19. 12. 83 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 341/43
Udtalelse om iværksættelse af jobskabende miljøforanstaltninger
A. UDTALELSENS JURIDISKE GRUNDLAG
Det økonomiske og sociale Udvalg besluttede på sin 202. plenarforsamling af 24. og
25. november 1982 på forslag af sit præsidium og i henhold til sin forretningsordens
artikel 20, stk. 4 på eget initiativ at udarbejde en udtalelse som spørgsmålet.
B. DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALGS UDTALELSE
Det økonomiske og sociale Udvalg vedtog på sin 210. plenarforsamling afholdt i
Bruxelles den 28. og 29. september 1983 sin udtalelse om det nævnte emne.
Udtalelsens ordlyd er følgende:
DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG
HAR —
under henvisning til beslutning truffet på plenarfor-
samlingen den 25. november 1982 om at pålægge
Afdelingen for miljøbeskyttelse, sundhedsvæsen og
forbrug at udarbejde udtalelse om iværksættelse af
jobskabende miljøforanstaltninger,
under henvisning til afdelingens informationsberet-
ning, som blev vedtaget på dennes 70. møde den
17. september 1982,
under henvisning til udtalelse vedtaget af nævnte
afdeling på det 76. møde den 12. juli 1983,
under henvisning til mundtlig beretning aflagt af
ordføreren, Michael De Grave, og
under henvisning til forhandlingerne på den
210. plenarforsamling den 28. og 29. september
1983, mødet den 29. september —
med 41 stemmer mod 2, og idet 8 undlod at stemme,
VEDTAGET FØLGENDE UDTALELSE
1. Indledning: beskæftigelsessituationen
1.1. I februar 1983 havde EF et arbejdsløshedstal
på 10,9 %. Der er over en 12-årig periode tale om en
stigning fra 2 % til 11,1 % (Grækenland ikke medreg-
net). De unge under 25 år skrev sig i december 1982
for 38,9 % af den samlede antal (Grækenland ikke
medregnet).
1.2. En ledighed af dette omfang, som man ikke
har oplevet magen til i mange år, har manifesteret
sig på forskellig vis i EF-landene (tal ifølge de
enkelte medlemsstaters officielle, ofte heterogene,
definitioner; februar 1983):
Irland
Nederlandene
Belgien
Det forenede Kongerige
Italien
Danmark
Tyskland
Frankrig
Grækenland
Luxembourg
15,1
14,5
14,1
12,4
12,0
10,7
9,6
9,2
2,5
1,6.
1.3. Den fortsatte udvikling med høj og stigende
ledighed er med til at skabe en ny politisk situation i
EF.
Fra midten af 1979 og indtil slutningen af 1982 øge-
des ledigheden med følgende tal:
Grækenland
Nederlandene
Tyskland
Det forenede Kongerige
Danmark
Luxembourg
Irland
Belgien
Frankrig
Italien
133 %
132%
122%
121 %
105 %
104%
64%
53%
49%
33 %.
1.4. Man kan konstatere, at de interne og eksterne
afsætningsmuligheder for varer og tjenesteydelser
(forbrug, rå- og hjælpestoffer, tjenesteydelser) ikke
er blevet så meget større, at der har kunnet skabes et
øget antal arbejdspladser. Den tertiære sektor, som
hidtil har kunnet opsuge den arbejdskraft, som blev
Nr. C 341/44 De Europæiske Fællesskabers Tidende 19. 12. 83
overflødig i de andre sektorer (på samme måde
som landbruget i det 19. århundrede gradvist fri-
gjorde store mængder arbejdskraft til industrien) er
1.5. Som det fremgår af »FAST«-dokumentet
(s. 138) er betegnelsen »krise« berettiget, når der er
tale om samfund, hvis fremtid og troværdighed må
betvivles, fordi de er baseret på fuld beskæftigelse
og ikke længere har en sådan; beskæftigelseskrisen
vil utvivlsomt komme til at præge 1980'erne og langt
overskygge energikrisen ('). Beskæftigelses- og
arbejdsmarkedsmæssige problemer vil i langt højere
grad end tidligere få en central placering i EF-lande-
nes fremtidige politik. En lang række analyser, både
af detailspørgsmål og mere omfattende problemer,
som er blevet foretaget af forskellige eurpæiske
forskningscentre, konkluderer samstemmende, at
arbejdsløsheden vil vare ved og i visse tilfælde yder-
ligere tage til i omfang på kort og mellemlang
sigt (2).
1.6. Både når det drejer sig om miljøområdet og
livskvalitet, venter så mange behov på at blive
opfyldt, at man ikke kommer uden om at sammen-
kæde disse områder med beskæftigelsesområdet.
2. Beskæftigelse og miljøpolitik
2.1. Det spørgsmål, der derfor opkastes i denne
udtalelse, er følgende: Hvorledes kan en miljøpoli-
tik i en økonomi, hvor der på én gang er mange
behov at tilgodese og stor arbejdsløshed, blive en
vækst- og beskæftigelsesskabende faktor?
Dette betyder naturligvis ikke, at miljøpolitikken
skal underordnes beskæftigelsespolitikken eller
omvendt, idet enhver politik har sine egne mål, men
(') Beskæftigelseskrisen kan ikke betragtes som »energi-
krisens« konkrete udslag. Mekanismerne, aktørerne og
den samfundsmæssige kontekst er her nogle helt
andre, og højere energipriser er afgjort ikke, set over et
længere tidsrum, en af de væsentligste årsager til
arbejdsløshed og inflation. (2) FAST-programmet — Resultater og henstillinger (bd. 1) december 1982.
tilsyneladende ikke — eller i det mindste ikke i
samme omfang som tidligere — for øjeblikket i
stand til at klare dette.
(Andel af den erhvervsaktive befolkning i °/o)
at foranstaltninger, hvormed der »kan slås to fluer
med et smæk«, fortjener særlig opmærksomhed og
må prioriteres.
2.2. Man må i den forbindelse også gøre sig andre
overvejelser end de rent miljøpolitiske, idet miljøpo-
litik her skal forstås i bred forstand og ikke kun som
forureningsbekæmpelse. Inden for forbedring af
livskvaliteten er der stadig mange behov, der er
udækkede (støtte og pleje af ældre, bistand til unge,
indvandrere, boligforhold, fysisk planlægning både
på landet og i byerne, en politik for fritiden, osv.).
Historien har flere gange vist os, at produktionsap-
paratet og behovene ændrer sig (den gradvise udvik-
ling af den primære, sekundære og tertiære sektor),
efterhånden som produktivitetsfrerngangen frigør
arbejdskraft i de eksisterende sektorer. Bortset fra i
visse sektorer, navnlig dem, som er forbundet med
den øgede fritid (fritid og hobby), rejser disse nye
behov, som ofte er vanskelige at imødekomme,
ømtålelige finansieringsproblemer for det offentlige.
Det er ikke muligt over budgetterne (det være sig
EF's, de nationale, de regionale eller de lokale bud-
getter) at finansiere alle de projekter, som menne-
skeligt og socialt var ønskelige.
2.3. I en jobskabelsespolitik på miljø- og livskvali-
tetsområdet må man naturligvis være opmærksom
på ledighedens struktur. Desuden berører arbejds-
løshedens omkostninger naturligvis direkte arbejds-
tagerne, men også statens budget. En arbejdsløs
belaster ofte staten med en direkte og indirekte
udgift af næsten samme størrelse som en arbejdsta-
gers løn.
2.4. Der må også tages mere og mere hensyn til
andre omkostninger end de budgetmæssige i forbin-
delse med arbejdsløsheden såsom de menneskelige,
sociale og politiske omkostninger.
Land
Tyskland
Det forenede Kongerige
Sverige
Japan
USA
Frankrig
Industri
1955
60
49
42
24
35
37
1975
45
42
37
35
28
38
Tjenesteydelser
1955
35
46
43
35
54
35
1975
46
55
56
50
70
50
19. 12.83 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 341/45
2.5. Der må således ud over de menneskelige og
sociale aspekter i en politik til forbedring af livskva-
liteten ikke ses bort fra, at en sådan politik ofte kan
betragtes som en investering, som har en positiv
økonomisk effekt:
— nedgang i antallet af fraværsdage, færre stress-
og erhvervssygdomme og begrænsning af antal-
let af ulykker;
— større jobtilfredsstillelse og dermed øget motiva-
tion og faglig tilpasning;
— nedbringelse af omkostninger og skader som
følge af, at visse industrier ødelægger monu-
menter og bygningsværker, er til fare for sund-
heden og forringer miljøet (rensning af drikke-
vand, sur nedbør, svovldioxid, luftvejssyg-
domme, rensning af olieforurenede strande, ska-
der på dambrug, på turisme, osv.);
— bevarelse af kulturarven;
— færre omkostninger af enhver art, der skyldes
manglende social tilpasning (enhver form for
marginalisering, alkoholisme, stofmisbrug,
manglende tilpasning til jobbet);
— nedbringelse af forsikringsmæssige omkostnin-
ger (skadesbegivenheder, præmier).
Det ville derfor være forkert at betragte en politik til
forbedring af livskvaliteten som luksus, der kan
komme i anden række i krisetider.
2.6. I lighed med undervisning, forskning eller
udgifter til materielle investeringer kan udgifter til
forbedring af livskvaliteten kun være økonomisk
rentable på lang sigt og makroøkonomisk, hvilket i
øvrigt ikke forhindrer, at finansieringen ofte er et
vanskeligt problem på kort sigt.
2.6. a) »Forureneren -betaler« princippet eller vedta-
gelsen af foranstaltninger til begrænsning af forure-
nende udledninger kan medføre, at økonomiske
aktiviteter flyttes til tredjelande. Udvalget kan ikke
acceptere en simpel geografisk flytning af forure-
ningskilden, hvilket ville medføre et tab af arbejds-
pladser i EF og øget import fra tredjelande. Dette
problem minder om det allerede velkendte fænomen
social dumping. Udvalget anmoder Kommissionen
om at overveje, hvorledes sådanne negative virknin-
ger kan undgås.
2.7. En miljøforbedrende politik som vækstfaktor
bør medvirke til nye perspektiver på baggrund af
strukturændringerne i Fællesskabet, og til, at der
skabes en ny form for udbud og efterspørgsel, som
kan sikre øget beskæftigelse og velfærd, uden at
inflationen samtidig stiger. I et servicesamfund,
hvor udviklingen i den internationale handel tilsy-
neladende ikke vil kunne opfylde disse forventnin-
ger, må man søge at finde frem til alle de nye vækst-
former. Navnlig bør vækstmodellerne tage mere
hensyn til de lokale muligheder samt tage højde for
de mere kvalitative elementer og i mindre grad til-
sigte en hurtig vækst i forbruget af materielle goder
baseret på omfattende anvendelse af råstoffer
og/eller øget import; dette forudsætter en vækst i de
produktive serviceydelser, som er hensigtsmæssige
ud fra et økonomisk og samfundsmæssigt syns-
punkt. En generel accept af en sådan vækstmodel
kræver større balance regionerne imellem, og at den
dårligst stillede del af befolkningen opnår et vist
kvantum af materielle goder, hvilket forudsætter, at
visse regioner og bestemte befolkningsgrupper får
øget deres levestandard. Det ser under alle omstæn-
digheder ud til, at de bedrestillede samfundsgrupper
ønsker, at den videre udvikling snarere skal give sig
udslag i kvalitative forbedringer.
2.8. En lang række EF-lande og tredjelande har
ændret deres lovgivning på baggrund af denne nye
økonomiske situation.
2.9. På verdensplan har den internationale union
til bevarelse af naturen og dens ressourcer (IUCN),
som er en ikke-statslig organisation oprettet i 1948
under UNESCO, lige offentliggjort et bevarelsespro-
gram af et omfang og ambitioner uden fortilfælde.
Ca. 450 regeringskontorer or organer i mere end 100
lande er blevet opfordret til at bidrage til udarbej-
delsen af programmet. Den verdensomspændende
bevarelsesstrategi, som det er blevet kaldt, er blevet
udarbejdet inden for rammerne af De forenede
Nationers miljøprogram, som ligeledes har ydet
finansiel støtte. Dette program støttes af FAO og
UNESCO i fællesskab.
2.10. Formålet med strategien er at ændre den
opfattelse, ifølge hvilken det skulle være tilstrække-
ligt for at beskytte miljøet at overvåge sikringen af
naturen og jorden samt at modbevise den påstand,
at denne beskyttelse kunne udgøre en hindring for
økonomisk vækst. Strategien går derimod ud fra, at
vækst er umulig for de lande, som ikke samtidig
bevarer deres naturlige ressourcer. Den understreger
derfor, at det er nødvendigt at føre en politik, som
forener bevaringsprojekter og udviklingsprojekter
uden at vente, indtil miljøet er truet.
Nr. C 341/46 De Europæiske Fællesskabers Tidende 19.12.83
3. Situtionen i EF
3.1. Selv om Fællesskabet måske er lidt bagefter,
bør dog tre foranstaltninger omtales:
a) En undersøgelse foretaget af Kommissionen (')
har særlig betydning i denne sammenhæng, idet
den bygger på medlemsstaternes erfaringer og er
rig på oplysninger. I Kommissionens undersø-
gelse foreslås gennemført miljøforbedringspro-
grammer for såvel den private som den offent-
lige sektor, hvori der tages hensyn til den lokale
beskæftigelsessituation og realiseringsforhol-
dene, som skal være egnede til indirekte at
fremkalde aktiviteter.
Følgende virkninger kunne opnås:
— direkte virkninger, idet fast arbejdskraft sik-
res fortsat beskæftigelse,
— indirekte virkninger i form af leverancer
mellem erhvervsgrenene,
— inducerede virkninger som følge af et øget
antal beskæftigede og et dermed større for-
brug,
— bedre opfyldelse af produktionens behov.
Projektet indeholder forslag om en række
mulige projekter, som kan iværksættes:
— af den private sektor (innovation og inve-
steringer i miljøbeskyttende og beskæftigel-
sesfremmende aktiviteter),
— af uafhængige private foretagender (især
mindre projekter), eller
— af den offentlige sektor (i form af beskæfti-
gelsesfremmende foranstaltninger og større
offentlige projekter).
Meromkostningerne ved disse projekter skulle
ifølge Kommissionens undersøgelse få multipli-
kative virkninger for beskæftigelsen; men finan-
sieringen skulle dog ikke få inflatoriske følge-
virkninger.
De private initiativer skulle især dreje sig om
projekter, hvor de unge inddrages i lidet kapital-
intensive og teknisk set enkle beskæftigelsesfor-
anstaltninger (forbedring af offentlige og private
(') Virkningerne af et beskæftigelsesfremmende miljøpro-
gram for Fællesskabet 1978.
grønne områder). De offentlige projekter, som
det navnlig er tanken at prioritere, skal i et vist
omfang varetages af private virksomheder. Man
regner med, at disse projekter i beskæftigelses-
mæssig henseende vil få multiplikative virknin-
ger.
I Kommissionens undersøgelser indgår føl-
gende projekter:
— forbedring af vandforsyningsnet og rens-
ningsanlæg, dæmningsarbejder og vandbe-
skyttelsesforanstaltninger, forbedring af fre-
dede og rekreative områder samt skove,.. .
— udnyttelse af henliggende arealer (byer,
industriområder),
— fjernelse af illegale affaldsdeponeringer,
— restaurering af historiske bygninger og
anlæg,
— registrering og vurdering af miljødata.
b) Et forslag til Rådets forordning (EØF) om fæl-
les miljøforanstaltninger (FM) er blevet tilstillet
Rådet.
Eftersom Europa-Parlamentet har taget initiativ
til på EF's budget at afsætte midler til en
»Europæisk Miljøfond« for at virkeliggøre
målene for EF's miljøprogrammer, foreslår
Kommissionen at yde finansiel støtte til visse
specifikke foranstaltninger på miljøområdet.
I særdeleshed drejer det sig om foranstaltninger,
der tager sigte på a) at udvikle »rene« teknolo-
gier, som forurener mindre, og som har et lavere
forbrug af naturressourcer, b) at beskytte natur-
værdier i områder af betydning for Fællesska-
bet.
Hvad dette punkt angår, henvises til Udvalgets
udtalelse af 27. april 1983 (2).
c) Et program for pilotprojekter og -undersøgelser
med henblik på at bekæmpe fattigdom i forbin-
delse med arbejdsløsheden.
Medlemsstaterne har vedtaget en række projek-
ter med det formål at tilgodese faglig uddan-
nelse, omplacering, arbejdserfaring og arbejds-
kraftens mobilitet og for at opmuntre til førtids-
(2) EFTnr. C 176 af 4. 7. 1983, s. 1.
19. 12. 83 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 341/47
pensionering og skabelsen af nye arbejdspladser
af samfundsmæssig værdi. EF samarbejder med
medlemsstaterne via de forskellige finansielle
instrumenter.
Det nuværende antal arbejdsløse i Europa og
det betydelige antal ledige unge, som aldrig har
været i arbejde, fører en form for samfundsmæs-
sig udelukkelse med sig, som ikke kan undgå at
få skadelige kumulative virkninger på lang sigt.
Derudover findes der i medlemsstaterne en
minoritet, som ikke er omfattet af social sikring.
Dette er baggrunden for, at der er iværksat et
program til bekæmpelse af fattigdom.
Dette program har fået tildelt midler i størrelses-
ordenen 20 mio ECU i tidsrummet 1976 til 1980.
Der blev den 15. december 1979 offentliggjort
en endelig rapport. En række pilotprojekter har
modtaget støtte og er blevet finansieret af EF og
medlemsstaterne.
Velstandsforbedringen i EF (Rom-traktatens
artikel 2) sigter både på kvalitet og kvantitet.
Nogle dele af dette program (f.éks. boligsane-
ring) berører miljøet direkte og kan virke
jobskabende.
En række projekter var led i en udviklingsstra-
tegi på EF-plan baseret på udnyttelse eller ska-
belse af en række lokale initiativer, f.eks. på
bolig- og miljøområdet. Adskillige projekter
drejede sig om opførelse af nye boliger, mens
andre projekter drejede sig om forbedringer af
boligen og miljøet. Programmet som helhed
skabte 3-400 arbejdspladser, hvilket svarer til en
omkostning pr. arbejdsplads på 10 000 ECU om
året.
4. Konklusioner: Videreførelse og iværksættelse af
foranstaltninger på EF-plan
Udvalget vil gerne over for Kommissionen frem-
komme med nogle ideer, der kan tages op til overve-
jelse, diskussion og nærmere belysning. Der er ikke
tale om endeligt udformede forslag. Det betyder dog
ikke, at de ikke er hastende. Tværtimod.
Økonomien har til formål at dække behov; de
omfattende behov for forbedring af miljøet og leve-
vilkårene, som skal dækkes med begrænsede res-
sourcer og de stadig mere dystre fremtidsudsigter på
beskæftigelsesområdet har krav på Kommissionens
særlige bevågenhed.
Desuden må man være klar over den velfærdsmæs-
sige betydning heraf for kommende generationer.
Kommissionen bør føre en indgående dialog med
erhvervs- og samfundsgrupperne i bredeste forstand,
herunder også miljøbeskyttelsesorganisationerne.
Når Udvalget i det følgende opstiller forskellige ret-
ningslinjer, hvoraf nogle er mere konkrete end
andre, så er årsagen den, at det ikke altid har været
muligt at undersøge alle konsekvenserne af en
række konkrete foranstaltninger.
Det må være Kommissionens opgave at skaffe sig
det personale og de midler, der er nødvendige for
løbende at forelægge medlemsstaternes regeringer
praktiske forslag til iværksættelse af foranstaltnin-
ger, som kan få en gunstig indvirkning på både mil-
jøet og beskæftigelsen.
Inden jobskabende miljøforanstaltninger iværksæt-
tes, skal det kontrolleres,
— at de først og fremmest omfatter arbejdsmarke-
dets problemgrupper,
— at finansieringen af dem ikke har negative kon-
sekvenser for andre områder, og
— at de sammenholdes med Fællesskabets øvrige
prioriterede opgaver for at de forskellige mål
ikke forfølges med midler, som risikerer at være
indbyrdes modstridende, men om muligt med
midler, der supplerer hinanden.
Det må nøje vurderes, hvilke virkningerne påtænkte
aktioner vil få, og de må underkastes en efterføl-
gende analyse.
De enkelte forslag bør så vidt muligt underkastes en
cost-benefit-analyse og ikke blot en opgørelse i
penge. En sådan analyse kan undertiden være meget
vanskelig at foretage. Hvordan skal man for eksem-
pel vurdere værdien af bevarelsen af plante- og
dyrelivet, velfærd, sikkerhed i højhusområder, social
consensus osv.?
EF bør sætte ind på fem områder:
4.1. Støtte til projekter til fremme af livskvaliteten
4.1.1. Kommissionen burde, hvad der endnu ikke
er sket, sammenkalde eksperter fra medlemsstaterne
Nr. C 341/48 De Europæiske Fællesskabers Tidende 19. 12. 83
og sammen med dem undersøge, hvilken politik der
føres i EF-landene til forbedring af såvel beskæfti-
gelsen og miljøet (luft, vand, jord, støj, flora, fauna,
landskaber osv.) som livskvaliteten (boligforhold,
sundheds- og socialsektoren, problemer, der speci-
fikt vedrører bestemte befolkningsgrupper osv.).
Det er vanskeligt at skelne mellem, hvad der i snæ-
ver forstand henhører under miljø, og hvad der i
videre forstand henhører under livskvalitet.
4.1.2. Det skulle på grundlag af en sådan kompa-
rativ undersøgelse være muligt at få fastlagt de
stærke og de svage områder i de enkelte landes erfa-
ringsmaterialer og forbedre de igangværende bestræ-
belser i medlemslande.
4.1.3. Kommissionen kunne ligeledes opfordre de
medlemsstater, som endnu ikke er slået ind på
denne vej, til at iværksætte en politik med det for-
mål at inddrage arbejdssøgende personer i nyttige
projekter inden for rammerne af landenes budget-
muligheder.
4.1.4. Ud over denne gensidige information og
opfordringen til at udbygge de enkelte landes politik
kunne Kommissionen fremme interessen via finan-
siel støtte. Selv beskedne bidrag i form af støtte til
pilotprojekter ville være velkomne.
4.1.5. Der kunne for eksempel ydes støtte til job-
skabende og mere landskabsintegrerede udviklings-
pilotprojekter, som i første række bygger på de
naturlige ressourcer (alternativt landbrug, biomasse,
bjerglandbrug, skovbrug), eller som virker miljøbe-
varende, ikke mindst i områder, der trues af hydro-
grafisk uligevægt, osv.
4.1.6. Der er med hensyn til forbedringer i by- og
landområder (rekreative områder) og sanering af
forladte industriarealer, beskyttelse eller udbedring
af historiske bygninger og anlæg overordentlig store
muligheder. Det samme gælder forskellige forbe-
dringsarbejder (for eksempel vejafmærkning, gang-
stier, cykelstier,...).
4.1.6. a) Her tænkes især på genskabelse eller
nydannelse af naturområder, såfremt de kan fungere
som rekreative områder for mennesker, levesteder
for truede dyre- og plantearter samt økologisk set
kan opveje den stærke forurening i de store byom-
råder.
4.1.7. Det bør, når det drejer sig om disse områder,
være lettere at skaffe finansiering, da de økonomi-
ske følgevirkninger er meget betydelige.
4.2. Information og demonstrationer
4.2.1. Alene formidlingen af information om alle-
rede gennemførte foranstaltninger på såvel nationalt
som lokalt plan vil gøre det muligt at overvinde
eventuelle forbehold eller et lette gennemførelsen af
mulige projekter. Udvalget opfordrer Kommissio-
nen til — f.eks. i et samarbejde med de internatio-
nale organisationer, der beskæftiger sig med lokale
myndigheders aktiviteter — at fremme denne infor-
mationsvirksomhed over for befolkningen i al
almindelighed samt over for de berørte myndighe-
der. Udvalget ser ligeledes gerne, at Kommissionen
støtter uddannelsesinstitutionerne.
4.2.2. Det er navnlig nødvendigt med en informa-
tion og bevidstgørelse af forbrugerne, således at de
foruden prisen også tager virkningerne af deres
adfærd på miljøet med i betragtning.
4.3. Økonomisk politik på mellemlang sigt
4.3.1. Den store strukturelt betingede arbejdsløs-
hed, betalingsbalancesituationen, den internationale
konkurrence, som navnlig berører en stor del af
industrien, manglende opfyldelse af ubemidlede
personers behov, investerings- og efterspørgselstil-
bagegang og ringe udnyttelse af produktionskapaci-
teten i en lang række sektorer er fænomener, der
specielt kendetegner den nuværende økonomiske
situation.
4.3.2. EF bør som led i den økonomiske politik på
mellemlang sigt lette de nødvendige strukturelle til-
pasninger for at tage de aktuelle udfordringer op, og
dette skal ske under anvendelse af de bedst egnede
instrumenter til en økonomisk analyse.
4.3.2. a) De langfristede virkninger af økonomisk
aktivitet på samfundet skal medtages på national-
regnskabet, således at både positive og negative
langtidsvirkninger på miljøet og BNP kommer til
udtryk.
Dette princip skal navnlig anvendes konsekvent
gennem beskatning af miljøskadelig virksomhed.
4.3.3. Mere rationel forvaltning af de naturgivne
ressourcer kan vise sig at være en vigtig faktor i
vækstpolitikken. Der må ske en omlægning af
19.12.83 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 341/49
energi- og råstofkredsløbet og af energiråstoffernes
anvendelsesformer samt anlægges en ny strategi
m.h.t. genbrug, udnyttelse af affald, produkters
holdbarhed osv.
4.3.4. Man burde f.eks. undersøge den samlede
virkning på økonomien, hvis produkternes kvalitet
forbedres, og deres levetid forlænges, og der bl.a.
føres en politik med det formål at udbedre eller
reparere (boliger, biler,...) i stedet for at kaste bort
eller ødelægge og nyanskaffe (gunstig virkning på
importen og handelsunderskuddet, på beskæftigel-
sen i sektorer, der er meget arbejdskraftintensive og
mindre udsat for den internationale konkurrence,
som det er tilfældet inden for serviceerhverv og byg-
geri, nedbringelse af affaldsmængden og omkost-
ningerne ved affaldets bortskaffelse, valuta- og
råstofbesparelser osv.). Hvis de økonomiske model-
ler og erfaringerne i medlemslandene giver forhåb-
ninger om gunstige resultater, vil det være hensigts-
mæssigt at overveje, hvilke midler der er bedst
egnede til at nå disse målsætninger, og foreslå, at de
bringes i anvendelse.
Da der ikke foreligger nogen komparativ analyse, er
det vanskeligt at vide, om de nævnte strategier er de
bedste. Det er under alle omstændigheder en kends-
gerning, at restaurering af gamle bygninger, monu-
menter osv. giver næsten ubegrænsede beskæftigel-
sesmuligheder. Der kunne ligeledes skabes adskil-
lige arbejdspladser i alle EF's regioner, hvis de små
og mellemstore virksomheder, som nødvendigvis er
lokalt beliggende, reparerede forbrugsgoder med
begrænset levetid, f.eks. biler, der kun delvis frem-
stilles i EF (under anvendelse af mindre og mindre
arbejdskraft).
4.3.5. Der er andre muligheder for at forbedre mil-
jøet i byer og landdistrikter:
— anvendelse af »ikke-forurenende« teknologier;
— produktudnyttelse og affaidsforanstaltninger:
— indsamling og genbrug af affald,
— giftigt og farligt affald,
— foranstaltninger til nedbringelse af affalds-
mængden og dermed udgifterne til affalds-
behandling,
— fjernelse af illegale affaldsdeponeringer.
4.3.6. På energiområdet bor der sættes ind på at
fremme rationel energianvendelse gennem inddra-
gelse af industripolitikken, byplanlægningen, bolig-
politikken (nybyggeri og eksisterende byggeri), den
fysiske planlægning osv.
4.4. Optimal udnyttelse af miljøindustrien
4.4.1. Ifølge FAST-dokumentet (side 13) skulle
miljøindustrien tegne sig for 1,25 % af BNP og sikre
1,3 mio arbejdspladser.
4.4.2. I henhold til nævnte dokument er de årlige
omkostninger inden for denne sektor mindre end de
skader, som ellers ville forvoldes af forurening.
Denne sektors virksomhed må derfor anses beretti-
get både ud fra et miljømæssigt og et økonomisk
synspunkt. Disse kendsgerninger har i utilstrækkelig
grad påvirket EF-landenes miljøpolitik (').
4.4.3. Det vil være formålstjenligt, at man i EF gør
en øget indsats for at fremme denne sektor, som
allerede har en stor eksport.
4.4.4. Det skal i denne forbindelse nævnes, at
EF-landene i vidt omfang er blevet eksportører
inden for de områder, hvor man først iværksatte og
anerkendte behovet for en forureningsbekæmpelses-
politik (f.eks. behandling af vand i Frankrig), hvori-
mod EF-landene er importører, hvor skrappere lov-
givninger i andre lande har resulteret i udvikling af
metoder på andre områder, f.eks. afsvovling af røg i
USA og Japan, forureningskontrol ved hjælp af
instrumenter og databeskyttelse (mikroprocessorer).
4.4.5. Forureningsbekæmpelse kan således være en
spire til teknisk innovation. Eksport af EF-udviklet
teknologi vil kunne skabe mange arbejdspladser.
4.5. Inddragelse af miljømæssige og beskæftigelses-
mæssige hensyn i de forskellige former for
EF-politik
4.5.1. Landbrugspolitik, forskningspolitik, trans-
portpolitik, socialpolitik, energipolitik, økonomipo-
litik, osv. kan have indflydelse på miljø og beskæfti-
gelse.
4.5.2. Foranstaltningerne på landbrugsområdet og
forskellige infrastrukturaktiviteter har direkte til-
knytning til miljøpolitik (impact-undersøgelse).
4.5.3. Udvalget har i forskellige tidligere udtalelser
beklaget, at EF ikke har en skovbrugspolitik, når
(') FAST-programmet — »Resumé af de 36 forsknings-
projekter« (bind 2) december 1982.
Nr. C 341/50 De Europæiske Fællesskabers Tidende 19. 12. 83
man på dette område har et stort handelsunderskud,
som er det næststørste efter underskuddet på olie-
produkter. Der vil være mulighed for at skabe
arbejdspladser i både skovbrugssektoren og i træfor-
arbejdningsindustrien.
der). EF er allerede på nuværende tidspunkt den
største importør af højteknologisk materiel til for-
ureningsbekæmpelse (rensningsanlæg, luftfiltre, iso-
leringsmaterialer, måleinstrumenter, røgafstøvning,
affaldsbehandling, osv.).
4.5.4. Samtidig med at de forskellige former for
EF-politik og EF's forskellige finansieringsinstru-
menter opfylder deres egne målsætninger, vil de
bedre end tidligere kunne bidrage til opfyldelsen af
de målsætninger, der er fremlagt i denne udtalelse.
4.5.5. Blandt kriterierne for projektgennemførelse
(EFRU, EUF, osv.) bør figurere en bedømmelse af
miljø- og beskæftigelsesvirkningen. Det kunne
måske undgås, at der ydes støtte til skovrydning,
som nogle år senere afstedkommer en ansøgning om
støtte til skovbeplantning, således som det for nylig
forekom i et AVS-land.
4.5.6. Endelig bør forsknings- og udviklingspoli-
tikken have til mål at fremme anvendelsen af ikke-
forurenende teknologier og nye materialer i EF
(f.eks. plantebinding af atmosfærisk kvælstof, mate-
rialer til nedbringelse af støjforplantning i byområ-
5. Udvalget er overbevist om, at Kommissionen vil
se på de forskellige forslag, samt at den vil gøre alt,
for at miljøpolitikkens vækstskabende bidrag ikke
overses. En forbedring af leve- og arbejdsvilkårene
(de indre og ydre rammer) kan og må faktisk som
alle andre former for EF-politik bidrage til at få løst
det alarmerende arbejdsløshedsproblem.
6. Samtidig med at Udvalget sender denne udta-
lelse til Rådet og Kommissionen, appelerer den ind-
trængende til sidstnævnte og medlemsstaternes
regeringer om
— at samarbejde med henblik på hurtigt at iværk-
sætte konkrete miljøforbedrende og jobska-
bende foranstaltninger,
— og at fastlægge mål på mellemlang og lang sigt
for at fjerne de risici, som vort samfund er udsat
for.
Bruxelles, den 29. september 1983.
Francis CEYRAC
Formandfor
Det økonomiske og sociale Udvalg
BILAG
til udtalelse fra Det økonomiske og sociale Udvalg
— Forkastet ændringsforslag:
Følgende ændringsforslag, som var indgivet i overensstemmelse med forretningsordenen, blev
forkastet af Udvalget under debatten:
Side 16
Pkt. 4.1.3 affattes således:
»Kommissionen kunne tilskynde medlemsstaterne til — for så vidt dette endnu ikke er sket
— at udarbejde mellemfristede programmer til forbedring af miljø og livskvalitet for de
enkelte områder med konkrete målangivelser med hensyn til indhold og tidsramme. Disse
programmer skulle både tjene som tilskyndelse til fremtidsorienterede investeringer og som
orientering for det offentliges jobskabende foranstaltninger og generelt for den offentlige
planlægning. Kommissionen kunne ligeledes opfordre de medlemsstater, som endnu ikke er
19. 12. 83 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 341/51
slået ind på denne vej, til at inddrage arbejdssøgende i projekter til realisering af disse pro-
grammer inden for rammerne af landenes finansielle muligheder, såfremt bestående arbejds-
pladser ikke bringes i fare (for eksempel separat affaldsindsamling, anlægsarbejder, istand-
sættelse og pleje af rekreative områder, parker, legepladser, fredede områder, genskabelse af
bækkes og floders naturlige løb, genbeplantningsforanstaltninger, gennemførelse af regel-
mæssige målinger af forurening af luften, vandet og jordbunden, bistand til nødlidende, ved-
ligeholdelse af fredede bygningsværker osv.).«
Begrundelse
Det forekommer hensigtsmæssigt at give både det private erhvervsliv og de offentlige myndighe-
der visse retningslinjer gennem udarbejdelsen af konkrete mål for forbedringen af miljøet og livs-
kvaliteten.
Afstemningsresultat
3 stemte for, 36 stemte imod, 7 undlod at stemme.
Udtalelse om meddelelse til Rådet fra Kommissionen om strukturer og procedurer i den
fælles politik for videnskab og teknologi indeholdende udkast til Rådets afgørelser om:
I. Beslutningsstruktur og -procedurer inden for videnskab og teknologi
II. Strukturer og procedurer ved forvaltning og koordinering af Fællesskabets
forsknings-, udviklings- og demonstrationsaktiviteter
Den tekst, som har været genstand for udtalelsen, er offentliggjort i De Europæiske
Fællesskabers Tidende nr. C 113 af 27. april 1983, side 4 og 5.
A. UDTALELSENS JURIDISKE GRUNDLAG
Rådet besluttede den 7. april 1983, i medfør af artikel 198 i traktaten om oprettelse af
Det europæiske økonomiske Fællesskab, at høre Det økonomiske og sociale Udvalg
om det nævnte emne.
B. DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALGS UDTALELSE
Det økonomiske og sociale Udvalg vedtog på sin 210. plenarforsamling afholdt i
Bruxelles den 28. og 29. september 1983 sin udtalelse om det nævnte emne.
Udtalelsens ordlyd er følgende:
DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG
HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det
europæiske økonomiske Fællesskab, særlig arti-
kel 198,
gets udtalelse om udkast til Rådets afgørelser om
beslutningsstruktur og -procedurer inden for viden-
skab og teknologi og om strukturer ved forvaltning
og koordinering af Fællesskabets forsknings-, udvik-
lings- og demonstrationsaktiviteter ('),
under henvisning til anmodning af 7. april 1983 fra
Rådet for De europæiske Fællesskaber om Udval- (') EFTnr. C 113 af 27.4. 1983.
Full & Egal Universal Law Academy