Avis juridique important
DOM AFSAGT AF RETTEN I FOERSTE INSTANS (TREDJE AFDELING) DEN 26. SEPTEMBER 1990. - FERNANDO BELTRANTE M. FL. MOD RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER. - TJENESTEMAEND - REJSEUDGIFTER FOR PERSONER, DER SIDESTILLES MED BOERN, OVER FOR HVEM DER BESTAAR FORSOERGERPLIGT - BETINGELSER FOR GODTGOERELSE. - SAG T-48/89.
Samling af Afgørelser 1990 side II-00493
Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
++++
1 . Tjenestemaend - vedtaegt - anvendelse - faelles beslutning truffet af administrationscheferne - ikke bindende for ansaettelsesmyndigheden
( Tjenestemandsvedtaegten, art . 110, tredje afsnit )
2 . Tjenestemaend - godtgoerelse af udgifter - rejseudgifter fra tjenestestedet til hjemstedet - godtgoerelse af udgifter for personer, der sidestilles med forsoergelsesberettigede boern - betingelse - bopael paa tjenestemandens tjenestested
( Tjenestemandsvedtaegten, art . 71; bilag VII, art . 8 )
3 . Tjenestemaend - ligebehandling - begreb - betaling af fast beloeb til daekning af rejseudgifter - betingelser for udbetalingen - forskellige betingelser for forsoergelsesberettigede boern og personer, der sidestilles hermed - tilladt
( Tjenestemandsvedtaegten, bilag VI, art . 8 )
Sammendrag1 . En beslutning, som administrationscheferne traeffer under et moede, afholdt i henhold til vedtaegtens artikel 110, tredje afsnit, hvorefter "institutionernes administrationer skal regelmaessigt raadfoere sig med hinanden", og hvorved der indfoeres en faelles administrativ praksis ved fortolkningen af en vedtaegtsbestemmelse, binder ikke ansaettelsesmyndigheden, naar denne i henhold til bestemmelsen vedtager individuelle retsakter .
2 . En tjenestemand, som har ret til husstandstillaeg, er berettiget til et fast beloeb til daekning af rejseudgifter fra tjenestestedet til hjemstedet for personer, der ligestilles med et barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, saafremt disse i stoerstedelen af aaret bor paa tjenestemandens tjenestested eller inden for en given afstand herfra afhaengigt af de paagaeldende lokale forhold og transportmidler .
Denne fortolkning, som er i overensstemmelse med artikel 8, stk . 1, i bilag VII til vedtaegten, stoettes ogsaa af det formaal, som tilsigtes med vedtaegtens bestemmelser om daekning af rejseudgifter . Denne vedtaegtsbestemmelse har nemlig til formaal at goere det muligt for tjenestemanden og for de personer, han har forsoergerpligt overfor, i hvert fald én gang aarligt at rejse til tjenestemandens hjemsted, for saaledes at bevare den familiemaessige, sociale og kulturelle kontakt hermed . Tjenestemandens mulighed for at bevare den personlige kontakt med det sted, hvortil han har et naturligt tilhoersforhold, er et vigtigt retsprincip i Faellesskabets tjenestemandsret .
Vedtaegten tilsigter hermed at goere det muligt for alle de familiemedlemmer, som har maattet forlade deres hjemsted paa grund af faellesskabstjenestemandens tiltraeden af tjenesten, at foretage denne rejse . Naar henses hertil, kan den omstridte ydelse ikke anses for et familietillaeg, hvis formaal er at lette tjenestemanden for de udgifter, han paafoeres af personer, der ligestilles med et barn, over for hvem der er forsoergerpligt . Reelt er der tale om en ydelse, som skal daekke de udgifter, tjenestemanden har afholdt under udoevelsen af tjenesten, hvilket ogsaa stoettes af, at naevnte artikel 8 figurerer i afdeling 3 i bilag VII, som indeholder bestemmelserne om anvendelsen af grundprincippet om godtgoerelse af disse udgifter, som er indeholdt i vedtaegtens artikel 71 .
3 . Selv om det generelle lighedsprincip hoerer til faellesskabsrettens grundlaeggende principper, finder det efter fast retspraksis alene anvendelse paa personer, der befinder sig i identiske eller sammenlignelige situationer .
Administrationen tilsidesaetter ikke dette princip ved for personer, der sidestilles med et forsoergelsesberettiget barn, at goere udbetaling af et fast beloeb til daekning af rejseudgifter betinget af, at disse har bopael paa tjenestemandens tjenestested, uanset at denne betingelse ikke kraeves opfyldt, for saa vidt angaar forsoergelsesberettigede boern . Tjenestemandens boern hoerer nemlig til familiekredsen i snaever forstand og maa formodes at bo sammen med tjenestemanden, hvorfor de ikke befinder sig i samme stilling som de personer, der ligestilles med et barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, idet disse personer kun hoerer til familien i bred forstand .
Dommens præmisserFaktiske omstaendigheder
1 De fjorten sagsoegere, tjenestemaend ved Raadet, oppebaerer de ydelser, der er fastsat i vedtaegten for tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber ( herefter benaevnt "vedtaegten ") for personer, der ligestilles med et barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, i henhold til artikel 2, stk . 4, i naevnte vedtaegts bilag VII ( herefter benaevnt "bilag "). Det fremgaar af sagens akter, at Raadet indtil 1987 i henhold til bilagets artikel 8 for disse personer betalte rejseudgifterne fra de paagaeldende tjenestemaends tjenestested til deres hjemsted, selv om de naevnte personer ikke var bosat paa tjenestestedet .
2 Ved rundskrivelse af 6 . maj 1988 meddelte administrationen i Raadets Generalsekretariat de paagaeldende tjenestemaend, at ansaettelsesmyndigheden havde besluttet at saette en beslutning i kraft, som var blevet vedtaget under et moede mellem administrationscheferne, og hvorefter der ikke laengere ville blive udbetalt det faste beloeb til rejseudgifter for personer, der sidestilles med boern, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, medmindre disse er bosat paa tjenestemandens tjenestested eller inden for en radius af 50 km herfra .
3 Det anfoertes desuden i rundskrivelsen, at afgoerelsen var gaeldende fra 1 . januar 1988, men at administrationen fortsat ville betale de aarlige rejseudgifter for aegtefaeller og boern .
4 Hver sagsoeger indgav klage i henhold til vedtaegtens artikel 90, stk . 2, over den afgoerelse, der var blevet meddelt ved rundskrivelsen, og hvorved sagsoegerne blev naegtet daekning for rejseudgifter efter vedtaegtens artikel 8, stk . 1, for personer, over for hvem de havde forsoergerpligt .
5 Sagsoegerne gjorde i deres klager, der blev registreret mellem den 24 . maj og den 13 . juli 1988 gaeldende, at en tjenestemand, saafremt han har ret til husstandstillaeg, er berettiget til at faa godtgjort ovennaevnte udgifter for sin aegtefaelle og for alle de personer, som der efter bilagets artikel 2 bestaar forsoergerpligt overfor, uanset om de er bosat paa tjenestemandens tjenestested .
6 Raadets generalsekretaer afslog klagerne ved afgoerelser dateret 27 . juli 1988 . Ansaettelsesmyndigheden anfoerte i disse afgoerelser, der var udformet som en standardskrivelse, at saavel ordlyden af bilagets artikel 8, som den i artiklen angivne sammenhaeng mellem ret til husstandstillaeg og betaling af rejseudgifter for personer, der sidestilles med boern, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, begrunder en snaever fortolkning af de paagaeldende bestemmelser .
Retsforhandlinger og parternes paastande
7 Sagsoegerne har paa denne baggrund ved staevning indgivet til Domstolens Justitskontor den 28 . oktober 1988 anlagt sag med paastand om, at afgoerelsen om ikke at betale rejseudgifter for personer, der sidestilles med boern, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, og som ikke bor paa deres tjenestested, annulleres .
8 Domstolen har ved kendelse af 15 . november 1989 henvist sagen til Retten i medfoer af artikel 14 i Raadets afgoerelse af 24 . oktober 1988 om oprettelse af De Europaeiske Faellesskabers Ret i Foerste Instans .
9 Retten ( Tredje Afdeling ) har ved kendelse af 8 . december 1989 tilladt Fédération de la fonction publique européenne ( FFPE ) at intervenere i hovedsagen til stoette for sagsoegernes paastande .
10 Paa grundlag af den refererende dommers rapport har Retten besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgaaende bevisfoerelse . Parternes repraesentanter har afgivet indlaeg og besvaret spoergsmaal fra Retten i retsmoedet den 3 . juli 1990 .
11 Sagsoegerne har nedlagt foelgende paastande :
- Sagen antages til realitetsbehandling og foelgelig
- annulleres foelgende afgoerelser :
a ) Sagsoegtes afgoerelse om ikke at godtgoere sagsoegerne de aarlige rejseudgifter for personer, som i henhold til ansaettelsesmyndighedens tidligere afgoerelse sidestilles med boern over for hvem, der bestaar forsoergerpligt .
b ) Sagsoegtes afgoerelse, meddelt ved rundskrivelse af 6 . maj 1988, om aendring af fortolkningen af artikel 8 i vedtaegtens bilag VII, saaledes at det blev udelukket at faa godtgjort rejseudgifter for personer, som sidestilles med boern over for hvem, der bestaar forsoergerpligt, medmindre disse er bosat paa tjenestestedet eller i mindre end 50 kilometers afstand herfra .
c ) Om fornoedent annulleres ogsaa Raadets udtrykkelige afslag paa hver af sagsoegernes administrative klager, hvilke afslag blev meddelt de enkelte sagsoegere ved en standardskrivelse af 27 . juli 1988 .
- Sagsoegte tilpligtes at betale sagens omkostninger i medfoer af procesreglementets artikel 69, stk . 2, eller artikel 69, stk . 3, andet afsnit, samt de udgifter, det har vaeret noedvendigt at afholde med henblik paa sagens behandling, isaer udgifter i forbindelse med valg af adresse samt rejse - og opholdsudgifter og honorarer til advokat, jf . procesreglementets artikel 73, litra b ).
12 Sagsoegte har nedlagt foelgende paastande :
- frifindelse;
- sagsoegerne doemmes til at betale sagens omkostninger i det omfang, disse ikke skal baeres af sagsoegte i henhold til procesreglementets artikel 80 og artikel 95, stk . 3 .
Realiteten
13 Sagsoegerne har til stoette for deres paastande paaberaabt sig to anbringender, det ene, at bilagets artikel 8 er tilsidesat, det andet, at der foreligger en tilsidesaettelse af ligebehandlingsprincippet og forbuddet mod forskelsbehandling .
14 Intervenienten, som stoetter hele sagsoegernes argumentation vedroerende tilsidesaettelse af artikel 8, naevnt ovenfor, har desuden anfoert, at den anfaegtede retsakt i realiteten udgoer en afgoerelse efter vedtaegtens artikel 110, stk . 1, og at afgoerelsen er blevet truffet af administrationen som en gennemfoerelse af en tidligere beslutning, som samtlige administrationschefer havde truffet . Afgoerelsen er retsstridig, fordi den er truffet af et inkompetent organ, som ikke har overholdt de processuelle garantier, der foreskrives i vedtaegtens artikel 110, stk . 1 . Afgoerelsen indeholder desuden ingen begrundelse overhovedet, er heller ikke blevet tilstraekkeligt bekendtgjort, og udgoer generelt sagt en procedurefordrejning .
15 Den sagsoegte institution har under retsmoedet anfoert, at den anfaegtede retsakt hverken er en aendring af vedtaegten eller udgoer en almindelig gennemfoerelsesbestemmelse, men praeciserer ansaettelsesmyndighedens stilling for saa vidt angaar anvendelsen af bilagets artikel 8, stk . 1, med virkning for aaret 1988 . Raadets generalsekretaer har mundtligt underrettet administrationen om denne stillingtagen . Administrationen har herefter ved rundskrivelse af 6 . maj 1988 underrettet alene de paagaeldende tjenestemaend, som har én eller flere personer, der sidestilles med forsoergelsespligtige boern, og som ikke er bosat paa tjenestestedet . Generalsekretaeren har ved at tilpasse Raadets praksis til den af administrationscheferne trufne afgoerelse handlet under eget ansvar og ikke gennemfoert deres afgoerelse .
16 Hertil bemaerkes foerst, at den af fagforeningen, intervenienten, fremfoerte argumentation er baseret paa den fejlagtige opfattelse, at den anfaegtede afgoerelse er truffet i henhold til vedtaegtens artikel 110, stk . 1, som vedroerer institutionernes vedtagelse af de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser til vedtaegten . I virkeligheden er der tale om en raekke individuelle afgoerelser, som ansaettelsesmyndigheden har truffet, hvorved den afslog at godtgoere rejseudgifter for aaret 1988, og som var blevet meddelt de paagaeldende tjenestemaend ved rundskrivelse af 6 . maj 1988 fra administrationen i Raadets Generalsekretariat . Ansaettelsesmyndigheden stadfaestede disse individuelle afgoerelser ved at afslaa de klager, som sagsoegerne havde indbragt .
17 Dernaest bemaerkes, at beslutning nr . 185/88, som de anfaegtede afgoerelser er baseret paa, blev truffet af repraesentanterne for institutionernes administrationer, under et moede i, hvad de selv benaevner deres "kreds", som afholdtes i henhold til bestemmelsen i vedtaegtens artikel 110, tredje afsnit, hvorefter "institutionernes administrationer skal regelsmaesigt raadfoere sig med hinanden ". Beslutningen var blevet truffet for at indfoere en faelles administrativ praksis med hensyn til fortolkningen af bilagets artikel 8, stk . 1, og bandt ikke den paagaeldende myndighed for saa vidt angaar vedtagelsen af anfaegtelige individuelle retsakter . Ansaettelsesmyndigheden handlede inden for de befoejelser, som bilagets artikel 8, stk . 1, indroemmer den, og intervenienten kan ikke begrunde dens modsatte opfattelse alene under henvisning til, at det i rundskrivelsen af 6 . maj 1988 angives, at "ansaettelsesmyndigheden har besluttet i Raadet at gennemfoere en faelles beslutning truffet af administrationscheferne ...".
Foerste anbringende
18 Sagsoegerne har anfoert, at bilagets artikel 8 alene goer en tjenestemands ret til et fast beloeb til daekning af rejseudgifterne for hans aegtefaelle, boern og personer, over for hvem han har forsoergerpligt, betinget af, at den paagaeldende har ret til husstandstillaeg . Ifoelge sagsoegerne indeholder vedtaegten ingen bestemmelse, der goer det muligt at haevde, at en person, der sidestilles med et forsoergelsesberettiget barn, ikke har noejagtig de samme rettigheder som dem, der gaelder for aegtefaeller og boern . Tjenestemanden, hvis tjenestested og hjemsted befinder sig i Europa har én eller to gange pr . kalenderaar, afhaengig at afstanden - ret til et fast beloeb til daekning af rejseudgifter fra tjenestested til hjemsted for sig selv og i givet fald, for hans aegtefaelle og de efter bilagets artikel 2 forsoergelsesberettigede personer . Sagsoegerne har heraf udledt, at det ikke er en betingelse for tjenestemandens ret til et fast beloeb til daekning af rejseudgifter, at de forsoergelsesberettigede personer har bopael paa tjenestemandens tjenestested .
19 Til stoette for denne fortolkning har sagsoegerne dels gennemgaaet bestemmelserne i bilagets artikel 1, 2, 7, stk . 1 og 8, stk . 1 og 4, og fortolket dem ud fra deres sammenhaeng, dels tilbagevist den bogstavsfortolkning af naevnte artikel 8, som ansaettelsesmyndigheden har fremfoert . De har anfoert, at hvis man knaesatte en saadan fortolkning, maatte man drage alle de heraf foelgende konsekvenser, selv om disse er urimelige eller uforenelige med artiklens formaal . For saa vidt navnlig angaar bilagets artikel 7, stk . 1, og artikel 8, stk . 1, har sagsoegerne fastslaaet, at i henhold til den foerste af disse bestemmelser skal aegtefaellen og de personer, tjenestemanden har forsoergerpligt overfor, faktisk leve i hans husstand, mens den anden bestemmelse kun stiller som betingelse, at tjenestemanden skal have ret til husstandstillaeg, men ikke indeholder nogen betingelse om, at tjenestemanden og de ovenfor angivne personer skal bo sammen . Sagsoegerne har endvidere understreget, at naevnte artikel 8, stk . 4, andet afsnit, vedroerende rejseudgifter for tjenestemaend, hvis hjemsted og/eller tjenestested ligger uden for Europa, udtrykkeligt bestemmer, at saafremt de paagaeldende personer ikke bor sammesteds med tjenestemanden paa tjenestestedet, har alene aegtefaellen og boern, over for hvem tjenestemanden har forsoergerpligt, ret til refusion af rejseudgifterne, hvorved personer, der ligestilles med et barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, automatisk udelukkes . Sagsoegerne har anfoert, at saafremt vedtaegtens faedre ogsaa havde villet udelukke denne gruppe fra daekning af rejseudgifter "i Europa", ville de utvivlsomt udtrykkeligt have angivet det .
20 Den sagsoegte institution har foerst understreget, at tjenestemandens ret til husstandstillaeg, saaledes som det fremgaar af bestemmelsen i bilaget, er undergivet tre betingelser : litra a ) han skal vaere gift, litra b ) have forsoergerpligt over ét eller flere boern, litra c ) faktisk baere familiemaessige byrder over for andre personer end aegtefaellen og boern, over for hvem der bestaar forsoergerpligt . Raadet har henvist til Domstolens dom af 19 . januar 1984, Erdini/Raadet ( 65/83, Sml . s . 211 ), og af 23 . marts 1988, Moruriki/Kommissionen ( 248/87, Sml . s . 1721, og anfoert, at tjenestemanden kun kan faa tildelt husstandstillaeg for andre familiemedlemmer end hans aegtefaeller og boern, saafremt disse personer lever i hans husstand . Raadet har paa dette grundlag anfoert, at der i vedtaegten sondres mellem tjenestemandens ret til husstandstillaeg for aegtefaelle og boern, som efter en uomstoedelig formodning lever sammen med tjenestemanden, og retten til husstandstillaeg paa grund af andre forsoergelsesberettigede personer . Bilagets artikel 2 indeholder to grupper af personer, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, nemlig dels boern og dels personer, der ligestilles med et barn over for hvem der bestaar forsoergerpligt . Tjenestemanden skal godtgoere at have forsoergerpligt efter lovgivningen over for en saadan person . Dette kraeves derimod ikke, for saa vidt angaar boern, over for hvem der bestaar forsoergerpligt .
21 Raadet har vedroerende bilagets artikel 8, stk . 1, anfoert, at bestemmelsen skal fortolkes saaledes, at det faste beloeb til daekning af rejseudgifter skal ydes i foelgende tilfaelde :
- for saa vidt angaar aegtefaelle og boern over for hvem der bestaar forsoergerpligt, paa grundlag en formodning om, at disse lever i tjenestemandens husstand paa hans tjenestested,
- for saa vidt angaar personer, der ligestilles med boern, over for hvem der er forsoergerpligt, saafremt den paagaeldende bor paa tjenestemandens tjenestested eller i naerheden heraf .
Ifoelge den sagsoegte institution stoettes denne fortolkning af foelgende forhold . For det foerste omhandler den paagaeldende bestemmelse en rejse fra tjenestemandens tjenestested til hans hjemsted, og ikke vice versa . Dernaest er formaalet med daekning af rejseudgifterne at give tjenestemaendene oekonomisk mulighed for én eller to gange at rejse til sit hjemsted, saaledes at han kan bevare den familiemaessige, sociale og kulturelle kontakt hermed . For at undgaa risikoen for, at tjenestemanden ikke foretager denne rejse, hvis han ikke ledsages af sine familiemedlemmer, omfatter daekning af rejseudgifter ogsaa familiemedlemmerne . For det tredje indebaerer udviklingen i Domstolens naevnte praksis vedroerende ret til husstandstillaeg, som fortolkes mere og mere strengt, at der maa anlaegges en tilsvarende fortolkning af retten til daekning af rejseudgifter, naar henses til, at der bestaar en snaever sammenhaeng mellem disse to rettigheder .
22 Inden gennemgangen af de af parterne fremfoerte argumenter findes det hensigtsmaessigt at angive ordlyden af de bestemmelser, der er relevante i denne sag . I henhold til vedtaegtens artikel 67, stk . 1, omfatter familietillaeggene : litra a ) husstandstillaeg, litra b ) boernetilskud, litra c ) uddannelsestillaeg . Vedtaegtens artikel 71 bestemmer desuden, at i henhold til de bilag VII fastlagte bestingelser har tjenestemanden krav paa godtgoerelse af de udgifter, han har afholdt under udoevelsen af tjenesten eller i forbindelse med denne . I henhold hertil fastsaettes i det paagaeldende bilags afdeling I ( artikler 1-3 ), betingelserne for tildeling af familietillaeg og de naermere regler for deres udbetaling og i afdeling 3 C ( artiklerne 7 og 8 ) betingelserne for godtgoerelse af rejseudgifter .
23 Vedroerende husstandstillaeg bestemmer vedtaegtens artikel 1, stk . 2, at ret til husstandstillaeg har : "litra a ) den gifte tjenestemaend, litra b ) tjenestemaend, der er enker ( enkemaend ), fraskilte, lovmaessigt separeret eller ugifte, og som ifoelge bestemmelserne i artikel 2, stk . 2 og 3, nedenfor har forsoergerpligt over ét eller flere boern, litra c ) ved en saerlig, af grunde ledsaget, afgoerelse truffet af ansaettelsesmyndigheden paa grundlag af dokumenter, der er egnede til at tjene som bevis : den tjenestemand, der ikke opfylder betingelserne i henhold til litra a ) og b ) ovenfor, men som alligevel baerer familiemaessige byrder ". Vedroerende boernetilskud bestemmer naevnte bilags artikel 2, stk . 2, at "ved boern, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, forstaas boern, der er foedt i aegteskab, uden for aegteskab, eller er adopteret af tjenestemanden eller af dennes aegtefaelle, naar de faktisk forsoerges af tjenestemanden ...". Endelig bestemmer artiklens stk . 4, at "undtagelsesvis kan enhver person, over for hvem tjenestemanden efter lovgivningen har forsoergerpligt, saafremt denne forsoergerpligt medfoerer betydelige udgifter for ham, ved en saerlig begrundet afgoerelse truffet af ansaettelsesmyndigheden paa grundlag af dokumenter, der er egnede til at tjene som bevis, ligestilles med et barn, over hvem der er forsoergerpligt ".
24 Vedroerende rejseudgifter bestemmer bilagets artikel 7, stk . 1, at tjenestemanden har ret til godtgoerelse af sine rejseudgifter for sig selv, sin aegtefaelle og de personer, han har forsoergerpligt overfor, og som faktisk lever i hans husstand, ved tiltraeden af tjenesten, ved udtraeden af tjenesten, og ved enhver forflyttelse . Endelig bestemmer naevnte bilags artikel 8, stk . 1, at "tjenestemanden er paa nedenstaaende vilkaar berettiget til et fast beloeb til daekning af rejseudgifter fra et tjenestested til hjemsted, som defineret i artikel 7 ovenfor, for sig selv og, saafremt han har ret til husstandstillaeg, for sin aegtefaelle og de efter artikel 2 ovenfor forsoergelsesberettigede personer :
- én gang pr . kalenderaar, dersom afstanden pr . jernbane mellem tjenestested og hjemsted udgoer mere end 50 km, men mindre end 725 km,
- to gange pr . kalenderaar, dersom afstanden pr . jernbane mellem tjenestested og hjemsted udgoer mindst 725 km ...".
De naermere regler for udbetalingen heraf, med et fast beloeb eller undtagelsesvis mod forevisning af behoerig dokumentation, indeholdes i stk . 2 og 3, og det saerlige tilfaelde, hvor der er tale om en rejse uden for Europa, er reguleret af stk . 4 i samme artikel .
25 Det fremgaar af bilagets artikel 8, stk . 1, naevnt ovenfor, at tjenestemanden én gang eller to gange pr . kalenderaar er berettiget til daekning af rejseudgifter for sig selv og, saafremt han har ret til husstandstillaeg, for sin aegtefaelle og de efter artikel 2 i bilaget forsoergelsesberettigede personer .
26 I henhold til ordlyden af den paagaeldende bestemmelse omfatter daekningen rejseudgifter "fra tjenestested til hjemsted ". Daekningen af rejseudgifter i modsat retning, fra hjemsted ( eller et andet sted ) til tjenestestedet, finder alene sted i det saerlige tilfaelde, hvor hjemsted og/eller tjenestested ligger uden for Europa . En bogstavsfortolkning af den paagaeldende bestemmelse stoetter altsaa administrationens opfattelse, hvorefter personer, der ligestilles med boern, over for hvem der er forsoergerligt, skal have bopael paa tjenestemandens tjenestested, for at denne kan blive berettiget til daekning af deres aarlige eller halvaarlige rejseudgifter til hjemstedet .
27 Denne fortolkning, som er i overensstemmelse med bilagets artikel 8, stoettes ogsaa af det formaal, som tilsigtes med vedtaegtens bestemmelser om daekning af rejseudgifter . Denne vedtaegtsbestemmelse har nemlig til formaal at goere det muligt for tjenestemanden og for de personer, han har forsoergerpligt over for, i hvert fald én gang aarligt at rejse til sit hjemsted, for saaledes at bevare den familiemaessige, sociale og kulturelle kontakt hermed . Det bemaerkes hertil, at tjenestemandens mulighed for at bevare den personlige kontakt med det sted, hvortil han har et naturligt tilhoersforhold, er et vigtigt retsprincip i den offentlige europaeiske tjeneste ( Domstolens dom af 2 . maj 1985, De Angelis mod Kommissionen, 144/84, Sml . s . 1301 ).
28 Naar vedtaegten bestemmer, at rejseudgifter, endog for personer, som ikke hoerer til tjenestemandens familie i videste begreb, kan daekkes, er aarsagen hertil, at man har villet goere det muligt for alle de familiemedlemmer, som har maattet forlade deres hjemsted paa grund af faellesskabstjenestemandens tiltraeden af tjenesten, at foretage denne rejse . Naar henses hertil kan den omstridte ydelse ikke anses for et familietillaeg, hvis formaal er at lette tjenestemanden for de udgifter, som han paafoeres af personer, der ligestilles med et barn, over for hvem der er forsoergerpligt . Reelt er der tale om en ydelse, som skal daekke de udgifter, som tjenestemanden har afholdt under udoevelsen af tjenesten . Dette stoettes ogsaa af, at bestemmelsen herom figurerer i afdeling 3 i bilaget, som indeholder bestemmelserne om anvendelsen af det grundprincip, der er indeholdt i vedtaegtens artikel 71 .
29 Den af sagsoegerne haevdede modsatte opfattelse, hvorefter de forsoergelsesberettigede personer besidder noejagtig samme rettigheder som forsoergelsesberettigede boern, beror principielt paa den fejlagtige vurdering, at den paagaeldende ydelse er et familietillaeg .
30 Den sammenligning, som sagsoegerne har foretaget mellem artikel 7, stk . 1, og artikel 8, stk . 4, paa den ene side med artikel 8, stk . 1, paa den anden side, giver i oevrigt heller ikke mulighed for at uddrage begrundede argumenter . Eftersom hver af disse bestemmelser regulerer saerlige situationer paa forskellig maade, kan man nemlig heraf uddrage argumenter, som stoetter den ene eller den anden fortolkning .
31 Det fremgaar af det ovenfor anfoerte, at en tjenestemand, som har ret til husstandstillaeg, er berettiget til daekning af rejseudgifter for personer, der ligestilles med et barn, over for hvem der bestaar forsoergerpligt, saafremt disse i stoerstedelen af aaret bor paa tjenestemandens tjenestested eller inden for en given afstand herfra afhaengigt af de paagaeldende lokale forhold og transportmidler . Foelgelig kan sagsoegernes foerste anbringende ikke tages til foelge, idet det hviler paa en urigtig fortolkning af bilagets artikel 8, stk . 1, hvorefter de omstridte rejseudgifter kan daekkes, selv om de forsoergelsesberettigede personer har bopael paa hjemstedet .
Andet anbringende
32 Sagsoegerne har gjort gaeldende, at administrationens afgoerelse indebaerer, at boern, over for hvem der bestaar forsoergerpligt og personer, som sidestilles hermed, behandles forskelligt, skoent begge grupper pr . definition skulle have de samme rettigheder og fordele . Den anfaegtede afgoerelse er derfor ifoelge sagsoegerne en tilsidesaettelse af princippet om ligebehandling om forbud mod forskelsbehandling af tjenestemaend .
33 Den sagsoegte institution har anfoert, at den af ansaettelsesmyndigheden anlagte nye fortolkning ikke indebaerer forskelsbehandling af tjenestemaendene, idet de rettigheder, som tjenestemanden efter vedtaegten har for deres boern, klart adskiller sig fra dem, som er indroemmet dem for personer, der ligestilles med et barn, over for hvem der er forsoergerpligt . Denne forskelsbehandling er begrundet i, at der bestaar formodning for, at familiemedlemmerne bor sammen, hvilket ogsaa foelger af selve karakteren af familiebegrebet .
34 Selv om det generelle lighedsprincip hoerer til faellesskabsrettens grundlaeggende principper, finder det efter Domstolens faste praksis alene anvendelse paa personer, der befinder sig i identiske eller sammenlignelige situationer, jf . f.eks . dom af 16 . oktober 1980, Hochstrass/Domstolen ( 147/79, Sml . s . 3005, navnlig s . 3019 ). Heraf foelger, at det i denne sag fremfoerte anbringende om, at dette princip er tilsidesat, maa anses for uden grundlag, hovedsagelig fordi tjenestemandens boern, som hoerer til familiekredsen i snaever forstand, og som maa formodes at bo sammen med tjenestemanden, ikke har samme stilling som de personer, der ligestilles med et barn, over for hvem der er forsoergerpligt, idet disse personer kun hoerer til familien i bred forstand .
35 Det foelger af det ovenfor anfoerte, at sagsoegte maa frifindes .
Afgørelse om sagsomkostningerSagens omkostninger
36 I henhold til artikel 69, stk . 2, i Domstolens procesreglement, der i medfoer af artikel 11, stk . 3, i Raadets ovennaevnte afgoerelse af 24 . oktober 1988, finder tilsvarende anvendelse for Retten, doemmes den part, der taber sagen, til at afholde sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt paastand herom . I medfoer af naevnte procesreglements artikel 70 baerer institutionerne imidlertid selv de udgifter, de har afholdt i sager anlagt af de ansatte ved Faellesskaberne .
AfgørelsePaa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
RETTEN ( Tredje Afdeling )
1 ) Sagsoegte frifindes .
2 ) Hver part baerer sine omkostninger .
Top