16. 3. 87 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 68/13
Udtalelse om forslag til Rådets beslutning om indførelse af en yderligere fællesskabsaktion med
henblik på udryddelse af brucellose, tuberkulose og leukose hos kvæg (*)
(87/C 68/08)
Rådet for De europæiske Fællesskaber besluttede den 10. november 1986 under henvisning til
EØF-traktatens artikel 43 og 198 at anmode om Det økonomiske og sociale Udvalgs udtalelse om
ovennævnte emne.
Det økonomiske og sociale Udvalg besluttede at pålægge Hugh Storie-Pugh at udarbejde den
pågældende udtalelse i egenskab af hovedordfører.
Det økonomiske og sociale Udvalg vedtog på sin 242. plenarforsamling den 16. december 1986, uden
stemmer imod og med 3 stemmer hverken for eller imod, følgende udtalelse:
Det økonomiske og sociale Udvalg godkender Kommissionens forslag.
(•) EFT nr. C 292 af 18. 11. 1986, s. 2.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 1986.
Fons MARGOT
Formand for
Det økonomiske og sociale Udvalg
Udtalelse om lokale beskæftigelsesinitiativer
(87/C 68/09)
Det økonomiske og sociale Udvalg besluttede den 19. december 1985 i henhold til forretningsorde-
nens artikel 20, stk. 4, at udarbejde en udtalelse om ovennævnte emne.
Det forberedende arbejde henvistes til Sektionen for social-, familie-, uddannelses- og kulturspørgs-
mål, som udpegede E. Brian Roycroft og Tomas Roseingrave til ordførere. Sektionen vedtog sin
udtalelse den 13. november 1986.
Det økonomiske og sociale Udvalg vedtog på sin 242. plenarforsamling, mødet den 17. december
1986, med 108 stemmer for, 6 imod og 23 hverken for eller imod, følgende udtalelse:
1. Generelle bemærkninger
1.1. Ifølge Det økonomiske og sociale Udvalg må den
kraftige forøgelse af antallet af lokale beskæftigelsesinitiati-
ver i de senere år ses i lyset af den ligeledes stærke stigning i
arbejdsløsheden i Europa i samme tidsrum. De lokale
beskæftigelsesinitiativers nettojobskabelseseffekt og deres
indvirkning på lokale arbejdsmarkedsforhold er derfor selv-
sagt af primær betydning. Dog er det svært at opgøre det
samlede antal nyoprettede arbejdspladser og kvaliteten
heraf, samt den deraf affødte økonomiske aktivitet.
1.1.1. På den ene side synes de projekter, der beskrives i
rapporten, og den kendsgerning, at mange lokale beskæfti-
gelsesinitiativer har tendens til at udvikle sig i områder uden
en optimal blanding af erhvervsvirksomhed, at være et bevis
for, at de lokale beskæftigelsesinitiativer kan:
— »skabe« nye arbejdspladser på lokalt plan,
— »redde« lokale arbejdspladser,
— fremkalde et kollektivt eller kooperativt engagement i at
udvikle yderligere lokale beskæftigelsesinitiativer,
Nr. C 68/14 De Europæiske Fællesskabers Tidende 16. 3. 87
— åbne nye og eksisterende markeder for varer og tjeneste-
ydelser, herunder sociale og rekreative ydelser,
— give den lokale ungdom dens første erhvervserfaring eller
overgangsuddannelse,
— udvikle sig på baggrund af en solidaritetsfølelse.
1.1.2. På den anden side findes der ikke nogen tilfreds-
stillende samlet opgørelse over:
— jobforskydningsfaktoren (undergravning af markedet og
jobmulighederne andre steder),
— jobsubstitutionsfaktoren (erstatning af varige beskæfti-
gelsesformer med tidsbegrænsede ansættelsesforhold),
— de grå områder, som opstår i forbindelse med visse
(bestemte »alternative«) projekter og de makroøko-
nomiske virkninger heraf på det offentliges indtægter og
udgifter til den beskæftigelsesfremmende politik som
helhed,
— det store antal ansatte eller »medvirkende« i »alternative«
projekter, som i første omgang havde eller har »fast«
beskæftigelse, men som søger et anderledes socio-kultu-
relt felt.
1.2. Udvalget har gentagne gange peget på social samhø-
righed og solidaritet som væsentlige faktorer for vækst i
beskæftigelsen (').
1.2.1. I denne forbindelse kan det fastslås, at lokale
beskæftigelsesinitiativer og kollektive iværksættergrupper
kan bidrage til at:
— stimulere virkelysten og engagementet på lokalt plan,
— omdanne økonomisk betrængte lokalsamfund til udvik-
lingsområder,
— stabilisere, involvere og integrere ugunstigt stillede grup-
per eller marginalgrupper i lokalsamfundet,
— forbedre lokale offentlige faciliteter, servicefunktioner,
produkter og miljøet.
1.2.2. En ensidig og kritikløs holdning til sådanne lokale
beskæftigelsesinitiativer indebærer dog visse risici og kan
bidrage til at:
— fjerne eller reducere sociale initiativer på andre niveauer
eller fra det offentliges side,
(') Jf. f.eks. Udvalgets udtalelse om den sociale udvikling i Fælles-
skabet i 1983 og 1984 (EFT nr. C 307 af 19. 11. 1984 og EFT
nr. C 218 af 29. 8. 1985).
— fremkalde en overoptimistisk og ovérengageret holdning
blandt visse sårbare eller særligt motiverede enkeltperso-
ner, hvilket i sidste ende kan belaste disse personligt,
— fremme en tendens til at randgrupper skaber et aflukket
»kollektiv« eller indtager en isoleret holdning,
— tjene som dække for farlige eller endda halvkriminelle
aktiviteter blandt problemgrupper.
1.3. Den forvirrende mangfoldighed af retlige og under-
tiden halvretlige former for lokale beskæftigelsesinitiativer,
der er blevet iværksat i Det europæiske Fællesskab, siger
noget om deres særlige og ofte midlertidige karakter.
1.3.1. I denne sammenhæng eksisterer følgende hindrin-
ger:
— i visse medlemsstater mangler et klart defineret og
tilstrækkeligt bredt baseret og fleksibelt retsgrundlag, der
kunne fremme udviklingen af forskellige former for
lokale beskæftigelsesinitiativer,
— i visse medlemsstater støder nye grupper af selvstændige,
som mangler faglige kvalifikationer eller anerkendelse,
på konkrete juridiske vanskeligheder,
— i andre medlemsstater opstår problemer ved at personer,
som ønsker at oprette et arbejderkooperativ, enten ikke
er omfattet af loven eller betragtes som selvstændige og
har dermed ikke krav på arbejdsløshedsunderstøttelse
eller sygeforsikring,
— ugunstige lovbestemmelser om arbejderkooperativers
størrelse og struktur eller om beskatningsmæssige incita-
menter og incitamenter til overdragelse af underleveran-
dørkontrakter,
— arbejdstageres overtagelse af konkursramte virksomhe-
der støder på vanskeligheder, da man i praksis i tilfælde af
insolvens sjældent tager hensyn til de berørte arbejdsta-
gere; det centrale punkt er de juridiske uoverensstemmel-
ser mellem kreditor og debitor og ikke spørgsmålet om,
hvordan man i en ny form kan skabe liv i virksomhe-
den,
— alt for stramme konkursretlige bestemmelser,
— da »alternative« projekter er uden ejer og har en »neutral«
kapitalstruktur, lønnen ofte beregnes efter »sociale
behov«, og den sociale beskyttelse varetages af den
pågældende gruppe, støder de ofte på konkrete proble-
mer i forbindelse med anerkendelse, registrering og
ansvar,
— det politiske klima på lands- og lokalplan bidrager til
tider ikke til at skabe det partnerskab, der er væsentligt
for skabelsen af nye virksomheder,
— alt for centraliserede bureaukratiske krav.
16. 3. 87 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 68/15
1.4. Naturligvis er fremgangsmåderne mangeartede, når
der skal oprettes lokale beskæftigelsesinitiativer. Desuden
betragtes lokale beskæftigelsesinitiativer undertiden som en
mere motiverende form for beskæftigelse end »traditionelle«
storforetagender både inden for den private og den offentlige
sektor.
1.4.1. Motivation, kreativitet og tilfredshed i jobbet kan
ganske vist opnås i sådanne konventionelle virksomheder,
men det er dog værd at understrege, at:
— lokale beskæftigelsesinitiativer kan stimulere kreativite-
ten og iværksættertalenterne hos enkeltpersoner,
— lokale beskæftigelsesinitiativer kan give de involverede
personer en stimulerende følelse af lokal identitet og
bevidsthed om at være til gavn for lokalsamfundet,
— lokale beskæftigelsesinitiativer kan erstatte de undertiden
fremmedgørende og delvis konfliktfyldte arbejdstager/
arbejdsgiverforhold i »traditionelle« former for ejerfor-
hold med en motiverende følelse af solidaritet og fælles
indsats,
— lokale beskæftigelsesinitiativer kan ligeledes give et
almennyttigt, igangsættende og produktivt udtryk for
egen personlighed og kan måske forhindre, at visse
marginale grupper bliver fuldstændig fremmedgjorte og
udelukkende påtager sig illegal beskæftigelse,
— lokale beskæftigelsesinitiativer kan med udbytte kombi-
nere faglig og ledelsesmæssig uddannelse under beskyt-
tede arbejdsvilkår.
1.4.2. De lokale beskæftigelsesinitiativer rummer også
risici og farer, herunder:
— ringere normer med hensyn til løn, arbejdsvilkår (især for
unge), forsikring og tryghed i ansættelsen samt en
undertiden kort levetid,
— den generelle mangel på og undertiden modstand imod
formelle fagforeningsstrukturer og repræsentation inden
for lokale beskæftigelsesinitiativer og dermed faren for,
at indtjeningsmulighederne og arbejdsvilkårene mind-
skes yderligere,
— den høje grad af »selvudnyttelse« i »alternative« virk-
somheder og den mulige risiko for at fremme »den sorte
økonomi«,
— risikoen for at uddannelsesniveauet i et lokalt beskæfti-
gelsesinitiativ ikke overvåges korrekt eller ikke anerken-
des efter beskæftigelse i et sådant projekt.
Derudover er det nødvendigt at påpege følgende:
— visse arbejdsløse ser i de lokale beskæftigelsesinitiativer
en let måde at få et job på uden at tage hensyn til andre
mulige motiverende faktorer eller eventuelle risici,
— dertil kommer, at ikke alle arbejdssøgende har det*
nødvendige talent, faglige viden, motivation og stærke
ønske til at forsøge at blive en »ny« entreprenør eller
medarbejder i et kooperativ,
— ikke alle i en sådan situation, især ikke de med umiddel-
bare familiemæssige forpligtelser, føler sig fri til, på kort
sigt, at risikere deres ringe finansielle ressourcer eller
»sikkerhedsstillelse« i et forsøg på at eksperimentere med
LBI-aktiviteter,
— visse mennesker foretrækker at arbejde i en større, måske
mindre sårbar privat eller offentlig virksomhed.
1.5. Der findes nu etableringshjælp og finansieringsmu-
ligheder til støtte af potentielle lokale beskæftigelsesinitiati-
ver i medlemsstaterne, herunder f.eks.:
— tilskud og lån til virksomheder,
— rådgivningskontorer, der i indkøringsperioden bidrager
med støttestrukturer og finansiel og ledelsesmæssig
bistand for at være de lokale beskæftigelsesinitiativer
behjælpelige med støt at udvikle sig til levedygtige former
for selvstændig beskæftigelse,
— fremme af lokale virksomhedskontorer via virksomheder
og banker for i samarbejde med kommunale myndighe-
der at stille lån, personale og rådgivningsfaciliteter til
rådighed for nystartede lokale beskæftigelsesinitiativer,
— mere udbredt anvendelse af den private sektors finansie-
rings- og marketingsfaciliteter samt ressourcer,
— rådgivning om faglige sammenslutninger, tilvejebringelse
af midler og uddannelsesfaciliteter,
— ydelse af lån gennem kreditkooperativer eller kredit-
garantisammenslutninger, tilskud, sikkerhedsstillelse og
andre faciliteter til fremme af lokale kooperativer,
— statsstøttet uddannelse på arbejdspladsen og løntilskud
til unge,
— uddannelseskurser i virksomhedsledelse,
— støtte til lokale tidsbegrænsede beskæftigelsestilbud til
unge arbejdsløse.
1.5.1. På trods af disse programmer er det fortsat centrale
problemer tilbage som f.eks.:
— vanskeligheder ved at gennemføre og finansiere feasibili-
ty-studier,
— den ret ringe beredvillighed hos banker og offentlige
finansieringsinstitutioner både på lokalt, såvel som på
nationalt plan til at tage risici i forbindelse med direkte
finansiering af specifikke LBI-projekter,
— mangel på en relevant og klar orientering af de lokale
myndigheder om, hvordan de skal søge om og opnå
tilskud fra de nationale fonde og EF-fondene,
— manglende inddragelse af lokalsamfundene i beslutninger
vedrørende fordelingen og anvendelsen af de forhånden-
Nr. C 68/16 De Europæiske Fællesskabers Tidende 16. 3. 87
værende EF-midler samt det velkendte problem, at visse
centralregeringer forsinker fordelingen af disse midler,
eller at de føres tilbage til statskassen igen,
— særlige vanskeligheder i denne sammenhæng for arbejds-
tagere over 25 år, da 75 % af ESF-midlerne til jobska-
belsesprogrammer og faglige uddannelsesprogrammer
samt subventionerede arbejdsmuligheder i hele Fælles-
skabet skal anvendes på unge under 25 år,
— den pludselige fortabelse af krav på arbejdsløshedsunder-
støttelse og lignende sociale ydelser inden for de fleste
systemer, også selv om man kun forsøgsvis starter
selvstændig aktivitet,
— vanskelighederne ved at rejse kapital til »alternative«
projekter grund af deres »ejerløse« struktur,
— vanskelighederne ved at udvikle lokale beskæftigelses-
initiativer i de regioner, der ligger i grænseområder.
2. Konklusioner/forslag
2.1. Det økonomiske og sociale Udvalg anerkender den
væsentlige og undertiden livsvigtige rolle, som de lokale
beskæftigelsesinitiativer spiller, især i kommuner og regioner
med akutte arbejdsløshedsproblemer. Fra et lokalt eller
mikro-økonomisk synspunkt kan lokale beskæftigelsesini-
tiativer dog ikke betragtes som et universalmiddel mod
arbejdsløshed. Deres samlede beskæftigelseseffekt kan ikke
fastlægges klart.
2.2. Lokale initiativer opstår og udvikler sig normalt med
en lokal atmosfære præget af fælles forpligtelser, engagement
og kollektiv selvtillid som grobund. I denne sammenhæng
spiller græsrodsgrupper ofte en afgørende rolle.
2.3. Gennem målrettede understøttelsesforanstaltninger
kan man maksimere beskæftigelseseffekten og den sam-
fundsmæssige værdi af de lokale beskæftigelsesinitiativer,
men dette bør dog ikke aflede de politisk ansvarliges
opmærksomhed fra behovet for makro-økonomiske beskæf-
tigelsespolitiske foranstaltninger, På samme måde man und-
lade at tillægge blotte livsstilseksperimenter for stor
opmærksomhed og finansiel støtte. Stabile arbejdspladser og
forbedring af de lokale sociale forhold bør fortsat være et
centralt argument for at støtte lokale beskæftigelsesinitiati-
ver.
2.4. Denne støtte bør baseres på en gensidig forståelse
mellem LBI-iværksættere, de koncessionerede selskaber og
lokale myndigheder for at sikre overholdelsen af normer og et
demokratisk forpligtende udbud af vigtige offentlige tjene-
steydelser. Desuden er arbejdsmarkedsparternes engage-
ment en væsentlig forudsætning for, at man kan stimulere
lokalbefolkningens iværksætterånd og sikre gode arbejdsbe-
tingelser og rimelige konkurrencevilkår.
2.5. Medlemsstaterne og Det europæiske Fællesskab bør
fastlægge et mere vidtgående og mere fleksibelt retsgrundlag,
der kan fremme udviklingen af forskellige former for lokale
beskæftigelsesinitiativer.
2.6. Det økonomiske og sociale Udvalg understreger
endnu en gang, at udviklingen af lokale beskæftigelsesinitia-
tiver ikke bør fremme den »sorte økonomi«. Desuden bør
man undgå enhver udnyttelse af arbejdsløsheden baseret på
uorganiseret arbejdskraft eller arbejdsvilkår, som bl.a. kan
føre til illoyal konkurrence. Det er derfor vigtigt at skabe den
rette politiske og administrative holdning, som bidrager til at
løse op for menneskelige ressourcer, samtidig med at man
fastlægger visse vilkår for en hurtig og tidsbegrænset over-
gangsfase inden indførselen af rimelige arbejdsvilkår og
normer såvel inden for den offentlige som private sektor.
2.7. Det økonomiske og sociale Udvalg fremsætter føl-
gende konkrete forslag:
2.7.1. Medlemsstaterne bør give Fællesskabet pålidelige
data om nettobeskæftigelseseffekten af lokale beskæftigel-
sesinitiativer og oplysning om, hvordan man i de pågældende
lokaløkonomier kan skabe mere varig beskæftigelse.
2.7.2. Medlemsstaterne bør ikke gøre lokale grupper,
kommuner og regioner mindre, men derimod mere motive-
rede til at sikre sig en rimelig medindflydelse og en vis ret til at
udtale sig om fordelingen og anvendelsen af midler fra EF- og
øvrige fonde, der er til rådighed for den økonomiske og
sociale udvikling i deres eget område, frem for alt gennem
støtte til lokale beskæftigelsesinitiativer.
2.7.3. Man bør ikke blot anstille overvejelser over,
hvordan Den europæiske Social- og Regionalfonds virkemå-
de og finansiering kan forbedres, men også over muligheden
for at oprette en ny europæisk beskæftigelsesfond baseret på
kreditydelse, for at fremme væksten og beskæftigelsen inden
for alle tænkelige områder, som allerede nævnt i Det
økonomiske og sociale Udvalgs udtalelse om »Udviklingen i
den sociale situation i EF i 1985« (J).
2.7.4. Det ville være lettere, hvis »startfinansieringen« til
levedygtige lokale beskæftigelsesinitiativer blev udbetalt som
et stort engangsbeløb ved et projekts begyndelse, da dette i
visse tilfælde kunne anvendes til at udarbejde professionelle
feasibility-studier med henblik på at gøre projekterne mere
acceptable for potentielle långivere. Finansieringsinstitutter
kunne sammen med arbejdsmarkedets parter ligeledes over-
veje, hvordan de bedre kunne sikre levedygtige projekter de
nødvendige garantier.
2.7.5. Fællesskabet burde fremme oprettelsen af ekspert-
rådgivningstjenester til udvikling af lokale beskæftigelses-
(]) Dok. CES af 17. september 1986, punkt 4.2.2.2 og 4.2.2.3
(EFT nr. C 328 af 26. 12. 1986).
16. 3. 87 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 68/17
initiativer, samt anvende og udnytte den nyttige »netværks-
og informationsrolle«, som ELISE opfylder. Man kunne
også drage større fordel af det foreliggende skriftlige vejled-
ningsmateriale.
2.7.6. Alle LBI-beskæftigede arbejdstagere eller selvstæn-
dige bør have krav på offentlig arbejdsløshedsunderstøttelse
og andre sociale sikringsydelser både i tilfælde af, at et
LBI-forehavende mislykkes, og hvis det midlertidigt må
indstilles.
2.7.7. Man kunne lette arbejdstagernes overtagelse af
insolvente og konkursramte virksomheder ved formelt at
inddrage dem i likvidationsprocedurerne og forhindre en
»uøkonomisk« lukning af en fabrik enten ved hjælp af en
forvaltnings- og vedligeholdelseskontrakt indgået efter fælles
aftale eller ved hjælp af en relevant juridisk procedure i
retten. Alle de involverede parters interesser skal tages i
betragtning, men hovedsigtet et at bevare sunde arbejdsplad-
ser.
Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 1986.
1. Indledning
1.1. Det økonomiske og sociale Udvalg har gennem flere
år interesseret sig for problemerne omkring integrerede
udviklingsaktioner. Det økonomiske og sociale Udvalg er
således af den overbevisning, at Fællesskabet bør komme
underudviklede eller ugunstigt stillede områder til hjælp på
en sådan måde, at den støtte, der ydes af de forskellige
EF-instrumenter, samordnes og kombineres såvel indbyrdes
som med den nationale støtte.
1.2. Som led i dette engagement vedtog Udvalget den
30. april 1980 enstemmigt en studie over Lorrain-regio-
nen på basis af ordføreren, Jean Bornard's forberedende
arbejde.
1.3. I 1983 blev der, atter med Jean Bornard som
ordfører, udarbejdet en studie over den samlede problematik
2.7.8. Den organisatoriske ramme om arbejdsmar-
kedsparternes stimulering af lokale beskæftigelsesinitiativer
og sikringen af rimelige arbejdsvilkår kunne udformes som
trepartsorganer over hele Europa på lokalt og regionalt plan
bestående af:
— arbejdsgivere, arbejdstagere og repræsentanter for andre
økonomisk-sociale grupper,
— repræsentanter for de lokale myndigheder,
— lokale initiativtagere og repræsentanter for LBI-projek-
ter.
Sådanne organer kunne yde vejledning og bistand, samt
konstruktivt kontrollere udviklingen i lokale beskæftigel-
sesinitiativer i deres respektive kommuner tillige med den
arbejdsskabende impuls fra iværksættelsen af store infra-
strukturprojekter, som Rådet har vedtaget til støtte af
produktion og beskæftigelse.
Fons MARGOT
Formand for
Det økonomiske og sociale Udvalg
i forbindelse med de integrerede aktioner. I selve studien blev
de generelle aspekter ved de integrerede aktioner sat under
lup, medens man i en række bilag — udarbejdet af med-
ordførerne Alberto Masprone( !), Sean Geoffrey Hall (2),
Renardo Obnibene (3) samt Heinrich Kolbenschlag (4) —
foretog en nærmere analyse af de integrerede aktioner, der
allerede var gennemført i Napoli og Belfast, ligesom man så
nærmere på nogle projekter, der var under forberedelse i
nogle andre områder.
1.4. Senere gav Det økonomiske og sociale Udvalg efter
anmodning fra en række medlemmer af Regionaludviklings-
sektionen sig endnu en gang i kast med de integrerede
(') Vedrørende Napoli.
(2) Vedrørende Belfast.
(3) Vedrørende ugunstigt stillede landområder.
(4) Vedrørende Bayerischer Wald.
Udtalelse om integrerede udviklingsaktioner: kriterier og gennemførelse
( 8 7 / C 6 8 / 1 0 )
Full & Egal Universal Law Academy