Nr. C 68/22 De Europæiske Fællesskabers Tidende 16. 3. 87
Udtalelse om forslag til Rådets forordning om en fællesskabsaktion inden for telekommunikations-
teknologi (RACE) (»)
(87/C 68/11)
Rådet besluttede den 17. november 1986 under henvisning til EØF-traktatens artikel 198 at anmode
om Det økonomiske og sociale Udvalgs udtalelse om ovennævnte emne.
Det forberedende arbejde henvistes til Udvalgets sektion for industri, handel, håndværk og
tjenesteydelser. Senere udpegede Det økonomiske og sociale Udvalg Herbert Nierhaus til hovedord-
fører.
Det økonomiske og sociale Udvalg vedtog på sin 242. plenarforsamling (mødet den 17. december
1986) enstemmigt følgende udtalelse:
1. Indledning
1.1. Forslaget til Rådets forordning om en fællesskabsak-
tion inden for telekommunikationsteknologi (RACE) indgår
i et overordnet program og intensiverer EF's forsknings- og
udviklingspolitik inden for telematik, som i alt væsentligt
indledtes midt i 1983. Det økonomiske og sociale Udvalg har
gentagne gange udtalt sig om forskellige aspekter og projek-
ter i denne forbindelse, senest den 17. september 1986 i
udtalelsen om »Forslag til Rådets henstilling om samordnet
indførelse af et tjenesteintegreret digitalnet (ISDN) i Det
europæiske Fællesskab« (2).
Kommissionen udsendte i marts 1985 en rapport (KOM(85)
145) om det samlede, langsigtede udkast til et forsknings- og
udviklingsprogram på telekommunikationsområdet (RACE)
og forelagde samtidig forslaget til Rådets afgørelse om en
forberedende aktion (RACE's definitionsfase, KOM(85)
113). Det økonomiske og sociale Udvalg har behandlet disse
to dokumenter i en udtalelse, som blev vedtaget sidste år (3),
og hvori Udvalget principtilslutter sig oplægget.
1.2. Det foreliggende forordningsforslag skal sætte skub i
innovationen med det formål at sikre telekommunikations-
industrien og de dertil knyttede tjenesteleverandører en stærk
position på verdensmarkedet. Den gradvise indførelse af
integreret bredbåndskommunikation med etablering af tje-
nesteydelser på EF-plan indtil midten af 90'erne er en vigtig
forudsætning for denne strategi og udgør samtidig en
gevaldig politisk, teknologisk og økonomisk udfordring. På
EF-budgettet opereres der med en bevilling på 800 mio
ECU.
2. Generelle bemærkninger
Udvalget godkender udtrykkeligt Kommissionens oplæg og
forordningsforslaget. Udvalgets holdning bygger i hovedsa-
gen på følgende kendsgerninger og betragtninger:
(') EFT nr. C 304 af 28. 11. 1986, s. 2.
(2) EFT nr. C 328 af 26. 12. 1986.
(') EFT nr. C 188 af 29. 7. 1985.
2.1. Telekommunikation spiller en afgørende rolle for
udviklingen af EF's økonomi. Den industrielle produktion af
netkomponenter, lige fra fremstillingen af højt integrerede
kredsløb over kommunikationssoftware til terminaler, øver
direkte indflydelse på kontorautomatiseringens kommende
udvikling og på informationstjenesterne, som er to afgørende
vækstsektorer i EF's økonomi (med vækstrater på
8—10%).
2.2. De arbejdspladser, som i EF er afhængige af tele-
kommunikationseksport, kan kun bevares og forøges, hvis
det lykkes EF at fastholde sin gode udgangsposition over for
USA og Japan. De forventede investeringer på 500 mia ECU,
som i de kommende ti år skal bruges til etablering af
telekommunikationsinfrastrukturer, herunder tjenesteydel-
ser og terminaler, vil kun kunne føre til skabelse af nye
arbejdspladser i Europa, hvis det lykkes Europa at klare sig i
den internationale konkurrence. I modsat fald vil der blive
skabt arbejdspladser andetsteds i verden, således at den
rationalisering, som importen af højteknologisk udstyr med-
fører, bliver endnu mere ødelæggende for beskæftigelsen.
2.3. I fremtidens informationssamfund vil den internatio-
nale konkurrenceevne i de fleste sektorer komme til at
afhænge af, om der ved hjælp af moderne informations- og
kommunikationsteknologier kan tilvejebringes et gunstigt
forhold mellem pris og ydeevne i produktionen.
2.4. Der kan kun tilvejebringes et sådant gunstigt godt
forhold mellem pris og ydeevne og dermed en solid interna-
tional konkurrenceevne, hvis man kan forhindre, at
telematikindustrien bliver splittet op i nationale markeder,
da sådanne jo hæmmer udbud og efterspørgsel. RACE kan
spille en afgørende rolle i denne forbindelse, dersom de
berammede finansielle midler konsekvent kanaliseres ind
mod en udvikling, som må formodes at føre til størst mulig
integration.
3. Særlige bemærkninger
3.1. RACE-programmet er et godt supplement til
ESPRIT-projektet. Mens ESPRIT især tager sigte på udvik-
ling af det teknologiske grundlag for mikroelektronik og
16. 3. 87 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 68/23
dennes anvendelse i administration og produktion, lægges
vægten i RACE-programmet på forskning og udvikling inden
for kommunikationsteknologier, idet formålet er at fremme
etableringen af et integreret og ydedygtigt bredbåndsnet på
EF-plan. Programmerne omfatter nogle F&U-aspekter, hvor
der må forventes overlapning (f.eks. visse projekter i anden
del af definitionsfasen). Udvalget finder det derfor påkrævet
med en tydelig definition på de forskellige projekters mål-
sætninger og opgaver. Det økonomiske og sociale Udvalg
udtrykker i denne forbindelse særlig tilfredshed med den
planlagte informationsudveksling mellem de forskellige pro-
jekters sagkyndige, så det bliver muligt direkte at udnytte
resultaterne af indsatsen inden for beslægtede projekter.
3.2. Udvalget henleder i særdeleshed opmærksomheden
på spørgsmålet om de enorme beløb, som netoperatørerne og
tjenesteleverandørerne skal bruge til at iværksætte et integre-
ret bredbåndsnet. Her bør man bl.a. se nærmere på,
hvorledes udviklingen kan gøres så velafbalanceret som
muligt i samtlige EF's regioner, uden at man af den grund
lader skatteborgerne eller slutbrugerne betale en urimelig
stor del af udviklingsomkostningerne.
3.3. Det bør også undersøges, om reklame for og infor-
mation om integrerede bredbåndstjenester med relation til de
nye tjenester og forbedring af de allerede eksisterende
tjenester kan udbygges allerede i dag. Dette vedrører både det
private og det kommercielle område, idet omkostningerne i
væsentlig grad vil afhænge af, om disse tjenester accepteres,
og dermed altså af antallet af brugere.
3.4. Udvalget understreger i denne forbindelse endnu en
gang, at man allerede nu, parallelt med den teknologiske
udvikling, bør undersøge de forventede sociale følgevirk-
ninger af etableringen af integrerede bredbåndsnet og se på
Kommissionens løsningsforslag, selv om disse virkninger
som følge af den teknologiske forandrings kompleksitet nu
kun er begyndt at aftegne sig. Det drejer sig her om
følgende:
— de kvantitative og kvalitative følgevirkninger for de
enkelte arbejdspladser og for hele arbejdsmarkedet i
EF,
— rettidig uddannelse og videreuddannelse af den fornødne
arbejdskraft,
— beskyttelse af personlige data og af den intellektuelle
ejendomsret f.eks. med hensyn til udvikling af soft-
ware,
— behovet for nye tjenester på det private område (teledata,
kabelfjernsyn, billedtelefon) og de mulige virkninger for
samfundslivet.
Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 1986.
3.4.1. Både i de allerede eksisterende og i fremtidige
programmer på dette område bør der ske en løbende
justering med det formål at sikre en snæver forbindelse
mellem den teknisk-økonomiske udvikling og løsningen af
sociale problemer.
3.5. Udvalget understreger, at det er nødvendigt at være
særligt opmærksom på de problemer, som er forbundet med
gradvis omstilling fra analog transmissionsteknik over bred-
båndsdigitalnet til generel indførelse af bredbåndsnet. Kun
hvis man straks giver sig i kast med at løse problemerne
omkring udformning af ydedygtig transmissions-software og
dertil svarende standardisering af grænseflader, vil den
foreslåede tidsplan indtil 1995 efter Udvalgets opfattelse
kunne overholdes.
3.6. Udvalget beklager i denne sammenhæng såre, at det
ikke på det sidste ministerrådsmøde om det interne marked
lykkedes at nå til enighed om fælles standardisering inden for
informations- og telekommunikationsteknologier. Det op-
fordrer indtrængende Rådet til snarest muligt at tilvejebringe
denne længe savnede forudsætning for en resultatrig tekno-
logipolitik i EF.
3.7. Udvalget finder det nødvendigt, at man ved tilde-
lingen af kontrakter tager særligt hensyn til små- og mellem-
store virksomheder samt universiteter. Også EF's mindre
udviklede regioner bør så vidt muligt omfattes af denne
fremmeforanstaltning for i videst mulig udstrækning at
undgå skævheder ved opbygningen af EF-omspændende
tjenester. I denne sammenhæng bør STAR-programmet
udbygges og videreføres.
3.8. De nationale teleadministrationer, som i vid
udstrækning påvirkes og styres af staten, spiller en nøglerolle
med hensyn til positiv gennemførelse af dette ambitiøse
program. Når der er tale om et program som RACE, kan EF
kun bidrage med impulser med sigte på integration af de
enkelte landes indsats. Afgørende er det imidlertid, at alle
medlemsstaternes regeringer udviser politisk vilje til at sætte
alt ind på at nå den opstillede målsætning, som er at
tilvejebringe et funktionsdygtigt EF-omspændende tjeneste-
integreret bredbåndsnet senest i 1995, samt at mobilisere de
til rådighed stående menneskelige og finansielle ressourcer
med henblik herpå.
3.9. Udvalget forventer, at det ligesom Rådet og Parla-
mentet vil få tilsendt den rapport, som omtales i forordnings-
forslagets artikel 9.
Fons MARGOT
Formand for
Det økonomiske og sociale Udvalg
Full & Egal Universal Law Academy