FulLegal · İçtihat Detay

Uluslararasi Mahkemeler 01.03.2023 DA

Rettens dom (Første Afdeling) af 1. februar 2012. Région wallonne mod Europa

Avrupa Adalet Divanı

Karar Metni

RETTENS DOM (Første Afdeling)

1. februar 2012 ( *1 )

»Miljø — direktiv 2003/87/EF — ordning for handel med drivhusgasemissionskvoter — national plan for tildeling af emissionskvoter for Belgien for perioden 2008-2012 — artikel 44 i forordning (EF) nr. 2216/2004 — efterfølgende korrektion — nytilkommet anlæg — beslutning, der giver den centrale administrator for Fællesskabets transaktionsjournal anvisning om at indføre en korrektion i tabellen »den nationale tildelingsplan««

I sag T-237/09,

Région wallonne (Belgien) ved advokaterne J.-M. De Backer, A. Lepièce, I.-S. Brouhns og S. Engelen,

sagsøger,

mod

Europa-Kommissionen ved E. White og O. Beynet, som befuldmægtigede,

sagsøgt,

angående en påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning af 27. marts 2009 vedrørende den nationale tildelingsplan for drivhusgasemissionskvoter, der er indberettet af Belgien for perioden 2008-2012, og hvori den centrale administrator gives anvisning om at indføre en korrektion i tabellen vedrørende den belgiske »nationale tildelingsplan« i Fællesskabets uafhængige transaktionsjournal,

har

RETTEN (Første Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, J. Azizi (refererende dommer), og dommerne M. E. Martins Ribeiro og S. Frimodt Nielsen,

justitssekretær: fuldmægtig C. Kristensen,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 20. september 2011,

afsagt følgende

Dom

Retsforskrifter

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275, s. 32), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/101/EF af 27. oktober 2004 (EUT L 338, s. 18), fastlægger ifølge sin artikel 1 en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (herefter »ordningen for handel med kvoter«) med henblik på at fremme reduktionen af drivhusgasemissioner, navnlig kuldioxid, på en omkostningseffektiv og økonomisk effektiv måde.

Med henblik herpå foreskriver direktiv 2003/87 hovedsageligt, at drivhusgasemissioner fra de anlæg, der er opregnet i dets bilag I, skal omfattes af en forudgående tilladelse og en tildeling af kvoter i overensstemmelse med de nationale tildelingsplaner (herefter »nationale tildelingsplaner«).

Artikel 9 i direktiv 2003/87 bestemmer bl.a.:

»1. For hver af de i artikel 11, stk. 1 og 2, omhandlede perioder udarbejder hver medlemsstat en national plan med angivelse af den samlede mængde kvoter, den vil tildele for den pågældende periode, og hvordan den vil tildele dem. Planen skal være baseret på objektive og gennemsigtige kriterier, herunder kriterierne i bilag III, under skyldig hensyntagen til offentlighedens bemærkninger […]

[…]

3. Kommissionen kan senest tre måneder efter en medlemsstats forelæggelse af en national tildelingsplan i henhold til stk. 1 afvise planen eller en del heraf, hvis den er uforenelig med kriterierne i bilag III eller med artikel 10. Medlemsstaten træffer kun afgørelse i henhold til artikel 11, stk. 1 eller 2, hvis foreslåede ændringer er godkendt af Kommissionen. En afgørelse om afslag truffet af Kommissionen skal begrundes.«

Artikel 11, stk. 2, i direktiv 2003/87 bestemmer:

»For den femårsperiode, der begynder den 1. januar 2008, og for hver efterfølgende femårsperiode træffer hver medlemsstat afgørelse om den samlede mængde kvoter, den vil tildele for denne periode, og påbegynder processen for tildeling heraf til driftslederen af hvert anlæg. Afgørelsen træffes mindst 12 måneder inden den pågældende periodes begyndelse og baseres på medlemsstatens nationale tildelingsplan, som er udarbejdet i henhold til artikel 9 og i overensstemmelse med artikel 10, under skyldig hensyntagen til offentlighedens bemærkninger.«

Artikel 38, stk. 1 og 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2216/2004 af 21. december 2004 om et standardiseret og sikkert registersystem i medfør af direktiv 2003/87 og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 280/2004/EF (EUT L 386, s. 1), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 916/2007 af 31. juli 2007 (EUT L 200, s. 5), foreskriver under overskriften »National tildelingstabel for [den første tildelings]periode fra 2005[-]2007«:

»1. Senest den 1. oktober 2004 forelægger hver medlemsstat Kommissionen sin nationale tildelingstabel for Kommissionen i overensstemmelse med den afgørelse, der er truffet i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF. Hvis den nationale tildelingstabel bygger på en national tildelingsplan, som Kommissionen har fået forelagt og ikke afvist, jf. artikel 9, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF, eller hvortil Kommissionen har godkendt foreslåede ændringer, giver Kommissionen den centrale administrator anvisning om at indføre den nationale tildelingstabel i Fællesskabets uafhængige transaktionsjournal […]

2. Hver gang en medlemsstat korrigerer sin nationale tildelingsplan, forelægger den Kommissionen korrektionen sammen med hver tilsvarende korrektion i den nationale tildelingstabel. Hvis korrektionen af den nationale tildelingstabel bygger på den nationale tildelingsplan, som Kommissionen har fået forelagt og ikke har afvist, jf. artikel 9, stk. 3, i direktiv 2003/87/[…], eller hvortil Kommissionen har godkendt ændringer, og hvis korrigeringen er foretaget efter de metoder, der er fastsat i den nationale tildelingsplan, eller skyldes bedre data, giver Kommissionen den centrale administrator anvisning om at indføre en tilsvarende korrektion af den nationale tildelingstabel i Fællesskabets uafhængige transaktionsjournal […]. I alle andre tilfælde forelægger medlemsstaten Kommissionen korrektionen af sin nationale tildelingsplan, og hvis Kommissionen ikke afviser korrektionen efter fremgangsmåden i artikel 9, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF, giver Kommissionen den centrale administrator anvisning om at foretage en tilsvarende korrektion af den nationale tildelingstabel […]«

Artikel 44, stk. 1 og 2, i forordning nr. 2216/2004, med senere ændringer, bestemmer under overskriften »National tildelingstabel for tildelingsperioden 2008-2012[…]« følgende:

»1. Senest den 1. januar 2007 […] forelægger medlemsstaterne Kommissionen deres nationale tildelingstabeller i overensstemmelse med deres afgørelser i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF. Hvis den nationale tildelingstabel bygger på en national tildelingsplan, som Kommissionen har fået forelagt og ikke afvist, jf. artikel 9, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF, eller hvortil Kommissionen har godkendt foreslåede ændringer, giver Kommissionen den centrale administrator anvisning om at indføre den nationale tildelingstabel i Fællesskabets uafhængige transaktionsjournal […]

Korrektioner, der vedrører nytilkomne anlæg, udføres efter processen for ændringer af den nationale tildelingstabel som beskrevet i bilag XIa til denne forordning.

Korrektioner, der ikke vedrører nytilkomne anlæg, udføres efter initialiseringsprocedurerne i bilag XIV til denne forordning.

I alle andre tilfælde forelægger medlemsstaten Kommissionen korrektionen af sin nationale tildelingsplan, og hvis Kommissionen ikke afviser korrektionen efter fremgangsmåden i artikel 9, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF, giver Kommissionen den centrale administrator anvisning om at foretage en tilsvarende korrektion af den nationale tildelingstabel […]«

Sagens baggrund

Ved skrivelse af 29. september 2006 forelagde Kongeriget Belgien i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i direktiv 2003/87 sin nationale tildelingsplan for perioden 2008-2012 for Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber.

Den belgiske nationale tildelingsplan består af tre tildelingsplaner, der er udfærdiget henholdsvis af regionen Flandern, hovedstadsregionen, Bruxelles og regionen Vallonien, som bl.a. har kompetence på området for miljøbeskyttelse. Den er resultatet af en koordinering på grundlag af samarbejdsaftaler indgået mellem disse tre regioner og forbundsstaten.

Ved afgørelse af 16. januar 2007 anførte Kommissionen »vedrørende den nationale tildelingstabel, der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF blev forelagt af Kongeriget Belgien«, at den ikke havde indvendinger mod den belgiske nationale tildelingsplan forudsat, at der blev foretaget visse ændringer.

Den 28. februar 2008 forelagde Kongeriget Belgien Kommissionen en ændret national tildelingsplan. Ændringerne deri vedrørte navnlig den vallonske del af den nationale tildelingsplan.

Ved skrivelse af 18. april 2008 underskrevet af generaldirektøren for Generaldirektorat (GD) »Miljø« underrettede Kommissionen Kongeriget Belgien om, at visse af de ændringer, der var foretaget af den belgiske nationale tildelingsplan vedrørende dens vallonske del, skulle afvises.

Ved skrivelse af 27. juni 2008 forelagde Kongeriget Belgien Kommissionen en fornyet ændret national tildelingsplan.

På side 37 i den ændrede belgiske nationale tildelingsplan med overskriften »Oplysninger vedrørende administrationen af reserven af kvoter for nytilkomne anlæg« er bl.a. anført følgende:

»[...] kvoter, der indgår i regionen Valloniens retsakt »Emission Trading« forbeholdes nytilkomne anlæg indtil 1 750 277 kvoter [om] året.

[…]

Regionen [Vallonien] påtænker at anvende reservekvoter for nytilkomne anlæg på følgende grundlag:

anlæg omfattet af reserven: [d]et vallonske dekret af 10. november 2004, der indfører en ordning for handel med kvoter […], definerer nytilkomne anlæg som følger [...]:

[...] et nytilkommet anlæg, der indgår i ordningen for handel med kvoter […] for en given referenceperiode, er:

enhver virksomhed, der driver en eller flere typer aktiviteter, eller anlæg, der udleder specificerede drivhusgasser, som ikke er omfattet af den vallonske regionale tildelingsplan, der er forelagt Kommissionen [...], som har fået en miljøgodkendelse for disse drivhusgasemissioner, der er specificeret efter den nævnte forelæggelse for Kommissionen

enhver virksomhed, der driver en eller flere aktiviteter eller anlæg, der udleder specificerede drivhusgasser, som er omfattet af den vallonske regionale tildelingsplan, der er forelagt Kommissionen [...], som enten har fået en miljøgodkendelse for disse emissioner af specificerede drivhusgasser som følge af en forandring af dens karakter eller funktionsmåde eller en udvidelse af anlægget, som indebærer en betydelig forøgelse af dets emissioner af specificerede drivhusgasser i forhold til de emissioner, som udgjorde grundlaget for den oprindelige tildeling, i perioden efter ovennævnte forelæggelse for Kommissionen, eller for hvilken en ændring eller udvidelse, der er registreret af den, der driver virksomheden […], indebærer en betydelig forøgelse af disse specificerede drivhusgasemissioner i forhold til de emissioner, som udgjorde grundlaget for den oprindelige tildeling, i perioden efter ovennævnte forelæggelse for Kommissionen.«

På side 38 i den ændrede belgiske nationale tildelingsplan præciseres det bl.a., at regionen Vallonien tildeler reservekvoterne på »grundlag af en regel om »først i tid, først tildelt« indtil den samlede reservemængde for perioden 2008-2012«.

På side 51 og 52 i den ændrede belgiske nationale tildelingsplan er anført bilag Va, Vb og Vc.

Bilag Va med overskriften »nytilkomne anlæg, der allerede er taget i betragtning i den nationale tildelingsplan« og »nytilkomne anlæg, der har ret til tildeling fra 2008« indeholder en tabel med en liste over anlæg, herunder anlæg nr. 11 »Arcelor-Mittal højovn 6«. I en fodnote præciseres det, at dette anlæg og et andet anlæg, der var opregnet på listen, »opnår tildeling i takt med at reserven fyldes op«. For anlægget »Arcelor-Mittal højovn 6« fastsættes i den pågældende tabel for perioden 2008-2012 en samlet mængde kvoter på 12 949 538. Tabellen indeholder endvidere en opdeling pr. år af den mængde af kvoter, der er beregnet for dette anlæg i den anførte periode. I tabellens anden kolonne vedrørende 2008 er antallet af kvoter for anlægget »Arcelor-Mittal højovn 6« opgivet til 700 000, mens antallet i tredje til sjette kolonne for 2009-2012 er opgivet til 1 000 000 for 2009 og til 3 749 846 henholdsvis for hvert år i perioden 2010-2012.

Bilag Vb omfatter en liste over anlæg med overskriften »Nytilkomne anlæg, der har fået en miljøgodkendelse, men endnu ikke er i drift (overslag)«.

Bilag Vc indeholder en liste over anlæg med overskriften »Nytilkomne anlæg, der endnu ikke har fået en miljøgodkendelse og endnu ikke er i drift (overslag)«.

Endelig indeholder bilag VI til den belgiske nationale tildelingsplan med overskriften »Gennemsnitlige årlige tildelinger til eksisterende virksomheder og nye anlæg (eller ved stigning i produktionen)«, som allerede er omfattet af tildelingen for 2008-2012 (tildelingstabel), en tabel for tildeling til anlæg. Denne tabel omfatter anlægget, der har nummeret 11, »Arcelor-Cockerill Sambre _HF6_Seraing«, som i de respektive felter for 2008-2012 er betegnet som »[n]ytilkommet«, imidlertid uden nogen angivelse af antallet af tildelte kvoter.

Ved skrivelse af 30. juni 2008 underskrevet af generaldirektøren for GD »Miljø« underrettede Kommissionen Kongeriget Belgien om, at den ikke havde indsigelser mod den fornyede ændrede belgiske nationale tildelingsplan.

Ved skrivelse af 30. juli 2008 forelagde Kongeriget Belgien Kommissionen sin afgørelse om tildeling i henhold til artikel 11, stk. 2, i direktiv 2003/87 samt tabellen vedrørende dets nationale tildelingsplan i henhold til artikel 44, stk. 1, i forordning nr. 2216/2004 for tildelingsperioden 2008-2012.

Ved artikel 1 i afgørelsen af 10. oktober 2008 gav Kommissionen den centrale administrator anvisning om at indføre tabellen vedrørende Belgiens nationale tildelingsplan i Fællesskabets uafhængige transaktionsjournal. I anden betragtning til den pågældende afgørelse anføres, at »Kommissionen vurderer, at den forelagte tabel vedrørende den belgiske nationale tildelingsplan svarer til afgørelsen om tildeling og er støttet på den af Kongeriget Belgien forelagte nationale tildelingsplan, som ændret, uden at Kommissionen rejste indsigelser derimod […]«. I henhold til artikel 2 i afgørelsen af 10. oktober 2008 er tabellen vedrørende den belgiske nationale tildelingsplan vedlagt som bilag til afgørelsen.

Ved skrivelse af 18. februar 2009 forelagde Kongeriget Belgien Kommissionen en ændret tabel vedrørende den belgiske tildelingsplan, som indeholdt korrektioner. I tabellen, der var vedlagt som bilag til denne skrivelse, med overskriften »korrektioner i tabellen vedrørende den belgiske nationale tildelingsplan 2008-2012« og »korrektioner med hensyn til tildeling« henvises der til et »Arcelor-Mittal-anlæg«, som bærer nummeret 116 og betegnes »Arcelor-Cockerill Sambre_HF6_Seraing«, der er beliggende i Seraing (herefter »anlæg nr. 116«), for hvilket der var fastsat 700 000 kvoter for 2008 og ingen kvote (tomme felter) for 2009-2012. Den samlede mængde kvoter, der skal tildeles dette anlæg for hele tildelingsperioden 2008-2012, er anført i tabellens sidste kolonne og udgør 700 000.

Med artikel 1 i beslutning af 27. marts 2009 (herefter »den anfægtede beslutning«), der bl.a. blev vedtaget i henhold til artikel 44, stk. 2, i forordning nr. 2216/2004, gav Kommissionen den centrale administrator anvisning om at indføre de ansøgte korrektioner af tabellen vedrørende den belgiske nationale tildelingsplan i Fællesskabets uafhængige transaktionsjournal.

I henhold til den anfægtede beslutnings artikel 2 er korrektionerne i tabellen vedrørende den belgiske tildelingsplan vedlagt som bilag til beslutningen. Bilaget indeholder ingen korrektion vedrørende anlæg nr. 116.

I tredje betragtning til den anfægtede beslutning er anført følgende:

»Kommissionen finder, at de forelagte korrektioner vedrørende anlæg nr. 116 […] skal afvises, idet de ikke er i overensstemmelse med metodikken i [den belgiske nationale tildelingsplan] […]«

Kommissionen er i henhold til fjerde betragtning til den anfægtede beslutning af den opfattelse, at de resterende korrektioner er forelagt i overensstemmelse med [den belgiske nationale tildelingsplan].

Retsforhandlinger og parternes påstande

Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 17. juni 2009 har regionen Vallonien anlagt den foreliggende sag.

Ved særskilt dokument indleveret til Rettens Justitskontor samme dag fremsatte regionen Vallonien begæring om, at der blev truffet afgørelse efter den fremskyndede procedure som omhandlet i artikel 76a i Rettens procesreglement.

Ved dokument indleveret til Rettens Justitskontor den 9. juli 2009 tilbagekaldte regionen Vallonien sin begæring om anvendelse af den fremskyndede procedure.

Regionen Vallonien har nedlagt følgende påstande:

—

Den anfægtede beslutning annulleres, for så vidt som den afviser korrektionen af tabellen vedrørende den belgiske nationale tildelingsplan med hensyn til tildeling af kvoter for anlæg nr. 116 for perioden 2008-2012.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

—

Frifindelse.

—

Regionen Vallonien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Som led i foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse i henhold til procesreglementets artikel 64 har Retten anmodet parterne om at fremlægge nærmere bestemte dokumenter og skriftligt at besvare en række spørgsmål. Parterne har efterkommet anmodningerne inden for de fastsatte frister.

Da et medlem af nærværende afdeling havde forfald, udpegede Rettens præsident i henhold til procesreglementets artikel 32, stk. 3, en anden dommer, for at afdelingen kunne blive beslutningsdygtig.

På grundlag af den refererende dommers rapport har Retten (Første Afdeling) besluttet at indlede den mundtlige forhandling.

Parterne afgav mundtlige indlæg og besvarede mundtlige spørgsmål fra Retten under retsmødet den 20. september 2011.

Retlige bemærkninger

Sammenfatning af annullationsanbringenderne

Til støtte for sin påstand om delvis annullation af den anfægtede beslutning har regionen Vallonien fremsat fire anbringender.

Det første anbringende vedrører artikel 44, stk. 2, i forordning nr. 2216/2004. Dette anbringende indeholder to led vedrørende en retlig fejl og et åbenbart urigtigt skøn.

Det andet anbringende vedrører tilsidesættelse af begrundelsespligten i henhold til artikel 253 EF.

Det tredje anbringende vedrører tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

Det fjerde anbringende vedrører tilsidesættelse af »principperne om loyalitet over for Fællesskabet og god forvaltningskik«.

Relevansen af de anbringender, som sagsøgeren har fremsat

Kommissionen har principalt gjort gældende, at de af regionen Vallonien fremsatte annullationsanbringender er irrelevante.

I henhold til artikel 44, stk. 2, fjerde afsnit, i forordning nr. 2216/2004 skal enhver ændring af den nationale tildelingsplan, der ikke opfylder betingelserne i forordningens artikel 44, stk. 2, første afsnit, i henhold til fremgangsmåden i artikel 9, stk. 3, i direktiv 2003/87 ifølge Kommissionen påny forelægges af medlemsstaten, idet registreringsproceduren for korrektioner af »den nationale tildelingstabel« ikke kan træde i stedet for denne forelæggelsesprocedure og bemyndige Kommissionen til at registrere korrektioner, der kræver en ændring af selve den nationale tildelingsplan. I det foreliggende tilfælde ansøgte Kongeriget Belgien alene om registrering af visse korrektioner i den nationale tildelingstabel, herunder korrektionen vedrørende anlæg nr. 116, som imidlertid ville forudsætte en ændring af selve den belgiske nationale tildelingsplan, idet den ikke byggede på fremgangsmåderne i den pågældende nationale tildelingsplan. Kommissionen udtalte sig i den anfægtede beslutning derfor ikke om korrektionen vedrørende anlæg nr. 116. Det var nemlig alene for fuldstændighedens skyld, at den ansøgte korrektion var nævnt i tredje betragtning til den anfægtede beslutning og ikke i dens konklusion. Henvisningen til, at korrektionen vedrørende anlæg nr. 116 ikke var registreret, kan således ikke ændre substansen eller karakteren af den anfægtede beslutning og omdanne den til en implicit beslutning om afvisning, således som sagsøgeren har gjort gældende.

Det må imidlertid fastslås, at Kommissionen med urette har gjort gældende, at den anfægtede beslutning ikke har nogen bindende retsvirkninger, som på dette punkt er bebyrdende for regionen Vallonien.

Som det følger af fast retspraksis, kan kun en beslutnings konklusion afføde retsvirkninger og følgelig være bebyrdende, uanset hvilke betragtninger der danner grundlag for beslutningen. De opfattelser, der fremføres i betragtningerne til en beslutning, kan ikke som sådanne gøres til genstand for et annullationssøgsmål og kan kun undergives Unionens retsinstansers prøvelse, hvis de som begrundelse for en bebyrdende retsakt er nødvendige til støtte for retsaktens konklusion (jf. i denne retning Domstolens kendelse af 28.1.2004, sag C-164/02, Nederlandene mod Kommissionen, Sml. I, s. 1177, præmis 21, og Rettens kendelse af 30.4.2007, sag T-387/04, EnBW Energie Baden-Württemberg mod Kommissionen, Sml. II, s. 1195, præmis 127). Selv om konklusionen i den anfægtede beslutning ikke udtrykkeligt afviser ansøgningen om korrektion vedrørende anlæg nr. 116, fremgår det imidlertid af en samlet læsning af artikel 2, bilaget og tredje betragtning til den pågældende beslutning, at det netop var som følge af afvisningsgrunden i betragtningen, at korrektionen ikke blev optaget i det bilag med korrektioner, som den centrale administrator i henhold til beslutningens artikel 1 modtog anvisning om at indføre i tabellen vedrørende den belgiske nationale tildelingsplan.

Selv om det, som Kommissionen har gjort gældende, således antages, at Kongeriget Belgien i det foreliggende tilfælde skulle have fulgt forelæggelsesproceduren for den ændrede nationale tildelingsplan i henhold til artikel 9, stk. 3, i direktiv 2003/87, og at Kommissionen ikke var beføjet til at behandle og afvise ansøgningen om korrektionen vedrørende anlæg nr. 116 på grundlag af artikel 44, stk. 2, i forordning nr. 2216/2004, forholder det sig ikke desto mindre således, at det i det væsentlige fremgår af den anfægtede beslutning, læst i lyset af dens væsentlige betragtninger, at Kommissionen udtrykkeligt tog stilling til ansøgningen og afviste den.

Hverken Kommissionens argument om, at den ikke udtalte sig om den omhandlede korrektion eller argumentet om den manglende betydning af tredje betragtning til den anfægtede beslutning for dens konklusion kan rejse tvivl om denne vurdering, hvilket Kommissionen i øvrigt medgav under retsmødet. Ved at præcisere rækkevidden af såvel artikel 2 som af bilaget til den afgørelse, som ikke omfatter den ansøgte korrektion vedrørende anlæg nr. 116, er tredje betragtning nødvendig i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i den retspraksis, der er nævnt i præmis 45 ovenfor, ikke alene for beslutningens artikel 2, men ligeledes for dens artikel 1, idet disse bestemmelser samlet fastlægger rækkevidden af den anvisning om korrektion, som den centrale administrator blev givet, og som læses i lyset af den pågældende betragtning.

Det følger heraf, at de annullationsanbringender, som er påberåbt til støtte for søgsmålet, er relevante, og Kommissionens argumentation herom må forkastes.

Anbringendet om tilsidesættelse af artikel 44, stk. 2, i forordning nr. 2216/2004

Inden for rammerne af dette anbringendes første led om en retlig fejl har regionen Vallonien i det væsentlige gjort gældende, at Kommissionen ikke var berettiget til at vedtage den anfægtede beslutning, for så vidt som den afviste ansøgningen om korrektion vedrørende anlæg nr. 116, og støttede den på artikel 44, stk. 2, andet punktum, i forordning nr. 2216/2004, hvis rækkevidde blev fejlbedømt. Til forskel fra samme forordnings artikel 38, stk. 2, andet punktum, der finder anvendelse på tildelingsperiode 2005-2007, omfatter denne bestemmelse ikke afvisning af en korrektion af den nationale tildelingstabel af den af Kommissionen anførte grund, nemlig den omhandlede korrektions påståede manglende overensstemmelse med de fremgangsmåder, der er anført i den nationale tildelingsplan.

Inden for rammerne af anbringendets andet led om et åbenbart urigtigt skøn har regionen Vallonien gjort gældende, at artikel 44, stk. 2, i forordning nr. 2216/2004 sondrer mellem to former for korrektioner, som medlemsstaterne kan foretage i den nationale tildelingstabel, nemlig dels i første afsnit de korrektioner, der bygger på bestemmelserne i en national tildelingsplan, der ikke er blevet afvist af Kommissionen, og som skyldes bedre data, dels i fjerde afsnit de korrektioner, som indebærer en ændring af den nationale tildelingstabel og således forudsætter en behandling i henhold til artikel 9, stk. 3, i direktiv 2003/87. Ifølge regionen Vallonien bygger ansøgningen om korrektion vedrørende anlæg nr. 116 på den belgiske nationale tildelingsplan, uden at det er fornødent at ændre den i henhold til den anden korrektionsmåde i artikel 44, stk. 2, i forordning nr. 2216/04. Den har i denne forbindelse i det væsentlige præciseret, at det klart fremgår af bilag Va til den belgiske nationale tildelingsplan, at tildelingen af kvoter for anlæg nr. 116 skal ske »i takt med, at reserven fyldes op«, hvilket således muliggør en progressiv tildeling af kvoter på grundlag af budgetmæssige krav og reservebeholdningen, navnlig under hensyntagen til eventuelle lukninger af eksisterende anlæg og til, om annoncerede industriprojekter rent faktisk gennemføres.

Kommissionen har subsidiært gjort gældende, at det foreliggende annullationsanbringende ikke er begrundet.

Hvad angår anbringendets første led har Kommissionen i det væsentlige gjort gældende, at »den nationale tildelingstabel« alene kan anses for at bygge på den nationale tildelingsplan, såfremt den er baseret på de tildelingsmekanismer, der er fastsat i den pågældende nationale tildelingsplan og ikke på andre fremgangsmåder, som ikke er angivet i planen. I henhold til artikel 44, stk. 2, i forordning nr. 2216/2004 skal to betingelser være opfyldt; den ansøgte korrektion skal være baseret på den nationale tildelingsplan, og den skal skyldes bedre data, hvilket ikke har været tilfældet i den foreliggende sag. Ifølge Kommissionen omfattede undladelsen af registrering, med den begrundelse, at den omstridte korrektion ikke var baseret på den belgiske nationale tildelingsplan, begrundelsen om manglende overensstemmelse med de fremgangsmåder, der var fastsat i den pågældende nationale tildelingsplan. Kommissionen kunne derfor have baseret den anfægtede beslutning og undladelsen af registrering på korrektionens manglende overensstemmelse med de fremgangsmåder, der var fastsat i den belgiske nationale tildelingsplan.

Hvad angår anbringendets andet led har Kommissionen i det væsentlige gjort gældende, at den tildeling af kvoter, der er ansøgt om til fordel for anlæg nr. 116, er i strid med fremgangsmåderne i den belgiske nationale tildelingsplan, som bestemmer, at tildelingen af kvoter for samtlige nytilkomne anlæg skal foretages for hele perioden 2008-2012. Endvidere nyder anlæg nr. 116 i henhold til den nævnte nationale tildelingsplan ingen adgang til reserven, men tildeles alene kvoter »i takt med, at reserven fyldes op«. Denne tildelingsmetode kan imidlertid ikke fortolkes således, at den tildeler den kompetente myndighed en skønsmæssig beføjelse til hvert år at fastlægge det antal kvoter, den ønsker at tildele det pågældende anlæg. Derimod må samtlige de tildelingsmetoder, der er fastsat i den belgiske nationale tildelingsplan, fortolkes sammenhængende og således, at de »forpligter den kompetente myndighed til for hele perioden 2008-2012 at tildele anlæg [nr. 116] kvoter, for hvilke det samlede antal og det årlige antal kan være lavere end dem, der er fastsat i bilag Va til den belgiske nationale tildelingsplan alt efter størrelsen af reserven«.

Kommissionen er af den opfattelse, at denne bedømmelse bekræftes af ånden i direktiv 2003/87, navnlig i artikel 9, stk. 1, hvorefter de nationale tildelingsplaner skal opfylde kriterierne i bilag III, navnlig kriterium nr. 5 og 6 vedrørende princippet om forbud mod forskelsbehandling mellem virksomheder og pligten til at sikre nytilkomne anlægs adgang til handelsordningen. I denne forbindelse kan argumentet om en differentiering mellem nytilkomne anlæg »af første klasse«, som er de eneste, som reglerne i afsnit 5 i den belgiske nationale tildelingsplan kan anvendes på, og nytilkomne anlæg »af anden klasse«, som er undergivet en regel om supplerende tildeling, dvs. en tildeling, der sker »i takt med, at reserven fyldes op«, ikke tages til følge, idet de generelle regler i det pågældende afsnit skal finde anvendelse på samtlige nytilkomne anlæg, herunder på anlæggene »af anden klasse«. Ifølge Kommissionen modtager disse nytilkomne anlæg ingen kvoter i tilfælde af, at denne reserve ikke rækker til tildeling af kvoter for nytilkomne anlæg »af anden klasse«, og hvor denne reserve ikke genopfyldes, og dette i henhold til reglen »først i tid, først tildelt«. Kommissionen har deraf konkluderet, at et nytilkommet anlæg »af anden klasse« såsom anlæg nr. 116, i overensstemmelse med reglen om tildeling af kvoter for hele perioden 2008-2012 skal tildeles kvoter for 2008-2012 og ikke alene for et eller to år. Antallet af kvoter, der skal tildeles, må således fastlægges forudgående for hele denne periode – og ikke årligt eller skønsmæssigt – svarende til det eksisterende antal kvoter i den genopfyldte reserve i overensstemmelse med reglen om forbud mod brug af reserven med henblik på at foretage efterfølgende tilpasninger af den oprindelige tildeling for de omhandlede anlæg. I det foreliggende tilfælde var der alene 700 000 kvoter til rådighed for anlæg nr. 116 i hele den pågældende periode.

Det bemærkes, at artikel 44, stk. 2, i forordning nr. 2216/2004 fastsætter to kumulative kriterier, for at der kan foretages en korrektion af tabellen vedrørende »den nationale tildelingsplan«, uden at det er nødvendigt at følge forelæggelsesproceduren for en ændret national tildelingsplan i henhold til artikel 9, stk. 3, i direktiv 2003/87. For det første skal korrektionen være baseret på en national tildelingsplan, som Kommissionen har fået forelagt og ikke afvist, og for det andet skal den skyldes »bedre data«. Endvidere er Kommissionen, når disse kumulative betingelser er opfyldt, i henhold til artikel 44, stk. 2, første afsnit, andet punktum in fine, i forordning nr. 2216/2004 forpligtet til at give den centrale administrator anvisning om at foretage den pågældende korrektion af »den nationale tildelingstabel«.

Hvad angår det første af de pågældende kriterier, skal det vurderes, om Kommissionen har godtgjort, at den i den anfægtede beslutning var berettiget til at konkludere, at der ikke skulle gives anvisning til den centrale administrator om at foretage den ansøgte korrektion af tabellen vedrørende den belgiske nationale tildelingsplan med hensyn til anlæg nr. 116 med den begrundelse, at korrektionen ikke »er baseret på en national tildelingsplan, som Kommissionen har fået forelagt og ikke afvist«.

I denne forbindelse bemærkes først, at selv om den anfægtede beslutning formelt er støttet på artikel 44, stk. 2, i forordning nr. 2216/2004, fastslår tredje betragtning til den pågældende beslutning alene, at ansøgningen om korrektion med hensyn til anlæg nr. 116 skal afvises, »idet den ikke er i overensstemmelse med den metodik, der er anvendt i den belgiske nationale tildelingsplan«, en begrundelse, der i det væsentlige svarer til begrundelsen i samme forordnings artikel 38, stk. 2, som ikke finder anvendelse i det foreliggende tilfælde, idet den vedrører tildelingsperioden 2005-2007.

Selv hvis man godtager Kommissionens argument om, at det af denne i det foreliggende tilfælde anvendte kriterium, dvs. kriteriet om overensstemmelse med »metodikken i den nationale tildelingsplan«, falder sammen med kriteriet om, at ansøgningen om korrektion skal være baseret på en national tildelingsplan, fremgår begrundelsen for, at den ansøgte korrektion vedrørende anlæg nr. 116 ikke er baseret på den belgiske nationale tildelingsplan, som Kommissionen har fået forelagt og ikke afvist i henhold til artikel 44, stk. 2, i forordning nr. 2216/2004, hverken af den anfægtede beslutning eller af de standpunkter, som Kommissionen har indtaget under sagens behandling.

Det skal endvidere fastslås, at bilag Va til den belgiske nationale tildelingsplan med overskriften »nytilkomne anlæg, der allerede er inddraget i den nationale tildelingsplan« og »nytilkomne anlæg, der har ret til tildeling fra 2008« omfatter en tabel, hvori anlægget »Arcelor Mittal højovn 6« er anført under nr. 11. Parterne har som svar på nogle skriftlige spørgsmål fra Retten samstemmende medgivet, at dette anlæg er sammenfaldende med anlægget »Arcelor-Cockerill Sambre_ HF6_Seraing«, der under samme nummer dels var omfattet af tabellen i bilag VI til den pågældende nationale tildelingsplan, dels under nr. 116 i den omstridte ansøgning om korrektion af den belgiske »nationale tildelingstabel«, som den blev forelagt Kommissionen ved Kongeriget Belgiens skrivelse af 18. februar 2009, som fastsatte 700 000 kvoter for dette anlæg såvel for 2008 som for hele tildelingsperioden 2008-2012 (jf. præmis 23 ovenfor).

Det er ligeledes ubestridt, at tabellen i bilag Va til den belgiske tildelingsplan for perioden 2008-2012 fastsætter en samlet mængde kvoter på 12 949 538 for anlægget »Arcelor-Mittal højovn 6« med en tildeling foretaget pr. år opdelt i 700 000 for 2008, 1 000 000 for 2009 og 3 749 846 henholdsvis for hvert enkelt år i perioden 2010-2012 (jf. præmis 16 ovenfor), en tildeling, der imidlertid ikke er indeholdt i tabellen i bilag VI til den belgiske nationale tildelingsplan, hvori alene betegnelsen »[n]ytilkommet [a]nlæg« i de tilsvarende felter for 2008-2012 er anført (jf. præmis 19 ovenfor).

Således svarer de 700 000 kvoter, der er tildelt anlæg nr. 116 for 2008, som er omfattet af den omstridte ansøgning om korrektion af tabellen vedrørende den nationale tildelingsplan, klart og præcist til de kvoter, der er fastsat for samme anlæg i tabellen i bilag Va til den belgiske nationale tildelingsplan. Kommissionen har imidlertid hverken bestridt dette sammenfald eller den omstændighed, at Kommissionen ikke anfægtede indholdet af denne nationale tildelingsplan inden for rammerne af den kontrolprocedure, der er fastsat i artikel 9, stk. 3, i direktiv 2003/87.

I denne forbindelse fremførte Kommissionen i det væsentlige alene, at disse 700 000 kvoter skal anses for den maksimale disponible mængde for anlæg nr. 116 for hele perioden 2008-2012 og ikke kun for 2008 (jf. præmis 54 ovenfor in fine). En sådan fortolkning understøttes ganske vist af en gennemlæsning af den sidste kolonne i den belgiske »nationale tildelingstabel« som forelagt af Kongeriget Belgien den 18. februar 2009, og hvori der i lighed med kvoterne i første kolonne for 2008 er anført den mængde på 700 000 kvoter for hele perioden 2008-2012. Denne omstændighed i sig selv taler imidlertid ikke til støtte for Kommissionens primære indsigelse om, at den omstridte ansøgning om korrektion ikke er baseret på den belgiske nationale tildelingsplan – som forelagt og ikke afvist – i henhold til artikel 44, stk. 2, i forordning nr. 2216/2004, men bekræfter derimod, at det samlede antal kvoter for anlæg nr. 116, der blev ansøgt om for samme periode, lå klart under loftet for tildeling af de kvoter, der var fastsat i tabellen i bilag Va til den belgiske nationale tildelingsplan. Kommissionen kan følgelig ikke under sagens behandling foreholde Kongeriget Belgien at have indgivet en ansøgning om korrektion, der tilsigtede en ændring af de kvoter, der kun var til rådighed for 2008, og ikke for de følgende år i den omhandlede tildelingsperiode.

På denne baggrund må det fastslås, at Kommissionen foretog en urigtig anvendelse af artikel 44, stk. 2, i forordning nr. 2216/2004 ved i det væsentlige at gøre gældende, at den omstridte ansøgning om korrektion vedrørende anlæg nr. 116 ikke var baseret på den belgiske nationale tildelingsplan, som Kommissionen fik forelagt og ikke afviste. Det er således ufornødent at afgøre, om denne ansøgning omfattede »bedre data«, et aspekt, som Kommissionen i øvrigt hverken udtalte sig om i den anfægtede beslutning eller i sine skriftlige indlæg.

Kommissionen kan endelig ikke rejse tvivl om denne vurdering ved at gøre gældende, at den omstridte ansøgning om korrektion ikke desto mindre var uforenelig med den belgiske nationale tildelingsplan, som følge af, at den dels ikke fulgte metoden i henhold til den pågældende nationale tildelingsplan, dels, som Kommissionen særligt fremførte under retsmødet, at det maksimale antal kvoter, som i overensstemmelse med de almindelige principper, der regulerer ordningen for handel med disse kvoter, skal tildeles til alle disse nytilkomne anlæg, skal være fastsat forud og for hele den omhandlede tildelingsperiode.

Hvad angår det første argument skal det, som Kommissionen selv har medgivet, fastslås, at tabellen i bilag Va til den belgiske nationale tildelingsplan omfatter en bestemmelse, der er indeholdt i en fodnote, og hvori det præciseres, at de anlæg, der er opregnet i denne tabel, »tildeles i takt med, at reserven fyldes op«. Kommissionen rejste imidlertid ingen indsigelse i denne forbindelse under kontrolproceduren for den belgiske nationale tildelingsplan i henhold til artikel 9, stk. 3, i direktiv 2003/87 og anfægtede heller ikke under sagens behandling, at denne bestemmelse omhandlede en særlig »tildelingsmetode« vedrørende kvoter til nytilkomne anlæg »af anden klasse« (jf. præmis 53 ovenfor). Ifølge regionen Valloniens forklaringer, som ikke i sig selv er blevet draget i tvivl af Kommissionen, bemyndiger denne bestemmelse nemlig udelukkende de belgiske myndigheder til at tildele de omhandlede anlæg kvoter indtil den maksimale årlige mængde i henhold til den pågældende tabel, for så vidt som denne reserve er tilstrækkeligt fyldt op med henblik herpå. For så vidt som ansøgningen om korrektion vedrørende anlæg nr. 116 rent faktisk bygger på denne tildelingsmetode, kan Kommissionen derfor ikke påberåbe sig uforenelighed med den belgiske nationale tildelingsplan (jf. bl.a. tredje betragtning til den anfægtede beslutning). Endvidere er Kommissionens argument om, at denne tildelingsmetode ikke kan fortolkes således, at den tildeler den kompetente myndighed en skønsmæssig beføjelse til hvert år at fastlægge det antal kvoter, som den påtænker at tildele det pågældende anlæg, idet den omstridte ansøgning om korrektion præcist er begrænset til at ansøge om indførelse i tabellen vedrørende den belgiske nationale tildelingsplan af det samme antal kvoter for anlæg nr. 116 for 2008 som det antal, der er fastsat i tabellen i bilag Va til den belgiske tildelingsplan, samt et antal kvoter, der ligger klart under det loft, der er fastsat i den pågældende tabel for hele perioden 2008-2012, i den forbindelse irrelevant.

Hvad angår det andet argument om manglende overholdelse af de almindelige principper, der gælder for administrationen af ordningen for handel med kvoter, som forudsætter, at medlemsstaten forud fastsætter det maksimale antal kvoter, som er til rådighed for de omhandlede anlæg i hele tildelingsperioden, må det fastslås, at dette argument ikke finder støtte i den anfægtede beslutning. Som det allerede fremgår af præmis 62 ovenfor, har Kommissionen endvidere ikke godtgjort, at tildelingen af 700 000 kvoter til anlæg nr. 116, som fastsat i første kolonne i tabellen i bilag Va til den belgiske nationale tildelingsplan, både for 2008 alene og for hele perioden 2008-2012, som fastsat i samme tabels sidste kolonne, er i strid med disse almindelige principper. Henset til hovedreglen, som i henhold til artikel 11, stk. 2, sammenholdt med tildelingskriterierne i bilag III til direktiv 2003/87, forudsætter en forudgående fastsættelse af det samlede antal kvoter, der er til rådighed i den omhandlede tildelingsperiode, skal de kumulative betingelser »korrektion« og »bedre data« i deres egenskab af undtagelser undergives en indskrænkende fortolkning for at kunne bevare den effektive virkning af forelæggelsesproceduren i henhold til artikel 44, stk. 2, fjerde afsnit, i forordning nr. 2216/2004, sammenholdt med artikel 9, stk. 3, i direktiv 2003/87. Alene en indskrænkende fortolkning kan nemlig sikre en fuldstændig forudgående prøvelse, på grundlag af de pågældende tildelingskriterier, af de efterfølgende ændringer, der ansøges om af medlemsstaten. I overensstemmelse med det ovenfor i præmis 62 anførte, følger det heraf udelukkende, at den omstridte ansøgning om korrektion skal fortolkes således, at den omfatter hele perioden 2008-2012.

På denne baggrund må det første anbringende tages til følge, og den anfægtede beslutning bør annulleres, for så vidt som den afviser den omstridte ansøgning om korrektion vedrørende anlæg nr. 116, uden at det er fornødent at behandle de øvrige af regionen Vallonien fremsatte anbringender og klagepunkter.

Sagens omkostninger

Ifølge procesreglementets artikel 87, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Kommissionen har tabt sagen og bør derfor pålægges at betale sagens omkostninger i overensstemmelse med regionen Valloniens påstand herom.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Første Afdeling):

Kommissionens beslutning af 27. marts 2009, hvorved den centrale administrator gives anvisning om at indføre en korrektion i tabellen vedrørende den belgiske »nationale tildelingsplan« i Fællesskabets uafhængige transaktionsjournal, for så vidt som den afviser at give denne administrator anvisning om at indføre en korrektion af tildelingen af kvoter til anlæg nr. 116, benævnt »Arcelor-Cockerill Sambre_HF6_Seraing«, som ansøgt om af Kongeriget Belgien ved skrivelse af 18. februar 2009, annulleres.

Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.

Azizi

Martins Ribeiro

Frimodt Nielsen

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 1. februar 2012.

Underskrifter

( *1 ) – Processprog: fransk.

Top

Full & Egal Universal Law Academy