Nr. C 328/30 De Europæiske Fællesskabers Tidende 22. 12. 86
Udtalelse om forbindelserne mellem Det europæiske Fællesskab, Japan og De forenede Stater
(86/C 328/12)
Det økonomiske og sociale Udvalg besluttede den 18. december 1985 i henhold til forretnings-
ordenens artikel 20, stk. 4, at udarbejde en udtalelse om ovennævnte emne.
Det forberedende arbejde henvistes til Udvalgets sektion for forbindelser med tredjelande,
som på grundlag af ordførerne, Henry J. Carlis' og Hans-Werner Staratzke's beretning vedtog
sin udtalelse den 9. september 1986.
Det økonomiske og sociale Udvalg vedtog på sin 239. plenarforsamling, mødet den 18.
september 1986, enstemmigt følgende udtalelse:
Forbindelserne mellem Det europæiske Fællesskab,
Japan og De forenede Stater
1. Det europæiske Fællesskab, De forenede Stater og
Japan er de vigtigste handelsblokke i verden. De har et
meget stort ansvar for verdensøkonomien som helhed
ikke mindst på grund af den snævre indbyrdes økono-
miske og politiske forbindelse med de øvrige lande i
Europa, Afrika, Asien og Amerika, som er af stor
betydning på grund af deres befolkning, ressourcer og
økonomiske udviklingspotentiel. I den foreliggende ud-
talelse behandles især de økonomiske problemer, der
rejser sig på dette område.
2. Da EF, USA og Japan sammen repræsenterer ca.
55 % af verdenshandelen, har de en fælles interesse i at
skabe et godt klima for at udnytte den internationale
handels muligheder og bidrage til en mere afbalanceret
udvikling i verden.
3. Hvad angår handelen med industrivarer og tjene-
steydelser må de tre partnere helt klart fortsætte med
at bidrage til at liberalisere samhandelen inden for
den multilaterale ramme, GATT repræsenterer. I denne
forbindelse henviser Udvalget til sin udtalelse af 22. maj
1986 om en ny runde handelsforhandlinger inden for
GATT og fornyelsen af multifiberarrangementet(1).
Det voksende handelsunderskud over for USA og Fæl-
lesskabet, som Japan har opbygget i de seneste år, udgør
en alvorlig trussel imod balancen i verdenshandelen.
4. Inden for landbrugssektoren bør de tre partnere
udvise større solidaritet for at løse de problemer, som
kan føres tilbage til, at udbudet af landbrugsprodukter
overstiger den reelle efterspørgsel. Overskudsproduk-
tionen både i De forenede Stater og i Fællesskabet har
ikke blot resulteret i handelsmæssige problemer mellem
disse indbyrdes, men har også bidraget væsentligt til at
sænke verdensmarkedsprisen for en lang række basis-
produkter. Dette har betydet, at købekraften er faldet
i producentlandene af basisprodukter. Japan er langt
i1) EFT nr. C 207 af 18. 8. 1986.
fra selvforsynende med levnedsmidler og foderstoffer,
men har planer om at øge sin indenlandske produktion
kraftigt, hvilket, som følge af landets normalt store
importbehov, vil bidrage til at svække verdensmarkeds-
prisen yderligere. Udvalget mener, at de tre partnere
bør sætte kraftigt ind på at udnytte komplementariteten
mellem deres produktioner og tilstræbe en fælles løs-
ning gennem en samordning af deres landbrugspolitik.
Gennem en mere vidtgående såvel mellemlang som
langsigtet koordinering både mellem de tre partnere
indbyrdes som med tredjelande skulle man kunne opnå
en mere rationel tilrettelæggelse af produktionen, som
med tiden skulle føre til en gradvis nedbringelse af
udgifterne til landbrugsstøttepolitikken. De forenede
Stater, Fællesskabet og Japan bør samordne deres land-
brugspolitik gennem høringer inden for rammerne af et
nyt internationalt landbrugssystem, som skal udarbej-
des under GATT. Under de kommende forhandlinger
bør produktionsmålsætninger, subsidier og andre bi-
standsforanstaltninger behandles samtidig med, at man
tager hensyn til nødvendigheden af en retfærdig interna-
tional arbejdsdeling.
5. På det valutariske område konstaterer Udvalget
med tilfredshed, at kursrelationerne mellem yen og
dollar og mellem EF-valutaerne og dollar udvikler sig
mere realistisk. Dog ville en liberalisering af kapitalbe-
vægelserne i Japan indebære, at vekselkurserne ville
svare bedre til den reelle forskel i købekraft og resultere
i en opskrivning af yen'en i forhold til EF-valutaerne.
Udviklingen i renteniveauet er også mere realistisk,
hvilket muliggør et opsving i europæisk økonomi som
følge af de lavere finansieringsomkostninger, letter ud-
viklingslandenes gældsbyrde (betalingen af renter og
afdrag) og mindsker deres energiudgifter (lavere dollar-
kurs).
6. Den høringsmekanisme, der blev fastlagt for nylig
i Tokyo for at forhindre for voldsomme valutakurs-
svingninger, vil kunne få så meget desto større betyd-
ning i denne forbindelse, hvis væsentlige nationaløko-
nomiske foranstaltninger i videst muligt omfang koor-
dineres. Det bliver mere og mere afgørende, at der
afholdes regelmæssige konsultationer, før der træffes
22. 12. 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 328/31
afgørelse i vigtige økonomiske spørgsmål, således at
man i de nationale foranstaltninger tager hensyn til
konsekvenserne for forbindelserne udadtil og for part-
nerne. Dette er så meget mere vigtigt, som importen fra
nyligt industrialiserede lande spiller en voksende rolle
for USA's og Fællesskabets økonomi.
Forbindelserne mellem Fællesskabet og Japan
7. Udvalget konstaterer, at efter århundreders isola-
tion har Japan i de sidste fyrre år gjort en væsentlig
indsats for at åbne sig over for den ydre verden. Over
en årrække er der foregået en vis internationalisering
af det japanske samfund, og der har været en tydeligere
interesse for livsformen i den vestlige verden, hvilket
skaber udfordringer og muligheder for Fællesskabets
økonomiske beslutningstagere.
8. Visse karakteristiske træk ved Japans kultur, som
f.eks. kommer til udtryk i japanernes store arbejdsind-
sats, deres perfektionisme og konstante stræben efter
at forbedre kvaliteten af deres produkter, spiller en
væsentlig rolle i den japanske økonomi. Dertil kommer,
at Japan i årtier har tilrettelagt sit produktionsapparat
ud fra en strategisk vurdering og en indtrængen på det
internationale marked, samtidig med at landet koncen-
trerer sin eksportindsats om bestemte produkter og
teknologier. Japan er traditionelt kendetegnet ved et
lavt forbrug og en meget stor opsparingstilbøjelighed.
9. Denne interesse i det internationale marked har
dog ikke resulteret i en fundamental ændring af de
japanske forbrugeres vaner, idet de fortsat foretrækker
japanske produkter. Desuden gør den meget udprægede
vertikale integration af produktionen og distributionen
i Japan, samt de yderst snævre forbindelser mellem
store virksomheder, banker og regeringen det næsten
umuligt for udenlandske producenter at trænge igen-
nem på det japanske marked. Det ringe antal af euro-
pæiske entreprenører på det japanske marked, hvilket
kun til dels kan tilskrives sprogproblemer, er en anden
grund til det alt for store japanske handelsoverskud,
der er et foruroligende fænomen. Der er naturligvis
andre faktorer, som spiller en rolle her, ikke mindst
den undervurderede yen.
10. Ovennævnte kulturelle og økonomiske faktorer
samt den kendsgerning, at den japanske eksport »sty-
res« centralt via et kompliceret, ret uigennemsigtigt,
men velorganiseret administrativt system (»industrial
targetting«, »laser beaming«) skaber kort sagt og med
rette det indtryk i Fællesskabet, at GATT-reglerne ikke
gælder for Japans vedkommende.
11. I Japans forsyningspolitik er der adskillige ek-
sempler på handelspraksis (dobbeltprissystem for non-
ferro metaller, begrænsning af importen af fødevarer,
beskatningsmæssig diskriminering af vin og spiritus),
som i deres ordlyd tilsyneladende stemmer overens med
GATT-bestemmelserne, men som i realiteten strider
imod ånden heri som følge af de alvorlige konsekvenser,
de har for handelspartnernes økonomier.
12. Udvalget tilskynder, at disse spørgsmål tages op
til behandling under den næste GATT-runde.
13. I mellemtiden mener Udvalget, at Japan for at
genskabe balancen i den nuværende situation og undgå,
at Fællesskabet ser sig nødsaget til at træffe protektio-
nistiske foranstaltninger, bør underbygge sine løfter om
at åbne sine markeder — afgjort velmente og utvivlsomt
effektive på lang sigt — med kvantitative importforplig-
telser for at mindske skævheden mellem importen og
eksporten. Hvis Japan ikke øger sin import fra Fælles-
skabet, må sidstnævnte nødvendigvis træffe foranstalt-
ninger til at bremse den japanske eksport ved hjælp af
en særtold eller andre effektive handelssanktioner.
14. Ydermere har Japan nu opnået en teknologisk,
økonomisk og finansiel udvikling, som indebærer, at
det bør påtage sig et større ansvar inden for det interna-
tionale valutasystem og over for udviklingslandene.
15. ØSU anser det for væsentligt, at Japan træffer
de nødvendige foranstaltninger til hurtigst muligt at
åbne sit marked mere for færdigvarer, tjenesteydelser og
investeringer ved at afvikle alle eksisterende hindringer
bl.a. i forbindelse med offentlige indkøb og etableringen
af virksomheder (europæiske investeringer i Japan). Det
er ligeledes væsentligt, at man i højere grad tilstræber
mere realistiske og stabile vekselkurser mellem yen'en
og de europæiske valutaer, og at det finansielle system
i Japan (banker, forsikringsvirksomhed) liberaliseres
systematisk. Derudover bør Japan øjeblikkeligt ophæve
importrestriktionerne på visse følsomme forbrugsvarer.
Fællesskabet bør for sit vedkommende skærpe sine
procedurer for anvendelse af beskyttelsesklausuler og
underkaste de japanske investeringer på medlemsstater-
nes område de samme vilkår, som gælder for EF-investe-
ringer i Japan. Endelig tilslutter Udvalget sig Europa-
Parlamentets henstillinger.
Forbindelserne mellem Det europæiske Fællesskab og
De forenede Stater
16. Hver gang Fællesskabet og De forenede Stater
træffer indenrigs- og udenrigspolitiske foranstaltninger,
bør det grundlæggende princip være det gensidige an-
svar. Hvad angår De forenede Stater er det først inden
for de seneste år, at dette land i højere grad er blevet
integreret i verdensøkonomien. Selv om udenrigshande-
len udøver stadig større indflydelse på den amerikanske
økonomi som helhed, har USA dog endnu ikke fuldt
ud erkendt behovet for at tage hensyn til virkningerne
Nr. C 328/32 De Europæiske Fællesskabers Tidende 22. 12. 86
af dets egne nationaløkonomiske foranstaltninger på
andre landes økonomier. Hvad angår forbindelserne
mellem EF og USA, kan mange spændinger henføres til
den kendsgerning, at USA ikke tager hensyn til den
internationale sammenhæng under udformningen af
landets økonomiske politik. Således har man igennem
lang tid ikke taget hensyn til årsags-virkningssammen-
hængen mellem budgetunderskud, kapitalimport, dol-
larkurs, mindskelse af den amerikanske konkurrence-
evne.
17. For tiden forsøger De forenede Stater at løse sine
handelspolitiske problemer ved at nedskrive dollaren.
Den voksende konkurrence på det amerikanske mar-
ked, ikke blot fra industrirandene, men også de nyligt
industrialiserede lande, har affødt en bølge af protektio-
nisme i De forenede Stater. Hidtil er det i vid udstræk-
ning lykkedes den amerikanske administration at holde
stand imod det protektionistiske pres udsprunget af de
flere hundrede lovforslag, der er blevet forelagt Kon-
gressen samt virksomheders og økonomiske organisa-
tioners mange anmodninger om importbeskytelsesfor-
anstaltninger i henhold til den gældende handelslovgiv-
ning. Administrationen har således fastholdt sit han-
delspolitiske princip, gående ud på at modsætte sig
importrestriktioner, fremme åbningen af markeder for
amerikanske elsportprodukter og kun træffe gengældel-
sesforanstaltninger i tilfælde af, at partnerlandenes re-
geringer udviser ond vilje.
18. På grundlag af disse principper forelagde USA i
slutningen af 1985 en liste over handelsrestriktioner,
som De forenede Stater føler hæmmer landets eksport
afgørende. Listen omfatter lande taget enkeltvis (med
Japan som den vigtigste) og Fællesskabet som en enhed.
EF har til gengæld forelagt sin egen liste med indvendin-
ger mod urimelig handelspraksis fra USA's side. Udval-
get føler, at man dermed har fået større klarhed over
problemerne, og at man på dette grundlag kan søge at
finde individuelle løsninger.
19. På grund af det vigende verdensmarked for land-
brugsprodukter bliver Fællesskabets og USA's øgede
produktionsoverskud, der falder sammen med en vok-
sende produktion i udviklingslandene, et stadigt mere
forstyrrende element i den internationale handel, og
risikoen for en handelskrig mellem USA og EF om såvel
egne som tredjelandemarkeder er voksende.
20. Nøje forbundet med disse problemer er den strid,
der er opstået som følge af Spaniens og Portugals tiltræ-
delse af Fællesskabet. Amerikanerne burde vide, at ud-
videlsen af Fællesskabet til også at omfatte Den iberiske
Halvø ville få indvirkning på importordningen for land-
brugsprodukter i de pågældende lande. løvrigt betyder
nedsættelsen af den spanske told til den fælles toldtarifs
niveau en lettelse for den amerikanske eksport af indu-
strivarer. Den nylige foreløbige aftale mellem Kommis-
sionen og den amerikanske administration skulle bane
vejen for en gensidigt acceptabel og definitiv løsning på
dette problem. Udvalget mener dog, at det principielle
i problemet, nemlig at det er inden for rammerne af
GATT, at konsekvenserne af en udvidelse af en told-
union skal behandles, står uløst tilbage.
21. Et andet grundlæggende stridsspørgsmål i forbin-
delserne mellem EF og USA er begrænsningen af over-
førslen af teknologi. En voksende andel af de nye tekno-
logier som f.eks. mikroelektronik, databehandling,
automatisering, bioteknologi, luft- og rumfart samt
telekommunikation kan anvendes til såvel civile som
militære formål. Derfor mener USA, at man kun kan
opnå kontrol over militærteknologien gennem øget
kontrol med den civile teknologi.
I praksis rammes især EF's eksport til østbloklandene
af USA's bestræbelser på at pålægge embargo. De ame-
rikanske bestemmelser betyder en uretfærdig håndhæ-
velse af den amerikanske lovgivnings ekstraterritorielle
rækkevidde. Da alt tilbehør og teknologi, der har sin
oprindelse i USA, er omfattet af denne lovgivning, kan
lukrative aftaler mellem Europa og østbloklandene let
gå i vasken. Udvalget mener derfor, at USA bør revidere
de pågældende bestemmelser.
22. Kravet om en frivillig begrænsning af eksporten
af visse industrivarer (værktøjsmaskiner er et aktuelt
eksempel) begrundes af den amerikanske administra-
tion med, at den nationale sikkerhed vil blive truet, hvis
USA bliver afhængig af sådanne varer. Udvalget advarer
kraftigt imod, at man anvender argumentet »en trussel
mod den nationale sikkerhed« som et påskud for han-
delsbegrænsninger.
23. Den såkaldte «Omnibus Tråde Bill«, der blev
vedtaget af Repræsentanternes Hus i maj 1986, kunne
danne optakten til en meget farlig udvikling inden for
verdenshandelen. Loven ville give den amerikanske
økonomi et instrument, hvormed den vil kunne beskytte
sig imod praktisk taget al import. Reagan-administra-
tionen er klart gået imod lovforslaget, men skulle den
— selv også i afsvækket form — blive godkendt af
Senatet, bør Fællesskabet fordømme loven på det kraf-
tigste og træffe foranstaltninger til at beskytte sine
handelsinteresser.
24. Mange medlemmer af den amerikanske Kongres
har indvendinger imod GATT: det betragtes som et
ineffektivt instrument til at forsvare De forenede Staters
»berettigede krav«. Man har ladet forstå, at de nye
multilaterale handelsforhandlinger bør yde et konkret
bidrag til De forenede Staters bestræbelser på at løse
handelsunderskudsproblemet. Udvalget understreger
dog, at når der er tale om markedsåbning, er verdens-
handelen baseret på princippet om gensidighed. Sigtet
med en større liberalisering bør ikke kun være at løse
en enkelt partners handelsproblemer.
25. Der er risiko for, at forbindelserne mellem EF og
USA forværres på grund af en ophobning af sektorielle
22. 12. 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 328/33
vanskeligheder. Landbruget er et særligt problem, hvor-
til kommer jern- og stålindustrien, højteknologiske pro-
dukter, maskinværktøjer osv. Den amerikanske Kon-
gres fortolker ofte internationale handelsregler i lyset
af kortsigtede nationale interesser, skønt det må være i
De forenede Staters interesse at løse problemerne i
samarbejde med Fællesskabet. Er dette ikke muligt gen-
nem en direkte dialog, bør problemerne henvises til et
neutralt organ. GATT har det nødvendige maskineri.
De to handelspartnere burde dog bestræbe sig på at øge
effektiviteten af voldgiftsproceduren.
26. På grund af det ustabile internationale økonomi-
ske klima, den indbyrdes afhængighed mellem økono-
mierne og fælles interesser har USA og EF ikke andet
alternativ end — på et tillidsfuldt grundlag — at tale
og arbejde loyalt sammen, både når det drejer sig om
handelspolitiske, økonomiske og valutariske spørgsmål.
Konklusioner
27. Som følge af den voksende skævhed i handelen
mellem Fællesskabet og Japan såvel som mellem De
forenede Stater og Japan bør Japan påtage sig et større
ansvar for verdensøkonomien og verdenshandelen som
helhed samt træffe de nationaløkonomiske og valutari-
ske foranstaltninger, som er nødvendige for at fjerne
skævheden og således undgå, at Japans handelspartnere
træffer gengældelsesforanstaltninger. Der er behov for,
at Japans økonomi integreres yderligere i verdensøko-
nomien, både hvad angår importen af færdigvarer, tje-
nesteydelser (inddragelse af tjenesteydelser i GATT-
forhandlingerne bør således resultere i et øget pres på
Japan for at opnå lettere adgang til dets markeder
f.eks. inden for bank- og forsikringsvirksomhed), visse
råstoffer samt handelen med teknologi og kapital.
28. Ethvert land skal tage hensyn til de indenrigspoli-
tiske foranstaltningers konsekvenser for udenrigspoli-
tikken. Dette gælder især for landbrugspolitikken, men
ligeledes for budget-, regional-, kredit- og industripoli-
tikken. USA, Japan og Fællesskabet bør sammen erken-
de, at deres økonomiske styrke indebærer, at de har et
ansvar for, hvordan det internationale valutasystem og
Bruxelles, den 18. september 1986.
det internationale handelssystem fungerer samt for den
økonomiske vækst i verden. Efter sektionens opfattelse
har resultaterne på dette område hidtil været ret skuf-
fende.
29. Alle deltagere i den internationale handel har
interesse i at bevare og styrke den juridiske ramme
inden for GATT, forhindre nye barrierer og ensidige
eller bilaterale løsninger. I denne sammenhæng kan det
ikke accepteres, at aftalen mellem USA og Japan om
liberalisering eller begrænsning inden for visse specifik-
ke sektorer (halvledere, telekommunikation, medicinal-
udstyr, farmaceutiske og elektroniske produkter) kom-
mer til at skade Fællesskabets interesser. Bilaterale han-
delsaftaler af enhver slags har i realiteten en tendens til
at fordreje handelsstrømmene til skade for tredjelande,
som ikke er omfattet af den pågældende aftale.
30. Bilateralisme og en sektoriel holdning inden for
verdenshandelen underminerer de to grundpiller i et
velstandsskabende verdenshandelssystem, nemlig mul-
tilateralisme og mestbegunstigelsesprincippet. Skønt bi-
lateralisme og den sektorielle fremgangsmåde endnu
ikke omfattes af internationale konventioner (grå områ-
der), er de en hindring for en effektiv international
arbejdsdeling set ud fra det mest gunstige produktions-
sted.
31. Udvalget føler, at Fællesskabet hurtigst muligt
bør gennemføre den fælles handelspolitik, der er ned-
fældet i traktaten.
32. Fællesskabet bør sammen med sine partnere tage
initiativ til, at der skabes et mere funktionelt og effektivt
internationalt valutasystem.
33. Udvalget understreger endnu engang behovet for
at fastlægge høringsprocedurer mellem Fællesskabet,
De forenede Stater og Japan på alle niveauer, herunder
også erhvervs- og samfundslivets organisationer. Det
økonomiske og sociale Udvalg bør selv tage de nødven-
dige initiativer på dette felt. Sådanne høringer bør na-
turligvis ikke udelukkende være centreret om de tre
partneres nøje afgrænsede interesser, men også indbe-
fatte andre handelspartnere og de udviklingslande, som
Fællesskabet har et særligt ansvar overfor, herunder
især middelhavslandene og AVS-staterne.
For Det økonomiske og sociale Udvalg
Gerd MUHR
Formand
Full & Egal Universal Law Academy