Avis juridique important
Rådets forordning (EØF) nr. 29/87 af 22. december 1986 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse fryseskabe med oprindelse i Sovjetunionen
EF-Tidende nr. L 006 af 08/01/1987 s. 0001 - 0004
*****
RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 29/87
af 22. december 1986
om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af visse fryseskabe med oprindelse i Sovjetunionen
RAADET FOR DE EUROPAEISKE
FAELLESSKABER HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab,
under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 2176/84 af 23. juli 1984 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab (1), saerlig artikel 12,
under henvisning til forslag fra Kommissionen, forelagt efter konsultation i det raadgivende udvalg, der er nedsat i henhold til naevnte forordning, og
ud fra foelgende betragtninger:
A. Midlertidige foranstaltninger
(1) Kommissionen indfoerte ved forordning (EOEF) nr. 2800/86 (2) bl.a. en midlertidig antidumpingtold paa importen af visse frysere med oprindelse i Sovjetunionen.
B. Efterfoelgende procedure
(2) Efter indfoerelsen af den midlertidige antidumpingtold anmodede den sovjetiske eksportoer, Technointorg, som hidtil havde afslaaet at samarbejde, samt visse importoerer om at blive hoert af Kommissionen, hvilket blev imoedekommet. Der blev taget hensyn til de bemaerkninger, som naevnte parter fremsatte.
Kommissionen afviste at hoere en importoer, som havde indgivet anmodning om at blive hoert efter udloebet af den frist, der var fastsat i artikel 5 i forordning (EOEF) nr. 2800/86.
Technointorg anmodede om at blive gjort bekendt med de oplysninger, som var indgivet til Kommissionen af andre af de af undersoegelsen omfattede parter, hvilket blev imoedekommet i det omfang, saadanne oplysninger var relevante for varetagelsen af dette firmas interesser, som havde vaeret benyttet af Kommissionen i forbindelse med undersoegelsen, og som ikke var fortrolige i henhold til artikel 8 i forordning (EOEF) nr. 2176/84.
(3) Technointorg anfaegtede paastanden om, at han skulle have afslaaet at samarbejde i forbindelse med den foreloebige undersoegelse. Eksportoeren gjorde gaeldende, at han havde givet sit datterselskab i Belgien, EWA-Technical and Optical Equipment (EWA), mandat til at repraesentere sig under proceduren, og at hverken Technointorg eller EWA havde modtaget det spoergeskema, der var bestemt for eksportoererne.
Kommissionen bemaerker, at EWA havde underrettet den om det paagaeldende mandat tre maaneder efter indledningen af proceduren og under alle omstaendigheder efter udloebet af den frist, som Kommissionen havde fastsat for modtagelse af spoergeskemaerne. Endvidere anfoeres det, at EWA paa intet tidspunkt havde anmodet om, at det spoergeskema, der var bestemt for eksportoeren, blev tilsendt dette selskab. Endelig havde Technointorg selv anerkendt modtagelsen af spoergeskemaet i begyndelsen af proceduren, og paa trods af flere paamindelser fra Kommissionen havde selskabet afslaaet at indgive de oenskede oplysninger.
(4) Efter indfoerelsen af den midlertidige antidumpingtold erklaerede Technointorg sig rede til fuldt ud at samarbejde med Kommissionen.
Kommissionen goer opmaerksom paa, at til trods for disse forsikringer indgav eksportoeren ingen oplysninger om sin eksport til Faellesskabet. I betragtning af, at Technointorg ikke gav sig til kende inden for den frist, der var fastsat ved offentliggoerelsen af meddelelsen om indledning af proceduren (3), ville det under alle omstaendigheder ikke have vaeret muligt at tage hensyn til de oplysninger, der maatte vaere indgivet af denne eksportoer vedroerende eksporten til Faellesskabet, medmindre der var blevet ivaerksat en supplerende undersoegelse.
Bortset fra den yderligere administrative byrde, som det ville medfoere at ivaerksaette en saadan supplerende undersoegelse, efter at der var indfoert en midlertidig antidumpingtold, kunne dette tilskynde
parterne til ikke at samarbejde straks fra procedurens begyndelse og foerst give sig til kende, naar den undersoegelse, som var gennemfoert uden deres deltagelse, foerte til et resultat, som beroerte de paagaeldende.
C. Dumping
(5) Technointorg og EWA anfaegtede den metode, som Kommissionen benyttede for at fastslaa, om der var tale om dumping.
Bortset fra de betragtninger, som Kommissionen allerede har fremfoert i saa henseende i forordning (EOEF) nr. 2800/86, som Raadet tilslutter sig, vil den af de to beroerte parter fremfoerte argumentation ikke kunne fastholdes af foelgende grunde.
D. Normal vaerdi
(6) Technointorg anfaegtede valget af Jugoslavien som det land, der anvendtes som sammenligningsgrundlag, dels fordi produktionsmetoderne i Jugoslavien var forskellige fra produktionsmetoderne i Sovjetunionen, dels fordi koebekraften i Jugoslavien var tre gange stoerre end i Sovjetunionen.
Eksportoeren fremlagde imidlertid ingen beviser til stoette for sin paastand og foreslog i oevrigt ikke noget andet land, der kunne anvendes som sammenligningsgrundlag.
Selv om eksportoeren havde fremlagt overbevisende faktiske oplysninger til stoette for de fremfoerte paastande, ville det under alle omstaendigheder have vaeret noedvendigt at ivaerksaette en supplerende undersoegelse, som af de grunde, der allerede er anfoert i betragtning nr. 4 i denne forordning, er udelukket. For oevrigt er en saadan undersoegelse saa meget desto mindre berettiget i det foreliggende tilfaelde, som eksportoeren, saafremt han anfaegter den i forordning (EOEF) nr. 2800/86 fastlagte dumpingmargen, ikke benaegter, at der finder dumping sted, men blot goer gaeldende, at dumpingmargenen ikke kan vaere hoejere end 70 %; selv om en saadan paastand skulle vise sig at vaere korrekt, ville det paa ingen maade aendre noget ved de foranstaltninger, der skal traeffes efter afslutningen af undersoegelsen.
E. Sammenligning
(7) Under den forudsaetning, at Kommissionen ikke ville aendre sit valg med hensyn til det land, der anvendes som sammenligningsgrundlag, anmodede Technointorg om, at der blev foretaget tre justeringer i henhold til artikel 2, stk. 9 og 10, i forordning (EOEF) nr. 2176/84 med henblik paa at foretage en gyldig sammenligning mellem eksportprisen og den normale vaerdi.
(8) Den foerste anmodning vedroerer en justering paa 30 % for at tage hensyn til de forskelle, der skulle vaere mellem Jugoslavien og Sovjetunionen for saa vidt angaar produktionsproces og omkostninger til komponenter.
Den anden anmodning vedroerer en justering paa 50 % for at tage hensyn til forskelle i loenomkostningerne, som skulle vaere tre gange hoejere i Jugoslavien end i Sovjetunionen.
Den tredje anmodning vedroerer en justering paa 20 % for at tage hensyn til det forhold, at de sovjetiske fryseskabe skulle vaere bestemt for et andet udsnit af markedet og for andre forbrugere end de produkter, der har oprindelse i Faellesskabet.
(9) De forskelle, som eksportoeren har peget paa, kan ikke henfoeres til en af de kategorier af faktorer, der er naevnt i artikel 2, stk. 9 og 10, i Raadets forordning (EOEF) nr. 2176/84. Raadet tilslutter sig Kommissionens betragtninger i sidste afsnit af betragtning nr. 14 i forordning (EOEF) nr. 2800/86. Det skal specielt anfoeres, at den tredje anmodning om justering ikke er relevant for sammenligningen mellem den normale vaerdi og eksportprisen, men for undersoegelsen af spoergsmaalet om skade. Hvad dette angaar, er de af eksportoeren fremfoerte argumenter behandlet i betragtning nr. 14 i naervaerende forordning.
For saa vidt angaar Technointorgs to foerste anmodninger skal det anfoeres, at enhver justering af de omkostninger, der er konstateret i det land, som er valgt som sammenligningsgrundlag, i det foreliggende tilfaelde Jugoslavien, ville indebaere, at man baserer sig paa omkostningerne i Sovjetunionen, der ikke er et land med markedsoekonomi, hvilket udtrykkeligt udelukkes i henhold til artikel 2, stk. 5, i forordning (EOEF) nr. 2176/84.
Foelgelig afvises de af Technointorg fremfoerte argumenter vedroerende justeringer, der skulle foretages for at tage hensyn til paastaaede komparative fordele.
F. Dumpingmargen
(10) Raadet bekraefter derfor de konklusioner, som Kommissionen har redegjort for i betragtning nr. 19 i forordning (EOEF) nr. 2800/86, og fastslaar, at den konstaterede vejede gennemsnitlige dumpingmargen paa 204 % er endelig.
G. Skade
(11) Hvad angaar dumpingimportens skadelige virkninger, har Technointorg anfaegtet Kommissionens konklusioner som anfoert i forordning (EOEF) nr. 2800/86.
(12) For det foerste har eksportoeren gjort gaeldende, at markedet i Faellesskabet for fryseskabe kan opdeles i to afsnit; dels et marked for kvalitetsvarer, som forsynes af faellesskabsproducenterne, og som bestaar af forbrugere med stor koebekraft, der vaelger varer af hoej kvalitet og med et bedre omdoemme, dels et marked for varer af ringere kvalitet, der forsynes af eksportoerer fra OEsteuropa, og som bestaar af forbrugere med en mere beskeden koebekraft. Eksportoeren paastaar, at disse to markeder er helt adskilte, og at der derfor ikke er nogen aarsagssammenhaeng mellem stigningen i importen med oprindelse i Sovjetunionen og nedgangen i produktionen i Faellesskabet. Eksportoeren har endvidere anfoert, at hans eksport til Faellesskabet i 1981 var ret ubetydelig, og at det er en kendt oekonomisk foreteelse, at stigningen i salget af en vare, som i begyndelsen er ukendt af forbrugerne, almindeligvis er markant i loebet af de foerste aar. Eksportoeren har bekraeftet, at hans salg i Faellesskabet for tiden er ved at stabilisere sig.
Endelig har eksportoeren gjort gaeldende, at hans andel af markedet i Faellesskabet er, og at den ikke skulle kunne vaere aarsag til den skade, der er paafoert den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet. Eksportoeren anfaegter i oevrigt, hvad dette angaar, en kumulering af virkningerne af den samlede dumpingimport.
(13) Selv om der ses bort fra de betragtninger, som Kommissionen har anfoert i forordning (EOEF) nr. 2800/86, og som Raadet tilslutter sig, kan de af Technointorg fremfoerte argumenter ikke fastholdes af foelgende grunde.
(14) Ses der foerst paa spoergsmaalet om opdelingen af markedet, har Technointorg ikke fremlagt nogen form for bevis, der paa tilfredsstillende maade paaviser gyldigheden af de fremfoerte argumenter. Eksportoeren har navnlig ikke godtgjort, at hans varer ikke er de samme varer som dem, der fremstilles af faellesskabsproducenterne i henhold til definitionen i artikel 2, stk. 12, i forordning (EOEF) nr. 2176/84. Foelgelig skal virkningen af den af undersoegelsen omfattede import i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, i naevnte forordning vurderes i forhold til produktionen af fryseskabe i Faellesskabet. For saa vidt angaar eksportoerens paastand om, at der er tale om en kvalitetsforskel mellem de sovjetiske fryseskabe og de i Faellesskabet fremstillede, skal det fremhaeves, at Kommissionen med henblik paa at fastslaa, om der foreligger underbud, har sammenlignet tilsvarende varer, bl.a. i henseende til indhold, udseende og udstyr. Selv om det erkendtes, at der findes forskellige kategorier af koebere, er dette ikke ensbetydende med, at der er tale om en forskel i kvaliteten af de paagaeldende varer.
For saa vidt angaar udviklingen i importen og den andel af markedet, den tegner sig for, skal det anfoeres, at der her kun er tale om to af de faktorer, som i henhold til artikel 4, stk. 2, i naevnte forordning skal tages i betragtning ved undersoegelsen af spoergsmaalet om skade.
Under alle omstaendigheder er importen af de paagaeldende varer med oprindelse i Sovjetunionen steget med mere end 20 000 enheder fra 1981 til 1985, medens forbruget i Faellesskabet har vaeret uaendret. Paa de markeder, hvor denne import er koncentreret, er markedsandelen steget i samme periode, nemlig fra 0,8 % til 2,5 % i Det forenede Kongerige og fra 1,4 % til 8,3 % i Belgien. Technointorgs udsagn om den fremtidige udvikling i selskabets eksport til Faellesskabet, som ikke understoettes af nogen form for dokumentation, er ikke relevant for undersoegelsen af skade, der allerede er paafoert den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet; hvad angaar omfanget af importen, fastsaettes det i artikel 4, stk. 2, litra a), i ovennaevnte forordning, at det blot skal fastslaas, »om den er steget betydeligt«.
Hvad endelig angaar en kumulering af importen bekraefter Raadet Kommissionens konklusioner som anfoert i betragtning nr. 24 i forordning (EOEF) nr. 2800/86.
(15) Ingen af de af Technointorg fremfoerte argumenter giver anledning til at betvivle de konklusioner vedroerende skade, der er paafoert den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet, som Kommissionen naaede frem til som resultat af den foreloebige undersoegelse. Raadet bekraefter foelgelig disse konklusioner.
H. Tilsagn
(16) Technointorg har afgivet to tilsagn vedroerende selskabets fremtidige eksport til Faellesskabet.
Kommissionen har efter konsultationer ikke kunnet godtage disse tilsagn og har meddelt Technointorg begrundelserne for denne afgoerelse.
I. Faellesskabets interesser
(17) Importfgirmaet Peja Import BV har gjort gaeldende, at en antidumpingtold som den, der er indfoert ved Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2800/86, har haft og vil fortsat have til foelge, at indfoerslen i Nederlandene af fryseskabe med oprindelse i Sovjetunionen maa indstilles. Selskabet paapeger, at dette desuden vil have negative virkninger for den eksport, der finder sted som led i kompensationsaftaler med landene i OEsteuropa. Raadet har taget disse bemaerkninger i betragtning, men som foelge af de vanskeligheder, som de producenter, der fremstiller fryseskabe i Faellesskabet, befinder sig i, og i betragtning af den paagaeldende erhvervsgrens oekonomiske og sociale betydning, er Raadet naaet til den konklusion, at det er i Faellesskabets interesse, at der gribes ind. Under disse omstaendigheder er det af hensyn til beskyttelsen af Faellesskabets interesser paakraevet at indfoere en endelig antidumpingtold paa importen af visse fryseskabe med oprindelse i Sovjetunionen.
J. Toldsats
(18) Paa baggrund af ovennaevnte endelige konklusioner boer den endelige antidumpingtold fastsaettes til samme beloeb som den midlertidige antidumpingtold, dvs. 33 % af nettoprisen, frit Faellesskabets graense, ufortoldet. Denne sats, som er lavere end den konstaterede dumpingmargen, skulle i betragtning af den salgspris, der er noedvendig for at sikre de effektive producenter i Faellesskabet en rimelig fortjeneste, vaere tilstraekkelig til at afhjaelpe den skade, der er paafoert den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet som foelge af importen af de paagaeldende varer med oprindelse i Sovjetunionen.
K. Opkraevning af den midlertidige told
(19) De beloeb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, boer foelgelig opkraeves med det fulde beloeb -
UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:
Artikel 1
1. Der indfoeres en endelig antidumpingtold paa importen af fryseskabe, henhoerende under pos. ex 84.15 C II i den faelles toldtarif, svarende til NIMEXE-nummer 84.15-41 og 84.15-46, og med oprindelse i Sovjetunionen.
2. Tolden fastsaettes til 33 % af nettoprisen, frit Faellesskabets graense, ufortoldet.
3. Gaeldende bestemmelser for told finder anvendelse.
Artikel 2
De beloeb. for hvilke der i henhold til forordning (EOEF) nr. 2800/86 er stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, opkraeves endeligt.
Artikel 3
Denne forordning traeder i kraft dagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfaerdiget i Bruxelles, den 22. december 1986.
Paa Raadets vegne
G. SHAW
Formand
(1) EFT nr. L 201 af 30. 7. 1984, s. 1.
(2) EFT nr. L 259 af 11. 9. 1986, s. 14.
(3) EFT nr. C 319 af 11. 12. 1985, s. 3.
Top