Den Europæiske Unions
Tidende
DA
C-udgaven
C/2026/374
16.1.2026
Offentliggørelse af en ansøgning om registrering af en betegnelse i henhold til artikel 50, stk. 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer
(C/2026/374)
Efter denne offentliggørelse kan myndighederne i en medlemsstat eller i et tredjeland eller en fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, og som er etableret eller har bopæl i et tredjeland, i overensstemmelse med artikel 61 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2024/1143 (1) indgive en indsigelse til Kommissionen inden for en frist på tre måneder fra datoen for denne offentliggørelse.
PRODUKTSPECIFIKATION FOR EN GARANTERET TRADITIONEL SPECIALITET
»Fleur de sel/Flor de sal/Solvni cvet«
EU-nr.: TSG-GN-02620 — 14.7.2020
Medlemsstat eller tredjeland: Guinea
1. Betegnelse, der skal registreres
»Fleur de sel/Flor de sal/Solvni cvet«
2. Produkttype
Kategori 2.10. Salt
3. Begrundelse for registrering
3.1. Produktet
☒
er resultatet af en produktionsmåde, forarbejdning eller sammensætning, som svarer til den traditionelle praksis for det pågældende produkt eller den pågældende fødevare
☐
er fremstillet af de råvarer eller ingredienser, der traditionelt har været anvendt.
»Fleur de sel/Flor de sal/Solvni cvet« (herefter »Fleur de sel«) er et produkt, der stammer fra en traditionel produktionsmåde i saltbassiner. »Fleur de sel« består af fine, flydende og smuldrende pyramideformede krystaller, der dannes på overfladen af saltlagen i de krystalliseringsbassiner, der anvendes til høst af håndværksmæssigt fremstillet salt. Det høstes manuelt, udelukkende på overfladen af disse krystalliseringsbassiners saltlage, ved hjælp af et egnet redskab.
Dette flydende salt, som naturligt er fint og let, dannes under meget specifikke vejrforhold (let vind, sol og lav luftfugtighed) på overfladen af krystalliseringsbassinerne i en specifik saltlage, der anvendes til produktion af håndværksmæssigt fremstillet salt. Pyramideformede krystaller samler sig og danner fine lag på overfladen af saltlagen, som derefter dækker hele eller en del af den.
Den viden og de traditioner, der er knyttet til denne aktivitet, er blevet overleveret fra generation til generation gennem de seneste århundreder og udgør i dag en del af den kulturelle og historiske identitet i mange europæiske kystsamfund samt i samfund, der udnytter saltvandskilder. Denne aktivitet har gennem århundreder formet især kystmiljøerne. Ved at anlægge traditionelle saltmarsker har saltproducenterne skabt unikke levesteder og unikke måder at støtte biodiversiteten på, hvilket har gjort saltproduktionen meget agroøkologisk.
Dette produkts økonomiske bidrag gjorde det muligt fra slutningen af det 20. århundrede at bevare og udvikle de fleste håndværksmæssige saltbassiner i Den Europæiske Union og dermed bevare unikke økosystemer og skabe en ny generation af producenter.
I Guinea, ligesom i de forskellige EU-områder, hvor det produceres, bidrager »Fleur de sel« til at støtte bæredygtig lokal udvikling af sårbare områder.
3.2. Betegnelsen
☒
har traditionelt været brugt til at betegne det bestemte produkt
☐
udtrykker produktets traditionelle eller særlige karakter.
Egenskaberne ved »Fleur de sel« skyldes den traditionelle produktionsmetode, der anvendes i både Guinea og EU. Den er baseret på styring af vandstrømme og -niveauer i koncentreringsbassinerne for at muliggøre produktion af koncentreret saltlage gennem naturlig fordampning ved hjælp af sol og vind. Når saltlagen er stærkt koncentreret og under gunstige klimatiske forhold, kan der forekomme to former for krystallisering:
—
På vandoverfladen, hvor fordampningen sker, udvikles en helt særlig og skrøbelig krystallisering i form af en hul omvendt pyramide: »Fleur de sel«. Denne produktion finder kun sted, når særlige vejrforhold (let vind, sol og lav luftfugtighed) tillader det.
—
På bunden, hvor saltkoncentrationen i vandet er højst, udvikles en kubeformet krystal, nemlig groft salt.
Dette produkt er tæt knyttet til saltmarskerne, som er blevet anlagt og drevet på traditionel vis i hvert fald siden det 1. årtusind i flere europæiske lande. Produktionen af »Fleur de sel« er knyttet til en specifik produktionsmetode i disse saltbassiner. Der findes skriftlige kilder om produktet »Fleur de sel«, som går tilbage til romertiden. Produktet blev bl.a. nævnt af den romerske forfatter Plinius den ældre i hans værk Naturalis Historia.
På fransk er betegnelsen »Fleur de sel« kendt gennem leksikografien i Trévoux-ordbogen (2) siden 1732.
4. Beskrivelse
4.1. Beskrivelse af det produkt, som betegnelsen i punkt 1 henviser til, herunder dets vigtigste fysiske, kemiske, mikrobiologiske eller organoleptiske kendetegn, som viser produktets særlige egenart (artikel 7, stk. 2, i denne forordning)
4.1.1. 4.1 – Beskrivelse af produktet
»Fleur de sel« er en specifik type salt, der krystalliserer på overfladen af den saltlage, der opnås i saltbassinerne ved naturlig fordampning af havvand eller naturligt saltholdigt kildevand. »Fleur de sel« høstes manuelt på overfladen af krystalliseringsbassinernes saltlage. Det er et flydende salt. »Fleur de sel« er klar til konsum allerede ved høsten; det er hverken raffineret, vasket eller tilsat additiver.
Egenskaber ved »Fleur de sel«
Egenskaberne ved saltkornene i »Fleur de sel« kan variere afhængigt af jordbunds- og klimaforhold samt høsttidspunkt og -sted.
»Fleur de sel« består af fine, flydende og smuldrende pyramideformede krystaller, som dannes under gunstige atmosfæriske forhold (let vind, sol og lav luftfugtighed) på overfladen af krystalliseringsbassinernes saltlage.
De pyramideformede krystaller i »Fleur de sel« har en meget skrøbelig struktur sammenlignet med groft salt, der udvikles i form af kubeformede krystaller.
»Fleur de sel« opløses let, en egenskab der gør det muligt for det at trænge anderledes ind i fødevarerne og at blive anvendt i allerede tilberedte retter.
»Fleur de sel« har en uensartet kornstørrelse, som varierer betydeligt afhængigt af vejrforholdene i de få timer, hvor det dannes og udvikles.
Dog ligger særpræget ved »Fleur de sel« i dens tilsyneladende densitet, som skal være mindre end eller lig med 0,82 kg/l.
»Fleur de sel« er hvidt med gule til lyserøde nuancer, der skyldes tilstedeværelsen af mikroorganismer, og som aftager med tiden.
Disse egenskaber giver »Fleur de sel« en smeltende tekstur i munden samt en unik aromatisk karakter.
Takket være krystallernes naturlige fine karakter og dets unikke iboende egenskaber har »Fleur de sel« i de seneste årtier fået stor kulinarisk betydning på spiseborde over hele verden. Det anvendes, fordi det giver en mere diffus og længerevarende saltsmag end almindeligt salt. Således opnås en markant, men ikke aggressiv saltsmag med en mindre mængde »Fleur de sel«. Da »Fleur de sel« opløses meget let på fødevarer, foretrækker saltelskere at tilsætte det i sidste øjeblik på tallerkenen.
4.2. Beskrivelse af den fremstillingsmetode for det produkt, som navnet under punkt 1 henviser til, som producenterne skal følge, herunder eventuelt arten og beskaffenheden af de råvarer eller ingredienser, der anvendes, og metoden til fremstilling af produktet (artikel 7, stk. 2, i denne forordning)
Saltbassiner, vandtilførsel og koncentrationsstyring
For at opnå »Fleur de sel« tilfører producenten havvand eller naturligt saltholdigt kildevand til bassinerne. Produktionen af »Fleur de sel« foretages gennem en kontrolleret proces med naturlig fordampning, der omfatter successive faser af koncentration, mætning og krystallisering. Producenten styrer saltvandets langsomme cirkulation mellem bassinerne for at muliggøre, at havvand eller saltholdigt kildevand ved naturlig fordampning ved solens og vindens påvirkning bliver til saltlage. Når koncentrationen når 250-260 g/liter, begynder saltet at krystallisere.
Afhængigt af saltbassinernes geografiske placering og de lokale fordampningsforhold varierer antallet af successive bassiner, der anvendes til koncentrationen, men det er i krystalliseringsbassinet, at de to følgende former for salt produceres: groft salt og »Fleur de sel«. Nogle gange, når fordampningsforholdene er meget intense, kan krystalliseringen forekomme i bassinerne opstrøms for krystalliseringsbassinerne.
For at opnå »Fleur de sel« kræves en daglig og omhyggelig styring af saltlagen. Producenten skal præcist kunne kontrollere vandets bevægelse og kvalitet.
Krystallisering af »Fleur de sel«
Når de naturlige vejrforhold er gunstige, ledsager producenten to typer krystalliseringer af natriumchlorid i krystalliseringsbassinerne:
—
Groft salt opnås ved en krystallisering, der forekommer under vandet i saltlage, og som synker ned til bunden af krystalliseringsbassinet. Den kubeformede krystallisering kan danne sammenklumpninger af kuber.
—
Mere sjældent krystalliserer »Fleur de sel« under meget specifikke vejrforhold (let vind, sol og lav luftfugtighed) på overfladen af saltlagen. De krystaller, der flyder på overfladen, udvikles som en hul omvendt pyramide.
For at producere »Fleur de sel« opretholder producenten en tilstrækkelig vanddybde i krystalliseringsbassinet. Der kræves en passende vandstand på over 1 cm for, at »Fleur de sel« kan flyde frit på overfladen af saltlagen, hvilket adskiller det fra groft salt. Dannelsen af »Fleur de sel« og dets balance på overfladen af saltlagen er skrøbelig og delikat.
Produktion af »Fleur de sel« kan kun finde sted under meget specifikke vejrforhold: let vind, sol og lav luftfugtighed. Blide bølger, der opstår når vinden er for kraftig, luftfugtighed eller uhensigtsmæssige høstbevægelser kan få »Fleur de sel« til at synke, hvorved det mister sine særlige egenskaber. Der er derfor tale om et sjældent salt.
Høst af »Fleur de sel«
Høstmetoderne for »Fleur de sel« og groft salt er meget forskellige.
For at bevare egenskaberne ved »Fleur de sel« skal producenten høste det, inden det synker ned til bunden af bassinerne. Hvis det ikke høstes, fortsætter krystalliseringen, og »Fleur de sel« mister sin pyramideform og bliver til groft salt.
Groft salt, som udvikles i bunden af bassinerne, kan høstes hele dagen. Derimod skal »Fleur de sel«, når vejrforholdene har gjort dets dannelse mulig, høstes kort tid (senest 24 timer) efter dannelsen af krystallerne. I dette tidsrum kan kraftig vind, høj luftfugtighed eller regn få »Fleur de sel« til at synke eller smelte i bassinerne. Når »Fleur de sel« synker i saltlagen, mister det sine særlige egenskaber og betragtes ikke længere som »Fleur de sel«.
»Fleur de sel« høstes efter en veletableret, traditionel metode. Producenten foretager manuelt og med stor omhu en skumning af overfladen uden at berøre bunden af bassinet. Til dette formål bruger producenten særlige redskaber, bestående af let buede bakker eller skummeskeer med fine huller, som er monteret på et skaft. Dette redskab er en slags »raclette« (skraber) eller »louche« (ske). På denne måde indsamler producenten alle krystaller af »Fleur de sel«, der flyder i bassinerne, og lægger dem i en egnet beholder.
Faser efter høst af »Fleur de sel«
Efter høsten drypper »Fleur de sel« naturligt af på produktionsstedet. Restfugtigheden kan sænkes ved indirekte tørring uden kontakt med en flamme for at lette emballeringsprocessen.
»Fleur de sel« sorteres manuelt i de forskellige faser efter høst for at fjerne eventuelle fremmedlegemer.
Forbudte aktiviteter efter høst
Efter høsten må »Fleur de sel« hverken vaskes, raffineres, knuses eller tilsættes additiver.
4.3. Beskrivelse af de centrale elementer til dokumentation for produktets traditionelle egenart (artikel 7, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014)
I Europa er der en lang tradition for høst af »Fleur de sel«. Den er tæt forbundet med historien om saltmarsker, der blev dyrket på en håndværksmæssig måde allerede under Romerriget. » Siden 1732 har denne betegnelse været kendt på fransk gennem ordbogen »Dictionnaire de Trévoux« .« (3). Groft salt var og er fortsat saltmarskernes vigtigste produktion i volumen, men der er altid blevet høstet »Fleur de sel«.
Disse fine krystaller af »Fleur de sel« blev først høstet til producenternes personlige brug. Siden hen begyndte man at anvende dette naturlige fine og hvide salt til forskellige lokale fødevareformål (navnlig saltning af fisk og smør).
Høstteknikken, som har været uændret i århundreder, har altid været manuel og foregået på overfladen, hvad enten det er i Kroatien, Spanien, Frankrig, Portugal eller Slovenien. Siden begyndelsen af produktionen i Guinea har de lokale producenter haft et ønske om at følge denne traditionelle teknik for at kunne høste et produkt af unik kvalitet, der adskiller sig fra groft salt.
Gennem historien har visse specifikke markeder i Europa såsom sardinfiskeri foretrukket at bruge »Fleur de sel« frem for andre salttyper til konservering af deres produkter. Dette sikrede fra det 16. århundrede og frem til 1930'erne et betydeligt afsætningsmarked for »Fleur de sel«. I dag er »Fleur de sel« kendt verden over. Det anvendes i vid udstrækning og fremmes af de største kokke på grund af sine unikke egenskaber.
Egenskaberne ved »Fleur de sel« skyldes den traditionelle metode (vandtilførslen og høstning fra overfladevand), der anvendes til at producere det.
Den traditionelle knowhow, der anvendes både i Guinea og i EU, er kendetegnet ved følgende elementer og kommer til udtryk ved hjælp af en særlig terminologi, der er specifik for hvert produktionssted:
—
Løbende forbedring gennem århundreder af teknikkerne til anlæg og strukturen af saltmarskerne samt af produktions- og høstteknikkerne.
—
Kontrol af vandstanden i bassinerne: Dette sker naturligt (tidevandsbevægelser med høje koefficienter) eller ved pumpning, både for at fylde reservoirerne og for at tømme saltmarskerne. Saltvandets indre cirkulation fra et bassin til et andet sker ved tyngdekraft eller pumpning.
—
Anvendelse af et system til produktion af saltlage baseret på naturlig fordampning.
—
Saltmarskernes struktur optimerer vindens og solens indvirkning på den naturlige fordampningsproces.
—
Vandindstillinger: Producenten forudser vejrforholdene og justerer strømmen af saltvand til de forskellige bassiner for at optimere produktionen.
—
Sæsonudsving og tilfældig høst: Producenten opnår i sin saltmarsk en stærkt koncentreret saltlage og krystallisering efter at have haft gunstige fordampningsforhold i flere dage. Dannelsen af »Fleur de sel« kan dermed være daglig, men forbliver tilfældig og afhænger af vejret.
—
Tilknytningen til groft salt: Produktionen af »Fleur de sel« er uadskillelig fra produktionen af groft salt. Begge produktioner foregår i samme saltmarsk og i samme periode.
—
Produktion af »Fleur de sel« på et mættet saltvandslag: Det er vigtigt at opretholde en passende vandstand på mindst 1 cm i krystalliseringsbassinerne for at muliggøre dannelsen og høsten af »Fleur de sel« på overfladen, når vejrforholdene tillader det. Dette sikrer også, at den naturlige koncentrationsproces fortsætter uafbrudt.
—
Høst af »Fleur de sel« manuelt og på overfladen af saltlagen: »Fleur de sel« høstes kun manuelt og på overfladen af saltlagen ved hjælp af passende redskaber. Hvis »Fleur de sel« synker i bassinet, mister det sine særlige egenskaber og betragtes ikke længere som »Fleur de sel«.
—
Ingen behandling efter høst: »Fleur de sel« er hverken vasket, raffineret, knust eller tilsat additiver.
Den gamle, traditionelle og unikke produktionsmåde for »Fleur de sel« er blevet omtalt i adskillige dokumenter, bøger og kunstværker. Der findes spor af ældre videnskabelige referencer i følgende europæiske publikationer:
—
I Portugal beskrives der i en publikation fra 1877, Museu Technologico, Revista das Indústrias Portuguezas e Estrangeiras e dos Princípios Scientíficos em que as mesmas se fundam, nøjagtigt produktionsmetoden og kvaliteten: » »Fleur de sel« er fint, rent, hvidt og lyst. Det kommer fra krystaller, der dannes på havvandets overflade. I sidste ende synker disse krystaller ikke ned til bunden af krystalliseringsbassinerne, hvilket giver dem deres fine karakter og renhed. Få saltarbejdere sælger det; nogle giver det som gave til venner. Hvis det blev høstet regelmæssigt, kunne det sælges til en meget høj pris, fordi det ville være en god erstatning for raffineret salt«
—
I Frankrig indeholder en publikation fra 1885, Les Ouvriers des deux mondes - études sur les travaux, la vie domestique et la condition morale des populations ouvrières des diverses contrées, en nøjagtig beskrivelse: »Uafhængigt af det kubeformede salt, i små klumper, som bliver en smule gråt på grund af mudderet og synker ned til bunden af krystalliseringsbassinet, dannes der kun på visse dage hvide saltkrystaller på vandoverfladen. Saltarbejdersken skummer, så at sige, disse saltkrystaller, som udgør hendes høst.«
—
Adskillige malerier vidner om den historiske og traditionelle karakter af høsten af »Fleur de sel«, herunder Eugène Feyens maleri fra 1870 med titlen »La récolte de sel à Saillé« (privat samling) og Mathurin Méheuts maleri fra 1941 med titlen »Ramasseuses de sel à Guérande«, der viser høsten af »Fleur de sel« på overfladen ved hjælp af »la lousse«, navnet på træredskabet, der anvendes af saltproducenterne i Guérande i Frankrig, samt brugen af kurve til at transportere saltet (Musée d’Orsays samling).
Denne særlige produktionsmetode og høst af »Fleur de sel« er desuden blevet kodificeret ved nationale regler i flere EU-medlemsstater, herunder i Spanien ved Real Decreto 1634/2011 af 14. november 2011, i Portugal ved bekendtgørelse nr. 72/2008 fra ministeriet for økonomi, innovation, landbrug, udvikling af landdistrikter og fiskeri af 23. januar 2008 og i Kroatien ved forskrift 1904 fra ministeriet for landbrug, fiskeri og udvikling af landdistrikter af 22. juli 2011.
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143 af 11. april 2024 om geografiske betegnelser for vin, spiritus og landbrugsprodukter samt garanterede traditionelle specialiteter og fakultative kvalitetsudtryk for landbrugsprodukter, om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) 2019/787 og (EU) 2019/1753 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1151/2012 (EUT L, 2024/1143, 23.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1143/oj).
(2) BURON G. – Hommes de sel - Ed. Skol Vreizh – 2000.
(3) BURON G. – Hommes de sel - Ed. Skol Vreizh – 2000.
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/374/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)
Top