7.1.87 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 3/3
RÅDETS RESOLUTION
af 16. december 1986
om styrkelse af Fællesskabets indsats på miljøområdet
(87/C 3/02)
RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER —
som henviser til traktaten om oprettelse af Det europæi-
ske økonomiske Fællesskab,
som henviser til forslag fra Kommissionen,
som tager i betragtning, at der bør vedtages et nyt EF-
handlingsprogram på miljøområdet til videreførelse af
det tredje handlingsprogram (1982-1986) —
konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen har fore-
lagt detaljerede forslag til et fjerde handlingsprogram på
miljøområdet, og finder, at dette program er en passende
anledning til på afgørende vis at styrke Fællesskabets
indsats på dette område på grundlag af de hidtidige re-,
sultater og til at fastlægge en sammenhængende ramme,
inden for hvilken der kan udvælges og gennemføres
samordnede specifikke fællesskabsaktioner i tidsrummet
1987-1992;
erindrer i denne forbindelse om, at det i artikel 25 i den
europæiske fælles akt, der skal udgøre et nyt retsgrund-
lag for Fællesskabets miljøpolitik, er fastsat, at Fællesska-
bets virke på dette område skal have til formål:
— at bevare, beskytte og forbedre miljøets kvalitet,
— at bidrage til beskyttelse af menneskers sundhed,
— at sikre, at naturens ressourcer udnyttes forsigtigt og
fornuftigt;
erkender, at det for at nå disse mål er nødvendigt at tage
skridt til at bekæmpe forurening, hvor som helst den
måtte forekomme, og samtidig sikre, at forebyggende
foranstaltninger inden for et område af miljøet ikke
medfører skadelige virkninger på et andet område; der
bør desuden træffes passende foranstaltninger til at be-
skytte og øge værdien af Europas naturarv;
bekrcefter endvidere på ny, at det er overbevist om, at
miljøbeskyttelse bør indgå som et væsentligt led i Fælles-
skabets og medlemsstaternes politik på det økonomiske,
industrielle, landbrugsmæssige og sociale område, og at
miljøbeskyttelsen kan bidrage til større økonomisk vækst
og medvirke til at skabe nye arbejdspladser;
understreger specielt, at der er behov for undervisning og
uddannelse på miljøområdet, og at det er nødvendigt at
fremme offentlighedens forståelse for og deltagelse i mil-
jøspørgsmål, og minder samtidig om, at der her er tale
om centrale emner for det europæiske miljøår 1987;
fremhcever betydningen af at sikre, at både igangværende
og foreslåede foranstaltninger gennemføres korrekt og
regelmæssigt tages op til vurdering, idet der især skal ta-
ges hensyn til fordele og ulemper ved foranstaltningens
gennemførelse eller undladelse;
opfordrer Europa-Parlamentet og Det økonomiske og so-
ciale Udvalg til hurtigst muligt at afgive udtalelse om
Kommissionens forslag;
afgiver tilsagn om, at det vil overveje Kommissionens
forslag yderligere, således at det om muligt inden den 30.
juni 1987 kan fastlægge retningslinjer og prioriteter for
en styrkelse af Fællesskabets indsats på miljøområdet.
Full & Egal Universal Law Academy