UDTALELSE FRA DET OEKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OM FORSLAGET TIL RAADETS FORORDNING OM RAMMEPROGRAMMET FOR FAELLESSKABETS FORSKNING OG TEKNOLOGISKE UDVIKLING ( 1987-1991 )

29. 12. 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 333/45
Udtalelse om forslag til Rådets forordning om rammeprogrammet for Fællesskabets forskning
og teknologiske udvikling 1987-91
(86/C 333/12)
Rådet for De europæiske Fællesskaber besluttede den 12. august 1986 under henvisning til
EØF-traktatens artikel 75 at anmode om Det økonomiske og sociale Udvalgs udtalelse om
ovennævnte emne.
Det forberedende arbejde henvistes til Udvalgets sektion for energi, kernekraft og forskning,
der udpegede Tomas Roseingrave til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 7. november
1986.
Det økonomiske og sociale Udvalg vedtog på sin 241. plenarforsamling, den 27. november
1986, enstemmigt følgende udtalelse:
Det er Udvalgets faste overbevisning, at forslaget til rammeprogram for 1987-91 trods
bemærkningerne nedenfor, som bør studeres nøje, udgør et vigtigt skridt på vejen hen imod
et virkeligt videnskabeligt og teknologisk Fællesskab.
Hvis programmet vedtages i den form, som Kommissionen forelægger det i, vil det være et
udtryk for en politisk vilje, som medlemsstaterne gentagne gange har givet udtryk for, senest
i Den europæiske fælles Akt fra december 1985, hvor et helt kapitel blev helliget etableringen
af det teknologiske Fællesskab.
Udvalget føler sig overbevist om, at det andet rammeprogram vil kunne medvirke til at styrke
det videnskabelige og teknologiske grundlag for det europæiske erhvervsliv i de mindre lande
såvel som i de større; rammeprogrammet skulle kunne fremme Fællesskabets internationale
konkurrenceevne og derigennem forbedre EF-borgernes levestandard samt styrke Fællesskab-
ets samhørighed.
Udvalget mener imidlertid, at de finansielle bevillinger, som Kommissionen foreslår for
perioden 1987-91, må være et absolut minimum, hvis man skal kunne opfylde de politiske
ønsker, som der så højtideligt er givet udtryk for.
Udvalget opfordrer derfor indtrængende Rådet til ikke at lade kortsigtede økonomiske
betragtninger bringe denne aktion, som har så afgørende betydning for EF's fremtid, i fare.
1. Forskning og teknologisk udvikling i EF-regie:
Hovedmålsætninger og strategi
1.1. Styrkelsen af det videnskabelige og teknologiske
grundlag for det europæiske erhvervsliv og en forbed-
ring af erhvervslivets internationale konkurrenceevne
er vigtige mål i en strategi for forskning og teknologisk
udvikling, men er dog stadig kun et skridt i en udvikling,
som skal gere Europa til et bedre sted at leve i for
dets borgere. Hertil kræves som noget helt væsentligt
forbedrede beskæftigelsesmuligheder og øget livskvali-
tet for Fællesskabets borgere.
1.2. Udvalget skal henlede opmærksomheden på dets
syn på formålene med Fællesskabets F&U i punkter-
ne 2.4.1 til 2.4.6 i sin udtalelse om »Prioriteter i EF's
forskningsinitiativer« (1).
0) EFT nr. C 160 af 1. 7. 1985.
1.3. Der må nødvendigvis opereres med et bredere
F&U-begreb end det, der benyttes i Kommissionens
forslag, hvis man skal nå de mål, Fællesskabet har
sat sig på det sociale område; hertil kommer, at en
forbedring af konkurrenceevne og innovation kræver
andet og mere end en indsats fra forskerside. Disse mål
vil kun kunne nås, hvis der tages mere hensyn til så
forskellige elementer som de kulturelle og menneskelige
faktorer i den erhvervsmæssige udnyttelse af resultater-
ne, juridiske instrumenter og markedsundersøgelser.
Desuden må der i forbindelse med planlægningen og
gennemførelsen af F&U og i forbindelse med den prak-
tiske omsætning af resultaterne tages hensyn til arbejds-
tagerne og deres interesser inden for deres respektive
fagområder.
Kommissionen ,slår til lyd for, at FTU skal tjene den
sociale udvikling, idet den sociale dialog må indtage en
særlig plads i et program for FTU — hvilket Udvalget
er helt enig i. Desværre lykkes det ikke Kommissionen
Nr. C 333/46 De Europæiske Fællesskabers Tidende 29. 12. 86
at omsætte dette engagement i konkrete forslag i nogen
af de otte aktioner, programmet indeholder.
1.4. I det nye rammeprogram for Fællesskabets akti-
viteter inden for forskning og teknologisk udvikling
burde den sociale dimension i Det europæiske Fælles-
skab, de teknologiske ændringers indflydelse på det
sociale område samt de sociale muligheder, den nye
teknologi frembyder, have været tillagt betydelig større
vægt. Disse sociale faktorer burde have været væsentli-
ge bestanddele af programmet og burde have øvet ind-
flydelse på prioriteringen af aktionerne. Sammenhæn-
gen mellem F&U, de teknologiske ændringers sociale
dimension samt forbrugeranliggender træder ikke til-
strækkeligt tydeligt frem i rammeprogrammets forslag.
1.5. Den økonomiske og sociale samhørighed i Det
europæiske Fællesskab, som er et andet hovedformål
med det nye rammeprogram, vil ikke kunne realiseres,
medmindre der i programmet gøres en konkret, målret-
tet indsats med henblik herpå. Den begrænsede vægt,
der lægges herpå i forslaget, rummer en risiko for, at
ulighederne snarere skærpes end mindskes.
Iværksættelsen af disse foranstaltninger burde være dik-
teret af den grundlæggende målsætning om at nå frem
til en europæisk enhed, hvor de økonomisk svagere
medlemsstater kan udvikle deres teknologiske forsk-
ning, således at deres formåen kommer tættere på, hvad
de stærkere medlemsstater kan opvise. Dette burde have
været præciseret i Kommissionens retningslinjer for det
andet rammeprogram.
1.6. Et FTU-program, der gør konkurrenceevnen til
den eneste målsætning, vil ikke være acceptabelt på det
korte eller mellemlange sigt. Selv om konkurrenceevnen
klart bidrager til at sikre den økonomiske velfærd i De
europæiske Fællesskaber gennem succes på verdens-
markederne, kan det ikke være rigtigt at satse så meget
på konkurrenceevne, at det sker på bekostning af en
løsning af et af de andre primære problemer i Europa
— arbejdsløsheden.
Når konkurrenceevnen alligevel fastholdes som den
primære målsætning i det foreslåede rammeprogram
burde det have været præciseret, at dette skal forstås på
den måde, at man gennem anvendelsen af ny teknologi
håber at kunne dække nye behov til konkurrencedygtige
priser. Dette ville bidrage til fremme af beskæftigelsen.
Den bærende idé i det første rammeprogram var at
skabe konkurrenceevneforbedring ved at holde om-
kostningerne nede, og vægten lå på procesinnovation i
modsætning til produktinnovation.
1.7. I relation til EUREKA skal Udvalget henlede
opmærksomheden på den indgående drøftelse, der er
heraf i informationsberetningen om »De nye teknologi-
er — Forskning og udvikling i EF-regie« (CES 851/85),
hvori man nåede frem til følgende konklusioner:
»ETC- og EUREKA-forslagene må bringes i samklang.
Det ene bør være komplementært i forhold til det andet.
Umiddelbart synes der at være risiko for overlapning
mellem dem. Manglen på en passende koordinering i
forbindelse med den europæiske F&U's organisation
kan føre til, at EUREKA udvikler sig i uønsket retning
med alvorlige skævheder til følge.
Udvalget vil kraftigt påpege, at de mindre og de sektor-
specifikke forskningsinstitutter har en vigtig rolle at
spille inden for innovation og skabelse af nye produkter
og fremstillingsprocesser.
Det er ganske vist rigtigt, at Fællesskabet via Kommis-
sionen allerede er repræsenteret i EUREKA-koordina-
tionsgruppen, men en bedre koordination mellem ETC
og EUREKA opnås ved Kommissionens deltagelse i
EUREKA-sekretariatet.
Kommissionen bør have det fulde anvar for koordine-
ringen af alle FTU-aktioner på europæisk plan.«
1.8. For at realisere målsætningerne må Fælles-
skabets strategi tage sigte på:
— fuldt ud at udnytte den værditilvækst, som skabes af
en samordnet strategi for forskning og teknologisk
udvikling (FTU) for hele Fællesskabet,
— hurtigt at få gennemført det indre marked,
— at fremskynde den innovationsproces, der følger
efter den prækonkurrencemæssige forskning.
1.9. Udvalget er enigt, når Kommissionen tillægger
den værditilvækst, som skabes af fællesskabsdimensio-
nen, fordele som: omkostningsdeling, spredning af vi-
denskabelige risici, opnåelse af en »kritisk masse«, hvad
de økonomiske eller menneskelige ressourcer angår,
større effektivitet samt mulighed for at iværksætte yder-
ligere foranstaltninger.
1.10. Fællesskabets FTU-budget er beskedent i for-
hold til medlemsstaternes samlede budget på dette om-
råde (ca. 3 % af Fællesskabets almindelige budget og
2 ,5% af medlemsstaternes samlede offentlige udgifter
til F&U). Hermed fremstår fire funktioner, som bør
indgå i Fællesskabets FTU-strategi:
— koordinering af medlemsstaternes F&U-aktiviteter,
— tilskyndelse til fælles F&U-indsats,
— udbredelse af F&U-resultaterne,
— fremme af innovation.
1.11. To innovationshindringer, som er tydelige for
alle, og som straks bør fjernes, er mangelen på et let
opnåeligt fællesskabspatent og på fællesskabsstandar-
der. Andre hindringer er vanskeligere at tackle, især
29. 12. 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 333/47
medlemsstaternes modvilje mod at give afkald på, "hvad
de betragter som deres nationale interesser.
1.12. Det er meget vigtigt at mærke sig, at den kriti-
ske masse i forbindelse med udstyr og menneskelige
ressourcer betyder, at man geografisk ikke længere er
bundet til ét sted — de nye informations- og kommuni-
kationsteknologier gør det muligt at koncentrere indsat-
sen i ekspertise-centre bestående af forskere og innova-
torer med forskellige geografiske udgangspunkter.
1.13. Udvalget billiger den foreslåede nye linje i kon-
kurrencereglernes anvendelse på FTU-området. Kon-
kurrencereglerne blev til i en periode, hvor Fællesskabet
var en relativt lukket økonomi. I dag er situationen en
anden, idet EF-virksomheder jo konkurrerer på det
europæiske hjemmemarked med amerikanske og japan-
ske giganter. Konkurrencereglerne er derfor blevet æn-
dret, så man ikke forhindrer dannelsen af EF-giganter,
som er i stand til at tage konkurrencen op med de
amerikanske og japanske giganter. Hvad er samarbejdet
på FTU-området værd, hvis der i den anden ende lægges
hindringer i vejen for sammenslutninger, der skal udnyt-
te og markedsføre resultaterne af denne FTU?
1.14. Det er stort minus for Fællesskabets konkur-
renceevne, at resultaterne af FTU kun langsomt og på en
ineffektiv måde omsættes til kommercielle produkter.
Fællesskabet bør tilstræbe at reducere det tidsrum, der
går, inden forskningsresultaterne omsættes i praktiske
anvendelser. Specielt bør de små og mellemstore
virksomheder have mulighed for at komme med forslag
til demonstrationsprojekter, som ikke falder inden for
etablerede EF-programmer.
2. FTU-aktiviteter
Udvalget kan tilslutte sig de kriterier, der har været
medvirkende faktorer ved valget af de otte aktioner,
Kommissionen foreslår i rammeprogrammet, selv om
det er yderst forbeholdent med hensyn til selve indhol-
det af aktionerne, da de ikke afspejler disse kriterier på
passende vis.
2.1. Livskvalitet
2.1.1. De målsætninger, der søges realiseret med
denne forskning, er vigtige og vedkommende. Aktionen
er imidlertid yderst begrænset, thi dels forbigås visse
grundlæggende problemer med tilknytning til tilværel-
sen i Fællesskabet, og dels overses nogle af de mulighed-
er, der ligger i FTU, som kan koncentreres om nye
produkter og markeder, og ad denne vej dække sociale
behov.
Der er alvorlige mangler ved denne måde, hvorpå pro-
blemerne gribes an. F.eks. har man glemt at medtage
så vigtige områder som de voksende problemer omkring
personer, der er afhængige af sociale bistandsydelser,
f.eks. de langtidsledige og isolerede ældre mennesker,
nødvendigheden af at bremse forringelsen af livskvalite-
ten i vore bykerner, nye mønstre med hensyn til fritidens
anvendelse, som har baggrund i den teknologiske udvik-
ling, og muligheden for at forbedre livskvaliteten ved
at yde hjælp til selvhjælp, derved at borgerne samarbej-
der og deltager i udviklingen af deres egne bykvarterer
og lokalsamfund.
Ved at indsnævre livskvalitetsaktionens operationsfelt
til de to områder, sundhed og miljø, begrænser Kom-
missionen mulighederne for at anvende FTU-resultater-
ne på områder, som eventuelt kunne munde ud i pro-
duktion af nye produkter og dermed skabe beskæftigel-
sesmuligheder, som imødekommer nye behov. Det er
helt urimeligt på denne måde at indsnævre livskvalitets-
aktionen, eftersom det betyder, at der ikke fremkommer
nogen programmer, som dækker denne vigtige aktion
inden for rammeprogrammet.
2.1.2. Det vil ikke være muligt at realisere det nye
rammeprograms målsætning om at cementere og for-
svare den europæiske model, som er kendetegnet ved,
at den sociale dialog, leve- og arbejdsvilkårene og miljø-
hensyn tillægges særlig betydning, medmindre aktio-
nens indhold udvides, og livskvalitetsmålsætningen hol-
des for øje i alle de øvrige aktioner.
2.1.3. Et livskvalitetsorienteret FTU-program skulle
således kunne blive en kilde til nye produkter og dermed
give EF's erhvervsliv øgede markedsandele inden og
uden for Fællesskabet. En udvidelse af denne aktions
indhold er berettiget derved, at dette sandsynligvis vil
betyde et bidrag til den industrielle udvikling og dermed
øget beskæftigelse.
2.1.4. Et forskningsprogram underlagt tilsyn fra
Kommissionens GD V (Beskæftigelse, sociale anliggen-
der og uddannelse) skal hilses velkommen. Der må
imidlertid ikke være tale om en faktor, som begrænser
indholdet af denne aktion i rammeprogrammet.
2.1.5. Den del af denne aktion, som vedrører miljøet,
bør også omfatte forskningsforslag vedrørende de
grænseoverskridende problemer i tilknytning til vand-
forurening.
Der bør lægges større vægt på en effektiv forvaltning af
land- og vandressourcerne, så man undgår økologiske
»katastrofer«, som f.eks. den ørkendannelse, der i øje-
blikket finder sted i adskillige områder i Fællesskabet.
FTU på dette miljøpolitiske delområde bør imidlertid
gennemføres på et flerdimensionalt grundlag, eftersom
det nu står helt klart (et synspunkt, som også Kommis-
sionen tilslutter sig i dokumentet »Nye retninger i miljø-
politikken« — (KOM(86) 76 endelig udg. af 19. februar
1986)), at sådanne problemer ikke længere lader sig løse
på et sektoralt eller nationalt grundlag alene. I FTU-
Nr. C 333/48 De Europæiske Fællesskabers Tidende 29. 12. 86
indsatsen bør man bestræbe sig for at undgå, at for-
ureningen overføres fra den ene miljøsektor til den
anden (vand/land/luft) eller medfører en nedbrydning
af livskvaliteten i de forskellige områder af Fæl-
lesskabet.
2.2. Henimod et informationssamfund
2.2.1. I forslaget siger Kommissionen meget lidt om
informationsteknologi-aktionen. Dette må vække en vis
undren# når det af finansieringsoversigten fremgår, at
denne aktion med 2 050 mio ECU er den største af alle
og lægger beslag på 26,5% af de samlede foreslåede
bevillinger.
2.2.2. Under forudsætning af at aktionen indebærer
en videreførsel af de succesrige programmer, som Ud-
valget har udtalt sig anerkendende om, kan Udvalget
stille sig positivt til høje udgifter på informationstekno-
logiernes område, idet det dog vil advare om, at det
svækker effektiviteten, hvis der satses overdrevent på
maskinelsiden i bestræbelserne på »at give den europæ-
iske IT-industri de grundlæggende teknologier, der er
en forudsætning for denne industris konkurrencedygtig-
hed i 1990'erne«.
2.2.3. Udvalget bemærker, at den betydning, ud-
viklingen af de kognitive videnskaber spiller for infor-
mationsteknologierne, kun berøres overfladisk i Kom-
missionens forslag. Dette er beklageligt, ikke alene på
grund af de kognitive videnskabers grundlæggende be-
tydning for hele området teknologisk udvikling, men
også på grund af de muligheder, disse videnskaber
rummer for udviklingen af nye innovative serviceydelser
og for afdækning af nye behov og ny efterspørgsel, som
kan dækkes gennem disse nye teknologiske redskaber.
2.2.4. Konkurrenceevneproblematikken er forment-
lig ikke alene kendetegnet ved, at man ikke hurtigt nok
formår erhvervsmæssigt at udnytte EF's FTU-resultater,
men også ved, at man enten ikke effektivt identificerer
markedsbehovene eller ikke tilstrækkeligt eller hurtigt
nok forstår at dække en efterspørgsel efter nye service-
ydelser.
2.2.5. Udvalget henleder opmæksomheden på sine
relevante kommentarer hertil i informationsberetningen
om »De nye teknologier — Forskning og udvikling i
EF-regie«. I denne beretning understreges mulighederne
for med f.eks. IRIS-initiativet af fremme en mere ud-
bredt anvendelse af eksisterende informationsteknologi-
er til at dække behov, »hvorved livskvaliteten kunne
forbedres, nye fremskridtsrettede og acceptable værdier
komme til deres ret og kollektive og individuelle behov
blive dækket«. Udvalget finder, at der i rammeprogram-
met for EF's forskning og teknologiske udvikling burde
lægges større vægt på at opfylde den erklærede målsæt-
ning med programmet, hvorefter FTU også skal anven-
des til at fremme den sociale udvikling, hvilket vil sige
at stimulere udviklingen af nye innovative serviceydelser
til dækning af nye behov, og bidrage til at rette op på
uligevægten mellem a) fremstillingen af nye varer og
tjenester og b) fremskyndelse af produktionsprocessen,
som alt for ofte fører til tab af arbejdspladser.
2.2.6. Udvalget skal minde om, hvad det sagde i
nævnte beretning i relation til informationsteknologi-
erne:
»Der må hurtigst muligt sættes focus på den økonomi-
ske betydning af det ændrede informationsmarked og
især på de beskæftigelsesmæssige følger for arbejdsin-
tensive industrier. De menneskelige ressourcer er afgø-
rende for informationsmarkedet, og EF-succes på dette
område vil stå og falde med unge europæeres kvalifika-
tionsniveau.
Informationsteknologi og forandringer på informa-
tionsmarkedet har stor betydning for regionaludvikling-
en i EF. Der er risiko for, at regionale uligheder accentu-
eres. Den informationsteknologi, der står til rådighed i
dag, kan imidlertid eliminere de ulemper, der hidtil har
været på grund af store afstande, forudsat at der træffes
politisk beslutning om at anvende den på EF- og med-
lemsstatsniveau. Kommissionens handlingsplan for de
mindre begunstigede regioner i arbejdsprogrammet bør
hurtigst muligt accepteres.«
2.3. Livsnerven i det store marked
2.3.1. Udvalget er helt enigt, når Kommissionen i det
foreslåede program holder fast ved forskningen på to
felter, som den samler under overskrifterne »Telekom-
munikation« resp. »Integration af telekommunika-
tionsteknologi med informationsteknologi og audiovi-
suel teknologi i nye tjenester af fælles interesse«.
2.3.2. Udvalget er enigt med Kommissionen, når
denne siger, at det i forbindelse med avanceret telekom-
munikation, information og audiovisuel teknologi
»ikke blot (drejer sig) om en vigtig faktor for gennemfø-
relsen af det store marked, men også om en af de
væsentlige faktorer for EF's konkurrencedygtighed på
verdensplan«. Da vi gerne skulle blive mere konkurren-
cedygtige i forhold til de store handelsblokke, skal
Udvalget henlede opmærksomheden på det, det siger i
udtalelsen om »Prioriteter i EF's forskning« (!), nemlig
(') EFTnr. C 160 af 1.7. 1985.
29. 12. 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 333/49
at det er »afgørende for EF, at resultaterne af FU&D
bliver markedsføringsklare meget hurtigere, end tilfæl-
det er i dag. Politisk vilje til samarbejde og ægte vilje
til at være fælles om FU&D-resultaterne på tværs af
landegrænserne har afgørende betydning for Fæl-
lesskabets FU8cD-indsats«.
Om der er »ydedygtige og billige kommunikationsmu-
ligheder« til stede — hvilket ifølge forslaget er afgøren-
de for produktiviteten og effektiviteten af hovedparten
af Fællesskabets industrielle aktiviteter — vil være et
spørgsmål om udvisning af politisk vilje og om tværna-
tionalt samarbejde i forbindelse med overførslen af
FTU.
2.3.3. Udvalget deler det håb, Kommissionen giver
udtryk for, at der i løbet af 1990'erne i Fællesskabet vil
blive indført et »bredbåndskommunikationsnet«, som
giver mulighed for en lang række tjenester. Udvalget
påpeger imidlertid, af EF, i modsætning til USA, er
nødt til at tage højde for sprogbarrierer i forbindelse
med introduktionen af disse integrerede bredbåndskom-
munikationsnet. Udvalget vil gerne atter en gang slå
fast, hvad det sagde i sin udtalelse om RACE (*), nemlig
at der må træffes effektive foranstaltninger for at afbøde
sprogproblemets negative effekt på »den kvalitative og
kvantitative udvikling af den grænseoverskridende in-
formationsudveksling«. Endvidere er Fællesskabet nød-
saget til at gøre en særlig indsats for at løse problemerne
omkring standardisering og interfaces i den grænseover-
skridende informationsudveksling, dersom Fællesskab-
et skal nå frem til et standardiseret marked inden for
telekommunikationsudstyr og -tjenester, som beskrevet
i Kommissionens forslag.
2.4. Anvendelse af nye teknologier til modernisering
af de traditionelle industrisektorer
2.4.1. Af hensyn til Fællesskabets internationale kon-
kurrenceevne og bestræbelserne for at få større del i
markedet for nye produkter er det helt afgørende, at
resultaterne af dets FTU opfylder de allerhøjeste pro-
duktkrav, og at udbyttet af forskningen i videst muligt
omfang effektivt og hurtigt bliver udnyttet erhvervs-
mæssigt. Udvalget er af den opfattelse, at problemet
hverken skyldes, at kvaliteten af Fællesskabets FTU er
for ringe, eller at den europæiske produktstandard er
for lav. Der er klare beviser på det modsatte, når
man betænker Europas succes på det videnskabelige og
teknologiske område i forbindelse med f.eks. ESPRIT,
Ariane, BRITE, RACE, JET, Airbus osv... Problemet
skyldes snarere det unødvendigt lange tidsrum, der går,
inden FTU-resultaterne bliver udnyttet erhvervsmæs-
sigt.
2.4.2. Noget vigtigt, man skal holde sig for øje i
denne forbindelse, er den almindelige tendens til på
Fællesskabets teknologiske forskningscentre at fremstil-
le det ene nye redskab efter det andet. Denne »eksplo-
sion« af nye redskaber synes imidlertid ikke at blive
fulgt op af en politik eller indsats, der sigter mod hurtigt
og effektivt at identificere klart definerede markedsbe-
hov, som kunne tilfredsstilles gennem disse nye redskab-
er og ny viden. Denne uoverensstemmelse mellem udbu-
det af nye redskaber på den ene side og efterspørgslen
efter de nye produkter og tjenesteydelser, som de er i
stand til at dække, på den anden side, er en væsentlig
medvirkende årsag til den tidsforskydning, der er, fra
FTU-resultaterne foreligger, og til de når frem til mar-
kedsstadiet. Dette udgør en klar hindring for, at Fæl-
lesskabet med succes kan konkurrere med USA og
Japan på verdensmarkederne.
I denne forbindelse mener Udvalget, at Kommissionen
hurtigst muligt bør fastlægge, hvilke markeder det en-
kelte program i sidste instans sigter mod at dække.
Her er der klart brug for en eller anden form for
markedsundersøgelse (idet begrebet »markedsundersø-
gelser« skal forstås på den måde, hvorpå det opfattes af
erhvervsvirksomheder). Lignende overvejelser må gøres
for forskningsprogrammer vedrørende sundhedsvæsen,
velfærd, sikkerhed og miljøbeskyttelse.
Det foreslåede program bør så vidt muligt afstemmes
efter udviklingen på det indre marked, hvilket betyder,
at det nye rammeprogram som helhed må rette sig mod
markeder, som vil forefindes så langt ude i fremtiden
som i tidsrummet fra år 2 000 til år 2 010, idet man her
skal huske på, at det meget vel kan tage 10 til 20 år at
nå fra laboratoriestadiet til markedsstadiet.
Kommissionen bør også være bevidst om, at de marke-
der, vi har i dag, er for produkter, for hvilke forskningen
blev startet op i 1965-70. Den tilsvarende tidsafstand
fra forsknings- til markedsstadiet er muligvis kortere for
Områder som sundhed, sikkerhed og miljøbeskyttelse.
2.4.3. EF-rammeprogrammet for statslig støtte til
forskning og udvikling (2) fastlægger rollen for FTU til
at dreje sig om forbedring af konkurrenceevnen og
forøgelse af konkurrencen om innovation. Tilskyndel-
sen til forskning og udvikling i EF er et væsentligt
element i strategien til styrkelse af industriens grundlag
og til »udvikling af Fællesskabets internationale kon-
kurrenceevne«. Udvalget støtter dette rammeprogram
for statslig støtte til F&U. De gensidigt forstærkende
virkninger, som kan forventes at opstå som resultat
af Fællesskabets, medlemsstaternes og de forskellige
virksomheders og forskningscentres samlede anstren-
gelser, kan kun føre til forbedringer.
(') EFTnr. C 188 af 29. 7. 1985. (2) EFT nr. C 83 af 11. 4. 1986, s. 2.
Nr. C 333/50 De Europæiske Fællesskabers Tidende 29. 12. 86
2.4.4. Hvis vi bevæger os fra grundforskning og frem
til industriel udnyttelse og markedsføring af FTU-
resultaterne, bliver Fællesskabets konkurrencepolitik
imidlertid mere restriktiv, hvad statsstøtte angår. Hen-
sigten er at undgå konkurrenceforvridning i forbindelse
med fremstillingen og markedsføringen af visse varer,
som indgår i samhandelen mellem medlemsstaterne.
Den omstændighed, at restriktioner på statsstøtte til
FTU skærpes i takt med, at resultaterne af sidstnævnte
nærmer sig erhvervsmæssig udnyttelse, mindsker natur-
ligvis risikoen for, at der opstår konkurrencefor-
vridninger mellem medlemsstaterne. Det betyder imid-
lertid også, at Fællesskabet som økonomisk enhed står
tilbage med et alvorligt konkurrencemæssigt handicap
på verdensmarkederne af den enkle grund, at EF i
modsætning til USA og Japan endnu ikke udgør én
stor, forenet handelsblok. Restriktioner på statsstøtte
til FTU er medvirkende til, at tidsafstanden fra forsk-
ning til kommerciel udnyttelse af forskningsresultaterne
er længere end nødvendigt sammenlignet med situatio-
nen i USA og Japan. Det forekommer pudsigt, at me-
dens hensigten med Fællesskabets konkurrencepolitik
er at forbedre det europæiske erhvervslivs konkurrence-
evne på verdensmarkederne, kan regler, der skal
dæmme op for konkurrenceforvridning mellem med-
lemsstaterne, have nøjagtig den modsatte effekt.
2.4.5. Det er allerede ovenfor understreget, at det
haster med at få introduceret et let opnåeligt EF-patent
og EF-standarder.
2.4.6. De små og mellemstore virksomheder har for-
mentlig behov for særlig bistand i forbindelse med
evaluering og udnyttelse af resultaterne af Fællesskabets
FTU. Baggrunden er, at den enkelte SMV ofte ikke selv
råder over det fornødne videnskabelige personale, til at
den kan udforske og vurdere mulighederne i relevante
FTU-resultater. Der bør ydes støtte til et pilot-hand-
lings-program for derigennem at afprøve effektiviteten
af samarbejdsforbindelser mellem SMV og de højere
uddannelsesinstitutioner. Disse behøver ikke nødven-
digvis at befinde sig geografisk i den umiddelbare nær-
hed af de pågældende SMV, selv om dette dog ville
være en fordel. Dersom SMV fik en sådan hjælp, ville
de utvivlsomt kunne gøre langt bedre anvendelse af
forskningsresultaterne, hvilket visse af dem allerede har
vist, at de er i stand til på teknologioverførselsområdet.
Der bør forskes i, hvorledes forskningsresultater, som
allerede foreligger på databaser, kan gøres lettere til-
gængelige for SMV.
2.4.7. Det bør slås fast, at store virksomheder og
små og mellemstore virksomheder supplerer hinanden.
Store virksomheder har styrke og evne til at udvikle
sværteknologi. Små og mellemstore virksomheder er
kendetegnet ved smidighed, hurtighed og evne til hurtigt
at udfylde markedsnicher. De bør ikke betragtes som
værende forskellige og dermed behandles forskelligt
som følge af blotte og bare forskelle i omsætning og
antal ansatte. Enhver specifik foranstaltning, som intro-
duceres, bør rette sig efter projektet og ikke virk-
somhedens størrelse.
2.4.8. Man bør tilskynde til foranstaltninger, som
får pengeinstitutterne til at lægge mere vægt på at stille
investeringsmidler til rådighed for udvikling af FTU til
iværksætter-innovation. Dette vil kunne medvirke til
udvikling af nye industrier og til jobskabelse.
2.4.9. Udvalget slutter op om den særlige plads, der
tildeles videnskab og teknologi vedrørende materialer
og råstoffer. Dette er helt på linje med de synspunkter,
der kommer til udtryk i en række Udvalgs-udtalelser.
2.5 Videreførelse og ajourføring af aktionen på ener-
giområdet
2.5.1. Den alvorlige kernekraftulykke, som indtraf i
Tjernobyl den 26. april 1986, stiller et presserende krav
om en løsning af de nukleare sikkerhedsproblemer. Der
må udfoldes intensiverede bestræbelser for:
— både på fællesskabsplan og internationalt plan at
formulere og gennemføre informations- og tilsyns-
foranstaltninger samt forholdsregler for at forebyg-
ge kernekraftulykker eller for så effektivt som mu-
ligt at få dem under kontrol,
— at fortsætte og intensivere forskningen i nuklear
og teknologisk sikkerhed samt, generelt, at opstille
fælles normer for sikkerheden i kernekraftværker,
— at opstille fælles normer for den tilladelige grænse
for, hvor stor mængde radioaktivitet, befolkningen
må udsættes for.
I denne forbindelse er der et påtrængende behov for
analyser af de tilsyn, der gennemføres, og af de erfarin-
ger, der er indvundet i de forskellige lande før og efter
Tjernobyl-ulykken med hensyn til:
— initiativer og foranstaltninger sigtende mod en
forbedring af sikkerheden på de kernekraftværker,
som er i drift,
— foranstaltninger til midlertidig eller definitiv ned-
lukning af ældre eller mindre sikre kraftværker,
— udsættelse med opførelse af nye kraftværker, som
enten ikke kan betragtes som tilstrækkeligt sikre,
eller som lader sig erstatte med andre energikilder,
— prioriteringen i energipolitikken.
2.5.2. Med hensyn til Kommissionens forslag vedrø-
rende fossilt brændsel og nye og vedvarende energikil-
29. 12. 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 333/51
der samt rationel energiudnyttelse vil Udvalget gerne
fremføre følgende bemærkninger:
a) de foreslåede bevillinger til det andet rammepro-
gram udgør kun ca. 40% af bevillingerne til det
første rammeprogram,
b) beløbet er klart utilstrækkeligt, områdets vigtighed
taget i betragtning,
— de fossile energikilder vil fortsat et langt stykke ud
i fremtiden udgøre grundstammen i vores energifor-
syning, og det er derfor nødvendigt at udvikle nye
processer — især processer, som er mindre miljøbe-
lastende — også selv om oliepriserne på kort sigt
bliver på det nuværende relativt lave niveau,
— FTU vedrørende nye og vedvarende energikilder må
videreføres på et kontinuerligt grundlag, således at
disse energikilder kan udnyttes maksimalt. I det
foreliggende forslag reduceres bevillingerne til
denne FTU til 210 mio ECU, hvor det tal, der
oprindeligt blev foreslået i Kommissionens retnings-
linjer var 300 mio ECU. Udvalget er meget overra-
sket over denne nedskæring, specielt når det betæn-
kes, at retningslinjerne blev offentliggjort, mere end
en måned før kernekraftulykken på Tjernobyl-
kraftværket indtraf.
Udvalget er af den opfattelse, at bevillingsrammen i
det seneste forslag blot yderligere understreger den i
forvejen uacceptable skævhed i bevillingernes fordeling
på nuklear og ikke-nuklear energi. Kommissionen siger
selv, at det nuværende fald i oliepriserne, som kan
være rent forbigående, ikke bør føre til, at Fællesskabet
mindsker sin indsats på disse områder; indsatsen bør
snarere intensiveres. Kommissionen har ikke taget kon-
sekvensen af dette synspunkt i forbindelse med de fore-
slåede bevillinger (11 % af totalen for aktiviteter inden
for energisektoren) til ikke-nuklear FTU.
Tjernobyl-ulykken vil givetvis føre til forskydninger i
tyngdepunkterne i F&U-programmet både med hensyn
til forholdet mellem nuklear og ikke-nuklear F&U og
inden for hvert enkelt af disse områder.
I forbindelse med F&U i den nukleare sektor henviser
Udvalget tillige til Udvalgets igangværende drøftelser
om Tjernobyl-ulykken.
2.6. Bioteknologi: teknologiens nye knudepunkt
2.6.1. Det er fuldt indikeret, at Det europæiske Fæl-
lesskabs relativt stærke stilling inden for bioteknologisk
grundforskning bør befæstes yderligere.
2.6.2. Udvalget slutter op om Kommissionen, når
denne i denne sammenhæng påpeger: »I opstillingen af
målsætningerne for... bioteknologi vil Kommissionen
tage hensyn til de sociale, etiske og samfundsmæssige
konsekvenser af udviklingen på dette område«.
2.6.3. I denne sammenhæng vil Udvalget atter en-
gang fremdrage, hvad det sagde i udtalelsen om »Priori-
teter i Fællesskabets forskningsinitiativer« (*).'
»Der bør lægges mere vægt på FU&D med hensyn
til jordens udnyttelse (f.eks. de langsigtede virkning-
er af intensiv brug af agro-kemi og de problemer,
der knytter sig til den deraf følgende udpining af
jorden); på FU&D i skovbrug (f.eks. biomasse gen-
nem hurtig omdrift); på FU&D inden for veterinær-
videnskaberne (f.eks. sygdomsoverførsel ved im- og
eksport af avlsdyr og foder). Bortset fra den selv-
stændige værdi af sådanne forskningsresultater, kan
der være tale om forhold af betydning for reformen
af den fælles landbrugspolitik«.
2.6.4. FTU i arealanvendelse, skovbrug og veterinær-
videnskab er af reel værdi for landbrugets udvikling og
konkurrenceevne samt af relevans for formuleringen af
nye politikker med relation til reformen af den fælles
landbrugspolitik.
2.6.5. Det er meget vigtigt at opretholde FTU-aktivi-
teter vedrørende udviklingslandene på europæiske
forskningsinstitutioner. FT-støtten kan vise sig livsvig-
tig, hvis støtten i medlemsstaterne falder.
2.6.6. Forskning med sigte på de ugunstigt stillede
regioner i Fællesskabet må formodes at være af særlig
værdi for udviklingslandene og bør derfor tilrettelægges
under hensyntagen hertil.
2.6.7. En intensiveret indsats for at fremme eller
etablere lokal FTU i udviklingslandene har kraftig til-
slutning i Udvalget.
2.6.8. Udover i afsnittet om Forvaltning af land-
brugsressourcerne at påpege, at den foreslåede FTU-
aktion bl.a. vil være rettet mod en »effektiv udnyttelse
af menneskelige og økonomiske ressourcer«, synes
Kommissionen kun overfladisk at berøre vigtigheden af
den menneskelige faktor i forbindelse med en forbedring
af landbrugproduktionen.
2.7. Udnyttelse af havbunden og havenes ressourcer
2.7.1. Det bifaldes, at den længe udsatte EF-aktion
vedr. havressourcer nu endelig inkorporeres i ramme-
programmet.
(') KFTnr. C 160 af 1. 7. 1985.
Nr. C 333/52 De Europæiske Fællesskabers Tidende 29. 12. 86
2.7.2. Denne FTU-aktion bør sigte mod at forebygge
den nedbrydning af havressourcer, som forurenende
stoffer fra alle kilder forårsager (kemiske stoffer, affald,
spildolie, emission og dumpning af radioaktive stoffer).
Nedbrydningsfaren er særlig udtalt i middelhavsom-
rådet.
2.7.3. Der bør lægges større vægt på EF's FTU vedrø-
rende ferskvandsressourcer, end tilfældet er i forslaget.
Emnet bør også indgå under aktionen vedrørende livs-
kvalitet (miljøbeskyttelse).
2.7.4. Forvaltning af vandressourcerne kunne også
indgå som et vigtigt led i »Videnskab og teknologi i
udviklingens tjeneste«, og de to aktiviteter bør koordi-
neres. Ørkendannelse er en realitet i Sydeuropa og i
udviklingslandene.
2.8. Forskernes Europa
2.8.1. Forslagene om at fremme forskernes Europa
ligger på linje med forslag, som Udvalget allerede har
sluttet op om, og hilses derfor velkommen. Udvalget
henleder opmærksomheden på, at mobiliteten hæmmes
af juridiske problemer, og at det er nødvendigt at lette
mobiliteten fra forskningssektoren til erhvervslivet, spe-
cielt efter et vist åremål inden for forskning. Forslagene
som sådanne er dog tilfredsstillende.
2.8.2. Det undrer Udvalget, at foranstaltninger som
Fremtidsforskning og vurdering af videnskab og tekno-
logi (FAST), Evaluering, Statiske værktøjer samt An-
vendelse af resultaterne af TFU indgår i den ottende
aktion, som omhandler Opbygning af et forskernes
Europa.
Der er her tale om yderst vigtige, uafhængige bestandde-
le af en planlagt udvikling henimod et europæisk viden-
skabs- og teknologifællesskab, og de ville i virkelig-
heden kunne inkorporeres langt mere hensigtsmæssigt
i Kommissionens dokument vedrørende retningslinjerne
for det ny rammeprogram, hvor de ville passe ind
under aktionen »Generel støtte til den videnskabelige og
tekniske udvikling«.
Det økonomiske og sociale Udvalg har kraftigt under-
streget vigtigheden af at fremme anvendelsen af resulta-
terne af EF-finansieret F&U( !) og udtalt sig positivt
om FAST-programmet (2).
Det er ligeledes med beklagelse og overraskelse, at
Udvalget konstaterer, at medens man i Retningslinjerne
opererede med en udgiftsramme på mellem 660 og
865 mio ECU for de aktiviteter, der nu er anbragt under
aktionen om »Forskernes Europa«, nu for denne aktion
opererer med et udgiftsoverslag på 460 mio
(') EFTnr. C 23 af 25. 1. 1985.
(2) EFTnr. C 211 af 8. 8. 1983.
ECU. Udvalget beklager den åbenbare nedprioritering
af disse aktiviteter.
2.8.3. Aktiviteter vedrørende innovation og udnyt-
telse af resultaterne af forskning gennemført i EF-regie
er af så stor betydning, at de burde tillægges større vægt.
På samme måde er fremtidsforskning og vurdering med
lang tidshorisont af central betydning for langtidsplan-
lægningen og bør tildeles større prioritet.
3. Effektiv styring
3.1. Efter Udvalgets opfattelse er effektiv styring af
afgørende betydning for, om EF's FTU giver de tilsigte-
de resultater. De evaluerings- og revisionsprocedurer,
der er skitseret i forslaget, er yderst påkrævet.
3.2. Af hensyn til en effektiv kommunikation mellem
de forskellige involverede parter bør der lægges særlig
vægt på udbredelse af relevant information om pro-
grammer og forslag.
3.3. Udvalget konstaterer til sin tilfredshed, at de
små og mellemstore virksomheder er medtaget i for-
slaget.
Det er ikke tilstrækkeligt, at man holder sig de små og
mellemstore virksomheders behov for øje i samtlige
FTU-programmer. Der bør også forskes i SMV's behov,
hvis de skal have fuld del i udnyttelsen af resultaterne
af den FTU, der gennemføres i EF-regie.
3.4. Udvalget er helt enigt med Kommissionen i dens
vurdering af de små og mellemstore virksomheders rolle
i sine retningslinjer:
»På det videnskabelige og teknologiske område bør
Fællesskabet gøre sig klart, at de avancerede industriel-
le økonomier er inde i en fase med omfattende teknolo-
giske ændringer, hvor de små og mellemstore virk-
somheder ofte er dem, som bedst er i stand til at indføre
en nyskabende politik og fastholde et højt konkurrence-
niveau gennem innovation. De nyskabende små og mel-
lemstore virksomheder vil sikre Europa en plads i den
nye internationale arbejdsdeling og en udbredelse af en
konkurrencedygtig teknologi. Fællesskabet bør ligele-
des påse, at der sikres et passende miljø for udviklingen
af et net af sunde, dynamiske og nyskabende små og
mellemstore europæiske virksomheder. Kommissionen
vil i nær fremtid forelægge Rådet en meddelelse specielt
viet denne aktionsform.«
3.5. Det er overraskende, at FFC's rolle, som også
blev drøftet i dette dokument, ikke indgår som et vigtigt
punkt i rammeprogramforslaget.
3.6. Et af de vigtige elementer i oprettelsen af det
videnskabelige og teknologiske Fællesskab er afsnittet
om »Ledsageforanstaltninger« i Kommissionens doku-
ment om retningslinjer.
29. 12. 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 333/53
Ledsageforanstaltningerne skulle bestå i: 4. Budgetoverslag
— gunstig behandling af statsstøtte til FTU i forbindel-
se med konkurrencereglernes anvendelse,
— en afbalanceret udvikling i samtlige Fællesskabets
medlemsstater og regioner gennem iværksættelse af
specifikke aktiviteter af særlig interesse for disse
lande eller regioner, hvis videnskabelige og tekniske
udviklingsstade taler for en særlig indsats,
særlige hensyn til de små og mellemstore virk-
somheder i forbindelse med:
a) brug af Den europæiske Regionalfond (EFRU)
og integrerede middelhavsprogrammer (IMP)
for visse infrastrukturprojekters vedkommende
samt anvendelse af nye finansieringsmetoder,
som både vil kunne opfylde kravet om støtte til
infrastrukturprojekter og behovene hos små og
mellemstore virksomheder,
b) gennemførelsen af foranstaltninger til fordel for
små og mellemstore virksomheder med det for-
mål at inddrage dem i Fællesskabets udvikling
og gøre det muligt for dem fuldt ud at udnytte de
muligheder, som det fælles marked frembyder,
— andre forslag, som allerede er blevet fremlagt af
Kommissionen, og vedtaget af Rådet, som f.eks.
programmet om udvikling af de ugunstigt stillede
regioner i Fællesskabet ved at give dem bedre ad-
gang til avancerede telekommunikationstjenester
(STAR-programmet). Inden for rammerne af
F&U-programmer med omkostningsdeling under-
søger Kommissionens tjenestegrene mulighederne
for systematisk at forbinde laboratorier eller virk-
somheder i ugunstigt stillede regioner med FTU-
institutioner i de fællesskabslande, som er længst
fremme i teknisk-videnskabelig henseende. Der sig-
tes især mod områder, hvor sådanne sammen-
koblinger vil være værdifulde for alle parter,
øget støtte til uddannelse og efteruddannelse af
forskningspersonale.
Når sektionen temmelig udførligt refererer disse »ledsa-
geforanstaltninger«, er det fordi den anser dem for at
være af meget stor vigtighed. De er et uundværligt led
i en EF-politik på FTU-området. Sådanne foran-
staltninger, som sikrer, at de små og mellemstore virk-
somheder tager aktiv del i forskningsprogrammerne,
kan meget vel være afgørende for, om tilpasningen
til hurtigt skiftende teknologier og opretholdelse af
konkurrenceevnen via innovative produkter lykkes eller
ej.
4.1. Udvalget er af den opfattelse, at den betydelige
forhøjelse af bevillingsoverslaget, som foretoges i
retningslinjerne, var berettiget på baggrund af den FTU,
der kræves gennemført over de næste fem år. Dette var
specielt nødvendigt som følge af det nye politiske og
lovgivningsmæssige grundlag for Fællesskabets vi-
denskabelige og tekniske aktiviteter, som blev skabt
med vedtagelsen af Den europæiske fælles Akt i decem-
ber 1985.1 forslaget til det andet rammeprogram (1987-
91) går man imidlertid i den modsatte retning, idet der
foreslås en nedskæring fra 9 mia ECU + en reserve på
15% (1,3 mia ECU) til 7,735 mia ECU, idet der dog er
taget beløbsmæssig højde for en midtvejsrevision af
bevillingerne i løbet af den periode, programmet dæk-
ker. Denne betydelige nedskæring er yderst skuffende
og vidner om, at det skorter på mod hos Kommissionen
i forbindelse med forelæggelsen af forslaget for Rådet.
4.2. Af taktiske grunde fremlægger Kommissionen
et program med tilhørende budget, som den skønner,
Rådet vil kunne acceptere.
Udvalget mener, det ville have været mere korrekt,
dersom Kommissionen havde fremlagt et FTU-program
med tilhørende udgiftsoverslag, som den skønnede var
det minimum, der måtte til for at sikre den gunstigst
tænkelige økonomiske og sociale udvikling i Det euro-
pæiske Fællesskab i løbet af de næste fem år. Ansvaret
for enhver nedskæring i programmet ville da have ligget
hos Rådet.
Fremlæggelsen af et magert forslag til rammeprogram
på dette stadium kan meget vel indebære, at Rådet blot
skærer yderligere i bevillingerne — alene af den grund,
at Kommissionen nu siger, at der er behov for 7,735
mia ECU, medens den for få måneder siden lagde sig
fast på et beløb på 9 mia ECU (+ 15% reserve).
4.3. Fællesskabets F&U-indsats vil blive alvorligt
hæmmet, hvis udgifterne skal dækkes gennem usikre
beyillinger ydet for et år ad gangen. Der burde i stedet
opstilles et FTU-basisbudget dækkende alle de år, ram-
meprogrammet løber over; dette kunne så ændres til et
årsbudget, hvis dette skulle vise sig absolut nødvendigt
på baggrund af nye forhold. Det ville vitterligt ikke
være ønskeligt, at der i noget programår blev skåret
ned på FTU. Udvalget argumenterer imod dette i sin
udtalelse om »Prioriteter i Fællesskabets forsknings-
initiativer«. De forpligtelser, Fællesskabet i henhold til
Den europæiske fælles Akt har påtaget sig på FTU-
området, taler også imod, at man behandler Fællesskab-
ets FTU-budget på en letsindig måde.
4.4. Hvorom alting er, bør der imidlertid ikke, for
det tilfælde, at der skulle vise sig at være færre finansiel-
le ressourcer end ansøgt om af Kommissionen, ske en
Nr. C 333/54 De Europæiske Fællesskabers Tidende 29. 12. 86
generel nedskæring i samtlige aktioner uden forskel. vis ikke kunne opretholdes, hvis de blev skåret yderlige-
Visse aktioner med beskedne budgetter ville sandsynlig- re ned.
Bruxelles, den 27. november 1986.
Alfons MARGOT
Formand for
Det økonomiske og sociale Udvalg
Udtalelse om forslag til Rådets afgørelse om vedtagelse af en revision for 1987 af det
forskningsprogram, der skal udføres af Det fælles Forskningscenter for
EAEF og EØF (1984-87)
(86/C 333/13)
Rådet for De europæiske Fællesskaber besluttede den 12. august 1986 under henvisning til
EØF-traktatens artikel 198 og Furatom-traktatens artikel 170 at anmode om Det økonomiske
og sociale Udvalgs udtalelse om ovennævnte emne.
Det forberedende arbejde henvistes til Udvalgets sektion for energi, kernekraft og forskning,
som den 7. november 1986 vedtog sin udtalelse på grundlag af beretning, udarbejdet af
ordføreren Enrico Vercellino.
Det økonomiske og sociale Udvalg vedtog på sin 241. plenarforsamling, den 27. november
1986 enstemmigt følgende udtalelse:
1. Forord
1.1. Efter en indgående forberedende drøftelse af
diskussionsoplægget vedrørende de fremtidige aktivite-
ter i FFC (KOM(86) af 14. marts 1986), blev Udvalget
anmodet om at udtale sig om et konkret forslag til
Rådets afgørelse, KOM(86) af 30. juli 1986. Som optakt
til udformningen af det nye flerårige FFC-program, som
vil finde sted om et år, ændrer sidstnævnte dokument
det igangværende flerårige program for FFC 1984-87,
for så vidt angår året 1987.
Det konstateres med tilfredshed, at Kommissionen i
forbindelse med udarbejdelsen af det næste flerårige
FFC-program vil tage hensyn til udtalelser om den
generelle forskningssituation i EF-regie i 1987 fra såvel
Europa-Parlamentet og Det økonomiske og sociale Ud-
valg som fra andre rådgivende organer.
1.2. Man kan kun bifalde, at der med denne frem-
gangsmåde er grebet ind så rettidigt, at der straks
kan foretages en revision af 1987-programmet og en
tilpasning af FFC's aktiviteter, i hvert fald i et vist
omfang, til:
1) retningslinjerne og målsætningerne for Det europæ-
iske Teknologifællesskab og Den europæiske fælles
Akt, som ændrer traktaten på dette område, samt
de erfaringer, man har fra nye former for forskning
i EF, f.eks. forskning med omkostningsdeling, EU-
REKA-projektet og andre projekter,
2) de første principielle overvejelser og korrektioner,
prioriteringer og hasteforanstaltninger, som trænger
sig på efter chokket og de rystende teknisk-vi-
denskabelige, miljømæssige og samfundspolitiske,
grænseoverskridende konsekvenser, som atomulyk-
ken i Tjernobyl medførte.
1.3. For at kunne udarbejde udtalelsen, hvori der
fremsættes bemærkninger og forslag til det nye program
1987, har Udvalget — efter en nøje gennemgang af
situationen på FFC's forskellige anlæg og efter at have
aflagt besøg på anlæggene i Ispra og Geel, hvor man
diskuterede forskningsmæssige og organisatoriske pro-
blemer med ledere og medarbejdere — støttet sig til


Full & Egal Universal Law Academy