Nr. C 333/12 De Europæiske Fællesskabers Tidende 29. 12. 86
klausul (1). Under alle omstændigheder bør Kommissio-
nen søge at få et overblik over situationen og i god tid
høre de økonomiske og sociale kredse.
9. Udvalget konstaterer med levende interesse, at
Kommissionen tilpasser præferencemarginerne på bag-
grund af de seneste statistikker over den faktiske import
af de pågældende varer. Med disse justeringer kan man
ved fastsættelsen af de generelle toldpræferencer tage
hensyn til det økonomiske genopsving, som industrilan-
dene i øjeblikket nyder godt af.
10. Udvalget undrer sig over, at GSP-ordningen ikke
nævnes i Kommissionens program; dette er så meget
mere beklageligt, som det er i Fællesskabets interesse
at kombinere de forskellige instrumenter i udviklings-
samarbejdet og lægge de samme målsætninger til grund
herfor.
(1) »Anti-surge«-klausulen: mulighed for at træffe foranstalt-
ninger hvor et marked oversvømmes af et givent produkt.
Bruxelles, den 26. november 1986.
1. Indledende bemærkninger
1.1. Kommissionen foreslår, at Rådet udsteder et
direktiv, ifølge hvilket dumpning og afbrænding af af-
fald på havet dels skal forbydes, dels kun være tilladt
efter godkendelse og på længere sigt begrænses væsent-
ligt eller helt indstilles.
(>) EFT nr. C 245 af 26. 9. 1985, s. 23.
11. Udvalget modsætter sig, at man i den generelle
toldpræferenceordning underkaster den petro-kemiske
sektor særlige regler. Det ville stride imod princippet
om gennemskuelighed og automatik i ordningens
gennemførelse — hvilket Udvalget altid har påberåbt
sig —• hvis man gav Kommissionen uindskrænket myn-
dighed til at afgøre, om der skal åbnes kontingenter
eller ej.
12. Udvalget tilskynder endnu engang til, at Fæl-
lesskabet i alle sine forbindelser udadtil bidrager til at
forbedre ikke blot den økonomiske, men også den soci-
ale situation i verden, hvilket på ingen måde kan betrag-
tes som ubehørig indblanding i tredjelandes interne
anliggender. I denne forbindelse fremhæver Udvalget,
hvilken værdi det i sine udtalelser om internationale
forbindelser (f.eks. den tredje Lomé-konvention) altid
har tillagt respekten for menneskerettighederne og især
overholdelsen af rimelige arbejdsvilkår som fastlagt af
Den internationale Arbejdsorganisation.
Alfons MARGOT
Formand for
Det økonomiske og sociale Udvalg
1.2. Udvalget går principielt ind for en ordning af
denne art, men mener, at visse ændringer i forslaget er
påkrævede, og disse gøres der indgående rede for under
punkt 3.
1.3. Den foreslåede ordning holder sig inden for
rammerne af de tre handlingsprogrammer for De euro-
pæiske Fællesskaber på miljøområdet, hvis mål bl.a. er
at bidrage til forebyggelse og bekæmpelse af havforure-
Udtalelse om forslag til Rådets direktiv om dumpning af affald i havet (l)
(86/C 333/05)
Rådets for De europæiske Fællesskaber besluttede den 27. august 1985 under henvisning til
EØF-traktatens artikel 100 og 235 at anmode om Det økonomiske og sociale Udvalgs udtalelse
om ovennævnte emne.
Det forberedende arbejde henvistes til Udvalgets sektion for miljø-, sundheds- og forbruger-
spørgsmål, som vedtog sin udtalelse den 1.-2. september 1986. Josef Kolble var ordfører indtil
sektionsmødet den 6. juni 1986. Af helbredsmæssige årsager blev han på dette møde afløst
af K. B. von der Decken.
Der økonomiske og sociale Udvalg vedtog på sin 241. plenarforsamling, den 26. november
1986, med 106 stemmer for, ingen imod og fire hverken for eller imod, følgende udtalelse:
29. 12. 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 333/13
ning og dermed til Fællesskabets harmoniske økonomi-
ske udvikling. Ordningen er i overensstemmelse med
bl.a. følgende rådsdirektiver: 75/437/EØF, 75/438/EØF,
78/176/EØF, 82/883/EØF, 76/51/EØF, 76/464/EØF,
77/585/EØF, 80/686/EØF, 81/420/EØF, 81/971/EØF,
83/101/EØF, 83/513/EØF.
2. Generelle bemærkninger
2.1. Internationale aftaler om beskyttelse mod havfor-
urening
2.1.1. Beskyttelsen mod havforurening er genstand
for en række internationale og regionale aftaler, der i
detaljerne er meget forskellige, såvel med hensyn til
territorialt anvendelsesområde, som med hensyn til sag-
ligt indhold og kredsen af kontraherende parter samt
retsstatus.
2.1.2. Medens London-konventionen af 1972, der
siden er blevet suppleret flere gange, samt den ligeledes
i London undertegnede Marpol-konvention af 1973
gælder internationalt, er Oslo-konventionen af 1972 og
Barcelona-konventionen af 1976 såvel som Helsinki-
konventionen af 1974 og Vestindien-konventionen af
1983 regionalt begrænsede aftaler.
2.1.3. London-konventionen, Oslo-konventionen og
Barcelona-konventionen indeholder såkaldte »sorte« og
»grå« lister over stoffer, det er forbudt at dumpe i
havet, eller som er underkastet en særlig kontrol. Her-
overfor står Marpol-konventionen, der hovedsageligt
har til formål at hindre havforurening via skibe, uden
sammenhæng med dumpning af affald, men som ikke
desto mindre forpligter til at skabe modtagelsesfacilite-
ter for olieholdigt flydende affald, medens Helsinki-
konventionen forbyder enhver dumpning af affald med
undtagelse af klapmateriale, og Vestindien-konventio-
nen endnu ikke omfatter særskilte regler for dumpning.
2.1.4. Alle de nævnte konventioner er undertegnet
og/eller ratificeret af de berørte EF-medlemsstater. EF
som sådan er kun kontraherende part i Barcelona-
konventionen og i Vestindien-konventionen. Kommis-
sionen følger London- og Oslo-konventionernes arbejde
som observatør.
2.2. Tilvejebringelse af en ensartet retstilstand gennem
direktivforslaget
Udstedelsen af et direktiv, der svarer til Kommissionens
forslag, ville betyde, at de nuværende forskelle med
hensyn til retstilstanden i EF ville blive afløst af en
ensartet regulering. En sådan ensartet retstilstand ville
efter Udvalgets mening generelt tjene til at forbedre
beskyttelsen af havmiljøet mod forurening såvel som til
at gøre det lettere at få det fælles marked til at fungere.
2.3. Ligebehandling af havområder
2.3.1. Den principielle ligebehandling af de forskelli-
ge havområder hvad forureningsbeskyttelse angår, som
Kommissionen tilstræber, er økologisk og økonomisk
forsvarlig. De enkelte havområder adskiller sig til dels
betydeligt fra hinanden geografisk. F.eks. er Middelha-
vet et indhav, Nordsøen og Atlanterhavet er derimod
åbne have med store tidevandsforskelle. Disse forskelle
berettiger dog ikke, at man tillader en stærkere forure-
ning af Nordsøen og af Atlanterhavet end af Middelha-
vet. Dumpning af skadelige stoffer fører ofte til økolo-
gisk uforsvarlige beskadigelser af havmiljøet som hel-
hed, også når de skadelige miljøpåvirkininger ikke viser
sig umiddelbart samtidigt eller på samme sted som
den skadelige begivenhed, således som det kan være
tilfældet med persistente stoffer, som følge af ophob-
ningsprocesser, eller når det drejer sig om særligt føl-
somme havdyr eller biotoper.
2.3.2. Det er ganske vist ikke udelukket, at dumpning
af specifikt miljøskadelige stoffer i havet i enkelttilfælde
og undtagelsesvis på grund af særlige omstændigheder
ikke fremkalder videregående skadelig påvirkning af
miljøet. Men det er Udvalgets opfattelse, at tilstedevæ-
relsen af sådanne omstændigheder i hvert enkelt tilfælde
skal bevises af dem, der påberåber sig dem og hævder,
at dumpning af det pågældende skadelige stof ikke fører
til beskadigelse af havmiljøet.
2.4. Dumpning af affald i havet
Udvalget bifalder den i artikel 4 i direktivforslaget
omhandlede ordning, der vil betyde en ensartet supple-
ring og komplettering af de såkaldte »sorte« og »grå«
lister, dvs. fortegnelserne over det affald, det skal være
forbudt at dumpe i havet, eller som kun må dumpes
med særlig tilladelse (jf. punkt 2.1), i overensstemmelse
med den nyeste viden om bestemte stoffers og stoffor-
bindelsers miljøskadelige virkning.
2.5. Afbrænding af affald på havet
Udvalget konstaterer, at den i direktivforslagets
artikel 5 foreskrevne begrænsning af afbrændingen af
affald på havet er i overensstemmelse med London-
og Oslo-konventionerne, der i mellemtiden er blevet
ratificeret af de fleste medlemsstater, samt med resulta-
terne af den internationale konference om beskyttelse
af Nordsøen i Bremen 1984.
Nr. C 333/14 De Europæiske Fællesskabers Tidende 29. 12. 86
2.6. Begrænsning af bortskaffelsen af affald på havet
2.6.1. Udvalget bifalder Kommissionens målsætning
for direktivforslaget, som er at nedbringe havfor-
ureningen trinvis gennem en begrænsning af bortskaf-
felsen af affald på havet. Det går derfor ind for det
saneringsprogram, der er omhandlet i artikel 10 i direk-
tivforslaget, ifølge hvilket der efter 1988 ikke skal gives
nye tilladelser til dumpning eller afbrænding af affald,
og som forpligter medlemsstaterne til i løbet af perioden
1990 til 1995 gradvis at nedskære mængden af tilladte
udledninger med 50% i forhold til den tilladte mængde
i 19-89.
2.6.2. Udvalget er klar over, at der i de kommende
år kan opstå vanskeligheder i den ene eller anden EF-
medlemsstat, fordi den eksisterende infrastruktur i det
pågældende land ikke rækker til en miljøvenlig bort-
skaffelse af affald på land, eller fordi der i det hele taget
mangler egnede anlæg til bortskaffelse af affald.
2.6.3. Udvalget henleder specielt opmærksomheden
på problemet med bortskaffelse af kloakslam (se bilag
I B (i)).
Det fremgår af en analyse af Kommissionens forslag,
at den enkelte medlemsstat har ret til at handle efter
skøn med hensyn til at give tilladelse til udledning af
ikke-giftigt kloakslam i havet, men at denne ret er
underlagt kravet om at reducere bortskaffelsen af affald
i havet med 10% om året over femårsperioden 1990 til
1995.
Udvalget påpeger, at en sådan reduktion kun er praktisk
gennemførlig, hvis der sideløbende og gradvist iværk-
sættes særforanstaltninger, som sikrer, at der skabes
passende ordninger for bortskaffelse af kloakslam på
land.
Endvidere kan større afbødende foranstaltninger nor-
malt ikke iværksættes gradvist. Det ville være mere
hensigtsmæssigt at søge at reducere bortskafffelsen af
affald i havet med et årligt gennemsnit eller med en vis
mængde efter en fastsat periode end med »10% hvert
år«.
2.6.4. I overensstemmelse med EF's handlingspro-
gram er Udvalget dog enig med Kommissionen i, at
bortskaffelsen af affald generelt ud fra forureneren beta-
ler-princippet skal foregå der, hvor affaldet er opstået
— altså på land, og det især når bortskaffelse på land
kan foregå uden skadelig indvirkning på miljøet, speci-
elt jorden og grundvandet.
2.6.5. Etableringen af anvendelige infrastukturanlæg
til bortskaffelse af affald på land uden skadevirkninger
bør derfor fremmes gennem passende foranstaltninger.
Direktivforslagets program for en gradvis reduktion af
bortskaffelsen af affald på havet forekommer Udvalget
at være en egnet foranstaltning til realisering af dette
mål. Skulle det vise sig, at der i den kommende tid
opstår vanskeligheder i den ene eller anden EF-med-
lemsstat i forbindelse med den forskriftsmæssige bort-
skaffelse af affald på land, må man efter sektionens
mening sørge for, at disse vanskeligheder overvindes
gennem en passende overgangsordning, om nødvendigt
ved hjælp af en længerevarende tilladelse til undtagelser.
2.6.6. På grund af det presserende behov for modta-
gelsesfaciliteter kunne det som en midlertidig foran-
staltning overvejes at placere olietankere på strategiske
steder i havne eller off-shore, som kun skal modtage
flydende affald. Udvalget opfordrer derfor kraftigt
Kommissionen til at undersøge, om det kan lade sig gøre
at anvende oplagte tankere til modtagelse af olieholdigt
flydende affald.
2.6.7. Udvalget kan ikke på nuværende tidspunkt
vurdere, om tekniske fremskridt i en overs"kuelig fremtid
vil gøre det muligt også at bortskaffe affald på havet
på den ene eller anden måde uden skadevirkninger for
havmiljøet. Skulle dette vise sig, må der tages hensyn
hertil gennem en passende ændring af direktivforslaget.
2.6.8. Udvalget mener, at det her er på sin plads at
henvise til, at man selvfølgelig kun kan nå direktivfor-
slagets mål, som er nedbringelse af havforureningen ved
hjælp af en begrænsning af bortskaffelsen af affald
på havet, hvis der også samtidig gøres en fælles og
systematisk indsats mod de andre kilder til havfor-
ureningen — altså især mod tilførslen af utilstrækkeligt
renset kommunalt og industrielt spildevand via floder
og direkte fra kysten —^ og hvis man ikke lader havfor-
ureningen via skibe, off shore-virksomheder og atmos-
færen upåagtet. Udvalget opfordrer Kommissionen til
gennem fremsættelse af passende direktivforslag at
virke aktivt for at fremme realiseringen af målsætningen
om nedbringelse af havforureningen.
2.7. Grænseoverskridende transporter
Direktivforslaget bør henvise til direktiv 84/63 l /EØF
af 6. december 1984 om overvågning af transport af
farligt affald over grænserne i EF. Specielt bør forslaget
betone det ansvar, der påhviler de lande, som er involve-
ret i ind- og udførsel af farligt affald, og navnlig de
regler som gælder for bortskaffelse under tilfredsstillen-
de betingelser.
3. Særlige bemærkninger
3.1. Artikel 3
Udvalget tvivler på, at anvendelsesområdet for direkti-
vet i saglig og rumlig henseende er tilstrækkelig entydigt
29. 12. 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 333/15
bestemt i direktivforslagets artikel 3. Udvalget henleder
opmærksomheden på særtilfældet De britiske Kanaløer
og Isle of Man. Som EF-retten er i øjeblikket, gælder
direktivet ikke for disse øer, hvilket Udvalget ikke finder
naturligt.
3.2. Artikel 4, stk. 1, i forbindelse med bilag l A
3.2.1. I direktivforslagets bilag I A i fortegnelsen over
affald og andet materiale, som det ifølge artikel 4,
stk. 1, er forbudt at dumpe i havet, står under punkt
10 opført »Olieslam fra boring og olie i forbindelse med
boreskærver«.
3.2.2. Udvalget henviser til, at medtagelsen af en
sådan bestemmelse i direktivet kunne skade olie-
søgningen i Nordsøen og off-shore-områder i EF i al-
mindelighed og derigennem både den ene eller anden
medlemsstats betalingsbalance og selve EF's energifor-
syning. Udvalget foreslår derfor, at der på et passende
sted i direktivet indføjes en undtagelsesbestemmelse.
3.3. Bilag I B, andet afsnit
I det mindste den tyske o'g engelske version af direktiv-
forslaget afviger fra den franske originaltekst på me-
ningsforstyrrende måde. Udvalget er indforstået med
den franske version.
3.4. Artikel 4, stk. 2, i forbindelse med bilag II
3.4.1. Artikel 4, stk. 2, i direktivforslaget foreskriver,
at dumpning af affald og andet materiale opført i bilag
II kun skal kunne ske med en forudgående særlig tilla-
delse fra de ansvarlige myndigheder, men der gives ikke
nærmere regler for, hvilke synspunkter der skal ligge
til grund for afgørelsen om udstedelse af tilladelser.
Udvalget foreslår at komplettere forslagets artikel 4,
stk. 2., i lighed med artikel 5, stk. 4, angående tilladelse
til afbrænding af affald på havet, ved at medtage en
bestemmelse, ifølge hvilken der kun skal gives tilladelse, •
hvis bortskaffelsen af affald ikke kan ske på land på en
miljømæssig forsvarlig måde.
3.4.2. I denne sammenhæng foreslår Udvalget, at
man undersøger, om det ikke ville være anbefalelses-
værdigt fra bilag II's generelle gyldighedsområde at
undtage sådant affald, som opstår ved normal drift af
skibe, luftfartøjer, platforme og andre konstruktioner
på havet.
3.5. Artikel 9, stk. 1
Udvalget bifalder, at Kommissionen i direktivforslagets
artikel 9 tilskynder til udvikling af andre metoder til
rensning og bortskaffelse af affald på land samt priorite-
rer bestræbelserne på at nedbringe mængden af affald
og tilskynder til genanvendelse af affaldet ved udnyttel-
se af egnede teknikker, inden dumpning og afbrænding
på havet tages under overvejelse.
3.6. Artikel 9, stk. 2
3.6.1. Udvalget bifalder endvidere, at Kommissionen
ifølge artikel 9, stk. 2, inden den 1. januar 1990 skal
modtage oplysninger fra medlemsstaterne med henblik
på fastlæggelse af en frist for at bringe afbrænding af
affald på havet til ophør, samt at Rådet skal være
forpligtet til på forslag af Kommissionen at træffe afgø-
relse derom inden den 1. juni 1991. Udvalget ville dog
foretrække, at der allerede i direktivforslaget blev indfø-
jet en frist for det endegyldige ophør af afbrænding af
affald på havet.
3.6.2. På den anden side kan Udvalget endnu ikke
på nuværende tidspunkt vurdere, hvorvidt tekniske
fremskridt i en overskuelig fremtid vil gøre det muligt
at afbrænde affald på havet uden påviselige virkninger
for havmiljøet. Skulle det vise sig at være tilfældet, må
man overveje en passende ændring af direktivforslaget.
3.7. Artikel 10, stk. 3
Som allerede nævnt i punkt 2.6 bifalder Udvalget princi-
pielt den idé, der ligger til grund for artikel 10 i direktiv-
forslaget, om en trinvis reduktion af mængden af affald,
der dumpes og afbrændes på havet. Det foreslår dog,
at man undersøger, om man ikke på længere sigt skulle
tilstræbe en større reduktion end den på 5 0 % , der
foreskrives for perioden indtil 1995.
3.7.2. I denen forbindelse gør Udvalget opmærksom
på, at affald og andet materiale som f.eks kloakslam,
klapmateriale og boreskærver, der kun indeholder de i
punkt 1 til 7 anførte stoffer som sporstoffer, i bilag I B
er undtaget fra det generelle forbud, og at sådant affald
omfattes af bestemmelserne i bilag II eller III. Det er
derfor også underkastet den reduktionspligt på 5 0 % ,
der fastsættes i artikel 10, stk. 3, i forbindelse med
bilag II, og hvis gennemførelse eventuelt kan føre til
vanskeligheder i den ene eller anden medlemsstat. Ud-
valget henviser til sine generelle bemærkninger under
punkt 2.6.3 i denne udtalelse.
I betragtning af, at en del af de stoffer, som er omfattet
af bilagene, er underkastet krav om særlig eller generel
Nr. C 333/16 De Europæiske Fællesskabers Tidende 29. 12. 86
anvendte begreb »force majeure« gennem en definition.
3.10. Artikel 19
Udvalget er enig med Kommissionen i, at medlemssta-
terne i forbindelse med den i artikel 19 omhandlede
afgørelse om vedtagelse af strengere bestemmelser om
dumpning eller afbrænding af affald på havet ikke kun
bør tage hensyn til deres eget lands særlige forhold, men
også til bevarelsen af det fælles markeds funktionsevne.
Alfons MARGOT
Formand for
Det økonomiske og sociale Udvalg
BILAG
Følgende ændringsforslag blev forkastet af Udvalget under forhandlingerne:
Punkt 3.2.2.
Følgende afsnit tilføjes:
»Udvalget bemærker endvidere, at det er meget vanskeligt at give en videnskabelig begrundelse for indføjelsen
i bilag I af olie i forbindelse med boreskærver (småstykker, cuttings) sammen med meget giftige stoffer såsom
kviksølv, cadmium osv.
Disse materialer underkastes en særlig vaskning, som reducerer deres olieindhold, hvorved de bliver mere
miljøacceptable.
Udvalget mener derfor, at disse materialer bør indgå i bilag II.
Af hensyn til retssikkerheden i forbindelse med anvendelsen af punkt B, 2, i bilag I og for at undgå at påføre
olieindustrien ubegrundede byrder foreslår Udvalget, at man til bilag I, punkt B, 2, føjer angivelse af en
grænsekoncentration af olie, som harmonerer med havets økosystem; under denne grænseværdi skal forbudet
mod dumpning i havet af disse materialer ikke være gældende.«
Begrundelse
Olieindustrien er nødt til at udvikle efterforskningen under særligt vanskelige forhold, som hænger sammen
med den nuværende pristendens fra råolie og udsigterne til fortsat stor olieafhængighed inden for EF's
energiøkonomi. For ikke at lægge en dæmper på investeringslysten på dette område må det undgås, at EF
påfører ekstra, ubegrundede byrder.
Afstemningsresultat
Seks stemmer for. Et flertal imod. Ingen stemmer hverken for eller imod.
tilladelse, bør man koncentrere sig om spørgsmålet om
beviset for udledningens uskadelighed.
3.8. Artikel 11
Udvalget tillægger fastlæggelsen af procedurespørgsmål
i direktivforslagets artikel 11 stor praktisk betydning,
da de pågældende bestemmelser lader til at kunne sikre
en forskriftsmæssig gennemførelse af direktivet.
3.9. Artikel 13
Udvalget foreslår, at det undersøges, om det ikke kunne
anbefales at præcisere det i direktivforslagets artikel 13
Bruxelles, den 26. november 1986.
Full & Egal Universal Law Academy