentlig store prisforskelle på
energi de enkelte medlemsstater imellem (4). Også i
denne henseende er det nødvendigt at tilstræbe
harmonisering af beskatning på dette område, samt at
fremme det internationale samarbejde, så der kan
foretages mere præcise vurderinger af behovene og
tilvejebringes en tilfredsstellende balance mellem
udbud og efterspørgsel.
3.3. Domstolens retningslinjer
Både Kommissionen og Domstolen har vist forståelse
for de økonomiske og sociale krav (5). Det er en
sådan realistisk og langsigtet politik, der bør følges.
Det er eksempelvis erkendt, at definitionen på »at
fremme den tekniske eller økonomiske udvikling«
(traktatens artikel 85, stk. 3) bl.a. omfatter følgende:
a) mulighed for mere præcis langtidsplanlægning af
produktion og afsætning samt mulighed for at
(') Fjerde program for økonomisk politik på mellemlang sigt
(1976-1980), tredje del, pkt. B, EFT nr. L 101 af 25. 4.
1977, s. 22.
O EFT nr. C 205 af 14. 8. 1979, s. 4, skriftlig forespørgsel
nr. 15/79, svarets pkt. 5.
O EFT nr. C 301 af 3. 12. 1979, s. 29, skriftlig forespørgsel
nr. 649/79, svarets fjerde og femte afsnit.
O EFT nr. C 131 af 2. 6. 1980, s. 35, skriftlig forespørgsel
nr. 1708/79.
(5) Samling af Domstolens Afgørelser 1980, s. 2691.
Nr. C 322/8 De Europæiske
begrænse risikoen for svingninger på markedet og
for at sænke produktions-, lager og afsætningsom-
kostninger;
b) opretholdelse af beskæftigelsen som led i en mere
generel stabiliseringsplan, særlig under ugunstige
konjunkturer (').
Domstolen har — under fastholdelse af det primære
krav om effektiv konkurrence (Workable competi-
tion) (2) — også udtrykkeligt erkendt, at »konkurren-
cens karakter og intensitet kan variere, afhængig af
hvilke varer eller tjenesteydelser, der er tale om og
afhængig af de berørte sektormarkeders økonomiske
struktur«. Om priser har Domstolen også bemærket,
at konkurrence og priser ikke bør gives absolut prio-
ritet under alle omstændigheder (3).
Disse synspunkter er et vidnesbyrd om, at Domstolen
er sig vel bevidst, at konkurrencereglerne nødven-
digvis må ses på baggrund af en given økonomisk og
samfundsmæssig kontekst.
Der kan i særdeleshed ikke herske tvivl om, at EFs
virksomheder i de forskellige medlemslande »de
facto« ikke har samme vilkår med hensyn til
følgende: adgang (til det nationale og internationale
lånemarked, til arbejdsmarkedet og til forskning og
udvikling), størrelse (produktion og afsætning), skat-
tesystemer og sociale sikringsordninger, infrastruk-
turer, transport samt energiressourcer.
Konkurrencepolitikken kan gennemføres mere effek-
tivt, jo mere man kender og tager hensyn til disse
forskellige vilkår, uden at man dog af den grund skal
undlade at tilvejebringe gunstigst mulige vilkår for de
nødvendige omlægninger.
3.4. Koordinering af politikken på de forskellige
omrader
Er der enighed om, at forholdene må anskues globalt
og som værende indbyrdes sammenhængende samt
om nødvendigheden af at tage hensyn til de forskel-
lige vilkår, som de økonomiske og sociale forskelle
inden for EF indebærer, må der også herske enighed
om, at en ikke-fordrejet konkurrence indenfor EF —
for gennemførelse af traktatens målsætninger — er en
(') Samling af Domstolens Afgørelser 1977, s. 1914.
(*) Samling af Domstolens Afgørelser, s. 1901-1903.
(*) Samling af Domstolens Afgørelser, s. 1903.
Fællesskabers Tidende 10. 12. 81
nødvendig forudsætning for strukturtilpasningen af
erhvervslivet, som i stadig højere grad vil mærke
konkurrence på et åbent marked.
En konkurrencepolitik, der går i den ovenfor
beskrevne retning, stimulerer EF-virksomhedernes
konkurrenceevne og letter en modig, langsigtet struk-
turpolitik, som i første række skal styrke erhvervsli-
vets struktur i EF.
Absolut påkrævet er snæver samordning, i særde-
leshed med industripolitikken, globalt og sektorielt
betragtet, med social-, regional- (4) og handelspoli-
tikken samt med den fælles landbrugspolitik.
Kommissionen har i visse tilfælde bevist, at den tager
hensyn til dette krav. (5)
I programmerne for 1978 og 1979 blev der lagt vægt
på en strukturinterventionspolitik for kriseramte
sektorer (jern- og stålindustri, skibsbygning, tekstiler,
fodtøj, papir) og på udarbejdelse af rapporter samt
truffet initiativer for »vækstsektorer« for at fremme
væksten ved at øge beskæftigelsesmulighederne i
industrien og den tertiære sektor (alternative energi-
kilder, luftfart, telekommunikation, databehandling,
elektronik).
En konkurrencepolitik bør befordre en koordineret,
målrettet afdækning og løsning af sådanne problemer.
3.5. Regionale skævheder og omstrukturering
Det må endvidere absolut undgås, at der sker en
skærpelse af den institutionelle usmidighed, som
hæmmer omstruktureringen af produktionsapparatet.
Regionale skævheder inden for EF hører til de alvor-
ligste og mest afgørende årsager til denne manglende
smidighed.
På regionalt plan bør konkurrencepolitikken på den
ene side opfylde visse afgørende krav, men på den
anden side også bidrage til, at de regionale behov for
genskabelse af balance og for udvikling klart indgår i
(") Europa-Parlaments beslutning om Kommissionens
Ottende Bretning om Konkurrencepolitikken, EFT nr.
C 85 af 8. 4. 1980, s. 43, pkt. 21.
(») EFT nr. C 316 af 17. 12. 1979, s. 45-46, skriftlig fore-
spørgsel nr. 710/79, svarets pkt. 1 og 2.
10.12.81 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 322/9
en samlet politik, som også socialpolitikken skal være
en del af, og modsætninger og forsinkelser bør
undgås.
For realistisk at kunne tage hensyn til den økono-
miske og sociale situation bør konkurrencepolitikken
bygge på graduerede og konsekvente kriterier med
henblik på opfyldelsen af såvel mere generelle som
mellemfristede mål. Der må derfor foretages en koor-
dinering og harmonisering på et nyt niveau af de af
konkurrencepolitikken direkte berørte generaldirekto-
rater for at muliggøre samlede overvejelser og under-
søgelser, inden Kommissionen træffer sin endelige
afgørelse (x).
4. Blandingsøkonomi — Gennemsigtighed — Støtte
4.1. Blandingsøkonomi
Det er i dag en kendsgerning, at økonomien i mange
lande præges af offentlige indgreb af forskellig art og
omfang.
I nogle lande er sådanne indgreb historisk
begrundede, har socio-politiske rødder længere
tilbage i tiden, og betinger på forskellig vis de pågæl-
dende landes økonomiske og politiske foranstalt-
ninger.
Det er en historisk kendsgerning, at staten i mange
lande, via helt eller delvis statsejede virksomheder,
allerede for længe siden i varierende grad begyndte at
deltage aktivt i erhvervslivet.
Medlemsstaternes ret til — bl.a. via helt eller delvis
offentligt ejede virksomheder — at tilstræbe økono-
miske og sociale fremskridt kan ikke drages i tvivl.
Det må imidlertid erkendes, at konkurrencereglerne
også må finde anvendelse hér, naturligvis medmindre
der er tale om såkaldte offentlige tjenesteydelser af
almindelig økonomisk interesse.
O Det økonomiske og sociale Udvalgs udtalelse om forslag
til Rådets forordning om kontrol med virksomhedssam-
menslutninger, EFT nr. C 88 af 26. 7. 1974, s. 21, pkt.
VI.
Det er således forståeligt, at der rejses et spørgsmål
— af afgørende betydning for hele systemets korrekte
funktion — om lige behandling af private og offent-
lige virksomheder, når disse konkurrerer på ét og
samme marked (2). En sådan ligebehandling kan kun,
sikres ved at fjerne eksisterende beskatningsmæssig og
finansiel forskelsbehandling, begunstigelser o.lign.
Også på dette område spiller konkurrencepolitikken
en afgørende rolle.
4.2. Gennemsigtigbed
I særdeleshed bør de finansielle forbindelser mellem
offentlige myndigheder og virksomheder med.
offentlig kapital være gennemsigtige både m.h.t.
direkte og indirekte offentlige tilskud og m.h.t. disse
midlers anvendelse i praksis. Dette nås delvis med et
nyligt direktiv fra Kommissionen (3).
Kravet om gennemsigtighed må imidlertid hverken
fortolkes eller anvendes således, at der bliver tale om
diskriminering mellem offentlige og private virksom-
heder. Gennemsigtighedskravet er blot et udtryk for
det princip, at også virksomheder med offentlig
kapital skal give en række oplysninger om deres
finansielle forbindelser med staten, også selv om der
ikke er fordringsfulde aktionærer, der kræver det.
Lige markedsmæssige vilkår mellem offentlige og
private virksomheder vil befordre en øget konkur-
rence uden forvridninger. Hvor behov af social
karakter — på virksomheds-, regionalt eller sektorielt
plan — tildeles prioritet, bør man kunne få klar
besked om årsagen hertil samt kunne kræve en tids-
plan for gradvis afvikling af eventuelle lempelser over
et rimeligt tidsrum.
Hvis visse sektorer i starten undtages, således som der
er hjemmel for i det for nyligt vedtagne direktiv, bør
der udelukkende være tale om en overgangsforan-
staltning; gennemsigtighedskravet bør snarest udvides
til at omfatte eksempelvis kreditformidling, forsik-
ringsbranchen og energidistribution.
(2) Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens
Ottende Beretning om Konkurrencepolitikken, EFT nr.
C 85 af 8. 4. 1980, s. 42, pkt. 16.
(J) Kommissionens direktiv af 25. juni 1980 om gennemsig-
tighed i de finansielle forbindelser mellem medlemssta-
terne og deres offentlige virksomheder, EFT nr. L 195 af
29. 7. 1980, s. 35.
Nr. C 322/10 De Europæiske Fællesskabers Tidende 10.12.81
4.3. Konkurrencepolitik og støtte 5. Virksomhedernes adfærd
De principielle forbud mod støtte, som er nedfældet i
traktatens artikel 92, stk. 1, skal naturligvis over-
holdes, men EFs nuværende økonomiske og sociale
situation kræver ikke desto mindre ny fortolkning og
anvendelse af støttebegrebet. I særdeleshed må artikel
92, stk. 3, til stadighed håndhæves konsekvent og
strengt, idet der dog skal tages hensyn til støttens
formål og særlige nationale og regionale forhold.
Da mangfoldige faktorer skal tages med i billedét,
ville det imidlertid være ønskværdigt, om medlemssta-
terne og virksomhederne regelmæssigt blev nærmere
orienteret om, hvilken støtte Kommissionen opfatter
som værende forenelig med det fælles marked i lyset
af generelle og sektorielle ændringer i EFs økonomi.
Heller ikke her vil større gennemsigtighed resultere i
flere ansøgninger om statsstøtte, men tværtimod
kunne forebygge skjulte støtteordninger og i højere
grad bringe interventionen i overensstemmelse med
traktatens målsætninger. Dette gælder på såvel natio-
nalt som lokalt plan (').
5.1. Den opdeling og geografiske decentralisering
af erhversinvesteringerne, som allerede er i gang, og
som er ønskelig i nogle sektorer, samt den stadig
større stivhed i strukturererne, som betinger de større
virksomheders adfærd, lægger op til en konkurrence-
politik, som i højere grad værner om fri markedsad-
gang, forebygger misbrug og fremmer samarbejdet,
ikke blot mellem små og mellemstore virksomheder
indbyrdes, men også mellem disse og større virksom-
heder (2).
Kommissionen har allerede vist, at den bevæger sig i
denne retning, idet den ikke blot har fjernet visse,
hindringer af teknisk, administrativ og lovgivnings-
mæssig karakter, men også fremmer samarbejdet
mellem især små og mellemstore virksomheder. De
små og mellemstore virksomheder er nemlig den gruppe
af virksomheder, som er mest mobil og nuanceret, og
som bedst formår at tilpasse sig såvel til markedskra-
vene som til risikoens og innovationens mangfol-
dighed.
Udover egentlig »støtte«, dvs. direkte og erklæret
støtte, opereres der tillige med hel eller delvis tilbage-
betaling af beløb, som af virksomheder — som i juri-
disk henseende er private — er investeret til forskel-
lige anvendelsesformål, herunder forskning og inno-
vation.
Deres store antal, deres geografiske spredning tillige
med deres lederes intiativrigdom vil kunne stimulere
konkurrencen og gøre det lettere for især bestemte
grupper af forbrugere at foretage et valg og gøre
indkøb.
I den nuværende krise, som kun forbedret konkurren-
ceevne kan bringe en løsning på, bør konkurrencepo-
litikken være så smidig, at der kan ydes passende
støtte til forskning og innovation, navnlig for at sikre
EF-virksomhederne samme vilkår som virksomhe-
derne i visse tredjelande, hvor der undertiden er
hjemlet konkrete incitamenter til fremme af konkur-
renceevnen.
Dette vil også gøre det lettere at forbedre virksomhe-
dernes konkurrenceevne.
I alle ovennævnte tilfælde bør der være gennemsig-
tighed; der bør kræves tilsvarende gennemsigtighed
for privilegerede forbindelser mellem private virksom-
heder på den ene side og banker eller finanskonsor-
tier med overvejende offentlig kapital på den anden.
En opvurdering af de små og mellemstore virksomhe-
ders betydning, hvilket ikke forhindrer passende
støtte og incitamenter, må ske under fuld overhol-
delse af konkurrencereglerene.
Om end de små og mellemstore virksomheder i kraft
af deres størrelse hurtigt og med forholdsvis få
udgifter kan tilpasse sig de skiftende markedsforhold,
gør netop deres størrelse dem mere sårbare, hvad
angår adgangen til finansierings- og forsyningsmar-
kedet, og når man i visse tilfælde optræder økono-
misk og kommercielt illoyalt over for dem. Af hensyn
til bevarelse af ufordrejet faktisk konkurrence bør de
små og mellemstore virksomheder derfor beskyttes
mod sådan optræden ved hjælp af lovgivningsmæs-
sige, administrative og retslige foranstaltninger,
samtidig med at man i højere grad udlægger
begrebet »relevant marked« til deres fordel, når man
vurderer de større virksomheders konkurrencemæs-
sige stilling.
O EFT nr. C 160 af 30. 6. 1980, s. 20-21, skriftlig fore-
spørgsel nr. 1695/79, svarets tredje afsnit.
O Det økonomiske og sociale Udvalgs udtalelse om
»Rapport om visse strukturelle aspekter ved væksten«,
EFT nr. C 146 af 16. 6. 1980, pkt. 2.4.3.3.
10.12.81 De Europæiske Fællesskabers Tidende ' Nr. C 322/11
De stadig større vanskeligheder ved at tilpasse sig de
omskiftelige konkurrencevilkår inden og uden for EF
gør det nødvendigt for dem at sætte stærkt ind på en
organisatorisk og produktionsmæssig omstrukturering
og fordrer tillige en ny strategi for det vertikale og
horisontale samarbejde for at gennemføre besparelser
af størst mulig effektivitet; agtpågivenhed over for
farerne ved produktionsmæssige og finansielle
koncentrationer er dog påkrævet.
5.2. Imidlertid findes der mange lovgivnings- og
beskatningsmæssige forhold, som endnu i dag virker
hæmmende på de mest effektive samarbejdsformer
mellem virksomheder, såvel på forsknings- og innova-
ti onsområdet som inden for servicesektoren.
5.3. De endnu ikke færdigudarbejdede bestem-
melser om gruppedispensation for aftaler om patentli-
censer skal bidrage til en fornuftig løsning på proble-
merne vedrørende anvendelsen af artikel 85, stk. 3.
Forordningsforslaget skal tillige skabe større juridisk
klarhed og sikkerhed og navnlig tilveje-
bringe et mere F&U- og teknologioverførselsvenligt
klima (').
Det er derfor ønskeligt, at man med de bestemmelser,
som for tiden er under udarbejdelse, og som langt fra
opfordrer virksomhederne til ikke at indgå licensaf-
taler, erkender, at patenter og industriel ejendomsret
fungerer som konkurrenceinstrumenter og som
instrumenter i de teknisk-økonomiske fremskridt.
Samtlige virksomheder bør, uanset deres størrelse,
kunne deltage i udvekslingen af teknologi og viden. I
et system med korrekt beskyttelse af ejendomsretten
er et mere aktivt licensmarked også forudsætningen
for den ønskværdige befordring af innovationspro-
cessen, som tillige bør fremmes gennem passende
forskningsincitamenter.
5.4. Hvad angår distributionssektoren, bør konkur-
rencepolitikkens primære mål være en rationalisering
af distributionskanaler og -metoder, således at man
undgår misbrug, som afspejler sig i detailpriserne.
Eneforhandling og selektiv distribution bør anskues
ud fra deres positive funktion for de sektorers
vedkommende, hvor objektive grunde (i forbindelse
(') Udkast til Kommissionens forordning (EØF) om anven-
delse af traktatens artikel 85, stk. 3, på kategorier af
patentlicensaftaler, EFT nr. C 58 af 3. 3. 1979, s. 12.
med produktets karakteristika (2) og producentens
ansvar) berettiger til en særlig veludbygget, kyndig
distribution.
Handelsleddet bør fortsat være pluralistisk og de små
og mellemstore virksomheder bevares.
5.5. Med hensyn til »aftaler« lægger EFs nuvæ-
rende situation op til en konkurrencepolitik, der —
som led i omstruktureringen af sektorer og virksom-
heder — indtil der er genetableret en tilfredsstillende
balance anvender undtagelserne i traktatens artikel
85, stk. 3, på sådanne eventuelle del-aftaler — også
mellem konkurrenter — som har til formål at øge
produkternes konkurrenceevne, især over for tredje-
lande (3).
Det bør stadig nøje overvåges, at der ikke sker
misbrug af dominerende stilling.
5.6. I henseende til virksomhedssammenslutninger
må man være opmærksom på, at eventuelle
ordninger, hvis udformning og gennemførelse ikke er
så fleksibel og gradueret som påkrævet, virker forskel-
ligt.
I særdeleshed må man være opmærksom på, at der
medlemsstaterne imellem består historisk eller socio-
økonomisk betingede forskelle, som i de forskellige
sektorer har affødt en forskelligartet markeds- og
produktionsstruktur og følgelig har resulteret i mere
eller mindre snævre sammenslutninger.
Selv om mange, ikke blot konjunkturbetingede, men
også strukturelt betingede forhold, som i øvrigt
hænger sammen med den vanskelige beskæftigelses-
situation, tilskynder til foranstaltninger, som er fri for
formelle eller juridiske hindringer, hersker der
enighed om, at en vis kontrol er nødvendig (") (5).
Det forordningsforslag, som endnu er til behandling i
Rådet, kan blive en tilfredsstillende referenceramme, i
den udstrækning der tages realistisk hensyn til spørgs-
målets mangfoldige aspekter (6).
(2) Samling af Domstolens Afgørelser 1977, s. 1903.
(J) Europa-Parlamentets beslutning om situationen i den
europæiske automobilindustri, pkt. 2, EFT nr. C 28 af
9. 2. 1981, s. 21, pkt. 24.
(4) EFT C 192 af 10. 8. 1978; s. 21, skriftlig forespørgsel nr.
210/78, svarets pkt. 1 og 2.
(5) Det økonomiske og sociale Udvalgs udtalelse om forslag
til Rådets forordning om kontrol med virksomhedssam-
menslutninger, pkt. I — »Grundlæggende principper«
EFT nr. C 8£ af 26. 7. 1974, s. 20.
(6) EFT nr. C 282 af 12. 11. 1979, s. 5-6, skriftlig forespørg-
sel nr. 225/79.
Nr. C 322/12 De Europæiske Fællesskabers Tidende 10.12.81
5.7 Med hensyn til de direktiver om selskabsret, som
endnu ikke er vedtaget, bør man snarest fremme
konsultations- og vedtagelsesproceduren, uden at
man dog dermed skal tro, at alle problemer kan løses
samtidig (') (2).
Kommissionen bør bl.a. sætte alt ind på at få vedtaget
forordningsforslaget om oprettelse af europæiske
firmagrupper, som i mange tilfælde er en velegnet
selskabsform.
5.8. Gennemførelsen af konkurrencereglerne
afspejler sig også direkte i virksomhedernes omkost-
ninger p.g.a. de procedurer og den tid, som reglernes
gennemførelse kræver, idet det kan trække ud med at
få skabt juridisk klarhed, ligesom parternes interesser
skades.
Fremskyndelse af procedurerne ville føre til mindre
juridisk usikkerhed; men man må dog ikke af den
grund undlade at undersøge kendsgerningerne
grundigt og træffe de bedst mulige beslutninger.
Den juridiske ramme bør som helhed forbedres
gennem større aktindsigt og bedre information,
opmærksomhed over for den kendsgerning, at visse
dokumenter er fortrolige, passende svarfrister,
mundtlig høring, præcisering af anklager samt en
mere detaljeret redegørelse for fakta og begrundelser
0 O-
1 sager, som ikke afsluttes med formelle kendelser,
bør metoderne og procedurerne også undersøges
indgående, så beslutninger og information bliver mere
objektiv.
5.9. Et vigtigt led i konkurrencepolitikken er
endvidere overvågeise af, at virksomhedernes reklame-
virksomhed er redelige (5).
5.10 Om selve lovgrundlaget skal afslutningsvis
siges, at Domstolen i en række domme har bekræftet,
at forbudene i artikel 85 og 86 finder direkte anven-
delse i den nationale lovgivning, og at der nu må
(') Forslag til femte direktiv om aktieselskabers struktur og
organer (EFT nr. C 131 af 13. 12. 1972, s. 49.)
(2) Ændret forslag til et syvende direktiv om koncernregn-
skaber (EFT nr. C 14 af 17. 1. 1979) s. 2.
C) Samling af Domstolens Afgørelser 1979; s. 462;
(4) Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens
Ottende Beretning om Konkurrencepolitikken, EFT
nr. C 85 af 8. 4. 1980, pkt. 20, s. 43.
(5) Forslag til Rådets direktiv om tilnærmelse af medlemssta-
ternes ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser
om vildledende og illoyal reklame, EFT nr. C 70 af
21. 3. 1978, s. 4.
herske enighed om, at EF-ret i princippet går forud
for nat ional ret.
N o k vil den t i l tagende harmoniser ing af de nationale
lovgivninger og fællesskabslovgivningen gå i re tning
af at mindske den teoretiske risiko for konflikt, men
det er dog ønskværdigt , at udviklingen i de nationale
lovgivninger (som jo er forskellige fra medlemsland til
medlemsland) bibringer det fornødne supplement til
en decentral , effektiv konkurrencepol i t ik som dog må
rumme mulighed for et snævert samarbejde medlems-
staterne imellem.
6. Forbrugerbeskyttelse
Konkurrencepol i t ikken bør suppleres og nøje
sammenknyt tes med EFs forbrugerbeskyttelses-
politik. (6).
Information og, mere generelt , markedsgennemsig-
tighed er g r u n d l æ g g e n d e ' garant ier for, at også
forbrugerne — lige så vel som vi rksomhederne — frit
kan foretage deres valg. Informat ionen skal imidlertid
ikke ude lukkende k o m m e fra udbudss iden; der må
gives forbrugeren mulighed for at b e d ø m m e alterna-
tive muligheder ved hjælp af et mere rat ionelt og
afbalanceret system.
I denne henseende er oplysning om priser særlig
betydningsfuld, eftersom forbrugerne i den nuvæ-
rende økonomiske situation netop tager priserne som
det tydeligste ud t ryk for inflationens omfang.
Samtidig kan det d o g ikke hævdes, at konkur rencepo-
litikken alene har haft held til på markede t at skabe
baggrund for ensartede eller ækvivalente priser på
ensartede, konkur re rende varer (7)
Virksomhedernes teknisk-produkt ionsmæssige for-
hold, distr ibutionsplanlægning og salgspolitik er
fortsat ret så forskelligartede, ligesom beskatningen
bestemt heller ikke er ensartet (8).
(6) EFT nr. C 198 af 4. 8. 1980, s. 75 (skriftlig forespørgsel
nr. 434/80, svarets første sætning).
O EFT nr. C 214 af 27. 8. 1979, (skriftlig forespørgsel
nr. 194/79, svarets pkt. 1).
(') EFT nr. C 214 af 27. 8. 1979 (skriftlig forespørgsel
nr. 194/79, svarets pkt. 2).
10.12.81 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 322/13
Det er imidlertid ønskeligt, at man i konkurrencepoli-
tikken opmærksomt følger prisudviklingen, navnlig
dér hvor der konstateres uforklarligt store prisfor-
skelle, og i tide griber effektivt ind, når der er tale om
egentlig misbrug og forskelsbehandling; prisforskelle
er dog ikke i sig selv bevis på misbrug eller forskels-
behandling; dette hænger bl.a. sammen med den
endnu ikke gennemførte integrering af markederne
og visse samhandelshindringers fortsatte beståen.
7. Konkurrencepolitikkens grundprincipper
Da der inden for EF findes »åben« konkurrence, er
der også behov for en ligeså »åben« konkurrencepo-
litik, dvs. en fleksibel, global, realistisk og dynamisk
politik, som tager hensyn til de omskiftelige sociale
og økonomiske forhold inden for EF, til udviklingen i
den internationale samhandel og til sådanne økono-
miske og produktionsmæssige forhold i tredjelande,
som øver indflydelse på EFs forbindelser udadtil.
Man kan dog kun vanskeligt kræve at ville nyde godt
af frihandelens og dermed en sund og effektiv
konkurrences fordele uden samtidig at acceptere og
overholde spillets regler, som strækker sig fra
korrekte priser og korrekt reklame til opgivelse af
aftaler og misbrug, som krænker principperne om
ikke-fordrejet konkurrence eller særlig monopollov-
givning i EF-, nationalt eller regionalt regi (*).
Selv om en overvågen således ikke er et måj i sig selv,
er det af afgørende betydning at føre kontrol.
EF skal i sin konkurrencepolitik drage omsorg for
effektiv konkurrence mellem produktet og tjenestey-
delser inden for det fælles marked, men skal — i
Bruxelles, den 30. april 1981.
særdeleshed i forholdet til tredjelande — forhindre
anormal konkurrence, dumping, misbrug, skjulte
protektionistiske modforholdsregler samt enhver form
for ændring og fordrejning af konkurrencevilkårene.
På internationalt plan ville det være ønskeligt, om der
blev taget initiativer for at forhindre, at tredjelandes
monopollovgivning fører til konkurrencefordrej-
ninger; her er samarbejde landene imellem ønskeligt.
Generelt gælder det, at en velgennemtænkt EF-politik
— hvor man løbende nøje vurderer udviklingen i den
internationale ressourceallokering og arbejdsdeling —
kan yde et effektivt bidrag til bekæmpelse af såvel
inflationen som beskæftigelseskrisen, alt imens der
levnes et passende spillerum både for konkurrence og
samarbejde mellem virksomheder inden og uden for
EF.
En koordinering af EFs politik på de forskellige
områder må tillægges stor betydning. Foranstaltnin-
gerne skal være i overensstemmelse med traktatens
målsætninger og være indbyrdes forenelige. Der bør
herske tilsvarende overensstemmelse og forenelighed
mellem de nationale foranstaltninger i de forskellige
sektorer (2).
Endelig er det nødvendigt med en passende forøgelse
af Kommissionens ressourcer, således at Kommissi-
onen kan fungere mere effektivt og får mulighed for
under kollektivt ansvar at udfylde sin grundlæggende,
uerstattelige rolle i videreudviklingen i Fællesskabet.
Tomas ROSEINGRAVE
Formand
for Det økonomiske og sociale Udvalg
(') Det økonomiske og sociale Udvalgs udtalelse om
»Rapport om visse strukturelle aspekter ved væksten«
pkt. 2.2.2.1. EFT nr. C 146 af 16. 6. 1980, s. 11.
(2) Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens
Syvende Beretning om Konkurrencepolitikken, EFT nr.
C 261 af 6. 11. 1978, s. 50, pkt. 20.


Full & Egal Universal Law Academy