Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 16. oktober 1990. Vincenzo Gallone mod Rådet for De Europæiske Fællesskaber. Tjenestemænd - EUR-Lex Document 61989TJ0132

Avis juridique important

|61989A0132

DOM AFSAGT AF RETTEN I FOERSTE INSTANS (FJERDE AFDELING) DEN 16. OKTOBER 1990. - VINCENZO GALLONE MOD RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER. - TJENESTEMAEND - UDVAELGELSESPROEVE - UDVAELGELSESPROEVENS BEHANDLING - FORTROLIGHED OG INDHOLD AF DE SKRIFTLIGE PROEVER - AFSLAG PAA ADGANG TIL DE MUNDTLIGE PROEVER. - SAG T-132/89.

Samling af Afgørelser 1990 side II-00549

Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse

Nøgleord

++++

1.Tjenestemaend - soegsmaal - soegsmaal rettet mod en afgoerelse fra en udvaelgelseskomité - anbringender om mangler ved en ikke rettidigt anfaegtet meddelelse om udvaelgelsesproeve - afvisning - graenser - mangel indtraadt ved afviklingen af udvaelgelsesproeven

( Tjenestemandsvedtaegten, art . 91 )

2.Tjenestemaend - ansaettelse - udvaelgelsesproeve - udvaelgelsesproeve paa grundlag af kvalifikationsbeviser og proever - naermere bestemmelser for adgang til en udvaelgelsesproeve - ansaettelsesmyndighedens skoen - naermere bestemmelser for proeverne og deres indhold - udvaelgelseskomitéens skoen - domstolskontrol - graenser

( Tjenestemandsvedtaegten, bilag III )

3.Tjenestemaend - ansaettelse - udvaelgelsesproeve - udvaelgelseskomité - benyttelse af bisiddere - tilladelighed - betingelser

( Tjenestemandsvedtaegten, bilag III, art . 3, andet afsnit )

4.Tjenestemaend - ansaettelse - udvaelgelsesproeve - udvaelgelsesproeve paa grundlag af kvalifikationsbeviser og proever - ligebehandling af ansoegere til en almindelig udvaelgelsesproeve - oversaettelse af visse proevebesvarelser foer rettelse - datoer for og indhold af de mundtlige proever forskellige - forskelsbehandling - ingen

Sammendrag

1.En tjenestemand kan ikke, til stoette for et soegsmaal rettet mod en afgoerelse fra en udvaelgelseskomité, goere gaeldende, at meddelelsen om udvaelgelsesproeven er behaeftet med mangler, naar han ikke rettidigt har anfaegtet de dele af meddelelsen, der efter hans opfattelse indeholder et klagepunkt imod ham .

Dette gaelder dog ikke, hvis tjenestemanden paaberaaber sig mangler, hvis oprindelse kan findes i ordlyden af meddelelsen om udvaelgelsesproeven, men som er indtraadt ved afviklingen af udvaelgelsesproeven .

2.Det vaesentligste formaal med meddelelsen om udvaelgelsesproeven er at give ansoegerne saa noejagtige oplysninger som muligt om arten af de betingelser, der stilles for at beklaede den stilling, der skal besaettes, for at saette dem i stand til at afgoere, om det har noget formaal for dem at indgive ansoegning . Ansaettelsesmyndigheden har en udstrakt skoensfrihed ved fastsaettelsen af de kvalifikationskriterier, som er afgoerende for de stillinger, der skal besaettes og foelgelig ved fastsaettelsen af betingelserne for udvaelgelsesproeven, der skal ske i henhold til disse kriterier og i tjenestens interesse . Ogsaa udvaelgelseskomitéen har et vidt skoen med hensyn til de naermere bestemmelser for og det detaljerede indhold af proeverne i en udvaelgelsesproeve .

Retten kan kun efterproeve de naermere bestemmelser for en proeves forloeb i det omfang, det er noedvendigt for at sikre ligebehandling af ansoegerne og objektivitet i valget mellem disse . Det tilkommer heller ikke Retten at efterproeve det detaljerede indhold af en proeve, medmindre det gaar ud over den i meddelelsen om udvaelgelsesproeven fastsatte ramme eller ikke er i overensstemmelse med formaalet med proeven eller udvaelgelsesproeven .

3.En udvaelgelseskomité kan benytte bisiddere i alle tilfaelde, hvor den finder det fornoedent . Arbejdet foregaar forskriftsmaessigt, naar rettelsesmetoderne ikke er forskellige fra ansoeger til ansoeger, og naar udvaelgelseskomitéen har det afgoerende ord .

4.En almindelig udvaelgelsesproeve, der staar aaben for ansoegere fra alle medlemsstater, ville ikke kunne afvikles i overensstemmelse med princippet om ligebehandling, medmindre de medlemmer af udvaelgelseskomitéen og bisiddere, som ikke behersker visse ansoegeres sprog, raader over en oversaettelse af besvarelserne . Den omstaendighed alene, at visse besvarelser oversaettes inden de bedoemmes, er ikke i sig selv udtryk for forskelsbehandling af ansoegerne .

Selv om lighedsprincippet tilsiger, at datoen for de skriftlige proever skal vaere den samme for alle ansoegerne, kan der ikke opstilles en saadan betingelse for de mundtlige proever, idet de i sagens natur ikke kan finde sted samtidig for alle ansoegerne og i oevrigt ikke noedvendigvis har samme indhold for alle ansoegere .

Dommens præmisser

Faktiske omstaendigheder

1 Sagsoegeren, Vincenzo Gallone, er tjenestemand i kategori B i Raadets afdeling "ny teknologi ". Han indgav ansoegning til den almindelige udvaelgelsesproeve ( systemplanlaeggere ) Raadet/A/281, som blev afholdt med henblik paa oprettelse af en ansaettelsesreserve af fuldmaegtige i kategori A, som skulle udfoere arbejdsopgaver inden for edb-omraadet; meddelelsen om udvaelgelsesproeven blev offentliggjort den 31 . maj 1988 ( EFT C 142, s . 8 ).

2 Afsnit II i meddelelsen om udvaelgelsesproeven indeholdt foelgende beskrivelse af "arbejdets art ":

"Arbejdet bestaar formelt i at udfoere opgaver vedroerende koncipering, sagsbehandling eller tilsyn paa grundlag af generelle retningslinjer eller bistaa den ansvarlige for et aktivitetsomraade i en afdeling .

I praksis skal systemplanlaeggeren analysere og konstruere systemerne samt overvaage programmering og opfoelgning af applikationerne inden for administrativ databehandling og/eller kontorautomatisering paa konfigurationer af mellemstoerrelse, der koerer transaktionsorienteret og/eller bundtvis ."

3 Meddelelsens afsnit IV angav "proevernes art og bedoemmelse" i form af tre rubrikker med overskrifterne : "IV a ) skriftlige proever", "IV b ) adgang til de mundtlige proever" og "IV c ) mundtlige proever ". I rubrik IV a ) anfoertes det, at der var tre skriftlige proever, og at "hver proeve skal bestaas ".

4 De tre skriftlige proever var beskrevet som foelger :

"1 . Proeve paa det officielle faellesskabssprog, som ansoegeren har indgaaende kendskab til, bestaaende af en teoretisk del om beslutningsmetoder og -teknikker ( statistik, operationsstudier, oekonometri ) og en praktisk del ( case-study ) eventuelt i form af et spoergeskema, til bedoemmelse af ansoegerens faglige viden om problemanalyse med henblik paa udarbejdelse af et fuldstaendigt program .

2 . Proeve paa samme sprog om et emne, der vedroerer de i afsnit II beskrevne opgaver, til bedoemmelse af ansoegerens faglige viden .

3 . Kort skriftlig fremstilling paa et andet officielt faellessprog efter ansoegerens valg om et alment emne til bedoemmelse af ansoegerens evne til at udtrykke sig skriftligt paa et andet sprog ."

5 Endelig var det i afsnit IV b ), "adgang til de mundtlige proever", praeciseret, at

"for at faa adgang til de mundtlige proever skal ansoegerne have opnaaet mindst 24 point ud af 40 for skriftlig proeve nr . 1, 18 point ud af 30 for skriftlig proeve nr . 2 og 12 point ud af 20 for skriftlig proeve nr . 3 ."

6 Udvaelgelseskomitéen fandt sagsoegerens kvalifikationsbeviser tilfredsstillende og gav ham derfor adgang til de skriftlige proever, som han aflagde den 16 . marts 1989 . Det fremgaar af den rapport, udvaelgelseskomitéen fremsendte til ansaettelsesmyndigheden den 6 . juli 1989, at proeverne fandt sted i Athen, Bruxelles, Firenze og Madrid . 336 ansoegere deltog i proeverne .

7 Besvarelserne blev rettet paa foelgende maade : Foerst blev den sproglige proeve ( skriftlig proeve nr . 3 ) rettet; to tredjedele af ansoegerne bestod ikke denne proeve, og der var herefter kun omkring 100 ansoegere tilbage . Besvarelserne af de skriftlige proever 1 og 2 blev principielt opdelt i to grupper . De proever, der blev besvaret paa engelsk, fransk og nederlandsk, blev rettet i denne affattelse, og de ansoegere, der opnaaede det noedvendige antal points, fik adgang til de mundtlige proever, der blev afholdt den 19 ., 20 . og 21 . juni 1989 .

8 Med hensyn til de proever, der blev besvaret paa italiensk, herunder sagsoegerens, blev den foerste del af den skriftlige proeve 1 rettet fra italiensk . Den anden del af proeven samt den skriftlige proeve nr . 2 blev oversat og derefter rettet . Paa grundlag af resultaterne af de skriftlige proever fik 28 ansoegere adgang til at deltage i de mundtlige proever, som fandt sted den 5 . og 6 . juli 1989 .

9 I begyndelsen af maj 1989 blev sagsoegeren, som i Raadet er ansvarlig for tekstbehandlingsprogrammet, raadspurgt vedroerende maskinskrivningen af udvaelgelsesproevens skriftlige proever . Sagsoegeren kunne i forbindelse hermed paa skaermen se flere af de italienske ansoegeres besvarelser, herunder sin egen .

10 Ved skrivelse af 28 . juni 1989 fra Raadets afdeling for ansaettelser fik ansoegeren besked om, at udvaelgelseskomitéen paa grundlag af resultatet af de skriftlige proever ikke havde givet ham adgang til de mundtlige proever .

11 Ved skrivelse af samme dag gjorde sagsoegeren udvaelgelseskomitéens formand opmaerksom paa "forskellige uregelmaessigheder i forbindelse med rettelsen" af de skriftlige besvarelser . Ved skrivelse af 29 . juni 1989 forsikrede udvaelgelseskomitéens formand sagsoegeren om, at reglerne om fortrolighed og forbud mod forskelsbehandling af ansoegerne var blevet noeje overholdt, og han anmodede ham om at goere naermere rede for de omstaendigheder, der laa bag hans kritik .

Retsforhandlinger

12 Ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 22 . august 1989, har V . Gallone herefter anlagt denne sag mod Raadet; sagen blev registreret under nr . 264/89 .

13 Skriftvekslingen var endnu ikke afsluttet, da Domstolen ( Tredje Afdeling ) ved kendelse af 15 . november 1989 i medfoer af artikel 3, stk . 1, i Raadets afgoerelse af 24 . oktober 1988 om oprettelse af De Europaeiske Faellesskabers Ret i Foerste Instans henviste sag 264/89 til Retten, hvor den blev registreret under nr . T-132/89 . Sagens skriftlige forberedelse har herefter fundet sted for Retten .

14 Paa grundlag af den refererende dommers rapport har Retten ( Fjerde Afdeling ) besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgaaende bevisfoerelse .

15 Den mundtlige forhandling fandt sted den 12 . juli 1990, hvor parterne afgav mundtlige indlaeg og besvarede Rettens spoergsmaal .

16 Sagsoegeren har nedlagt foelgende paastande :

-sagen antages til realitetsbehandling, og der gives sagsoegeren medhold;

-der udpeges om fornoedent en sagkyndig, som skal foretage en bedoemmelse af, om de afviklede skriftlige proever er i overensstemmelse med betingelserne i meddelelsen om udvaelgelsesproeven, og om de er relevante som grundlag for en vurdering af en systemplanlaeggers kvalifikationer;

-annullation af den almindelige udvaelgelsesproeve Raadet/A/281 ( 88/C 142/09 ) eller i hvert fald af udvaelgelseskomitéens beslutning om ikke at give sagsoegeren adgang til de mundtlige proever;

- sagsoegte tilpligtes at betale sagens omkostninger .

17 Raadet har nedlagt foelgende paastande :

- frifindelse;

- sagsoegeren tilpligtes at betale sagens omkostninger .

Realiteten

18 Til stoette for paastandene har sagsoegeren fremfoert tre anbringender, nemlig at princippet om god og sund forvaltningsskik er tilsidesat, at princippet om forbud mod forskelsbehandling er tilsidesat, og at udvaelgelsesproeven ikke er gennemfoert som angivet i meddelelsen . Efter Rettens opfattelse maa anbringenderne behandles i omvendt raekkefoelge .

Anbringendet om, at udvaelgelsesproeven ikke er gennemfoert som angivet i meddelelsen

19 Anbringendet bestaar af to dele . For det foerste har sagsoegeren anfoert, at beskrivelsen i meddelelsen om udvaelgelsesproeven ikke svarede til profilen for de stillinger, der skulle besaettes, nemlig systemplanlaeggere . Heroverfor har Raadet anfoert, at hvis sagsoegeren havde villet anfaegte meddelelsen om udvaelgelsesproeven, burde han have anfaegtet den beslutning, hvorved ansaettelsesmyndigheden fastlagde meddelelsens indhold .

20 I henhold til Domstolens praksis ( domme af 11 . marts 1986, Adams mod Kommissionen, 294/84, Sml . s . 977, af 8 . marts 1988, Sergio m.fl . mod Kommissionen, 64/86, 71/86 til 73/86 og 78/86, Sml . s . 1399, og af 6 . juli 1988, Agazzi Léonard mod Kommissionen, 181/87, Sml . s . 3823 ) kan en tjenestemand ikke til stoette for et soegsmaal anlagt til proevelse af en af en udvaelgelseskomité truffet beslutning goere gaeldende, at meddelelsen om udvaelgelsesproeven er behaeftet med mangler, naar han ikke rettidigt har anfaegtet de dele af meddelelsen, der efter hans opfattelse indeholder et klagepunkt imod ham . Dette gaelder dog ikke, hvis tjenestemanden paaberaaber sig mangler, hvis oprindelse kan findes i ordlyden af meddelelsen om udvaelgelsesproeven, men som er indtraadt ved afviklingen af udvaelgelsesproeven .

21 I den foreliggende sag kan det fastslaas, at den mangel, sagsoegeren har paaberaabt sig, ikke er indtraadt ved afviklingen af udvaelgelsesproeven . Den foerste del af anbringendet maa derfor afvises .

22 Sagsoegeren har for det andet gjort gaeldende, at selve proeverne hverken svarede til beskrivelsen ( afsnit IV i meddelelsen om udvaelgelsesproeven ) eller til profilen for de stillinger, der skulle besaettes ( afsnit II i meddelelsen ).

23 Til stoette herfor har sagsoegeren fremfoert et par eksempler og bl.a . anfoert,

- at ingen af spoergsmaalene vedroerte problemanalyse, hvilket er i strid med afsnit IV a ) 1 i meddelelsen;

- at spoergsmaalene vedroerende statistik, operationsstudier og oekonometri udelukkende var af praktisk art, hvilket er i strid med afsnit IV a ) 1 i meddelelsen;

- at der blev stillet spoergsmaal vedroerende programmering, selv om der ikke var tale om en udvaelgelsesproeve for programmoerer, saaledes som det var praeciseret i meddelelsens afsnit II .

24 Ifoelge sagsoegeren var der endvidere ikke den noedvendige sammenhaeng mellem spoergsmaalene og formaalet med udvaelgelsesproeven, og de var i for hoej grad paavirket af den bisidder/sagkyndige, udvaelgelseskomitéen havde udpeget . Sagsoegeren har tilfoejet, at bisidderen ikke var systemanalytiker, men det eneste medlem af udvaelgelseskomitéen, der var edb-uddannet . Sagsoegeren har nedlagt paastand om, at Retten om fornoedent udpeger en sagkyndig, der skal tage stilling til, om de spoergsmaal, der blev stillet under de skriftlige proever, var i overensstemmelse med ikke alene meddelelsen om udvaelgelsesproeven, men ogsaa de kriterier, der skal laegges til grund ved vurderingen af en systemplanlaeggers kvalifikationer .

25 Heroverfor har Raadet anfoert, at den omtvistede udvaelgelsesproeve var den foerste, der blev afholdt med henblik paa ansaettelse af systemplanlaeggere paa universitetsniveau . Raadet er enig med sagsoegeren i, at en ansoeger har en personlig interesse i, at proeverne ikke er af en saadan art, at de ikke svarer til det i meddelelsen angivne, men har bestridt, at det har begaaet en aabenbar fejl paa det punkt . For saa vidt angaar de eksempler, sagsoegeren har anfoert, har Raadet fastholdt, at det foerste spoergsmaal i anden del af den skriftlige proeve 1 klart havde relation til problemanalyse, at kendskab til en teori kan efterproeves enten via spoergsmaal, der vedroerer selve teorien, eller via spoergsmaal, der vedroerer dens anvendelse i praksis, og at en proeve, som har til formaal at kontrollere en systemplanlaeggers kundskaber, meget vel kan indeholde andre spoergsmaal end spoergsmaal vedroerende problemanalyse .

26 Til sagsoegerens bemaerkning om, at bisidderen havde for stor indflydelse, har Raadet anfoert, at udvaelgelseskomitéens kompetence blev sikret derved, at en af komitéens medlemmer var systemplanlaegger, og at der endvidere medvirkede en bisidder . Endvidere maa ansaettelse af tjenestemaend i kategori A i Raadets Generalsekretariat gennemfoeres ud fra mere omfattende hensyn end teknisk sagkundskab .

27 Indledningsvis bemaerkes, at det vaesentligste formaal med meddelelsen om udvaelgelsesproeven er at give ansoegerne saa noejagtige oplysninger som muligt om arten af de betingelser, der stilles for at beklaede den stilling, der skal besaettes, for at saette dem i stand til at afgoere, om det har noget formaal for dem at indgive ansoegning . Ansaettelsesmyndigheden har en udstrakt skoensfrihed ved fastsaettelsen af de kvalifikationskriterier, som er afgoerende for de stillinger, der skal besaettes, og foelgelig ved fastsaettelsen af betingelserne for udvaelgelsesproeven, der skal ske i henhold til disse kriterier og i tjenestens interesse . Ogsaa udvaelgelseskomitéen har et vidt skoen med hensyn til de naermere bestemmelser for og det detaljerede indhold af proeverne i en udvaelgelsesproeve . Retten kan kun efterproeve de naermere bestemmelser for en proeves forloeb i det omfang, det er noedvendigt for at sikre ligebehandling af ansoegerne og objektivitet i valget mellem disse . Det tilkommer heller ikke Retten at efterproeve det detaljerede indhold af en proeve, medmindre det gaar ud over den i meddelelsen om udvaelgelsesproeven fastsatte ramme eller ikke er i overensstemmelse med formaalet med proeven eller udvaelgelsesproeven ( jf . Domstolens domme af 16 . oktober 1975, Deboeck mod Kommissionen, 90/74, Sml . s . 1123, af 28 . juni 1979, Anselme mod Kommissionen, 255/78, Sml . s . 2323, af 1 . oktober 1981, Guglielmi mod Parlamentet, 268/80, Sml . s . 2295, af 18 . februar 1982, Ruske mod Kommissionen, 67/81, Sml . s . 661, af 14 . juli 1983, Detti mod Domstolen, 144/82, Sml . s . 2421, af 9 . februar 1984, Fabius mod Kommissionen, 39/83, Sml . s . 627, af 16 . juni 1987, Kolivas mod Kommissionen, 40/86, Sml . s . 2643, af 8 . marts 1988, Sergio m.fl ., 64/86, 71/86 til 73/86 og 78/86, jf . ovenfor, og af 24 . marts 1988, Goossens mod Kommissionen, 228/86, Sml . s . 1819 ).

28 For saa vidt angaar bisidderens rolle og indflydelse bemaerkes, at en udvaelgelseskomité kan benytte bisiddere i alle tilfaelde, hvor den finder det fornoedent . Arbejdet foregaar forskriftsmaessigt, naar rettelsesmetoderne ikke er forskellige fra ansoeger til ansoeger, og naar udvaelgelseskomitéen har det afgoerende ord ( jf . Domstolens domme af 16 . oktober 1975, Deboeck, 90/74, jf . ovenfor, af 26 . oktober 1978, Agneessens mod Kommissionen, 122/77, Sml . s . 2085, og af 16 . juni 1987, Kolivas, 40/86, jf . ovenfor ).

29 Det maa herefter fastslaas, at sagsoegerens klagepunkter ikke giver grundlag for at antage, at den omtvistede udvaelgelsesproeve er afviklet paa en saadan maade, at de graenser for udvaelgelseskomitéens skoen, der er fastsat i tjenestemandsvedtaegten og i Domstolens praksis, er overskredet . Den anden del af dette anbringende maa derfor afvises .

Tilsidesaettelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling

30 Til stoette for dette anbringende har sagsoegeren fremfoert to klagepunkter . Han har for det foerste anfoert, at det er udtryk for forskelsbehandling, at besvarelserne paa rettelsestidspunktet behandles forskelligt alt efter ansoegerens sprog :

-dels fordi der ikke var garanti for, at de oversaettelser, der fremsendtes til udvaelgelseskomitéen, var i overensstemmelse med de originale besvarelser,

-dels fordi det tidsrum, der forloeb mellem rettelsen af de skriftlige besvarelser og afviklingen af de mundtlige proever, som fandt sted i perioderne 19.-21 . juni og derefter 5.-6 . juli 1989, gav ansoegere fra den anden gruppe mulighed for at udnytte den foerste gruppes erfaringer .

31 Sagsoegeren har for det andet anfoert, at hans besvarelse af den anden skriftlige proeve, som han har set paa skaermen, var lige saa god som de besvarelser, der var indgivet af andre italiensksprogede ansoegere, der fik adgang til de mundtlige proever, og som sagsoegeren ogsaa har kunnet se paa skaermen .

32 Som svar paa sagsoegerens foerste argument har Raadet anfoert, at i det omfang besvarelserne indeholdt matematiske formler eller edb-skemaer, raadede udvaelgelseskomitéens medlemmer og bisidderne ikke alene over oversaettelsen, men ogsaa over en fotokopi af den originale besvarelse . I oevrigt havde de altid i tvivlstilfaelde mulighed for at henholde sig til de fotokopier af de originale besvarelser, som de havde til deres raadighed .

33 For saa vidt angaar sagsoegerens andet argument har Raadet forklaret, at den procedure, der var noedvendig ved rettelsen af besvarelserne paa de forskellige sprog, betoed, at der gik en vis tid mellem det tidspunkt, da den sagkyndige rettede besvarelserne, og udvaelgelseskomitéen bedoemte dem . Udvaelgelseskomitéen meddelte administrationen resultaterne af de skriftlige proever, saa snart de forelaa, nemlig den 29 . maj 1989 for den foerste gruppes vedkommende og den 26 . juni 1989 for den anden gruppe . Ansoegerne fra den foerste gruppe kunne saaledes indkaldes til den mundtlige proeve tidligere end ansoegerne fra den anden gruppe . Under alle omstaendigheder ville en udvaelgelseskomité ikke have kunnet eksaminere alle ansoegerne paa én dag . Ifoelge Raadet er der intet, der peger i retning af, at den paatalte tidsforskydning har medfoert, at besvarelserne er blevet bedoemt forskelligt eller forskelsbehandlende, eller at ansoegerne fra den anden gruppe, herunder sagsoegeren, har vaeret bedre stillet .

34 Med hensyn til sagsoegerens tredje argument har Raadet anfoert, at sagsoegeren har oplyst, at de besvarelser, han har set paa skaermen, vedroerte den anden skriftlige proeve . Udvaelgelseskomitéen har ikke bedoemt denne proeve for sagsoegerens vedkommende, idet det resultat, han opnaaede i den foerste skriftlige proeve, allerede havde medfoert, at han blev udelukket fra udvaelgelsesproeven, idet hver enkelt proeve skal bestaas . Under alle omstaendigheder svarer det antal points, de oevrige italiensksprogede ansoegere opnaaede, til de karakterer, samtlige ansoegere i gennemsnit opnaaede i den foerste skriftlige proeve .

35 Hertil bemaerkes, at selv om lighedsprincippet er et grundlaeggende princip ved afviklingen af en udvaelgelsesproeve ( jf . Domstolens dom af 27 . oktober 1976, Prais mod Raadet, 130/75, Sml . s . 1589 ), er det indlysende, at en udvaelgelsesproeve med henblik paa ansaettelse, der som den foreliggende proeve staar aaben for ansoegere fra alle medlemsstaterne, ikke ville kunne afvikles i overensstemmelse med ovennaevnte princip, medmindre de medlemmer af udvaelgelseskomitéen og bisiddere, som ikke behersker visse ansoegeres sprog, raader over en oversaettelse af besvarelserne . Den omstaendighed alene, at visse besvarelser oversaettes inden de bedoemmes, er ikke i sig selv udtryk for forskelsbehandling af ansoegerne . I den foreliggende sag findes sagsoegeren ikke at have foert bevis for, at oversaettelsen af besvarelserne har paafoert de italiensksprogede ansoegere en konkret skade, og slet ikke ham selv . Dette foerste argument maa derfor afvises .

36 For saa vidt angaar sagsoegerens argument vedroerende intervallet mellem datoerne for de mundtlige proever bemaerkes, at selv om lighedsprincippet tilsiger, at datoen for de skriftlige proever skal vaere den samme for alle ansoegerne ( ovennaevnte dom af 27 . oktober 1976, Prais, 130/75 ), kan der ikke opstilles en saadan betingelse for de mundtlige proevers vedkommende, idet de i sagens natur ikke kan finde sted samtidig for alle ansoegerne og i oevrigt ikke noedvendigvis har samme indhold for alle ansoegeres vedkommende . I den foreliggende sag findes intervallet mellem rettelsen af de skriftlige besvarelser og afviklingen af de mundtlige proever ikke at have vaeret for stort . Endvidere var det, ifoelge det af sagsoegeren anfoerte, ansoegere med andre sprog end engelsk, fransk og nederlandsk, herunder ogsaa sagsoegeren selv, som var bedre stillet, idet de eventuelt har kunnet udnytte andre ansoegeres erfaringer . Endelig bemaerkes, at da sagsoegeren blev udelukket efter de skriftlige proever, har han ingen retlig interesse i at paaberaabe sig dette argument, som foelgelig vil vaere at afvise .

37 Med hensyn til sagsoegerens argument om, at hans besvarelse af den skriftlige proeve nr . 2 var lige saa god som andre ansoegeres besvarelser, som han har kunnet se paa skaermen, bemaerkes blot, at sagsoegeren blev udelukket efter de skriftlige proever, fordi han ikke bestod den foerste skriftlige proeve, og derfor ikke har en retlig interesse i at paaberaabe sig dette argument .

38 Det andet argument vil herefter vaere at afvise .

Tilsidesaettelse af princippet om god og sund forvaltningsskik

39 Sagsoegeren har anfoert, at Raadet i forbindelse med det interne arbejde med at maskinskrive og rette proeverne ikke har truffet nogen foranstaltninger for at forhindre, at en intern ansoeger, som har adgang til tekstbehandlingssystemet, kunne faa kendskab til de oevrige ansoegeres besvarelser, sammenligne dem med sin egen og foretage aendringer i sine egne eller de oevrige ansoegeres besvarelser . En saadan mangel paa forholdsregler, herunder med hensyn til besvarelsernes fortrolighed, har paa afgoerende maade paavirket objektiviteten med hensyn til udvaelgelsesproeven, som derfor uden videre bliver ugyldig .

40 Under den mundtlige forhandling indroemmede Raadet, at der var problemer i forbindelse med rettelsen af de skriftlige besvarelser i udvaelgelsesproeven, der er den foerste, Raadet har afholdt med henblik paa ansaettelse af systemplanlaeggere paa universitetsniveau . Raadet har dog haevdet, at besvarelserne er blevet gennemlaest og sammenlignet under hele proceduren, at de er blevet behandlet anonymt, hvorfor ansoegerne er de eneste, som kan have genkendt dem . Ifoelge Raadet har sagsoegeren med sin adfaerd selv overtraadt vedtaegtens artikel 14, som bestemmer, at saafremt en tjenestemand skal tage stilling til et anliggende, i hvis behandling han har en personlig interesse, skal han underrette ansaettelsesmyndigheden herom . Under alle omstaendigheder bestod sagsoegeren ikke den skriflige proeve 1, som blev rettet uden at vaere blevet oversat; da hver enkelt proeve skal bestaas for sig, skulle sagsoegeren udelukkes, uanset hvorledes den skriftlige proeve 2 er blevet rettet .

41 Det maa imidlertid fremhaeves, at Raadet som bilag til svarskriftet har vedlagt to redegoerelser fra udvaelgelseskomitéen; i den ene, nemlig den supplerende redegoerelse af 26 . oktober 1989, giver udvaelgelseskomitéen udtryk for "alvorlige betaenkeligheder" med hensyn til dens arbejdes fortrolighed og anmoder ansaettelsesmyndigheden om at indlede en undersoegelse vedroerende de omstaendigheder, der foerte til soegsmaalet, og at traeffe enhver foranstaltning, der kan afhjaelpe de konstaterede mangler og undladelser . Sagsoegeren har henvist hertil i replikken .

42 Retten kan kun beklage, at sagsoegeren som intern ansoeger til en ekstern, almindelig udvaelgelsesproeve har haft adgang til sin egen besvarelse af en skriftlig proeve, og endda ogsaa til andre ansoegeres besvarelser . For at kunne faa medhold maa sagsoegeren imidlertid enten foere bevis for, at hans individuelle interesser konkret er blevet kraenket, eller godtgoere, at han har en objektiv interesse i, at hele udvaelgelsesproeven - eller i det mindste alle de skriftlige og mundtlige proever - annulleres som foelge af, at der er sket en grov og aabenbar tilsidesaettelse af princippet om god og sund forvaltningsskik, og alle ansoegeres rettigheder derved er blevet kraenket .

43 Som ovenfor naevnt blev sagsoegeren udelukket efter de skriftlige proever, idet han ikke bestod den skriftlige proeve 1 . Interne ansoegere kan ikke antages at have haft adgang til besvarelserne af denne proeve, og sagsoegeren har ikke bevist, at hans besvarelse er blevet aendret efter proevens afvikling . Han kan saaledes ikke med foeje paaberaabe sig, at hans individuelle interesser er blevet kraenket .

44 For saa vidt angaar den haevdede objektive interesse i, at udvaelgelsesproeven annulleres, maa det fremhaeves, at sagsoegeren, som var den eneste, der var klar over, at interne ansoegere kunne manipulere med besvarelserne, hverken fandt det fornoedent eller presserende at goere sine overordnede opmaerksom herpaa . Da sagsoegeren ikke reagerede i rette tid, er det upassende, at han nu - til skade for de ansoegere, der har bestaaet - nedlaegger paastand om annullation af hele udvaelgelsesproeven . Retten skal beklage det skete, men finder under de givne omstaendigheder ikke, at tilsidesaettelsen af princippet om god forvaltningsskik er saa grov, at udvaelgelsesproeven maa annulleres . Dette anbringende maa derfor ogsaa afvises .

45 Sagsoegte vil herefter vaere at frifinde .

Afgørelse om sagsomkostninger

Sagens omkostninger

46 Ifoelge artikel 69, stk . 2, i Domstolens procesreglement, der med de fornoedne aendringer finder anvendelse paa Retten i medfoer af artikel 11, stk . 3, i Raadets ovennaevnte afgoerelse af 24 . oktober 1988, doemmes den part, der taber sagen, til at betale sagens omkostninger, saafremt der er nedlagt paastand herom . I henhold til naevnte procesreglements artikel 70 baerer institutionerne imidlertid selv de udgifter, de har afholdt i sager anlagt af de ansatte ved Faellesskaberne .

Afgørelse

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

RETTEN ( Fjerde Afdeling )

1 ) Sagsoegte frifindes .

2 ) Hver part baerer sine omkostninger .

Top

Full & Egal Universal Law Academy