ARCHIVES HISTORIQUES
DE LA COMMISSION
COLLECTION RELIEE DES
DOCUMENTS "COM"
COM (85) 792
Vol. 1985/0264
Disclaimer
Conformément au règlement (CEE, Euratom) n° 354/83 du Conseil du 1er février 1983
concernant l'ouverture au public des archives historiques de la Communauté économique
européenne et de la Communauté européenne de l'énergie atomique (JO L 43 du 15.2.1983,
p. 1), tel que modifié par le règlement (CE, Euratom) n° 1700/2003 du 22 septembre 2003
(JO L 243 du 27.9.2003, p. 1), ce dossier est ouvert au public. Le cas échéant, les documents
classifiés présents dans ce dossier ont été déclassifiés conformément à l'article 5 dudit
règlement.
In accordance with Council Regulation (EEC, Euratom) No 354/83 of 1 February 1983
concerning the opening to the public of the historical archives of the European Economic
Community and the European Atomic Energy Community (OJ L 43, 15.2.1983, p. 1), as
amended by Regulation (EC, Euratom) No 1700/2003 of 22 September 2003 (OJ L 243,
27.9.2003, p. 1), this file is open to the public. Where necessary, classified documents in this
file have been declassified in conformity with Article 5 of the aforementioned regulation.
In Übereinstimmung mit der Verordnung (EWG, Euratom) Nr. 354/83 des Rates vom 1.
Februar 1983 über die Freigabe der historischen Archive der Europäischen
Wirtschaftsgemeinschaft und der Europäischen Atomgemeinschaft (ABI. L 43 vom 15.2.1983,
S. 1), geändert durch die Verordnung (EG, Euratom) Nr. 1700/2003 vom 22. September 2003
(ABI. L 243 vom 27.9.2003, S. 1), ist diese Datei der Öffentlichkeit zugänglich. Soweit
erforderlich, wurden die Verschlusssachen in dieser Datei in Übereinstimmung mit Artikel 5
der genannten Verordnung freigegeben.
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
K0MC85) 792 e n d e lig udg.
B r u x e l le s , den 28. januar 1986
Oplæg t i l d iskussion
VEDRØRENDE FÆLLESSKABETS INDSATS FOR SKOVBRUGET
(M eddele lse t i l Rådet f r a Kommissionen)
K0MC85) 792 e n d e lig udg.
Oplæg t i l d iskuss io n
VEDRORENDE FÆLLESSKABETS INDSATS FOR SKOVBRUGET
I . In d le d n in g
1. I det program, Kommissionen fo re la g d e Europa-Parlam entet i marts 1985,
.. f o r p l ig t e d e den s ig t i l a t frø *læ gge fo r s la g vedrørende skovbrug. Den
b e s lu t te d e d e r e f t e r a t cer·-«-·‘ f ■■ a n la g te k o n s u l ta t io n e r , fø r den
fre m s a tte konkrete f o r s la g , '",·■■· is s ·.onen fremlægger d e t te dokument ved
rørende skovbruget som e t grundlag f o r k o n s u l ta t io n e r . E f t e r a t de b e rø r te
p a r t e r har h a f t l e j l ig h e d t i l a t g iv e u d try k f o r deres o p f a t t e ls e r an
gående dokumentets ta n k e r , v i l K o m iss ionen fremsætte fo rs la g t i l e t
EF-program vedrørende indsats f o r skovbruget.
Som grundlag f o r d isse k o n s u lta t io n e r offentliggør Kommissionen e t mere
om fattende og beskrivende dokument vedrørende skovbruget i Fæ llesskabet som
supplement t i l d e t te dokument. Et EF-handlingsprogram ska l være e t supple
ment t i l de e n k e lte medlemsstate rs p o l i t i k . D e tte handlingsprogram fo r
skovbruget kan om fatte en række foranstaltninger, som v i l r e s u l te r e i
u d v id e lse a f s k o v a re a le t og fo rb e d re t udnyttelse a f de e k s is te ren d e skove.
Kommissionen f o r e s lå r ikke a t in d fø re en fælles s k o v b ru g s p o l i t ik , men
mange a f de fo re s lå e d e f o r a n s t a l tn in g e r vil vare mere e f f e k t i v e , h v is de
t ræ f fe s på EF-niveau i s ted e t f o r af de e n k e lte m edlem sstater.
Sam tid ig med a t Kommissionen t i Is k y n d e s t i l d r ø f t e ls e r a f skovbruget i
F æ lles skab e t, e r den o v e rb e v is t om, a t skovbrugsproblemer i lande uden
f o r Europa, s æ r lig i den t r e d je verden, også mi o v e rv e je s .
I I . Betydningen a f Fæ llesskabets skove
2. Skovene o p fy ld e r e t v i g t i g t behov f o r r å m a te r ia le r t i l in d u s t r ie n og
g iv e r dermed grundlag f o r økonomisk a k t i v i t e t og b es kæ ft ig e ls e i o f te
f a t t i g e områder med h era f fø lgende a k t i v i t e t og b e s kæ ft ig e ls e i den t ræ -
fo ra rb e jd en d e in d u s t r i andre s teder i Fæ llesskabet. De s p i l l e r en v i t a l
r o l l e ved a t medvirke t i l a t opre tho lde den øko log iske b a la n c e , b idrage
t i l k v a l i t e t e n a f m i l j ø e t , forebygge eros ion og ørkendannelse og ved at
danne rammen om r e k r e a t iv e a k t i v i t e t e r og f r i t id s b e s k æ f t ig e ls e fo r
Fæ llesskabets b orgere .
. De t i m edlem sstaters behov f o r skovbrugsprodukter (s a v s k ir e t t ræ , p la d e r ,
træmasse, p a p ir o s v .) o v e rs t ig e r la n g t den mængde t ræ , der f i s f r a
Fæ llesskabets skove; r e s u l t a t e t h e ra f e r , a t Fæ llesskabet e r verdens
s t ø r s t e n e t to im p o rtø r a f t ræ p ro d u k te r . N e tto im p orten havde en værdi a f
næsten 17 000 mio ECU i 1984, og denne s i t u a t io n v i l ik k e b l i v e ændret
med Spaniens og P o rtu g a ls t i l t r æ d e l s e .
Den s t ig en d e f o r s k e l mellem Fæ llesskabets e f te rs p ø r g s e l e f t e r gavntræ
og dets egen p ro d u k tio n skyldes kun d e lv is det t i l p l a n t e d e a re a ls u t i l
s træ kke ligh ed - når a l t kommer t i l a l t , e r 20% a f Fæ llesskabets område
t i l p l a n t e t med t ræ e r . Det sky ldes også u n d e ru d n y tte ls e a f en s to r de l
a f de e k s is te re n d e skove, h vo ra f nogle e r h e l t u p rq d u k t iv e . Passende
f o r v a l t n in g og d y rk n in g s te k n ik v i l kunne fo rb e d re d isse skoves sundheds
t i l s t a n d , udseende og p r o d u k t i v i t e t .
Sam tid ig v i l en fo rø g e ls e a f fo rsyn in g en med gavntræ ( id e t det må e r in d r e s ,
at en d e l a f e f te rs p ø rg s le n kun kan dækkes a f im p o rt) sammen med bedre
o rg a n is a t io n kunne danne g ru n d lag e t f o r en s t ø r r e a k t i v i t e t i Fæ lles
skabets egne træ forbrugende i n d u s t r i e r . På t ro d s a f det samlede underskud
e k s p o r te re r Fæ llesskabet å r l i g t ca . 2 mio t p a p ir og brædder, og det e r
n e t to e k s p o r tø r a f m øbler. Der f in d e s d e r f o r en e f te rs p ø r g s e l og e t indu
s t r i e l t grund lag i F æ lles skab e t, som gør det m u lig t a t udn ytte de ved
varende resso u rcer i s tø r r e omfang og dermed s ik r e nye ind tæ g ter og
b es k æ ft ig e ls e s m u lig h e d e r .
Skovenes m i l j ø r o l l e e r v i g t i g f o r b e v a re ls e a f na tu ren og o p re th o ld e ls e
a f den n a t u r l ig é b a la n c e , herunder b e s k y t te ls e a f jordbunden og fo reb yg
gelse a f u d t ø r r in g , og danner grundlag f o r f r i t i d s a k t i v i t e t e r . Hensyntagen
t i l m i l jø e t e r ik k e nødvendigvis i m odstr id med en fo rø g e t u d v ik l in g a f
skovbruget. Skovene o p fy ld e r med deres fu n k t io n som r e k r e a t iv e områder
f o r både la n d - og bybefo lkn ingen s o c ia le behov og danner g rund laget fo r
en u d v ik l in g i s e r v ic e - og f r i t i d s s e k t o r e n , der a f s p e j l e r nye tendenser
i fo rb ru g ern es e f te r s p ø r g s e l .
De t r e h o v e d fu n k t io n e r , der e r nævnt o ven fo r f o r Fæ llesskabets skove -
p ro d u k tio n a f r å m a t e r ia le r , o p re th o ld e ls e a f den ø ko lo g iske balance og
grundlag f o r r e k r e a t iv e a k t i v i t e t e r - e r a f - S t o r b e tyd n in g . Forøgelse
a f p roduktionen a f r å m a t e r ia le r og u d v ik l in g a f t je n e s t e y d e ls e r i fo i—
b in d e ls e med Fæ llesskabets skove kan og bør opnås sammen.
- 3 -
6 . EF-Kommissionen har t i d l i g e r e frem sat fo r s la g vedrørende skovbrug og
t ræ . Mange a f d isse i n i t i a t i v e r (vedrørende fo rs k n in g , landbrugsstru k
t u r e r o s v .) er b le v e t gennem ført. Et fo r s la g om b e s k y t te ls e a f skovene
mod brande og sur nedbør s t ø t te s a f e t s t o r t f l e r t a l a f d e le g a t io n e rn e ,
og d r ø f te ls e r n e i Radet f o r t s æ t t e r . To andre i n i t i a t i v e r v e rs e re r s ta d ig
fo r R ådet, men i begge t i l f æ l d e gøres der kun små f re m s k r id t . I 1979
fo re s lo g Kommissionen en re s o lu t io n vedrørende Fællesskabets skovbrugs-
p o l i t i k og o p r e t t e ls e a f en stående skovbrugskomité. I midten a f 1983
fo re s lo g den mål og r e t n in g s l in j e r fo r en E F - p o l i t i k vedrørende skovbruget
og træ branchen. Rådet har ikke t r u f f e t b e s lu tn in g om d isse f o r s la g .
7 . H v o rfo r s k u l le Kommissionen så tage nye i n i t i a t i v e r i skovbrugssektoren?
Der e r f l e r e grunde h e r t i l .
. M indskelsen a f overskuddene i landbruget v i l give anledning til at
undersøge m ulighederne f o r a l t e r n a t i v e afgrøder, herunder skove.
. Fæ llesskabets b e ty d e l ig e handelsunderskud ned hensyn.tit tr* og træ-
p rodu kte r g iv e r grundlag f o r en stigende produktion-af gavntræ i
Fæ lles skab e t, hv is d e t t e Jkan ske på et økonomisk holdbart grundlag.
. Der e r behov f o r a t o p re th o ld e og udvide den økonomiske aktivitet og
b e s k æ ft ig e ls e n , s p e c ie l t i l a n d d i s t r i k t e r .
. Det er nødvendigt a t sætte ind fo r a t standse den stadig mere omfattende
ødelæggelse a f de europæiske skove som følge af Luftforurening og brande.
Det a r e a l , der h v e r t ’ å r går ta b t ' som følge af brande i Spanien og
P o r tu g a l , sv a re r s t o r t s e t . t i l det tilsvarende areal i db-øvrige t i
m edlem sstater.
Disse problem er r e js e r væ sentlige spørgsmål ned hensyn til Fallesskabets
s o l i d a r i t e t og gør det nødvendigt a t sætte ind pa EF-plan.
8. En anden v i g t i g grund fo r Kommissionen t i l a t tage e t i n i t i a t i v med hensyn
t i I .skovbrug e r det o f f e n t l i g e pres fo r en sidan in d s a ts . Europa-Parlamen-
t e t har f å e t f o r e la g t a d s k i l l ig e b e s lu tn in g e r med,krav om in d s a ts .
Parlam ente t vedtog i 1983 en b e s lu tn in g med o p fo rd r in g t i l a t iværksætte
en samlet E F - p o l i t i k fo r skovbruget. Mange a f de spørgsmål, der b lev
r e j s t a f P a r la m e n te t , behandles i d e t te d iskussionsoplæ g.
9 . Fæ llesskabet har re n t f a k t is k f o r e ta g e t b e ty d e l ig e in v e s te r in g e r i skovbruget
i fo rb in d e ls e med p o l i t i k k e n pa andre områder. I perioden mellem 1980 og 1984
b lev der anvendt ca. 470 mio ECU f r a EUGFL, Den europæiske Fond f o r R eg io n a l
u d v ik l in g , f o r s k e l l i g e forskningsprogrammer og f r a Den europæiske U d v ik l in g s
fond (uden f o r f æ l le s s k a b e t ) . H e r t i l kommer, a t Den europæiske In v e s te r in g s
bank har ydet lån t i l s k o vb ru g sp ro jek te r i I r l a n d og P o rtu g a l og i u d v ik l in g s
lande.
Selv om d isse E F - fo r a n s ta l tn in g e r har h a f t en b e ty d e l ig e f f e k t , er der f o r t s a t
t a l e om is o le re d e f o r a n s t a l t n in g e r som led i p o l i t i k k e n p i de fo r s k e l l ig e om
ra d e r . Skovbruget og træbranchen udgør i m i d l e r t i d indbyrdes forbundne økonomi
ske b ra n c h e r , fo r h v i lk e der må fa s t lé g g e s en k la r se lvstæ ndig s t r a t e g i , hvis
i n e f f e k t i v i t e t ska l undgås. T i lp la n t n in g a f m arg in a le a r e a le r me'd skov f . e k s .
har kun mening, hv is den i n f r a s t r u k t u r , som e r nødvendig f o r a t u dn ytte og an
vende t ræ e t , kan u d v ik le s . Skovenes f o r s k e l l i g e fu n k t io n e r i Fæ llesskabet t a l e r
f o r , a t der in d fø re s e t handlingsprogram fo r 's k o v b r u g e t , som k l a r t a d s k i l l e r s ig
f r a de ø v r ig e programmer, '
10. De f o r s la g t i l E F - in d s a ts , som Kommissionen fremlægger i d e t t e dokument, kan
d e les i t r e grupper: u d v id e ls e a f s k o v a r e a le t , bedst m ulig u d n y tte ls e
a f de e k s is te re n d e s k o v a re a le r og b e s k y t te ls e a f skovene.
I I I . U dvidelse a f s k o v a re a le t
11. Fæ llesskabets b e ty d e l ig e underskud i handelen med p ro d u k te r f r a skove i den
temperede zone e r a l le r e d e b le v e t u n d e rs t re g e t . D e tte underskud v i l også be
s tå e f t e r den s t ig n in g i produktionen a f gavntræ , som fo rv e n te s i de kommende
t i å r f r a de nye skove, der e r b le v e t p la n t e t s iden 1945. Der e r d e r fo r e t
b e t y d e l ig t grundlag f o r a t anlægge nye skove, så længe d e t t e kan ske på en
m iljøm æ ssigt accep tabe l måde. .
U dvidelse a f s k o v a re a le t v i l v i r k e b es tæ ftige lses frem m ende , id e t det v i l
t i ls k y n d e b e fo lk n in g e n . t i l a t f o r b l i v e i de d e le a f Fæ lles skab e t, der e r ramt
a f t i lb ag e g an g en i la n d b ru g e t. En fo rø g e ls e a f den mængde t ræ , der ren t f a k
t i s k e r t i l . råd ighed f r a skovene, v i l også gøre det m u lig t f o r de t r æ f o r a r b e j
dende i n d u s t r ie r a t u d v id e . I nog le a f .d e om rader, hvor en b e ty d e l ig d e l a f
a r e a le t a l le r e d e e r dækket a f skov , og hvor skovbruget e r v e lo r g a n is e r e t , er
e t s to r a n t a l a rb e jd s p la d s e r d i r e k t e afhængige a f skovbruget ( i det tyske Land
Baden-Württemberg f . e k s . ans lås d e t , a t skovbruget gi v e r . b e s k æ ft ig e ls e t i l
250 000 p e rs o n e r ) .
- 5 -
12. I Kommissionens diskussionsoplæg " P e rs p e k t iv e r fo r den fæ l le s landbrugs
p o l i t i k " (K0MC85) 333) fremhæves d e t , a t fo rø g e ls e a f skovbrugets omfang
kan være a f afgørende betydning fo r u d v ik l in g e n a f Fællesskabets landbrug.
- A r e a le r , der f r ig ø r e s f r a landbrug som fø lg e a f k r is e n p i grund a f over
p ro d u k t io n , kan t i l p l a n t e s med t ræ e r .
Træer kan være en passende afgrøde på landbrugenes mindre p ro d u k tive a re
a l e r i lighed^med, hvad der a l le r e d e er t i l f æ l d e t p i e t s t o r t a n ta l be
d r i f t e r med både landbrug og skovbrug. U d v ik l in g a f p r iv a te je d e skove p i
landbrugene bør d e r fo r t i ls k y n d e s .
Pa nogle m arg ina le la n d b ru g s a re a le r er b e t in g e ls e rn e fo r træ dyrkning i d e e l l e .
Der e r i d isse områder grundlag f o r a t dyrke træer·, der e f t e r en k o r te re pe
r io d e kan b en y ttes t i l f r e m s t i l l i n g a f spånplader e l l e r biokemiske s t o f f e r ,
og f o r t r a d i t i o n e l gavntræ produ ktion , hvor e je re n må vente 15-20 år på a t få
udb ytte a f s in in v e s t e r in g .
13. Det hovedproblem, der ska l tages s t i l l i n g t i l i fo rb in d e ls e med udv ide lse af
s k o v a r e a le t ,s e r , h v i lk e former f o r t i I s k y n d e l s e r , der ska l anvendes. Der an
vendes fo r ø je b l ik k e t to systemer i Fæ llesskabe t, s k a t t e l e t t e l s e r og ydelse
a f t i l s k u d t i l skovbruget.
14. T i ls k u d , som ydes v ia s k a tte s y s te m e t, har g iv e t an ledn ing t i l en b e ty d e l ig
u d v id e ls e a f de p r iv a t e skove i v is s e d e le a f Fæ llesskabet. F o ra n s ta l tn in g e r ,
der t ræ f fe s a f medlemsstaterne med h e n b lik på a t mindske skattebyrden fo r
f i rm a e r e l l e r e n k e ltp e rs o n e r , der in v e s te r e r i skovbrug, kan b e r f o r være et
v i g t i g t led i en p o l i t i k fo r u d v id e ls e a f skovene.
15. I fo rb in d e ls e med problemerne vedrørende overproduktion i Fællesskabets
landbrug o v e rv e je r Kommissionen a l le r e d e mulige fo r a n s t a l tn in g e r t i l udv ik
l in g a f skovbrug som e t a l t e r n a t i v t i l lan d b ru g e t. I denne sammenhæng må '
omkostningerne t i l s t ø t t e t i l p roduktionen i skovbruget ses i sammenhæng med
omkostningerne ved a t yde s t ø t t e t i l landbruget og omkostn-ingerne i f o r b in
d e ls e med andre f o r a n s t a l t n in g e r vedrørende fo rm indskelse a f la n d b ru g s a re a le t .
På lang s ig t må fo rm å le t med f o r a n s t a l tn in g e r fo r landbruget og skovbruget
være a t U d v ik le en a k t i v i t e t , som i s ig se lv er bæ redygtig , og som ikke
kræver b e ty d e l ig e t i l s k u d (de t er ikke p lan en , a t skovbruget også ska l om
f a t t e s a f en ordning med p r i s s t ø t t e e l l e r y d e r l ig e r e b e s k y t te ls e over fo r
t r e d je la n d e ) .
Landbrugerne t i ls k y n d e s a l le r e d e i k r a f t a f e t a n ta l s tø t te o rd n in g e r t i l at
e r s t a t t e e n å r ig e a fg rø d e r med skovbrug. Formålet med d isse o rdn inger e r at
s ik r e landbrugeren en regelmæssig indkomst f r a sko vb ru g et, som sva re r t i l
hans landbrugsindkom st. I v is s e t i l f æ l d e kan der ydes t i l s k u d t i l dækning a f
in v e s te r in g e rn e i fo r b in d e ls e med t i l p l a n t n i n g a f nye a r e a le r med skov. En
te k n ik b le v in d f ø r t i begrænset omfang i fo ro rd n in g en om fo rb e d r in g a f land
b ru g s s tru k tu re rn e ( fo ro rd n in g (EØF) n r . 7 9 7 /8 5 ) . Landbrugerne t i Is k y n d e s her
ved t i l a t t i l p l a n t e a r e a le r med t ræ e r ; denne t i l s k y n d e ls e g ives i form a f
in v e s t e r in g s s t ø t t e e l l e r f o r m arg ina le a r e a le r s vedkommende ved å r l i g e udbe
t a l i n g e r . Der e r også ydet s t ø t t e t i l s k o v b ru g s fo ra n s ta l tn in g e r i F rankrig
og I t a l i e n ( fo ro rd n in g (EøF) n r . 2 6 9 /7 9 ) med det fo rm ål a t b e s k y t te jo r d
bunden mod ero s io n og k o n t r o l le r e oversvømmelser. U d v ik l in g e n a f skovarea
le r på landbrugene e r b le v e t s t ø t t e t ved s æ rlig e la n d b ru g s fo ra n s ta ltn in g e r
i Grækenland og ‘I r l a n d og ved in te g re re d e udv ik lingsprogram m er i F ra n k r ig og
S kotland .
Disse to fremgangsmader v i l m u lig v is kunne anvendes i s t ø r r e omfang i. Fæl
lesskabet i t i l f æ l d e , hvor træ er e r s t a t t e r overskydende landbrugsproduktion ,
s e lv om d e t a l je r n e måske ska l være a n d e r le d e s .
Der t i ls k y n d e s i medlem sstaterne t i l t i l p l a n t n i n g med skov ved hjælp a f
s k a t t e l e t t e l s e r e l l e r t i l s k u d , t i l s k y n d e ls e n kan også ske ved hjælp a f
in d sa ts f r a Fæ llesskabets s id e . Der bør lægges vægt på a t vælge det in s t r u
ment, som er bedst egnet t i l de e n k e lte områder e t l e r m ål.
Fæ llesskabet kan have d i r e k t e in te re s s e i a t f in a n s ie r e sådanne o rd n in g e r ,
i d e t de kan medføre budgetmæssige b e s p a re ls e r i fo rb in d e ls e med s tø t te n
t i l la n d b ru g e t. I om råder, hvor det a f økonomiske e l l e r øko log iske grunde
anses fo r v i g t i g t a t dyrke s æ rlig e a r t e r , kan t i ls k u d d e n e fa s ts æ tte s på f o r
s k e l l i g t n iveau f o r a t d i f f e r e n t i e r e t i I s k y n d e ls e r n e .
U d v ik l in g a f e t fæ l le s handlingsprogram f o r skovbruget v i l nødvendiggøre en
y d e r l ig e r e in d s a ts vedrørende fo rs k n in g , s t a t i s t i k (på r e g io n a l t og n a t io n a l t
n iveau ) samt in fo rm ationsv irksom hed i fo r b in d e ls e med sko vbruget. Der er
a l le r e d e g jo r t en b e t y d e l ig fo rs k n in g s in d s a ts i fo r b in d e ls e med programmet
vedrørende træ som f o r n y e l ig t r å s t o f , som netop e r b le v e t fo r læ nget fo r
y d e r l ig e r e fem å r . Der f in d e s andre programmer vedrørende områder inden fo r
e n e r g i , landbrug og m i l j ø , som også o m fa t te r skovbrug. D e tte a rb e jd e v i l
kunne s ty rk e s ved y d e r l ig e r e fo rs k n in g vedrørende t r o p is k gavntræ og a l t e r
n a t iv e anvendelser f o r t ræ .
- 7 -
18. Der ml s t i l l e s en række spørgsmål i fo rb in d e ls e med u d v id e lse a f s k o v a re a le t .
- Hvorledes kan .udvidelsen a f Fæ llesskabets skovarea l o rg an ise res bedst
m u lig t?
- •P å h v i lk e b e t in g e ls e r kan skovbruget s p i l l e en r o l l e som a l t e r n a t i v t i l
Landbrugets overskudsafgrøder? H v ilk e v i rk n in g e r fo r bu d g ette t f å r det
at anvende lan d b ru g s a re a le r t i l skovbrug?
- Hvorledes kan s k a t t e l e t t e l s e r og yde lse a f t i l s k u d kombineres, således
a t der pa e f f e k t i v måde t i ls k y n d e s t i l u d v ik l in g a f skovbruget?
- Hvorledes kan de e k s is te re n d e E F -m id le r anvendes på en mere sammenhængende
måde på d e t t e område?
IV Bedst m ulig u d n y tte ls e a f de e k s is te re n d e skove
19. På tro d s a f det b e ty d e l ig e omfang a f Fæ llesskabets n e tto im p o rt a f gavntræ
udnyttes kun én l i l l e andel a f Fæ llesskabets n a t u r l ig e vedproduktion
p r o d u k t iv t . Der v i l kunne opnås en b e ty d e l ig fo rø g e lse · a f u d b y tte t med en
r e l a t i v t l i l l e e k s tra in v e s te r in g .
20 . Skovenes p r o d u k t i v i t e t afhænger i e t v i s t omfang a f b e d r i f te r n e s s tø r r e ls e
og a f , i h v i l k e t omfang skovområderne e r sammenhængende og le t t i lg æ n g e l ig e .
I om råder, hvor skovene f o r t r i n s v i s e je s a f s ta te n e l l e r a f h a lv o f f e n t l ig e
organer e l l e r d r iv e s på forre tn ingsm æ ssig b a s is , e r p a rc e l le rn e o f te s to r e ,
og in f r a s t r u k t u r e r n e l e t t e r en e f f e k t i v _d r i f t .
De 60% a f Fæ llesskabets skove, der t i l h ø r e r den p r iv a t e s e k to r , er o f te
præget a f problem er som fø lg e a f r in g e s t ø r r e ls e og spredning a f p a r c e l le r n e .
G ennem sn itss tø rre lsen a f de p r iv a t e skove i Fællesskabet er san dsyn ligv is
omkring 8 ha , men der e r b e ty d e l ig e s t r u k t u r f o r s k e l le mellem medlemsstaterne.
I Det forenede K ongerige , hvor f in a n s ie r in g s in s t i t u t io n e r n e e je r b e ty d e lig e
s k o v a re a le r , e r g en n em sn its s tø rre lse n a f de p r iv a t e b e d r i f t e r langt
h ø je re end i F r a n k r ig , Tyskland e l l e r I t a l i e n , hvor en s to r de l a f skov
a r e a le t t i l h ø r e r la n d b ru g s b e d r i f te r ,
- 8 -
21. De v æ s e n tl ig s te van ske lig h ed er i fo rb in d e ls e med fo rb e d r in g a f p r o d u k t iv i t e
ten hænger sammen med den r in g e s t ø r r e ls e og spredningen a f sko vparce lle rne ,,
mangelen på passende i n f r a s t r u k t u r e r og i mange t i l f a l d e mangelen p i
m arkeder, som kan a f ta g e , t r æ e t . I en g iven re g io n , hvor d isse v a n s k e l ig
heder gør s ig k r a f t i g t gældende, e r det m u l ig t , a t p r is t i I s k y n d e ls e t i l
a t u d n y tte det t i lg æ n g e l ig e træ ikke e r t i l s t r æ k k e l i g t i l a t kompensere
fo r de høje u d g i f t e r t i l skovning . Sam tid ig e r det u s a n d s y n lig t , a t se lv
de e n k e ls te former f o r t ræ fo ra rb e jd e n d e i n d u s t r ie r v i l b l i v e o p r e t t e t
på s t e d e r , hvor der kun i r in g e omfang e r adgang t i l gavntræ, t e n g e l · på
e t marked f j e r n e r enhver t i l s k y n d e ls e t i l a t u d n y tte ressourcerne a f gavntre,,
22. Denne s i t u a t io n kan fo rb ed res ved a t o p r e t t e .skovbrugssammenslutninger
fo r grupper a f e n k e l t e je r e . Sådanne sam m enslutn inger, der t i l b y d e r t je n e s t e
y d e ls e r og a fs æ tn in g s s tø t te f o r sko vb ru g e t, f in d e s a l le r e d e i v is s e a f
Fæ llesskabets områder, og de har b e v is t deres e f f e k t i v i t e t i S verige og
F in la n d . De v i l kunne inddrages i u d a rb e jd e ls en a f d r i f t p l a n e r f o r p r iv a t e
skove. Der bør t i ls k y n d e s t i l o p r e t t e ls e a f sådanne samm enslutninger. Deres
a k t i v i t e t e r kan suppleres ved o p r e t t e ls e a f f i r m a e r , som s p e c ia l i s e r e r
s ig i a rb e jd e i skovbruget; der kan ydes b is ta n d h e r t i l i k r a f t a f program
merne fo r s t ø t t e t i l små og m ellem store v irksom heder i t i l f æ l d e , hvor en
sådan s t ø t t e ikke har nogen d i r e k t e v i r k n in g på træbranchens prism ekanism er.
23 . I v is s e a f Fæ llesskabets områder e r mangelen på e t passende v e jn e t i skov
områderne e t handicap f o r en bedre u d n y t te ls e a f de e k s is te re n d e skov
re s s o u rc e r . Fæ llesskabet yder a l le r e d e s t ø t t e t i l anlæg a f sådanne v e jn e t
i Fæ llesskabets m iddelhavsområder. Det kan b l i v e nødvendigt a t yde lignende
s t ø t t e i andre d e le a f Fællesskabet'.
24 . Passende' p lace red e og r im e l ig t s t a b i l e a fsæ tn ingsm uligheder e r v i g t i g e ,
hvis skovenes p r o d u k t i v i t e t sk a l fo rø g e s . D e t t e ' fo ru d s æ tte r t i l gengæld,
a t der kan opnas a f t a l e r om bade, a t sko ve je rn e le v e r e r træ prod ukter t i l
i n d u s t r ie n , og a t in d u s t r ie n a f ta g e r d is s e p ro d u k te r . O p re t te ls e a f s to re
in d u s t r ia n læ g , f . e k s . t ræ m a s s e fa b r ik k e r , fo ru d s æ tte r h e l t k l a r t le v e r in g s
g a ra n t i f r a e t s t o r t skovområde. Mindre anlæg, f . e k s . savværker og s p in -
p t a d e f a b r ik k e r , fo ru d s æ tte r også u a fb ru d t fo rs y n in g med r å m a t e r ia le r . Der
bør d e r f o r t i ls k y n d e s t i l anvendelse a f passende le v e r in g s k o n t r a k te r .
- 9 -
25. Nar det t i ls t ræ b e s a t fo rbedre skovenes p r o d u k t i v i t e t , e r det også nødven
d ig t a t s t ø t t e u d v id e ls e a f de træbaserede in d u s t r i e r , p ! EF-niveau v i l l e
f o r a n s t a l tn in g e r med h e n b lik p i fo rb e d re t s ta n d a rd is e r in g a f træ produkter
f . e k s . være e t n y t t i g t s k r id t mod t i ls k y n d e ls e t i l u d v ik l in g a f handelen
med gavntræ. Der f in d e s a l le r e d e e t E F - d i r e k t iv om indbyrdes t i ln æ rm e lse *
a f medlemsstaternes lo v g iv n in g e r om s o r te r in g a f r i t r æ C1). D e tte d i r e k t i v
bør fø lg e s op i t i I f æ l d e , hvor det e r hensig tsm æ ssigt, fo r a t f je r n e de
res te ren d e te k n is k e h in d r in g e r f o r handelen med træ p ro d u k te r .
■ 26 . Disse - fo rs la g v i l være en s t ø t t e t i l fo rb e d r in g a f skovbrugets økonomiske
e f f e k t i v i t e t . Det e r også v i g t i g t a t u d v ik le de eks is te ren d e skoves anven
delsesm uligheder t i l miljømæssige og r e k r e a t iv e fo rm å l.
Der kunne in d fø re s en øko log isk adfærdskodeks f o r s k o v d r i f t med det formål
at o p re th o ld e jo rdens f ru g tb a rh e d på lang s ig t og skovenes r o l l e i vandets
k re d s lø b , bevare skovenes f l o r a og fa u n a , b e s k y t te landskaberne og t i l v e j e
b r in g e e t passende a n ta l f o r s k e l l i g e a r t e r . Fæ llesskabet yder a l le re d e
s t ø t t e t i l en d e l a f d isse f o r a n s t a l t n in g e r * men det e r v i g t i g t , a t en
fu ld s tæ nd ig adfærdskodeks f in d e r g en ere l anvendelse.
Der e r f . e k s . k la r e tegn på stærke f ø l e l s e r i o f fe n t l ig h e d e n i nogle
re g io n e r som fø lg e -af udbredelsen a f n å le træ e r og indskrænkning a f a re a le rn e
med lø v træ e r . Det e r m u lig t a t in d fø re s t ø t te o r d n in g e r , uden ·dera f
fø lgende om fattende f in a n s ie r in g , hvorved e je rn e t i ls k y n d e s t i l a t p la n te
• lø v t ræ e r , sådanne o rd n in g er v i l d e lv is kunne in d fø re s som led i den fæ lles
l a n d b r u g s p o l i t ik .
Anlæg a f n a t u r r e s e rv a te r med skovbevoksning og ly s ts k o v e , som er a lm in d e lig e
i mange lan d e , v i l kunne øge værdien a f Europas skove som f r i t id s r e s s o u r c e .
Små s tø t te b e lø b t i l in d fø r e ls e a f den nødvendige i n f r a s t r u k t u r v i l kunne
gøre det m u lig t a t omdanne mange sk o v a re a le r t i l n a tu r re s e rv a te r og re k re a
t i v e områder.
( D D i r e k t iv 68 /89 /EØ F,
27. Der må s t i l l e s en række spørgsmål i fo rb in d e ls e med den bedst mulige
u d n y tte ls e a f de e k s is te re n d e skove.
- Hvorledes kan problemerne i fo rb in d e ls e med skovenes r in g e s tø r r e ls e
og spredning a f de f o r s k e l l i g e s k o v p a rc e l le r løses?
- Hvad kan der gøres f o r a t fo rb e d re a fsæ tn ingsm ulighederne f o r gavntræ
og andre træ produkter?
- Hvordan v i l de t være m u lig t a t fo ren e fo rø g e ls e å f skovenes p ro d u k t i
v ite t^ . hensyntagen t i l m i l j ø k v a l i t e t e n , dyrkn ing a f f l e r e f o r s k e l l i g e
a r t e r og u d n y tte ls e a f skovene t i l r e k r e a t iv e formål?
V . B e s k y t te ls e a f Fæ llesskabets skove
28. Fæ llesskabets skove l i d e r under udbredte skader som fø lg e a f l u f t f o r u r e
n in g , skovbrande, angreb a f sygdomme og s k a d e l ig e in s e k te r og i v is s e
t i l f æ l d e som fø lg e a f n a t u r k a t a s t r o f e r , f . e k s . storme og tø r k e .
Ødelæggelsen a f skovene i det n o rd l ig e Europa har ta g e t e t b e t y d e l ig t
omfang. Den e r s æ r lig udbredt i Tyskland og det ø s t l ig e F ra n k r ig . 50%
a f de tyske skove og i f ø l g e ide seneste ra p p o rte r 40% a f skovene i
Vogeserne (L o r ra in e + A lsace) e r b e s k a d ig e t , og den f re m t id ig e økono
miske u d v ik l in g i d isse områder, som e r afhængige a f skovbrug og tu r is m e ,
er d e r fo r i f a r e . D isse skoves sundhedsti Is ta n d e r b le v e t f o r r in g e t i
fo ru ro l ig e n d e tempo. Der e r ikke f u ld k la rh ed over årsagerne t i l ska
derne og de in v o lv e re d e mekanismer, men d e t . e r den a lm in d e l ig e o p fa t
t e l s e , a t l u f t f o r u r e n in g e r en v æ se n tl ig f a k t o r , n a v n l ig fo ru re n in g med
s v o v ld io x id og k v æ ls t o fd io x id e r .
29. Kommissionen har a l le r e d e frem sat f o r s la g om a t form indske fo ru ren in g en
f r a b i l e r , s to re forbrændingsanlæg og centra lvarm ean læ g. Den o v e rv e je r
a t frem sæ tte y d e r l ig e r e f o r s la g om hastighedsbegræ nsninger og d ie s e l
drevne b i l e r s og l a s t b i l e r s fo ru re n in g inden å r e ts s lu t n in g . Senere e r
det planen a t frem sæ tte f o r s la g vedrørende andre b e ty d e l ig e fo ru re n in g s
k i l d e r , j f . dok. K0MC83) 721 . Det e r Kommissionens o p f a t t e ls e , a t gennem
fø r e ls e a f d isse fo r s la g v i l indebære en b e ty d e l ig fo rm in d ske lse a f L u f t
fo ru ren in g en og skaderne på skovene, som s a n d s y n lig v is s t å r i fo rb in d e ls e
hermed.
Et fo r s la g f r a Kommissionen om en regulær opgøre lse over skaderne på
skovene og e t net a f o b s e rv a t io n s p o s te r t i l m å lin g er gør kun langsomme
f re m s k r id t i Radet.
Skovbrande ødelægger h v e rt i r ca. 120 ha skov i De T i , og e f t e r u d v i
delsen v i l d e t te t a l b l i v e mere end dobbelt s i s t o r t . I 1985 b lev over
300 000 ha skov øde lag t (mere end Luxembourgs a r e a l ) , 50 mennesker b lev
dræbt og en b e ty d e l ig mængde k a p ita lg o d e r g ik t a b t .
Kommissionen har frem sat fo rs la g med h e n b lik p i a t mindske r is ik o e n
f o r skovbrande og fo rb e d re medlemsstaternes brandbékæ m pelseskapacitet.
Med d e t te fo r s la g ska l der ydes s t ø t t e t i l o p r e t t e ls e a f brandbekæmpel
s e s s ta t io n e r og t i Iskyndes, t i l fo rb e d r in g a f h jæ lpem id lerne og a f det
specialuddannede personales uddannelse.. Kommissionen a n s e r 'd e t fo r a t
være a f væ sentlig b e tyd n in g , a t denne f o r a n s t a l t n in g , som f o r ø j e b l i k
ket s tøder p i modstand i R ådet, b l i v e r fremmet. Den mener også, a t om
fanget a f Fæ llesskabets indsats p i d e t te omride på længere s ig t bør ud
v id e s .
B io t is k e skader fo rå rs a g e t a f in s e k te r e l l e r sygdom e r en anden u d fo r
d r in g fo r Fæ llesskabets skove, og Fællesskabet bør være fo rb e re d t p i
en h u r t ig in d g r ib e n . Den stående Komité' f o r P lantesundhed, som re g e l
m æ ssigt mødes, b l i v e r r id s p u r g t , når der ko n s ta te re s en p o t e n t ie l b io
t i s k f a r e . Fæ llesskabet har også ivæ rksat f o r s k e l l i g e fo rs k n in g s p ro je k
t e r pa d e t te omrade. Der v i l kunne u d v ik le s nye overvågningssystemer
med h e n b lik på* nedsæ tte lse a f r is ik o e n f o r in d fø r e ls e a f nye sygdomme,
og det v i l m u lig v is være nødvendigt a t gennemføre y d e r l ig e r e s p e c if ik
fo rs k n in g vedrørende skoves sygdomme. En v i g t ig fo r a n s t a l tn in g v i l l e
være v ed tag e ls e a f en adfærdskodeks vedrørende g en e tisk f o r r in g e ls e ,
en f a k t o r , som d e lv is er sky ld i de europæiske skoves fa ldende modstands
d yg tig h ed .
En delig e r der problemet med fø lg e rn e a f e x c e p t io n e l le v e j r s i t u a t i o n e r ,
n a v n lig s to rm fa ld . Her har Fæ llesskabet t i d l i g e r e f a s t s a t r e s t r ik t io n e r
fo r importen f o r a t mindske presset p i markedet som fø lg e a f en p ludse
l i g fo rø g e ls e a f fo rs y n in g e rn e . For a t fo rb ed re sådanne f o r a n s ta l tn in g e rs
e f f e k t i v i t e t må e t y d e r l ig e r e samarbejde.me-l lem medlemsstaterne o v e rv e je s ,
således a t spændingerne på markedet i sådanne s i t u a t io n e r kan l e t t e s .
Der mi s t i l l e s e t 'an ta l spørgsmål i fo rb in d e ls e med b e s k y tte ls e n af
Fæ llesskabets skove.
- Hvorledes kan skovene beskyttes mod skader som fø lg e a f foruren ing?
- H v i lk e s k r id t mi der tages f o r a t mindske tab i skovene som fø lg e a f
brand?
- Hvorledes kan overvågning a f sygdomme e l l e r insek tska d er forbedres?
V I . Skovbrug i u d v ik l in g s la n d e n e
34. Da Fæ llesskabet har en b e ty d e l ig import a f t ræ , n a v n lig t ro p is k gavn
træ f r a u d v ik l in g s la n d e n e , kan f o r a n s t a l t n in g e r i skovbrugssektoren ikke
t ræ f fe s i s o le r e t .
Fæ llesskabet har v ia Lomé-konventionen indgået s a m a rb e jd s a f ta le r med
v is s e a f d isse leveran d ø rlan d e i A f r i k a , V e s t in d ie n ,og S t i l l e h a v e t (AVS).
Disse a f t a l e r o m fa t te r ikke kun. h a n d e ls o rd n in g e r , men også f i n a n s i e l t
og te k n is k samarbejde med h e n b lik på a t b e s k y t te og u d v ik le skovene som
en væ sen tl ig f a k t o r i m i l jø b e s k y t te ls e n og som e t fo r s v a r mod ørkendan
n e ls e . Fæ llesskabet e r også kontraherende p a r t i den in t e r n a t io n a le o ve r
enskomst om t r o p is k træ .
For ø j e b l i k k e t ■ .overudnyttes de t ro p is k e skove med a l v o r l ig e f ø lg e r fo r
k l im a e t og landbrugsproduktionen og f o r fo rsyn ingen ' med t r o p is k træ .
I^ e t handlingsprogram fo r skovbruget bør Fæ llesskabet tage hensyn t i l
savel d isse in t e r n a t io n a le a f t a l e r som dets snævre f o r b in d e ls e r med mange
u d v ik l in g s la n d e .
35 . Der må s t i l l e s e t a n ta l spørgsmål i fo r b in d e ls e medfremme a f skovbruget
i u d v ik l in g s la n d e n e .
Hvorledes kan Fæ llesskabet sætte s in e k s is te re n d e te k n is k e og v id en
s k a b e lig e k a p a c i te t ind på a t standse indskrænkningen a f de t ro p is k e
sk o v a re a le r og pa lang s ig t s ik r e s t a b i l fo rs y n in g med t r o p is k træ?
- Hvorledes kan Fæ llesskabet fremskynde og fo rb e d re s in , in d s a t s f o r a t
begrænse og i s id s te ende forebygge ørkendannelse i udv ik l in g s lan d en e?
- 13 -
Konk Lus i oner
36. Det er Kommissionen magtpåliggende at gennemføre så bred t a n la g te kon
s u l t a t io n e r som m ulig t vedrørende spørgsmåLene o g , id e e rn e i d e t te doku
ment - s u p p le re t med e t mere om fattende ledsagedckument„
Den o p fo rd re r de ø v r ig e E F - in s t i t u t io n e r og andre o rg a n is a t io n e r t i l
a t g ive ud tryk fo r deres egne o v e rv e je ls e r og kommentarer. Pa baggrund
a f de synspunkter, der kommer frem i d e b a tte n , v i l Kommissionen frem
lægge s ine egne fo r s la g inden sommeren 1986.
Kommissionen u n d e rs tre g e r , a t d e t te dokument ikke f o r e g r ib e r de konklu
s io n e r , den v i l nå frem t i l , og a t den f u ld t ud v i l tag e hensyn t i l . d e
syn spunk ter , der v i l b l iv e f re m fø r t i fo rb in d e ls e med k o n s u lta t io n e rn e .
Full & Egal Universal Law Academy