Avis juridique important
Rådets forordning (EØF) nr. 4055/86 af 22. december 1986 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser på søtransportområdet
EF-Tidende nr. L 378 af 31/12/1986 s. 0001 - 0003
den finske specialudgave: kapitel 7 bind 3 s. 0145
den svenske specialudgave: kapitel 7 bind 3 s. 0145
RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 4055/86
af 22. december 1986
om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser paa soetransportomraadet
RAADET FOR DE EUROPAEISKE
FAELLESSKABER HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab, saerlig artikel 84, stk. 2,
under henvisning til det af Kommissionen forelagte udkast til forordning,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),
under henvisning til udtalelse fra Det oekonomiske og sociale Udvalg (2), og
ud fra foelgende betragtninger:
I henhold til traktatens artikel 3 indebaerer Faellesskabets virke en fjernelse af hindringerne for den frie bevaegelighed for tjenesteydelser mellem medlemsstaterne;
den frie udveksling af tjenesteydelser paa transportomraadet omfattes i henhold til traktatens artikel 61 af bestemmelserne i afsnittet vedroerende transport;
anvendelsen af dette princip inden for Faellesskabet er i oevrigt en noedvendig forudsaetning for, at der over for tredjelande kan foeres en effektiv politik, der sigter mod at sikre den fortsatte anvendelse af kommercielle principper paa soetransportomraadet;
i henhold til Raadets forordning (EOEF) nr. 954/79 (3) er der blandt andet inden for konferencer paa almindelige konkurrencevilkaar adgang til den del af linjefragterne, som ikke er forbeholdt nationale rederier i tredjelande i henhold til De forenede Nationers konvention om en kodeks for linjekonferencer, naar medlemsstaterne har ratificeret denne;
da kodeksen endnu ikke er ratificeret af alle medlemsstater, og da visse tredjelande sandsynligvis ikke vil ratificere den, finder kodeksen endnu ikke anvendelse paa alle faellesskabs-
farter og vil antagelig ikke i fremtiden finde anvendelse paa visse af disse;
kodeksen finder kun anvendelse paa linjekonferencer og paa fragt, der transporteres af disses medlemmer, men ikke paa
uafhaengige linjer eller rederier, der udfoerer massegodsfragt eller trampfart, hvor Faellesskabet oensker at bevare den frie og redelige konkurrence;
Faellesskabet underskriver fuldstaendig resolution nr. 2 af De forenede Nationers konference om en kodeks for linjekonferencer; denne resolution erklaerer, at aktiviteterne af ruteskibe, som ikke omfattes af konferencen, ikke skulle forhindres, saa laenge princippet om redelig konkurrence paa kommercielt grundlag respekteres;
medlemsstaterne bekraefter, at de gaar ind for fri konkurrence, som er et af de vaesentligste karakteristika for bulktransport af saavel toerlast som flydende last, og de er overbevist om, at indfoerelse af lastfordeling i denne trafik vil faa alvorlige foelger for alle landes handelsinteresser, idet det vil foroege transportomkostningerne i betydelig grad;
rederierne i Faellesskabet konfronteres i stigende grad med nye restriktioner fra tredjelandes side i deres frihed til at udfoere soetransport for afskibere i deres hjemland, i andre medlemsstater eller i de paagaeldende tredjelande, hvilket kan vaere til skade for Faellesskabets farter som helhed;
nogle af de ovenfor naevnte restriktioner foelger af bilaterale aftaler mellem tredjelande og visse medlemsstater, medens andre restriktioner kommer til udtryk i bestemmelser i visse medlemsstaters lovgivning eller administrative praksis;
princippet om fri udveksling af tjenesteydelser boer derfor nu anvendes paa soetransportomraadet mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og tredjelande, saa eksiste-
rende restriktioner gradvis fjernes, og der ikke indfoeres nye restriktioner;
strukturen af Faellesskabets skibsindustri goer det noedvendigt, at denne forordning ogsaa gaelder for statsborgere af medlemsstater, etableret uden for Faellesskabet eller fragtlinjerederier etableret uden for Faellesskabet og kontrolleret af statsborgere af medlemsstater, dersom deres skibe er registreret i en medlemsstat i overensstemmelse med dens lovgivning;
der boer fastsaettes bestemmelser om rimelige overgangsperioder, afhaengige af de paagaeldende transporters foelsomhed -
UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:
Artikel 1
1. Fri adgang til at udfoere soetransport mellem Faellesskabets medlemsstater samt mellem medlemsstater og tredjelande gaelder for statsborgere i medlemsstaterne, saafremt de er hjemmehoerende i en anden medlemsstat end den person, for hvem soetransporten udfoeres.
2. Bestemmelserne i denne forordning gaelder ligeledes for statsborgere i medlemsstaterne, saafremt de er hjemmehoerende uden for Faellesskabet, samt for rederier, der er etableret uden for Faellesskabet, men kontrolleret af statsborgere i en medlemsstat, for saa vidt deres skibe er registreret i denne medlemsstat i overensstemmelse med dennes lovgivning.
3. Traktatens artikel 55 til 58 og 62 finder anvendelse paa de forhold, der er omfattet af denne forordning.
4. I denne forordning forstaas ved soetransport mellem medlemsstaterne samt mellem medlemsstater og tredjelande, saafremt den normalt udfoeres mod betaling:
a) soetransport inden for Faellesskabet
befordring af passagerer og gods med skib mellem en havn i en medlemsstat og en havn eller et off-shore anlaeg i en anden medlemsstat;
b) trafik med tredjelande (third-country traffic)
befordring af passagerer og gods med skib mellem en havn i en medlemsstat og en havn eller et off-shore anlaeg i et tredjeland.
Artikel 2
Uanset artikel 1 skal de foer den 1. juli 1986 gaeldende ensidige, nationale restriktioner vedroerende saadan befordring af bestemte varer, som helt eller delvis maatte vaere forbeholdt skibe, der sejler under det nationale flag, ophaeves gradvist og senest efter foelgende tidsplan:
- befordring mellem medlemsstater med skibe, der foerer en medlemsstats flag:
31. december 1989
- befordring mellem medlemsstater og tredjelande med skibe, der foerer en medlemsstats flag:
31. december 1991
- befordring mellem medlemsstater og mellem medlemsstater og tredjelande med andre skibe:
1. januar 1993.
Artikel 3
Arrangementer om lastfordeling i bestaaende bilaterale aftaler mellem medlemsstater og tredjelande, skal ophaeves gradvis eller tilpasses i henhold til artikel 4.
Artikel 4
1. Bestaaende arrangementer om lastfordeling, der ikke er ophaevet gradvis i henhold til artikel 3, tilpasses i overensstemmelse med faellesskabsforskrifterne og skal navnlig:
a) for saa vidt angaar trafik, som er omfattet af FNs kodeks for linjekonferencer, vaere i overensstemmelse med denne kodeks og med medlemsstaternes forpligtelser i henhold til forordning (EOEF) nr. 954/79;
b) for saa vidt angaar trafik, som ikke er omfattet af FNs kodeks for linjekonferencer, tilpasses saa snart som muligt og i hvert fald inden den 1. januar 1993, saaledes at der ydes alle statsborgere i Faellesskabet, som defineret i artikel 1, rimelig fri adgang uden forskelsbehandling til de lastandele, de paagaeldende medlemsstater er berettiget til.
2. Medlemsstaterne og Kommissionen underrettes straks om nationale foranstaltninger, der traeffes i medfoer af stk. 1. Den konsultationsprocedure, der blev indfoert ved Raadets beslutning 77/587/EOEF, finder anvendelse.
3. Medlemsstaterne skal i starten af hver sjette maaned og derefter hvert aar foretage indberetning til Kommissionen om fremskridt med hensyn til den i stk. 1, litra b), naevnte tilpasning.
4. Opstaar der vanskeligheder i forbindelse med tilpasningen af arrangementer for at bringe dem i overensstemmelse med stk. 1, litra b), underretter den paagaeldende medlemsstat Raadet og Kommissionen. I de tilfaelde, hvor aftaler er uforenelige med stk. 1, litra b), og hvor den paagaeldende medlemsstat anmoder herom, skal Raadet paa forslag af Kommissionen traeffe passende foranstaltninger.
Artikel 5
1. Arrangementer om lastfordeling i fremtidige aftaler med tredjelande er forbudt bortset fra saerlige tilfaelde, hvor linje-rederierne i Faellesskabet ellers ikke har faktisk mulig-
hed for at besejle de paagaeldende tredjelande. Under saadanne omstaendigheder kan de paagaeldende arrangementer tillades paa de i artikel 6 fastsatte betingelser.
2. I de tilfaelde, hvor et tredjeland soeger at paatvinge arrangementer om lastfordeling i forbindelse med transport af flydende eller fast massegods, traeffer Raadets passende foranstaltninger i overensstemmelse med forordning (EOEF) nr. 4058/86 (1).
Artikel 6
1. Hvis en medlemsstats statsborgere eller rederier som defineret i artikel 1, stk. 1 og 2, befinder sig i eller risikerer at komme i en situation, hvor de ikke har faktisk mulighed for at besejle et bestemt tredjeland, underretter den paagaeldende medlemsstat de oevrige medlemsstater og Kommissionen saa hurtigt som muligt.
2. Raadet traeffer med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen afgoerelse om de noedvendige foranstaltninger. Saadanne foranstaltninger kan under de i artikel 5, stk. 1, omhandlede omstaendigheder omfatte forhandlinger om og indgaaelse af arrangementer om lastfordeling.
3. Saafremt Raadet ikke har truffet afgoerelse om de noedvendige foranstaltninger inden seks maaneder efter, at en medlemsstat har givet underretning i henhold til stk. 1, kan den paagaeldende medlemsstat traeffe saadanne foranstaltninger, som paa dette tidspunkt maatte vaere noedvendige for at bevare en faktisk mulighed for besejling i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1.
4. Foranstaltninger, der traeffes i henhold til stk. 3, skal vaere i overensstemmelse med faellesskabsforskrifterne og give statsborgere eller faellesskabsrederier som defineret i artikel 1, stk. 1 og 2, rimelig, fri adgang uden forskelsbehandling til de relevante lastandele.
5. Medlemsstaterne og Kommissionen underrettes straks om nationale foranstaltninger, der traeffes i medfoer af stk. 3. Den konsultationsprocedure, der blev indfoert ved Raadets beslutning 77/587/EOEF, finder anvendelse.
Artikel 7
Raadet kan i overensstemmelse med de i traktaten fastsatte betingelser udvide anvendelsesomraadet for bestemmelserne i denne forordning til ogsaa at omfatte tredjelandes statsborgere, der udfoerer soetransport, for saa vidt de er hjemmehoerende i Faellesskabet.
Artikel 8
Med forbehold af traktatens bestemmelser om etableringsret kan en person, der udfoerer soetransport, med henblik herpaa midlertidigt etablere sig i den medlemsstat, hvor soetransporten udfoeres, paa samme vilkaar som dem, der gaelder for vedkommende lands egne statsborgere.
Artikel 9
Saa laenge bestemmelserne om restriktioner i adgangen til at udfoere soetransport stadig er i kraft, anvender den enkelte medlemsstat disse, uden forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet eller etableringssted, paa alle personer, der udfoerer soetransport som omhandlet i artikel 1, stk. 1 og 2.
Artikel 10
Medlemsstaterne skal, inden de vedtager love eller administrative bestemmelser til gennemfoerelse af denne forordning, raadfoere sig med Kommissionen og meddele denne enhver bestemmelse, der vedtages herefter.
Artikel 11
Raadet tager i overensstemmelse med de i traktaten fastsatte betingelser denne forordning op til fornyet behandling inden 1. januar 1995.
Artikel 12
Denne forordning traeder i kraft dagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfaerdiget i Bruxelles, den 22. december 1986.
Paa Raadets vegne
G. SHAW
Formand
(1) EFT nr. C 255 af 13. 10. 1986, s. 169.
(2) EFT nr. C 172 af 2. 7. 1984, s. 178.
(3) EFT nr. L 121 af 17. 5. 1979, s. 1.
(1) Se side 21 i denne Tidende.
Top