16. 3. 87 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 68/17
initiativer, samt anvende og udnytte den nyttige »netværks-
og informationsrolle«, som ELISE opfylder. Man kunne
også drage større fordel af det foreliggende skriftlige vejled-
ningsmateriale.
2.7.6. Alle LBI-beskæftigede arbejdstagere eller selvstæn-
dige bør have krav på offentlig arbejdsløshedsunderstøttelse
og andre sociale sikringsydelser både i tilfælde af, at et
LBI-forehavende mislykkes, og hvis det midlertidigt må
indstilles.
2.7.7. Man kunne lette arbejdstagernes overtagelse af
insolvente og konkursramte virksomheder ved formelt at
inddrage dem i likvidationsprocedurerne og forhindre en
»uøkonomisk« lukning af en fabrik enten ved hjælp af en
forvaltnings- og vedligeholdelseskontrakt indgået efter fælles
aftale eller ved hjælp af en relevant juridisk procedure i
retten. Alle de involverede parters interesser skal tages i
betragtning, men hovedsigtet et at bevare sunde arbejdsplad-
ser.
Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 1986.
1. Indledning
1.1. Det økonomiske og sociale Udvalg har gennem flere
år interesseret sig for problemerne omkring integrerede
udviklingsaktioner. Det økonomiske og sociale Udvalg er
således af den overbevisning, at Fællesskabet bør komme
underudviklede eller ugunstigt stillede områder til hjælp på
en sådan måde, at den støtte, der ydes af de forskellige
EF-instrumenter, samordnes og kombineres såvel indbyrdes
som med den nationale støtte.
1.2. Som led i dette engagement vedtog Udvalget den
30. april 1980 enstemmigt en studie over Lorrain-regio-
nen på basis af ordføreren, Jean Bornard's forberedende
arbejde.
1.3. I 1983 blev der, atter med Jean Bornard som
ordfører, udarbejdet en studie over den samlede problematik
2.7.8. Den organisatoriske ramme om arbejdsmar-
kedsparternes stimulering af lokale beskæftigelsesinitiativer
og sikringen af rimelige arbejdsvilkår kunne udformes som
trepartsorganer over hele Europa på lokalt og regionalt plan
bestående af:
— arbejdsgivere, arbejdstagere og repræsentanter for andre
økonomisk-sociale grupper,
— repræsentanter for de lokale myndigheder,
— lokale initiativtagere og repræsentanter for LBI-projek-
ter.
Sådanne organer kunne yde vejledning og bistand, samt
konstruktivt kontrollere udviklingen i lokale beskæftigel-
sesinitiativer i deres respektive kommuner tillige med den
arbejdsskabende impuls fra iværksættelsen af store infra-
strukturprojekter, som Rådet har vedtaget til støtte af
produktion og beskæftigelse.
Fons MARGOT
Formand for
Det økonomiske og sociale Udvalg
i forbindelse med de integrerede aktioner. I selve studien blev
de generelle aspekter ved de integrerede aktioner sat under
lup, medens man i en række bilag — udarbejdet af med-
ordførerne Alberto Masprone( !), Sean Geoffrey Hall (2),
Renardo Obnibene (3) samt Heinrich Kolbenschlag (4) —
foretog en nærmere analyse af de integrerede aktioner, der
allerede var gennemført i Napoli og Belfast, ligesom man så
nærmere på nogle projekter, der var under forberedelse i
nogle andre områder.
1.4. Senere gav Det økonomiske og sociale Udvalg efter
anmodning fra en række medlemmer af Regionaludviklings-
sektionen sig endnu en gang i kast med de integrerede
(') Vedrørende Napoli.
(2) Vedrørende Belfast.
(3) Vedrørende ugunstigt stillede landområder.
(4) Vedrørende Bayerischer Wald.
Udtalelse om integrerede udviklingsaktioner: kriterier og gennemførelse
( 8 7 / C 6 8 / 1 0 )
Nr. C 68/18 De Europæiske Fællesskabers Tidende 16. 3. 87
aktioner — denne gang i en informationsrapport om integre-
rede aktioner i grevskabet Clwyd i Nordwales, med Giacomo
Regaldo som ordfører.
1.5. I april 1985 gav Det økonomiske og sociale Udvalg,
under henvisning til forretningsordenens artikel 20, stk. 4,
Regionaludviklingssektionen tilladelse til, med støtte i de
ovennævnte undersøgelser og erfaringer, at udarbejde en
initiativudtalelse om »Integrerede regionalpolitiske aktioner:
kriterier og gennemførelse«.
1.6. Udtalelsen blev vedtaget i sektionen den 12. septem-
ber 1986 på grundlag af en rapport udarbejdet af Luigi Della
Croce.
Det økonomiske og sociale Udvalg vedtog på sin 242.
plenarforsamling, den 17. december 1986, med stort flertal
(2 stemmer imod og 2 stemmer hverken for eller imod),
følgende udtalelse:
2. Igangværende integrerede aktioner
2.1. I øjeblikket er der kun to integrerede aktioner under
gennemførelse, nemlig i Napoli og Belfast. Disse blev
igangsat for flere år siden — oprindeligt på forsøgsbasis. Ud
over disse pilotprojekter, som i al væsentlighed gennemføres i
EFRU-regie, bør også nævnes de »Integrerede udviklingspro-
grammer«, som er iværksat i landdistrikter og i al væsent-
lighed køres i EUGFL-regie. Disse sidstnævnte falder dog
uden for rammerne af nærværende udtalelse.
2.2. Kommissionen har flere gange erklæret, at det er
dens hensigt at gennemføre nye integrerede aktioner, uden at
den dog indtil videre har lagt sig fast på nye geografiske
områder.
2.3. Det økonomiske og sociale Udvalg mener, bl.a. på
baggrund af erfaringerne fra Belfast og Napoli, at de
integrerede aktioner er et effektivt instrument til fremme af
udviklingen i nøjere afgrænsede områder. En væsentlig
forudsætning for en heldig gennemførelse af de integrerede
aktioner er, at der ér tale om et samlet sæt af foranstaltninger,
som medinddrager de forskellige lokale og nationale myn-
digheder, og at der gøres fuld brug afsåvel medlemsstaternes
som EF's finansieringsinstrumenter. Formålet med de inte-
grerede aktioner bør være at iværksætte et sæt af foranstalt-
ninger integreret i et program udarbejdet under aktiv delta-
gelse af samfundets forkellige repræsentanter og under
hensyntagen til det pågældende områdes og EF's behov.
2.4. Pilotforsøgsfasen må nu være afsluttet, og de inte-
grerede aktioner bør i fremtiden udgøre et normalt instru-
ment i regionalpolitikken. Instrumentet bør kun anvendes i
tilfælde, der opfylder nøje fastlagte kriterier.
3. Retsgrundlaget
3.1. Artikel 34 i den nye regionalfondsforordning, der
blev vedtaget i 1984, omhandler de integrerede udviklings-
aktioner, som tillæges stor betydning. Det bestemmes såle-
des, at investeringer og foranstaltninger, der indgår i en
integreret udviklingsaktion, kan gives fortrinsret i forbindel-
se med støtte ydet af EFRU.
3.2. Ifølge artikel 34, stk. 2, består en integreret udvik-
lingsaktion i »en række sammenhængende offentlige og
private foranstaltninger, der . . . vedrører et afgrænset
geografisk område, hvor der er særligt alvorlige problemer,
navnlig som følge af en tilbagestående udvikling eller tilba-
gegang inden for visse industrier eller byområder . . .«. Et
vigtigt kendetegn ved de integrerede aktioner er, at de bygger
på ». . . en samtidig anvendelse af forskellige finansielle
instrumenter med strukturel sigte . . .«, som samordnes af
Fællesskabet og de nationale og lokale myndigheder i det
pågældende land.
3.3. I sin nuværende form er artikel 34 ikke meget andet
end en generelt formuleret programerklæring. Der er derfor
behov for yderligere præcisering og uddybning af denne
artikel.
3.4. Kommissionen har ved gentagne lejligheder bekræf-
tet, at den vil fremlægge et forslag til forordning om
integrerede aktioner. Selv om Kommissionen i mellemtiden
har ændret holdning, idet den foretrækker at tale om en
integreret metode i al almindelighed, så Det økonomiske og
sociale Udvalg gerne, at Kommissionen gjorde alvor af sine
planer om en forordning.
3.5. Ud over en mere præcis fastlæggelse af retsgrundla-
get er det nødvendigt, at der foretages en præcisering af
fremgangsmåde og styring.
Det ville være hensigtsmæssigt, om der blev fastlagt en
egentlig procedurekodeks for planlægning, gennemførelse og
forvaltning af de integrerede aktioner.
3.6. I en meddelelse af 2. september 1986 (KOM(86) 401
endelig udg. af 25. september 1986) forelagde Kommissio-
nen Rådet og Parlamentet en orientering om den integrerede
metodes indhold og anvendelsesmåde.
Der er tale om en yderst interessant meddelelse, hvor man
genfinder en række ideer, som også Det økonomiske og
sociale Udvalg i tidens løb har bragt på bane. Der tales dog
hele tiden om »den integrerede metode« og ikke om integre-
rede aktioner. Da der i meddelelsen imidlertid anvendes
samme definition som i EFRU-forordningens artikel 34, må
man kunne udlede, at det er integrerede aktioner, der sigtes
til.
Der efterlyses også større klarhed med hensyn til termino-
logi.
16. 3. 87 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 68/19
Endelig anmoder Det økonomiske og sociale Udvalg om
formelt at blive hørt om samtlige skridt, der tages eller
planlægges for at iværksætte den integrerede metode.
4. De integrerede aktioners finansiering
4.1. De integrerede aktioner skal iværksættes med øko-
nomisk og finansiel støtte fra medlemsstaterne og, dersom
det findes hensigtsmæssigt, fra de regionale og lokale
instanser, fra EF's strukturfonde og fra EIB.
4.2. Det finansielle bidrag fra EF skal ses som et supple-
ment til den lokale og nationale støtte og må ikke træde i
stedet herfor.
4.3. Det finansielle EF-bidrag kan ydes gennem de eksi-
sterende fonde, forudsat at disse koordineres, at der anven-
des samme regler for tildeling og tilsyn, og at aktionen løber
over en længere periode end tilfældet er i øjeblikket under
hensyntagen til den øjeblikkelige situation og den nødvendi-
ge kontinuitet i de integrerede aktioner.
4.4. Strukturfondsforordningerne bør ændres, således at
der kan sikres en rationel koordinering, større smidighed
samt støttemuligheder, som ikke forefindes i dag.
4.5. Uden i øvrigt på nogen måde at ville foregribe
bestemmelserne i den europæiske fælles akt, bør der oprettes
en særlig budgetkonto for de integrerede foranstaltninger,
ligesom tilfældet er med de integrerede middelhavsprogram-
mer (den aktuelle budgetkonto tjener kun til at finansiere
feasibilityundersøgelser).
4.6. Selv om EF's bidrag til de integrerede aktioner i
Belfast og Napoli på ingen måde må underkendes — bl.a. har
de haft en betydelig impulsgivende effekt på planlægningen
og koordineringen af foranstaltningerne — må det dog siges
at være beskedent i forhold til de samlede projektudgifter
såvel absolut som relativt.
4.7. Det økonomiske og sociale Udvalg så gerne, at EF's
finansielle bidrag til de fremtidige integrerede aktioner blev
sat i vejret i forhold til de nationale bidrag. Et større bidrag
ville have en gunstig indvirkning på de lokale bestræbelser,
eftersom den marginale nyttevirkning heraf ville være større
end den rent relative udgiftsforøgelse.
4.8. Ud over at de integrerede aktioner bør tildeles en
større andel af EF-fondenes midler, bør det atter en gang slås
fast, at strukturfondene råder over for beskedne midler.
4.9. Den nuværende budgetsituation giver anledning til
særlig bekymring, og har, som det vil fremgå af en rapport
om gennemførelsen af strukturelle interventioner i 1986,
negative virkninger for EFRU.
5. Integrerede aktioner via strukturfondene
5.1. Hidtil er de integrerede foranstaltninger blevet gen-
nemført med midler fra EFRU og i mere beskedent omfang
fra Socialfonden. Anvendelsen af EUGFL's udviklingssek-
tion har ikke været af nævneværdigt omfang, og støtten
herfra har ikke været samordnet med anden støtte — når
bortses fra de »integrerede udviklingsprogrammer«.
5.2. Imidlertid bør man ikke undervurdere de vanskelig-
heder, der i praksis er forbundet med at koordinere støtte fra
EUGFL's udviklingssektion med støtte fra de øvrige struk-
turfonde. I grønbogen slår Kommissionen imidlertid selv til
lyd for, at støtten til landbruget bør koordineres med støtten
til regionerne. Dette kan ikke understreges kraftigt nok.
5.3. Når Kommissionen anerkender nødvendigheden af
at koncentrere alle de disponible midler om overordnede
mål, som ikke kun vedrører landbruget, men hele den
regionale økonomi, og erklærer sig overbevist om værdien af
den integrerede metode, burde EUGFL betragtes som et
instrument, som falder helt naturligt inden for de integrerede
aktioner i tilfælde, hvor landbrugserhvervet er en vigtig
næringsvej i de pågældende områder.
5.4. I så henseende vil en øget indsats med EUGFL-midler
kunne øge støtteeffekten.
6. Planlægningen
6.1. Udgangspunktet for integrerede aktioner bør være
en udviklingsplan, bestående i en konsekvent helhed af
offentlige og private foranstaltninger og investeringer, som er
egnet til på afgørende måde at rette op på den underudvik-
lings- eller tilbagegangstilstand, som præger det pågældende
område.
6.2. I det samlede projekt bør der tages hensyn til, at
gennemførelsen af en integreret aktion er en vigtig begiven-
hed med en lang række konsekvenser og ikke blot et sæt af
delprojekter. Det samlede projekt bør indeholde en nærmere
angivelse og kvantificering af de nyttevirkninger, der forud-
ses at følge direkte af den integrerede indsats sammenlignet
med de tilsvarende virkninger af isolerede foranstaltninger,
som vil være langt mindre.
6.3. Det er derfor nødvendigt, at der i udviklingsplanen
foretages en koordinering af medlemsstaternes og EF's
finansieringsinstrumenter.
6.4. Endvidere bør finansieringsinstrumenterne anven-
des på en sådan måde, at de får en multiplikatoreffekt på de
private investeringer.
6.5. Allerede i planlægningsfasen bør det være klart, at
man kun opnår et optimalt resultat, dersom de institutioner,
Nr. C 68/20 De Europæiske Fællesskabers Tidende 16. 3. 87
myndigheder, organisationer og erhvervsfolk, som berøres af
projektet, til fulde forener deres anstrengelser.
7. Samfundets og EF-institutionernes rolle
7.1. Såvel i Napoli som i Belfast var der en ringe
medvirken fra de relevante kredse i samfundet, hvilket har
lagt en kraftig dæmper på effekten af de integrerede aktio-
ner.
7.2. Derimod har tilstedeværelsen og deltagelsen af re-
præsentanter for Fællesskabet været af meget stor værdi.
Disse har ikke alene båret et levende vidnedsbyrd om den
betydning, EF tillægger de integrerede aktioner, men har
frem for alt sørget for, at programmerne blev præget af EF's
regionalpolitik. Derudover har de ydet en vigtig teknisk
bistand i forbindelse med anvendelsen af strukturfondene.
7.3. Det kan således fastslås, at EF-institutionernes og
organisationernes aktive medvirken er påkrævet allerede i
projektudarbejdelsesfasen.
7.4. I planlægningsfasen bør erhvervslivets, fagbevægel-
sens og de øvrige interessegruppers organisationer høres.
Deres synspunkter bør, selv om de ifølge sagens natur ikke
kan være bindende, øve indflydelse på projekternes udform-
ning.
8. Forvaltning
8.1. Samtlige aspekter ved de integrerede aktioners plan-
lægning, tilsyn og forvaltning er helt afgørende.
8.2. Specielt ville det være hensigtsmæssigt, om et rådgi-
vende udvalg, sammensat af repræsentanter for samtlige
involverede organisationer og instanser, førte løbende tilsyn
med den enkelte integrerede aktion. Dette udvalgs opgave
skulle bestå i at kontrollere, at de forskellige foranstaltninger
stemmer overens med det oprindelige projekt, og at under-
søge, om det er nødvendigt at foretage evt. ændringer eller
tilpasninger. Hertil kommer regelmæssig evaluering af de
opnåede resultater.
8.3. Forvaltningen af de integrerede aktioner bør vareta-
ges af organer, som har de rette strukturelle forudsætninger
for at kunne følge anvendelsen af et så kompliceret instru-
ment.
Disse offentlige eller offentligretlige organer bør være ken-
detegnet ved en effektiv administrativ og organisatorisk
struktur, og bør funktions- og ledelsesmæssigt være fuldt på
højde med moderne, private virksomheder.
8.4. En heldig gennemførelse af de integrerede aktionerer
i vidt omfang et spørgsmål om gode relationer mellem de
forskellige lokale og nationale myndigheder og om et godt
samarbejde mellem disse myndigheder og EF-organerne.
Forvaltningen af de integrerede aktioner, forvaltningsorga-
nernes og de rådgivende tilsynsudvalgs aktiviteter stiller et
helt afgørende krav om, at der er et harmonisk forhold
mellem de forskellige myndigheder, og at støtteindsatsen er
koordineret. Medlemsstaternes fulde medvirken er påkræ-
vet.
9. Substans og indhold
9.1. Sigtet med de integrerede aktioner bør være at
stimulere den økonomiske og sociale udvikling i de berørte
områder. De skal med andre ord bidrage til øget beskæfti-
gelse, øget BNP, højere levestandard og bedre levevilkår.
9.2. Den primære målsætning må bestå i en forbedring af
beskæftigelsessituationen, dvs. skabelse af stabile arbejds-
pladser. For yderligere at befæste denne målsætning, bør det
være en indbygget betingelse i projekterne, at overskuddet af
de investeringer, der gennemføres som led i de integrerede
aktioner geninvesteres i det samme geografiske område for
kontinuerligt at skabe ny beskæftigelse.
9.3. Af stor betydning for de integrerede aktioner er det,
at støtteforanstaltningerne går på tværs af erhvervene,
således at den økonomiske udviklingseffekt udkrystalliseres
over et bredt erhvervsmæssigt spektrum.
9.4. Foranstaltningerne bør fordeles ligeligt på infra-
strukturer, fremstillingserhverv, serviceydelser og landbrug.
Miljøbeskyttelse, landskabspleje og værn om den kulturelle
arv bør have en særlig fremskudt plads. Endvidere bør der
kanaliseres tilstrækkelige ressourcer over i uddannelsessek-
toren for at bibringe arbejdstagerne erhvervsmæssige kvali-
fikationer, der opfylder de krav, som den planlagte udvikling
stiller.
9.5. Selvsagt kræver boligbyggeriet særlig opmærksom-
hed i de underudviklede eller kriseramte områder, det her
drejer sig om.
Boligprogrammer bør imidlertid ikke lægge beslag på hoved-
parten af midlerne. Dette ville betyde en undervurdering af
betydningen af investeringer i de produktive erhverv og
kunne i sidste instans medføre, at hele formålet med den
integrerede aktion gik tabt.
9.6. Den primære målsætning skabelse af varige arbejds-
pladser — kræver også, at den arbejdskraft, der midlertidigt
er beskæftiget med infrastrukturarbejder, erhvervsbyggeri og
særlige boligopførelsesprogrammer, bagefter sikres varig
beskæftigelse inden for fremstillings- eller serviceerhver-
vene.
16. 3. 87 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 68/21
10. Geografisk omfang og timing
10.1. Som et led i programmeringen af de integrerede
aktioner bør der for gennemførelsen fastsættes frister på
mellemlang og lang sigt. Dette kræver imidlertid sikkerhed
om en række forhold.
Som det vil fremgå af bemærkningerne ovenfor, drejer det sig
om fastlæggelse af regler og procedurer og af strukturfonde-
nes anvendelse, en koordinering af opgaverne, fordelt på
forskellige generaldirektorater i Kommissionen, samt en
administrativ omstrukturering i de tjenestegrene i Kommis-
sionen, som har ansvaret for integrerede aktioner.
Når der skal træffes beslutninger om de integrerede aktioner
bør samtlige involverede have sikkerhed for, at kontinuiteten
i projektets gennemførelse ikke forstyrres af bureaukrati eller
procedurespørgsmål, samt at udbetalingen af støtte kan ske
uden forsinkelser.
10.2. Også den geografiske afgrænsning af de regioner,
der skal støttes, udgør et ømfindtligt og kompliceret pro-
blem, eftersom det område, projektet skal gennemføres i,
skal udgøre et homogent hele, således at området i sin helhed
får glæde af støtten.
Det bør være synligt for den lokale befolkning, at der er et
integreret projekt under gennemførelse.
11. Afsluttende bemærkninger
11.1. I sektionens rapport (CES 706/ 86 endel.) gøres der
udførligt rede for Det økonomiske og sociale Udvalg i al
væsentlighed positive syn på de integrerede aktioner i Belfast
og Napoli. Det må imidlertid fastslås, at resultaterne kan
siges at være optimale.
11.2. Erfaringerne med de to pilotprojekter bør anspore
Fællesskabet til fremover at gøre yderligere brug af EFRU-
forordningens artikel 34, idet det ikke kun bør begrænse sig
til by-agglomerationer. Også ø-områderne, bjergområderne
og underudviklede landområder bør kunne komme i betragt-
ning.
Hertil kommer visse grænseområder, som er ramt af struk-
turproblemer, og hvor der er rige muligheder for at fremme
investeringerne. De integrerede udviklingsaktioner kunne
her bidrage til en bedre organisering af de foranstaltninger,
der træffes på nationalt plan på begge sider af grænsen, idet
de også, om muligt, kunne indgå i en overordnet koordine-
ring på tværs af grænsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 1986.
11.3. Retsgrundlaget for de integrerede aktioner bør
gøres bredere og præciseres nøjere, og der bør samtidig ske en
hurtig opfølgning af Kommissionens meddelelse af 2. sep-
tember 19 8 6. Desuden vil Det økonomiske og sociale Udvalg
fremhæve, at Kommissionen nu har erkendt de organisato-
riske mangler og på denne baggrund har oprettet et nyt
Generaldirektorat XXII, som specielt skal varetage koordi-
neringen af strukturinstrumenter. Man må så håbe, at denne
administrative enhed har den fornødne myndighed til at føre
denne opgave effektivt ud i levet.
Det økonomiske og sociale Udvalg forelagde for ca. fem år
siden Kommissionen nogle forslag til et mere egnet juridisk
grundlag for de integrerede aktioner. Disse forslag er i ganske
stort omfang optaget i artikel 34 i den nye EFRU-forordning,
som gør det mere tydeligt, hvilke formål aktionerne skal
anvendes til.
11.4. Umiddelbart er det af stor vigtighed, at der gøres
hensigtsmæssig brug af samtlige strukturfonde, og at disse
anvendes som et supplement til den nationale indsats. Dette
kræver, at strukturfondsforordningerne tilpasses den inte-
grerede metode. Det står således helt klart, at de forskellige
disponible fonde i forbindelse med det enkelte koordinerede
program, som har til formål at udvikle et givent område, må
sættes ind samordnet, eftersom dette er den eneste måde,
hvorpå der kan opnås et afgørende resultat. Herudover må
der ske en klar præcisering af de nærmere forudsætninger,
der skal være opfyldt, for at man kan vedtage en integreret
aktion, samt hvilke krav, der skal stilles i forbindelse med
fremlæggelsen af forslag.
11.5. Det er afgørende vigtigt for de integrerede aktioner,
at myndighederne på lokalt, nationalt og EF-plan og de
organisationer, der repræsenterer de berørte interesser, i
fuldt omfang involveres og engageres i bestræbelserne.
11.6. Da resultaterne hverken i Napoli eller Belfast tyder
på, at der blev opnået en forbedring af beskæftigelses-
situationen, bør det atter en gang slås fast, at det overordnede
mål med en integreret aktion er en væsentlig forøgelse af
antallet af nye arbejdspladser på længere sigt.
11.7. Endelig skal Det økonomiske og sociale Udvalg
gøre opmærksom på, at nærværende udtalelse af hensyn til
overholdelse af tidsfrister og behovet for en mere tilbunds-
gående analyse af erfaringerne fra Napoli og Belfast har
måttet holdes inden for ret snævre rammer.
Derfor ønsker Det økonomiske og sociale Udvalg at kunne
videreføre sit arbejde med integrerede aktioner, idet det vil
give sig i kast med nogle specifikke områder, for hvilke
feasibilityundersøgelser findes eller er under udarbejdelse
(som eksempler skal nævnes »Bayerischer Wald« og øen
Reunion).
Fons MARGOT
Formand for
Det økonomiske og sociale Udvalg
Full & Egal Universal Law Academy