29. 12. 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 333/23
Udtalelse om forslag til Rådets forordning (EØF) om fællesskabsforanstaltninger til forbed-
ring og tilpasning af strukturerne inden for fiskeri og akvakultur (!)
(86/C 333/08)
Rådet for De europæiske Fællesskaber besluttede den 2. oktober 1986 under henvisning til
EØF-traktatens artikel 198 at anmode om Det økonomiske og sociale Udvalgs udtalelse om
ovennævnte emne.
Det forberedende arbejde blev ved Udvalgets beslutning overdraget Jesus Muniz Guardado
som hovedordfører.
Det økonomiske og sociale Udvalg vedtog på sin 241. plenarforsamling den 26. november
1986, uden stemmer imod, mens ni stemte hverken for eller imod, følgende udtalelse:
Det økonomiske og sociale Udvalg bifalder Kommissionens forslag med forbehold af følgende
bemærkninger:
1. Generelle bemærkninger
1.1. EF's strukturpolitik har hidtil i praksis været
baseret på forordning (EØF) nr. 2908/83 og (EØF)
nr. 2909/83, på Rådets direktiv 83/515/EØF samt på
andre forordninger og instrumenter, der udvider og
ændrer bestemmelserne heri.
1.2. Kommissionens initiativ til at sikre Fællesskabet
ensartede regler gennem én enkelt forordning, der skulle
dække en fælles fiskeripolitiks strukturbehov, udfylder
et vist lovgivningsmæssigt tomrum; det skaber ensarte-
de kriterier og harmoniserer udviklingen og forbedrin-
gen af EF-strukturerne på grundlag af budgetmidler,
der efter udvalgets mening nok kunne være større, men
som dog kan anvendes til at igangsætte en sammenhæn-
gende strukturpolitik. Under alle omstændigheder er
det vigtigt, at Kommissionen på baggrund af sine erfa-
ringer på området nu tager fiskeriets situation i EF op
ud fra mere realistiske kriterier. Den kendsgerning, at
programmerne skal finde anvendelse i en tiårsperiode,
gør det ligeledes muligt for fiskeriet at se lysere på
fremtiden.
1.3. Det økonomiske og sociale Udvalg finder dog,
at der anvendes mange upræcise termer i de forskellige
afsnits artikler (f.eks. sektor, tilstrækkelig, offentlig,
elementer), hvilket giver Kommissionen uforholdsmæs-
sig stor magt både med hensyn til fortolkningen af
forordningsforslaget og til beslutningstagningen på
grundlag af denne fortolkning.
1.4. Udvalget påpeger endvidere mangelen på incita-
menter til at foretage de strukturelle ændringer af fiske-
fartøjerne, der kan øge sikkerheden og forbedre livet
om bord.
(>) EFT nr. C 279 af 5. 11. 1986, s. 3.
1.5. Udvalget beklager, at forslaget til forordning
ikke indeholder nogen som helst sociale foranstaltning-
er. Det er uforståeligt, at Kommissionen har undladt at
medtage sociale foranstaltninger, som ville kunne
bidrage til at harmonisere den sociale udvikling, når
man ellers er kommet så vidt med at integrere alle de
politiske foranstaltninger inden for fiskeriet i en enkelt
forordning.
1.5.1. Udvalget minder om sin tidligere udtalelse om
fiskerisektoren og appellerer indtrængende til Kommis :
sionen om at fremsætte forslag, som Rådet kan vedtage
i overensstemmelse med traktatens artikel 117 og 118.
1.6. Udvalget finder forslagets artikel 53 vigtig, da
den tager hensyn til særlige forhold og åbner mulighed
for undtagelser fra de tekniske kriterier, der er omhand-
let i forordningens øvrige artikler.
1.7. Desuden anmoder Udvalget Kommissionen om,
at forslagene i denne udtalelse bliver medtaget i Kom-
missionens senere gennemførelsesbestemmelser, hvis de
på grund af tidsnød ikke kan optages, helt eller delvist,
i den endelige forordning.
1.8. Udvalget forbeholder sig ret til på et senere
tidspunkt at fremsætte mere detaljerede bemærkninger
til Kommissionens forslag.
2. Særlige bemærkninger
2.1. Afsnit l: Flerårige udviklingsprogrammer
2.1.1. Udvalget ser positivt på programmernes varig-
hed, men finder det helt utilstrækkeligt at give medlems-
staterne en frist på tre måneder til at tilstille Kommissio-
nen et afbalanceret og sammenhængende program ved-
rørende deres fiskerflåder, akvakultur og indretning af
beskyttede havområder.
Nr. C 333/24 De Europæiske Fællesskabers Tidende 29. 12. 86
2.1.2. Udvalget insisterer på behovet for passende
kapacitetstilpasningsforanstaltninger, som får de
mindst mulige socio-økonomiske følger for de områder,
hvis udvikling er helt afhængig af fiskeriet (især det
ikke-industrielle fiskeri og kystfiskeriet).
2.1.3. Udvalget bemærker ligeledes, at programmer-
ne vedrørende fiskerflåden bør tage hensyn til det res-
sourcepotentiale, der står til rådighed. Det er derfor
absolut nødvendigt, at der samtidig med disse struktur-
foranstaltninger foretages en hurtig, fuldstændig og
pålidelig vurdering af alle Fællesskabets fiskeressourcer.
2.2. Afsnit II: Omstrukturering og fornyelse af fisker-
flåden
2.2.1. Udvalget mener, at Kommissionen bør udvide
undtagelserne i artikel 53 til også at gælde for fartøjer
med en længde på under ni eller tolv meter i de tilfælde,
hvor manglende støtte til denne bådtype ville få sociale
og økonomiske konsekvenser for områder, hvis udvik-
ling udelukkende bygger på disse små fartøjer.
2.2.2. Det bør under alle omstændigheder bemærkes,
at begrebet »følsomt område«, der anvendes som krite-
rium for EF-støtte til fornyelse og modernisering af
fiskerflåden, forvrider konkurrencen mellem de forskel-
lige områder, når en sådan støtte ydes. Et »følsomt
område« i generel udviklingsmæssig forstand er meget
forskelligt fra et »følsomt område« defineret snævert
efter fiskeriets udviklingsstade, og i sidste tilfælde kan
forskellige typer af fiskerflåder befinde sig på forskellige
udviklingsniveauer inden for samme geografiske om-
råde.
2.2.3. EF-støttens forhøjelse med fem procentpoint
bør også gælde projekter, som i væsentlig grad vil
forbedre sikkerheden og livet om bord. Udvalget gør
Kommissionen opmærksom på, at fiskefartøjer i nogle
lande ofte har tre eller flere ejere. Disse fartøjer anven-
des sædvanligvis til ikke-industrielt fiskeri eller kystfi-
skeri og sikrer hele familier deres udkomme. De samme
overvejelser bør efter Udvalgets mening gælde artikel 8
og 9.
En snæver anvendelse af dette punkt ville hindre opfyl-
delsen af de målsætninger, Kommissionen har sat sig
med denne forordning.
2.2.4. Det er ligeledes vigtigt, at Kommissionen klar-
gør meningen med artikel 9, stk. 2, litra b). Betyder
»definitivt taget ud af fiskerivirksomhed i Fællesskab-
et«, at fartøjet er fjernet fra EF's maritime områder
eller fra EF's register over fiskefartøjer?
2.2.5. Fornyelsen af fiskerflåden bør følge kriterier,
der i fuldt omfang tager hensyn til fiskemulighederne
(fiskebestande, samlede årlige fangstrater (TAC) osv.)
samt til fangstpladsernes tilstand (overfiskning, følsom-
me områder).
2.3. Afsnit III: Modernisering af fiskerflåden
2.3.1. Bemærkningerne under punkt 2, 2.2.1, 2.2.2
og 2.2.3 finder tillige anvendelse på artikel 10 i dette
afsnit.
2.3.2. Udvalget finder, at mindstegrænserne for støt-
teberettigede investeringer bør ligge under de foreslåede
30 000 og 15 000 ECU pr. projekt; ellers vil mindre
projekter for de fiskerflåder, der har størst behov for
modernisering, ikke kunne gennemføres.
2.3.3. Visse nødvendige forbedringer af fartøjerne
med hensyn til sikkerhed, sporing af fisken, fartøjets
stand og behandling af fangsten om bord vil ikke kunne
gennemføres, fordi udgifterne hertil vil ligge under det
støtteberettigede niveau. Dette vil ikke blot hindre
Kommissionen i at nå de med afsnittet tilsigtede mål,
som er af grundlæggende betydning for det ikke-indu-
strielle kystfiskeri, men kan ligefrem få den modsatte
virkning, så der ansøges om mere støtte, end der i
virkeligheden er behov for.
2.3.4. Udvalget er bekymret over, at den foreslåede
nedsættelse af grænserne for EF-støtte og finansielle
bidrag til omstrukturering, fornyelse og modernisering
af fiskerflåden vil give problemer i de medlemsstater,
hvor det ikke er muligt at opnå lave rentesatser. Det
foreslås, at de nugældende grænser opretholdes.
2.3.5. Hvad angår artikel 10, stk. 3, litra e), finder
Udvalget, at begrænsningen af moderniseringsom-
kostningerne til 50% af et fartøjs nyværdi er urimeligt
restriktiv, når det drejer sig om visse fartøjer med
træskrog, der stadig kan gøre rimelig nytte, men hvis
markedsværdi er lav, da der ikke ville blive bygget nye
fartøjer af denne type.
2.4. Afsnit IV: Udvikling af akvakulturen og indret-
ning af kystområder
2.4.1. Udvalget finder, at bestemmelsen om et »rent
kommercielt formål« med realinvesteringer i bygning,
indretning eller modernisering af anlæg bør udvides til
også at omfatte mere generelle målsætninger som f.eks.
genbefolkning.
2.4.2. Den finansielle støtte bør ligeledes, som et
ekstraområde, dække indkøb af fiskeyngel.
2.4.3. Investeringsbegrænsningerne bør under alle
omstændigheder tage højde for projekternes gennem-
førlighed og behov ud fra kriterier som f.eks. graden af
forskning i det planlagte produkt, den økonomiske
29. 12. 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 333/25
situation i det område, hvor realinvesteringen skal fore-
tages, rentabiliteten samt EF-markedets forsynings-
situation
2.4.4. Da markedet for akvakulturprodukter endnu
er i sin vorden, mener Udvalget, at Kommissionen bør
støtte udviklingen af forskningen i akvakultur og frem-
me de typer af virksomheder, der fungerer godt i andre
lande. Hvis dette ikke sker, og hvis EF's produktionska-
pacitet begrænses på dette område, vil EF's virksomhed-
er på kort tid se sig distanceret af konkurrenterne, med
de deraf følgende risici for de foretagne investeringer
og de nye arbejdspladser.
2.4.5. Kommissionen bør efter Udvalgets mening
ikke blot interessere sig for integralt fiskeopdræt, men
også alvorligt overveje muligheden for at tilskynde fi-
skerne selv — via deres sammenslutninger — til at
udvikle opfedningen af bestemte arter fiskeyngel ved
anvendelse af flydende burkonstruktioner eller lignen-
de. Denne fiskeyngel kunne helt eller delvis ernæres
med overskuds- eller affaldsprodukter fra havet, der
således ville blive bedre udnyttet.
Dermed ville der blive skabt nye arbejdspladser og
etableret en tættere forbindelse mellem fiskefangst og
akvakultur.
2.5. Afsnit V: Forsøgsfiskeri
2.5.1. Udvalget mener, at tilskyndelsespræmien både
fra Fællesskabet og fra medlemsstaten (medlemsstater-
ne) i mange tilfælde er utilstrækkelig. Procentsatsen bør
defineres langt tydeligere: Det hedder i artikel 16, stk.
1, at den »højst må udgøre 20%«, hvilket lader under-
forstå, at den kan være mindre.
Udvalget mener, at EF's bidrag under alle omstæn-
digheder bør være på over 20 %.
2.5.2. Restriktionerne med hensyn til fartøjernes
længde og togternes varighed skal ophæves: Forsøgs-
togter skal gennemføres af fartøjer, som egner sig til
det område, som der forsøgsfiskes i, og til den type
fiskeri, som skal udvikles.
2.5.3. Der findes store, ret ukendte områder både
inden for Fællesskabet og udenfor. Intet område bør
derfor være udelukket fra forsøgsfiskeri.
2.5.4. Det er ikke realistisk at begrænse disse togter
til lande, med hvilke Fællesskabet har indgået eller
forhandler om en fiskeriaftale, fordi dette udelukker
togter i andre lande, som Fællesskabet ikke har fiskeri-
aftaler med. Dette vil reducere både EF-fartøjernes fi-
skerimuligheder og mulighederne for at udbygge EF-
flåden. Kommissionen amodes derfor om at give tilla-
delse til forsøgstogter i alle lande, som EF har forbindel-
ser med.
2.5.5. Udvalget opfordrer samtidig såvel Kommissio-
nen som medlemsstaterne til at foretage en procentuel
forøgelse af den finansielle støtte til forsøgstogter i
områder med barskt (koldt) klima og til langvarige
togter, så der f.eks. kunne være en læge eller specialist
om bord til at analysere alle sider af fiskernes forhold
på fartøjet (mad, tøj, fritid, arbejdsvilkår osv.).
2.5.6. Forsøgsfiskeriet bør efter Udvalgets mening
også omfatte fartøjers afprøvning af særligt udstyr eller
særlige metoder.
2.6. Afsnit VI: Fællesforetagender
2.6.1. Udvalget henstiller, at Kommissionen gør sin
definition på fællesforetagender bredere (»med fysiske
eller juridiske personer« i ... »lande, med hvilke Fæl-
lesskabet har fiskeriforbindelser«), så definitionen kom-
mer til at omfatte alle lande, som Fællesskabet har en
eller anden form for forbindelser med (jf. det tilsvarende
forslag i punkt 2.5.4).
2.6.2. Selv om forsyning af EF-markedet er en vigtig
opgave, finder Udvalget det af afgørende betydning, at
EF-fartøjerne får mulighed for at fiske så effektivt som
muligt, selv om dette betyder, at der fanges arter, som
har større interesse for verdensmarkedet end for EF-
markedet.
2.7. Afsnit VII: Tilpasning af kapaciteten
2.1 A. Kriterierne for midlertidigt ophør skal anven-
des fleksibelt, i overensstemmelse med fiskeribehovene.
2.7.2. Oplægningspræmien bør ydes efter 100 dages
fiskeri i stedet for, som foreslået, efter 120 dage, og de
yderligere ophørsperioder bør være på 30 på hinanden
følgende dage.
Nr. C 333/26 De Europæiske Fællesskabers Tidende 29. 12. 86
2.7.3. Udtrykket »andre formål end fiskeri i Fæl-
lesskabets farvande« i artikel 25, stk. 1, litra c), bør
tydeliggøres.
2.7.4. Når der er tale om fartøjer med træskrog, kan
præmien for endeligt ophør måske passes sammen med
den støtte, som omhandles i artikel 12, stk. 1, litra b),
dersom fartøjerne sænkes for at fungere som biotoper
med henblik på beskyttelse eller udvikling af fiskerires-
sourcerne. Dette vil indebære en forøgelse af den ind-
sats, som Kommissionen foretrækker for denne type
fartøjer, og vil tilskynde ejerne til at opgive denne type
fartøjer permanent.
2.7.5. Dette vil kun komme til at gælde for fartøjer
indtil 99 BRT og kan eventuelt udvides til også at
omfatte fartøjer med stålskrog, men med samme ton-
nage.
2.8. Afsnit VIII: Havnefaciliteter
2.8.1. Kommissionen anmodes om at oplyse, om det
»dertil udpegede organ« (artikel 29, stk. 2, litra b))
nødvendigvis skal være et privat organ.
. 2.9. Afsnit IX: Markedsprospektering
.2.9.1. Udvalget noterer med tilfredshed, at Kommis-
sionen for første gang foreslår foranstaltninger til frem-
me af forbruget af fiskerivarer i Fællesskabet. Udover
forbruget af fiskerivarer af overskudsarter eller lidet
udnyttede arter kan foranstaltningerne i artikel 31,
stk. 1, måske sætte skub i afsætningen af nye fiskeriva-
rer eller tilberedninger til forbrugeren.
2.9.2. Udvalget mener, at den finansielle støtte i dette
afsnit bør udvides til akvakulturprodukter, hvoraf pro-
duktionen med ret stor sikkerhed kan siges at ville stige
kraftigt, således at man kan udvikle den nuværende og
fremtidige efterspørgsel og konsolidere EF's hjemme-
marked.
Bruxelles, den 26. november 1986.
2.10. Afsnit X: Specifikke foranstaltninger
2.10.1. De specifikke foranstaltninger vedrørende fi-
skeristrukturen, som Kommissionen kan beslutte at
iværksætte, er interessante, fordi de er fleksible. Udval-
get finder imidlertid foranstaltningerne for generelle,
når man ser på, hvor stort et beløb der budgetteres
med.
2.11. Afsnit XI: Procedure for behandling af projekter
og støttemodtagernes forpligtelser
2.11.1. Kommissionen opfordres indtrængende til at
anbefale medlemsstaterne at indføre foranstaltninger,
der gør det muligt at informere dens repræsentanter
bedre, samt at tage skridt til at begrænse de bureaukrati-
ske formaliteter mest muligt.
2.11.2. Ordene »kan behandles« (artikel 39, stk. 2)
bør ændres til »skal behandles«.
2.12. Afsnit XII: Finansielle og almindelige bestem-
melser
2.12.1. Udvalget udtrykker stor tilfredshed med den
EF-støtte, som er omhandlet i artikel 7, 10 og 12, og
som er beskrevet nærmere i artikel 45: rentegodtgørelse,
kapitaltilførsler i forbindelse med oprettelse eller udvi-
delse af garantifonde, kapitaltilskud og tilbagebetalings-
pligtige forskud. Dette indvarsler en ny, yderst positiv og
realistisk indfaldsvinkel fra Kommissionens side.
2.13. Bilag 1
2.13.1. Oplysninger, som de flerårige udviklings-
programmer mindst skal indeholde —
Programmer vedrørende fiskerflåden
Da fartøjernes længde er den afgørende faktor i afsnitte-
ne om nybygning og modernisering, mener Udvalget,
at Kommissionen bør føje dette til punkt 2 ved siden
af tonnage, motoreffekt og alder.
Skrog-typen bør også speciferes (træ, stål, glasfiber,
andet).
Alfons MARGOT
Formand for
Det økonomiske og sociale Udvalg
Full & Egal Universal Law Academy