Nr. C 333/54 De Europæiske Fællesskabers Tidende 29. 12. 86
generel nedskæring i samtlige aktioner uden forskel. vis ikke kunne opretholdes, hvis de blev skåret yderlige-
Visse aktioner med beskedne budgetter ville sandsynlig- re ned.
Bruxelles, den 27. november 1986.
Alfons MARGOT
Formand for
Det økonomiske og sociale Udvalg
Udtalelse om forslag til Rådets afgørelse om vedtagelse af en revision for 1987 af det
forskningsprogram, der skal udføres af Det fælles Forskningscenter for
EAEF og EØF (1984-87)
(86/C 333/13)
Rådet for De europæiske Fællesskaber besluttede den 12. august 1986 under henvisning til
EØF-traktatens artikel 198 og Furatom-traktatens artikel 170 at anmode om Det økonomiske
og sociale Udvalgs udtalelse om ovennævnte emne.
Det forberedende arbejde henvistes til Udvalgets sektion for energi, kernekraft og forskning,
som den 7. november 1986 vedtog sin udtalelse på grundlag af beretning, udarbejdet af
ordføreren Enrico Vercellino.
Det økonomiske og sociale Udvalg vedtog på sin 241. plenarforsamling, den 27. november
1986 enstemmigt følgende udtalelse:
1. Forord
1.1. Efter en indgående forberedende drøftelse af
diskussionsoplægget vedrørende de fremtidige aktivite-
ter i FFC (KOM(86) af 14. marts 1986), blev Udvalget
anmodet om at udtale sig om et konkret forslag til
Rådets afgørelse, KOM(86) af 30. juli 1986. Som optakt
til udformningen af det nye flerårige FFC-program, som
vil finde sted om et år, ændrer sidstnævnte dokument
det igangværende flerårige program for FFC 1984-87,
for så vidt angår året 1987.
Det konstateres med tilfredshed, at Kommissionen i
forbindelse med udarbejdelsen af det næste flerårige
FFC-program vil tage hensyn til udtalelser om den
generelle forskningssituation i EF-regie i 1987 fra såvel
Europa-Parlamentet og Det økonomiske og sociale Ud-
valg som fra andre rådgivende organer.
1.2. Man kan kun bifalde, at der med denne frem-
gangsmåde er grebet ind så rettidigt, at der straks
kan foretages en revision af 1987-programmet og en
tilpasning af FFC's aktiviteter, i hvert fald i et vist
omfang, til:
1) retningslinjerne og målsætningerne for Det europæ-
iske Teknologifællesskab og Den europæiske fælles
Akt, som ændrer traktaten på dette område, samt
de erfaringer, man har fra nye former for forskning
i EF, f.eks. forskning med omkostningsdeling, EU-
REKA-projektet og andre projekter,
2) de første principielle overvejelser og korrektioner,
prioriteringer og hasteforanstaltninger, som trænger
sig på efter chokket og de rystende teknisk-vi-
denskabelige, miljømæssige og samfundspolitiske,
grænseoverskridende konsekvenser, som atomulyk-
ken i Tjernobyl medførte.
1.3. For at kunne udarbejde udtalelsen, hvori der
fremsættes bemærkninger og forslag til det nye program
1987, har Udvalget — efter en nøje gennemgang af
situationen på FFC's forskellige anlæg og efter at have
aflagt besøg på anlæggene i Ispra og Geel, hvor man
diskuterede forskningsmæssige og organisatoriske pro-
blemer med ledere og medarbejdere — støttet sig til
29. 12. 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 333/55
stort set alle de oplysninger og dokumenter, der forelig-
ger. Det har fremført sine bemærkninger og forslag i
lyset af den nye situation og har specielt interesseret
sig for, hvilke konsekvenser og implikationer denne
situation på længere sigt vil have dels for det næste
flerårige FFC-program, som er under udarbejdelse, dels
for FTU-rammeprogrammet 1987-91, som forslaget til
programmet for 1987 — der betragtes som en »mellem-
fase« — til stadighed refererer til for så vidt angår
retningslinjer, valg, målsætninger og grundlæggende
prioriteringer.
1.4. Udtalelsen skal betragtes som en første stillingta-
gen fra Udvalgets side og vil — når Kommissionens
forslag til programmet for de følgende år foreligger —
blive fulgt op af en supplerende udtalelse.
1.5. Af disse og andre grunde vil man i udtalelsen
og rapporten kun behandle de vigtigste sider af pro-
grammet samt visse organisatoriske spørgsmål i tilknyt-
ning til FFC. Problemer af mere specifik, teknisk-vi-
denskabelig art vil kun blive behandlet i rapporten.
1.6. Endelig vil man i udtalelsen kun behandle visse
af de problemstillinger, der knytter sig til Tjernobyl-
ulykken — nærmere bestemt problemer, der har rele-
vans for FFC's forskningsvirksomhed — eftersom Ud-
valget har nedsat et underudvalg, der i en mere generel
sammenhæng er gået i gang med nærmere at undersøge,
hvilken lære der kan drages af Tjernobyl-katastrofen,
og hvilke foranstaltninger der bør iværksættes. Det
drejer sig ikke kun om borgernes sikkerhed og om
beskyttelse af miljøet og om selve den måde, hvorpå vi
skal planlægge og forvalte kernekraften og hele energi-
politikken, men også om andre problemstillinger, som
er afgørende for vort samfunds og hele menneskehedens
eksistens nu og i fremtiden.
2. Generelle bemærkninger
2.1. Selv om man bifalder Kommissionens holdning,
som på givne betingelser gør det muligt at revidere og
finansiere planlægningen af aktiviteterne for 1987 og
bedre at forberede og tilpasse langtidsplanlægningen til
de nye behov, skal Udvalget dog gøre opmærksom på:
— at den trussel, der udgår fra de nylige begivenheds-
forløb, kræver klare retningslinjer og en resolut og
relevant stillingtagen fra 1987, og ikke blot ind-
holdsmæssige lapperier eller formelle tilpasninger
til budgetbehov,
— at det haster med hurtigst muligt at udarbejde og
færdiggøre hovedlinjerne og de overordnede mål-
sætninger i det næste flerårige FFC-program — og
de nødvendige forudsætninger herfor er faktisk til
stede.
2.2. Udvalget agter straks fra starten at tilkendegive
sit syn på tre grundlæggende, principielle spørgsmål,
som er af betydning for de generelle og særlige be-
mærkninger, som følger:
a) den metode, der skal anvendes til evaluering af
FFC's aktiviteter og resultater med henblik på at
befæste og videreudbygge den rolle, centret har i
henhold til traktaterne,
b) nødvendigheden af at undgå enhver undervurdering
af den nukleare sikkerhed og af de foranstaltninger,
som den nye situation kf æver, og som Udvalget slår
til lyd for i sine udtalelser og forslag,
c) en generel vurdering af indholdet og tendenserne i
det reviderede FFC-program for 1987 eller, sagt med
andre ord, af fordele og ulemper ved »mellemfasen«.
2.2.1. FFC ' s rol le og f remtid
For så vidt angår FFC's rolle, noterer Udvalget sig
Kommissionens og andre europæiske institutioners
samlede positive vurdering af FFC's arbejde og rolle og
af de aktiviteter, der udfoldes på centrets forskningsan-
læg i Ispra, Karlsruhe, Geel og Petten. I dokumentet
hedder det, at »... at FFC er blevet en neutral kompetent
reference«, der »har ... fået tildelt en central rolle i
Fællesskabets forskningsstrategi baseret på aktiviteter i
forbindelse med spørgsmål, der henhører under myn-
dighedernes ansvar, og som går på tværs af EF-landenes
grænser«.
Udvalget er enigt i, at når man tager FFC's virksomhed
op til fornyet overvejelse, skal det være »uden forudfat-
tede meninger«. Dette betyder, at sagen må gribes an
efter to retningslinjer. Først og fremmest må der på
de områder, hvor FFC's egentlige force ligger, ske en
yderligere konsolidering efter kriterier, som opregnes
nedenfor. Dernæst må de svage punkter i centrets virk-
somhed og de funktionelle mangler blotlægges uden
omsvøb og afhjælpes snarest muligt. De sektorer, som
er relevante i forbindelse med en vurdering af de projek-
ter, der sigter mod en forbedring af industriens konkur-
renceevne, bør også drages ind her. I den aktuelle situ-
ation bør mangler hverken forties eller bagatelliseres,
ligesom de heller ikke bør tjene som begrundelse for
besparelser, som lader sig gennemføre på andre områ-
der, og de kan slet ikke retfærdiggøre, at der sker en
svækkelse af FFC gennem drastiske nedskæringer af
den aktuelle fælles direkte EF-forskning.
Videre må det sikres, at hver enkelt ECU, som gives
ud, giver Kommissionen det størst mulige afkast, samt
at udgifterne anvendes på en måde, der er i EF's interes-
se. I denne forbindelse ville det være en fordel, hvis
Kommissionen havde et system, hvormed den bedre
Nr. C 333/56 De Europæiske Fællesskabers Tidende 29. 12. 86
kunne evaluere effektiviteten af de aktioner, den beslut-
ter sig for at finansiere.
Hvorom alting er kunne kriterierne for, om forsknings-
aktiviteter skal gennemføres af Kommissionen og FFC,
f.eks. være:
— at aktiviteterne ikke kan gennemføres bedre eller
mere effektivt af de enkelte medlemsstater,
— at medlemsstaterne ikke er i stand til at realisere en
given målsætning, der tjener Fællesskabets tarv og
interesser,
— at Kommissionen skal udfylde rollen som uvildig
instans,
— at FFC kan udfylde en impulsgivende og koordine-
rende rolle, bl.a. på den samfinansierede forsknings
område.
2.2.2. Udvalge t og den n u k l e a r e s ikke rhed
Det er vigtigt, at man undgår enhver form for undervur-
dering af FFC's virksomhed inden for nuklear sikker-
hed. I den nuværende situation bør indsatsen på dette
område hurtigst muligt intensiveres i overensstemmelse
med traktatens ånd og bogstav (specielt Euratom-trak-
tatens kapitel 3).
Som det vil være Kommissionen og Rådet bekendt
har Udvalget, i overensstemmelse med traktaten, ved
adskillige lejligheder, bl.a. i 1977 og i 1979, efter ulykken
i Harrisburg, advaret EF-instanserne og medlemsstater-
ne om ricisi ved kernekraft ved specielt at gøre opmærk-
som på kravet om sikkerhed på kernekraftværkerne og
om beskyttelse af arbejdstagerne i den nukleare sektor
og af befolkningerne.
Den 29. maj 1975 anmodede Udvalget i en udtalelse om
»Teknologiske problemer i forbindelse med nuklear
sikkerhed« Kommissionen om »... at skabe forud-
sætninger for udstedelse af direktiver og forordninger,
der giver mulighed for at fastsætte minimumsnormer
for alle kernekraftanlæg, der installeres i Fællesskabet«.
To år senere — i april 1977 — understregede Udvalget
i en særlig studie om nuklear sikkerhed, at de tekniske
og økonomiske vajg på det nukleare område »...i første
række må foretages under hensyntagen til sikkerheds-
kriterierne. Hensynet til arbejdstagernes og befolkning-
ens sikkerhed gør det nødvendigt også at tage hensyn
til miljøpåvirkning og gener på lang sigt«.
Udvalget foreslog på den baggrund, at der blev udarbej-
det en egentlig sikkerhedskodeks indeholdende mini-
mumssikkerhedskrav »både med hensyn til strålingsbe-
skyttelse af arbejdstagere og befolkningen og med hen-
syn til kernekraftanlæggene som sådan«.
2.2.3. Pos i t ive og nega t ive s ider ved F F C - p r o -
g r a m m e t for 1987
Det reviderede FFC-program for 1987, som i en mellem-
fase bygger bro mellem to flerårige programmer, skal
ses som et første bidrag til en tilpasning af FFC's
virksomhed til den nye situation. Da programmet er et
kompromis mellem forskellige krav, kan det imidlertid
kun være ufuldstændigt. Udover ændringer, som ikke
må undervurderes, betyder det en omprioritering af
centrets virksomhed med mere vægt på nuklear sikker-
hed og strålingskontrol og en tilpasning af strukturerne
til nye behov. Programmet præges imidlertid også af
svage punkter og mangler, som bør afhjælpes snarest
muligt — gerne i selve programmet for 1987, men i
hvert fald for de følgende år.
Af svagheder skal nævnes følgende: nedprioritering af
aktiviteterne inden for ikke-nuklear energi, manglende
bevillinger til investeringer i større forskningsanlæg,
manglende klarhed med hensyn til industristøtteaktivi-
teterne på området materialer og strukturer, restriktiv
rekrutteringspolitik og ansættelsesstop dikteret af spa-
rehensyn, utilstrækkelig præcisering af omstrukturerin-
gernes art og omfang, o.a. Med andre ord kart det
reviderede 1987-program nok betragtes som en på nu-
værende tidspunkt gennemførlig og nyttig brobygning
mellem de to flerårige programmer, men det er stadig
alt for begrænset og spinkelt til at bane vejen for
en storstilet og længe ønsket fornyet styrkelse af den
forskning, FFC udfører for Fællesskabets regning.
Udvalget kan på ganske mange punkter i al væsentlig-
hed tilslutte sig tendens og indhold i det reviderede
1987-program, som i den foreliggende form fremtræder
langt mere konsekvent, konkret og behovstilpasset end
det forudgående diskussionsoplæg om FFC og det nye
forslag om et rammeprogram for Fællesskabets FTU
1987-91.
3. FFC-aktiviteter og initiativer efter Tjernobyl
Kommissionen tager i sine forslag hensyn til, at dens
instrumenter på F&cU-området ikke udelukkende, eller
ikke i overvejende grad, skal være rettet mod markeds-
stadiet, men at de i voksende omfang skal tjene som et
incitament for cementering og styrkelse af det teknolo-
giske fremskridt med civile formål.
Til trods for dette udgangspunkt finder Udvalget anled-
ning til at bemærke, at forslagene som formuleret i
dokumentet forekommer alt for vage, ligesom de ikke
tager højde for de bekymringer, der kommer til udtryk
fra Kommissionens side, eller imødekommer aktuelle
behov. Der satses for lidt på direkte forskning, som for
EF's regning drives med fælles midler på FFC.
29. 12. 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 333/57
3.1. Sikkerhed, miljø, normer og standarder
3.1.1. I Kommissionens dokument om den fremtidige
udvikling i FFC gik tendensen i retning af at overføre
den stimuleringsplan for industrien, som danner grund-
stammen i EF's aktion i rammeprogrammet, til FFC. I
den foreslåede revision for 1987 er denne tendens søgt
befæstet gennem nogle justeringer af de igangværende
programmer (solenergi, industrielle risici) og planlæg-
ning af aktiviteter inden for avancerede materialer og
strukturers pålidelighed.
3.1.2. Det må her undgås, at der trækkes en skarp
skillelinje mellem disse nye opgaver og de opgaver, de
offentlige myndigheder uafhængigt af FFC varetager på
sikkerheds- og miljøområdet — som om der var en
modstrid imellem disse. Noget sådant ville ikke være
acceptabelt, især ikke efter Tjernobyl-ulykken: opgave-
områder, som skal have høj prioritet, eller hvor indsat-
sen skal intensiveres, må defineres nøje og forsynes med
de nødvendige bevillinger.
3.1.3. Kommissionen sondrer rimeligt mellem de
aspekter af FFC's forskning, som er standardforbere-
dende, og dem, der tager sigte på gennemførelsen af et
udvidet europæisk marked, men det burde imidlertid
også understreges som noget fundamentalt, at FFC er
et egnet værktøj til forskning, som kan befordre den
efterfølgende industrielle udvikling, men som fortsat
er begrænset til den prækompetitive fase. En sådan
anvendelse af FFC er så meget desto mere indikeret,
som Fællesskabets politik til stimulering af erhvervslivet
tager sigte på at realisere den traktatfæstede målsætning
om at udjævne ulighederne mellem økonomierne og jo
ikke sigter mod at skærpe forskellene mellem landene i
Europa og mellem stærke og svage industrier.
FFC bliver imidlertid nødt til fortsat at interessere sig
for den post-kompetitive fase i den industrielle udvik-
ling, som tager sigte på at afbøde virkningerne af tekno-
logiens miljøbelastninger og at værne om livskvaliteten.
3.2. Nuklear sikkerhed
3.2.1. Den alvorlige atomulykke i Tjernobyl den
26. april 1986, har skabt en »nødsituation«, hvad det
sikkerhedsmæssige angår. På den 237. plenarforsamling
den 21. maj 1986 erklærede Udvalgets formand: »Be-
folkningens sikkerhed må både i tanke og handling
være de politiske ansvarliges primære mål«. Han tilføje-
de: »Alt må sættes i værk for at undgå, at en lignende
katastrofe sker inden for Det europæiske Fællesskab,
og der må træffes foranstaltninger, så man kan handle
rettidigt og koordineret i tilfælde af, at en ulykke an-
detsteds rammer EF«.
Mens det i teknisk-videnskabelige og politiske kredse i
Europa og i hele verden diskuteres og studeres, hvilke
konsekvenser Tjernobyl-katastrofen vil få, og hvad vi
kan lære heraf, består nogle af de temaer og arbejdsop-
gaver, som opstår, og som forskningen og Det fælles
Forskningscenter er fælles om, i:
— at udforme og iværksætte foranstaltninger på inter-
nationalt og på EF-plan til oplysning, kontrol og
indgreb for at forebygge atomulykker eller bekæm-
pe dem på den mest effektive og pålidelige måde,
— at fortsætte og intensivere forskningen i nuklear og
teknologisk sikkerhed og generelt at udforme fælles
normer for sikkerheden i kernekraftanlæg,
— at indføre fælles normer for højst tilladte dosis af
radioaktiv bestråling, som befolkningen må udsæt-
tes for.
I denne sammenhæng er studiet og de sammenlignende
analyser af erfaringerne af særlig betydning. Det gælder
især:
a) initiativer og sikkerhedsforanstaltninger i de eksiste-
rende kernekraftværker,
b) eventuel midlertidig eller definitiv nedlukning af
ældre eller mindre sikre kraftværker,
c) eventuel udsættelse af opførelsen af nye kraftvær-
ker, hvor sikkerhedsniveauet ikke skønnes højt nok,
eller hvor der er rimelige muligheder for anvendelse
af andre energikilder,
d) justering af de energipolitiske valg.
Inden for forskningen bør der i dag tages højde for, at
man fra en situation, hvor to lejre står stejlt og ubøjeligt
over for hinanden — for og imod fredelig anvendelse
af kernekraft — er på vej mod en situation, hvor
synspunkterne er ved at blive mere nuancerede og mere
realistiske, idet de — under hensyntagen til de forskelli-
ge behov og muligheder — udkrystalliserer sig i kravet
om følgende indgreb og valg: forøgelse af sikkerheden
på de nukleare anlæg for menneske og miljø, øgede
bestræbelser for at gennemføre energibesparelser og for
i større omfang at anvende alternative energikilder, en
mere kontrolleret og begrænset anvendelse af kerne-
kraft, herunder formulering af forslag til en gradvis
afvikling af kernekraften samt en nedbringelse af risici-
ene ved og en reduktion af produktionen af kernekraft
til militære anvendelsesformål.
3.2.2. Det bliver også nødvendigt, som det blev
understreget på de industrialiserede landes møde i
Tokyo, snarest muligt at udarbejde en eller flere inter-
nationale konventioner, som pålægger deltagerlandene
at udveksle oplysninger om og samordne deres foran-
Nr. C 333/5S De Europæiske Fællesskabers Tidende 29. 12. 86
stakninger i tilfælde af fare eller ulykke. Dette bør ske
i forbindelse med et tættere samarbejde inden for Det
internationale Atomenergiagentur.
3.2.3. I EF henlægger Euratom-traktaten ikke nogen
beføjelser til Fællesskabet med hensyn til sikkerhedsbe-
stemmelser for kernekraftværker, og erfaringerne har
vist, at medlemsstaterne agter at bevare fuld national
selvbestemmelse i disse spørgsmål.
I betragtning af de enorme bestræbelser, medlemsstater-
ne må udfolde på den nukleare sikkerheds område, og
som følge af, at ulykker på dette område har grænse-x
overskridende konsekvenser, er det imidlertid fastsat i
traktaten, at der skal ske en fuldstændig udveksling af
oplysninger om og en harmonisering af normerne for
tilladte strålingsniveauer samt med hensyn til sikker-
hedssystemer. For at leve op til denne målsætning har
Kommissionen udstyret FFC med et betydeligt mål af
know-how og instrumenter.
3.2.4. Efter Tjernobyl har Kommissionen, ved at ud-
nytte og omorganisere den know-how, FFC i forvejen
råder over, alle forudsætninger for snarest at fremme
harmoniserede undersøgelser af sikkerhedsproblemer
på kernekraftværker (projektering, konstruktion, drift
og vedligeholdelse) samt af problemerne omkring fore-
byggelse, forudsigelse og afbødelse af virkningerne af
kernekraftulykker.
3.2.5. De ulykker, der hidtil er indtruffet, bekræfter,
at der er mangler ved risikoanalyserne, både hvad angår
de meget komplicerede ulykkesforløb, og hvad angår
betydningen af den menneskelige faktor samt de græn-
seoverskridende konsekvenser.
Hvis Kommissionen påtager sig at forbedre risikoanaly-
semetoderne, vil det betyde, at medlemsstaterne hurti-
gere vil kunne acceptere og efterleve mere effektive
normer.
3.2.6. Det er nødvendigt at intensivere bestræbelser-
ne omkring indsamling af data om konsekvenserne for
ulykker, forudsigelse af strålingskonsekvenserne for den
menneskelige organisme og en mere tilbundsgående
analyse af radionukliders udbredelse og koncentration
i miljøet efter en ulykke.
imidlertid gerne vide noget mere om enkelthederne i
denne aktion og om, hvorledes den tænkes koordineret
med de øvrige internationale initiativer i såvel 1987 som
i de følgende år.
Endvidere virker det forvirrende, at fissionsprogrammet
omprioriteres på en sådan måde, at der sker en større
udvidelse på området indsamling og forvaltning af data
end inden for det rent teknisk-videnskabelige område.
Med hensyn til omlægningen af programmet vedrøren-
de sikkerheden i hurtigreaktorer skal Udvalget påpege,
at Kommissionens overordnede politik for udviklingen
af denne form for reaktorer må afklares, inden der
påbegyndes nogen aktioner inden for dette forsknings-
område.
3.3. Vedvarende energikilder og energibesparelser
Spørgsmålet omkring energibesparelser og vedvarende
energikilder bør indgå som et led i styringen af energi-
efterspørgslen på mellemlang sigt. Samtlige nuværende
energikilder frembyder problemer med hensyn til accept
i befolkningen på grund af miljøforureningsproblemer
på kort og lang sigt og på grund af drifts- og forsynings-
sikkerhedsproblemer.
Kommissionen har for nylig opstillet det strategiske og
samtidig realistiske mål, at energiforbruget i EF-landene
fra nu og frem til århundredskiftet skal nedbringes
med 2 5 % gennem udvikling af mere energieffektive
teknikker.
Efter Tjernobyl-katastrofen er der al mulig grund til en
»større videnskabelig mobilisering« med henblik på en
intensivering af forskningen ikke blot i sikkerheds- og
miljøbeskyttelsesteknologi, men også i energibesparel-
ser og vedvarende energikilder. I den nuværende situ-
ation kan man ikke gå med til, at en del af aktiviteterne
i forbindelse med alternativ energi og energibesparelse
opgives. Tværtimod må der ske en øget indsats, der
forankres i den industrielle fase.
3.2.7. Endelig ville det være ønskeligt, om Kommis-
sionen foreslog oprettelsen af en Afdeling for dokumen-
tation og undersøgelse af spørgsmål vedrørende beskyt-
telse af befolkningens sundhed mod stråling under FFC
som fastsat i traktaten (kapitel III, Sundhedsbeskyttelse,
artikel 39). Denne afdelings opgaveområder er fyldest-
gørende fastlagt i traktaten (artiklerne 30 til 38), og den
nødvendige sagkundskab er allerede i vidt omfang til
stede på FFC.
3.4. Kernefusionsteknologi og -sikkerhed
Fællesskabet har engageret sig i et omfattende forsk-
nings- og udviklingsprogram, som gennemføres på for-
skellige laboratorier i medlemsstaterne.- Den overordne-
de koordinering og fremme varetages af Kommissionen.
3.2.8. Udvalget påskønner de retningslinjer, der er
udstukket i revisionen for 1987 (KOM(86) 416 endelig
udg.) af det nye program vedrørende evaluering og
overvågning af stråling (REM-forsøgsaktion). Man ville
Inden for kernefusion og plasmafysik har EF fremmet
gennemførelsen af en lang række forsøg i de forskellige
lande. Det vigtigste forsøgsprojekt er JET, som gennem-
føres i Culham (UK) med europæisk personale.
29. 12. 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 333/59
FFC yder et betragteligt bidrag på teknologiområdet,
som det har beskæftiget sig med gennem mere end ti
år, på specielt følgende tre delområder:
— samarbejde med NET-gruppen i Garching i forbin-
delse med projekteringen af NET-anlægget,
— eksperimentel forskning i nye materialer,
— forskning i sikkerhed og fusion.
Især skal fremhæves Rådets afgørelse (af juli 1985) om
oprettelse af et tritiumlaboratorium i Ispra til forskning
i sikkerhed og i tritiumisotopens miljøpåvirkning. Ifølge
programmet skulle dette laboratorium stå driftsklart
fra 1990.
Udviklingen af kernefusion kræver en række forsøg af
nuklear art, dels for at blotlægge det plasmafysiske
område, dels for at studere bestrålede materialers reak-
tion. FFC udgør med sin indvundne viden og struktur
EF-kerneforsøgsanlæg, der er egnede til at huse sådanne
eksperimenter. Dette gælder specielt apparater som
IGNITOR og »den intensive neutronkilde«. Det ville
endvidere være af værdi — som foreslået af mange
eksperter — at foretage en vurdering af, om man ved
at koncentrere indsatsen på dette område kunne spare
megen af den tid, der kræves til udvikling af disse
energikilder.
4. Konklusioner
4.1. Prioritering af programmerne
Udvalget finder det yderst berettiget at anvende EF-
midler til følgende formål:
— sundhedsbeskyttelse og sikkerhed,
— miljøbeskyttelse og forbedring af livskvaliteten,
— traktatfæstede aktiviteter,
— oprettelse og opretholdelse af et internt enhedsmar-
ked (specielt FU&D med henblik på udarbejdelse
af normer),
— forbedring af erhvervslivets konkurrenceevne, her-
under også, i visse tilfælde, af erhvervslivets energi-
forsyningskilder og energianvendelse.
På denne baggrund mener Udvalget, at Fællesskabet i
dag har behov for et stærkt, aktivt FFC, der kan tjene
som eksempel på internationalt plan. Centret bør derfor
snarest muligt styrkes og omorganiseres, så at det kan
tjene som et forskningsværktøj i Fællesskabets og med-
lemsstaternes tjeneste.
Med de allerede opnåede resultater samt personalets
høje kvalifikationer og know-how i ryggen kan FFC,
med sit ry i Europa og i hele verden, i endnu højere
grad bidrage til opfyldelsen af Fællesskabets mål-
sætninger fra 1987 og frem. Efter besøg på stedet kunne
studiegruppens medlemmer fastslå, at centret havde
følgende problemer at kæmpe med: EF's beslutningstag-
ning lider under usikkerhed og forsinkelser; centret er
ikke tilstrækkeligt uafhængigt og har for få beføjelser;
ændringer i opgaveprioriteringen er ofte inkonsekvente;
der føres en overdrevent bureaukratisk kontrol med
centrets videnskabelige og administrative forvaltning;
personaleressourcerne forvaltes på en usmidig måde og
udnyttes ikke tilstrækkeligt hensigtsmæssigt, endelig er
bevillingerne utilstrækkelige.
Udvalget finder, at Kommissionens forslag kun delvis
opfylder kravet om en hensigtsmæssig anvendelse af
FFC som fælles værktøj på den direkte forsknings områ-
de. Specielt kan det dog tilslutte sig revisionen af opga-
verne inden for kernefissionssikkerhed samt op-
startningen af et nyt program vedrørende evaluering og
overvågning af stråling (jf. ovenfor i punkt 3.).
Derimod finder Udvalget det forkert, når der skæres
ned på aktiviteterne inden for ikke-nuklear energi, og
når der gives afkald på enhver form for planlægning af
successive investeringer i større teknisk-videnskabelige
anlæg til studiet af kernefusion (jf. ovenfor).
Dette kan ikke begrundes med, at 1987 er et overgangs-
år; tværtimod er et sådant overgangsår velegnet til at
give et fingerpeg om nye muligheder.
Endelig forekommer industrifremmeaktiviteten, som
overvejende er knyttet til programmet vedrørende mate-
rialer og strukturer, ikke særlig klart formuleret.
4.2. Den direkte forskningsrolle
Tendensen til en kvantitativ begrænsning af FFC's akti-
viteter bør tages op til revision, da den er i modstrid
med tildelingen af ekstra opgaver og opretholdelsen
eller intensiveringen af traditionelle arbejdsområder.
På denne baggrund bør tendensen til en kraftig nedprio-
ritering af de direkte forskningsaktioner i forhold til de
øvrige EF-aktioner bremses. Ifølge de retningslinjer, der
er udstukket i Kommissionens dokument, skulle den
direkte forskning reduceres fra 30 % af totalen til 15 %
fra og med 1987.
Tendensen til nedskæringer på FFC genfindes i den del,
der omhandler personaleforvaltning. Kommissionen be-
buder således, at den vil forbeholde en vis andel af
stillingerne til personale, som efter ophold på centret
sendes tilbage med »returbillet«. Det er ligeledes dens
intention at sænke rekrutteringstempoet for at tilveje-
bringe den personalestruktur, som Ministerrådet har
Nr. C 333/60 De Europæiske Fællesskabers Tidende 29. 12. 86
fastsat for FFC (men som aldrig er blevet realiseret);
hensigten er at gennemføre besparelser på 3 mio ECU
over to år.
Disse planer er ikke opgivet i det reviderede program
for 1987. I den aktuelle situation og nu, hvor EF har
forpligtet sig til for alvor at sætte skub i forskningen
i Europa, finder Udvalget det uacceptabelt, at der i
besparelsesøjemed iværksættes et ansættelsesstop.
Derimod bør der sættes ind for at opnå større personale-
mobilitet og bedre forbindelser til de enkelte landes
institutioner eller virksomheder, under hensyntagen til
personalets ønsker. Nu hvor EF er udvidet med to
medlemslande, må de nye medlemsstater inddrages i
FFC's arbejde, og disse bør komme i første række,
dersom det viser sig nødvendigt at etablere et nyt forsk-
ningsanlæg.
Helt generelt så Udvalget gerne, at Kommissionen på
forskningsområdet etablerede en samarbejdspolitik
med andre geografiske områder, og gerne med FFC som
forbindelsesled.
4.3. Koordinering af FFC's aktiviteter
En af hovedmålsætningerne i denne fase er at sikre
bedre samordning mellem FFC's virksomhed og forsk-
ningsbestræbelserne i medlemsstaterne og inden for er-
hvervslivet.
Dette er imidlertid ikke gennemførligt, med mindre
samarbejdsvilkårene og -procedurerne klart fastlægges.
En nedskæring af det personale, der beskæftiger sig
med EF-forskning, kan ikke være den rigtige fremgangs-
måde. Desuden må forskerne garanteres de fornødne
rettigheder og en overnational status — forstået som
specifikke kvalifikationer og anerkendelse, arbejdsbe-
tingelser, der lader deres kreative evner komme til fuld
udfoldelse, samt faglig og geografisk mobilitet med de
dertil knyttede rettigheder og pligter, herunder mu-
ligheden for at kunne komme tilbage til den tidligere
arbejdsplads.
I modsat fald vil der blot ske en undergravelse af de
fælles bestræbelser og en svækkelse af de overnationale
teknisk-videnskabelige samordnings- og samarbejdsbe-
stræbelsers omfang, kvalitet og effektivitet.
En effektiv styrkelse og passende omstrukturering af
FFC vil kunne sikres gennem 1) mere rational anvendel-
se af de allerede disponible personaleressourcer,
2) afhjælpning af funktionsmæssige fejl og mangler,
3) personaleudvidelser på områder, hvor der er behov
for det, samt 4) ved at garantere forskerstaben de for-
nødne rettigheder.
Øget mobilitet for forskningspersonalet er en af forud-
sætningerne for at kunne øge FFC's effektivitet. Man
bør imidlertid hverken overse eller undervurdere det
faktum, at den mangelfulde sociale sikring, som skyldes,
at der ikke eksisterer noget egentligt marked, er en
af hovedårsagerne til den manglende fleksibilitet. Det
bebudede projekt vedrørende forskernes Europa bør
i denne forbindelse bruges som referenceramme for
forskningspersonalets mobilitet og for en forbedring af
forskningens vilkår.
4.4. FFC's struktur
Selv om den måde, hvorpå Kommissionen organiserer
sine egne organer, må være et internt anliggende, fore-
slår Udvalget, at der foretages en revision af strukturer-
ne, der kan øge forskernes motivation og stimulere
deres ansvarsfølelse og engagement i forbindelse med
udførelsen af videnskabeligt arbejde. Dette kan ske
gennem oprettelse af passende fleksible arbejdsenheder.
På denne baggrund foreslår Udvalget Kommissionen og
Rådet, at der opbygges en mere decentral og mere
strømlinet struktur, som i hovedtrækkene kunne tage
sig således ud:
— Det fælles Forskningscenter + ledelse,
— forskningsinstitutter med klart afgrænsede opgaver
inden for de vigtigste områder, uden at der graves
grøfter, men tværtimod således, at tværfagligt
samarbejde fremmes,
— fælles anlæg, så vidt muligt fordelt på de forskellige
medlemsstater, idet specielt de nye medlemsstater
må tilgodeses i denne sammenhæng,
— fleksible arbejdsenheder for de vigtigste forsknings-
emner, herunder funktionel forskning med henblik
på gennemførelsen af større projekter,
— specialiserede tjenestegrene, der skal pleje kontakter
og udbygge det uddannelsesmæssige område, ud-
veksle data og erfaringer med forskningscentre i
medlemsstaterne, med arbejdsmarkedsorganisatio-
nerne i medlemsstaterne og på EF-plan, offent-
ligheden og andre organer og instanser, som er
talerør herfor, idet der etableres en databank, som
er åben for alle. Sådanne aktiviteter ville gøre FFC
til et effektivt center.
Hvis disse mål skal realiseres vil det være hensigtsmæs-
sigt at opbygge FFC i funktionelle enheder, hvis opgave-
område og målsætninger er nøje afgrænset og præget
af finansiel gennemsigtighed.
I spidsen for hver enhed bør der være en kompetent og
ansvarsbevidst leder, og hver enhed skal beskæftige
sig med et nærmere fastlagt område inden for EF-
finansieret FU&D: sundhed og sikkerhed, miljøbeskyt-
telse, traktaten, fremme af det indre marked og, eventu-
elt, fremme af industriens konkurrenceevne.
I Kommissionens dokument vedrørende programmet
for 1987 bekræftes det ganske vist, at der skal ske en
omlægning af FFC's og specielt Ispra-anlæggets struk-
29. 12. 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 333/61
tur, men dokumentet indeholder ikke tilstrækkelige op-
lysninger til, at det er muligt at vurdere, om omlægning-
en sker i den ønskede retning. Forslaget om en bedre
balance mellem projektforvaltningen og forvaltningen
af de videnskabelige afdelinger samt et tættere samar-
bejde mellem de enkelte anlæg er dog positivt.
4.5. Specifikke forslag
Udvalget ønsker til slut at fremkomme med visse forslag
og henstillinger for at sikre, at FFC's og Kommissionens
bestræbelser bliver mere effektive og rationelle og times
bedre. Disse kan sammenfattes således:
Æ n d r i n g af s t r u k t u r e r n e
Der bør snarest træffes de nødvendige beslutninger
på det institutionelle og funktionsmæssige plan med
henblik på en effektiv fornyelse af FFC's struktur. Det
bør ikke længere være et center med to vanskeligt
forenelige opgaveområder — det nukleare og det ikke-
nukleare område — men derimod et enestående, uaf-
hængigt EF-center, hvori også indgår en række komple-
mentære sektorer, hvis art og omfang kan variere fra
tilfælde til tilfælde og vil være tilpasset øjeblikkets krav.
T i l syn
Man bør være opmærksom på, at den måde, hvorpå
Kommissionen i øjeblikket fører tilsyn, ofte giver anled-
ning til ressourcespild og frustration hos personalet.
Det ville være hensigtsmæssigt at delegere ansvaret ud
til cheferne for de enkelte forskningsenheder, således at
der finder successiv kontrol sted.
Fo r skn ingsudg i f t e r og budge t
Der bør findes et acceptabelt og holdbart alternativ til
de planlagte besparelser, som er til skade for rekrutte-
ringen. Det ville være hensigtsmæssigt, om man, i for-
bindelse med forelæggelsen af de nye, bl.a. strukturelle
retningslinjer for Rådet, foretog en opdeling af FFC's
budget. Som det gælder på andre områder af EF's
virksomhed, kunne udgifterne til personaleadministra-
tion udskilles fra de specifikke forskningsbevillinger og
i stedet opføres på Kommissionens almindelige drifts-
budget, således at de under ingen omstændigheder bli-
ver betragtet som direkte forskningsudgifter. Endvidere
Bruxelles, den 27. november 1986.
må ansættelsen af detacheret personale fra nationale
organer begunstiges, så at samarbejdet med disse kan
fremmes.
Udny t t e l se af f o r s k n i n g s r e s u l t a t e r n e
Der bør ske en bedre udnyttelse og udbredelse af resul-
taterne af forskningsarbejdet og af aktiviteter i tilslut-
ning hertil, såsom bistand til forskellige EF-generaldi-
rektorater og til forskningscentre i medlemsstaterne,
samarbejde med og støtte til forskellige lande og er-
hverv. Dette stiller bl.a. krav om bedre planlægning på
public relations-området, som i øjeblikket lægger for
meget beslag på det ledende personales tid. Dette forud-
sætter atter en bedre tilpasning af de relevante struk-
turer.
Pe r sona le og sociale p r o b l e m e r
Der bør etableres løbende, effektiv kontakt mellem FFC
og Det økonomiske og sociale Udvalg, dettes sektioner,
arbejdsmarkedets parter og de øvrige interesseorganisa-
tioner i EF. Herved vil man sammen kunne udveksle
synspunkter om, på den ene side, programmer og højak-
tuelle problemstillinger, og på den anden, de sociale
problemer i forbindelse med centrets struktur.
Fors lage t til a fgørelse
Udvalget bemærker, at forslaget til Rådets afgørelse om
programmet for 1987 frem for alt indeholder samme
generelle og administrative begrundelser som for de
foregående programmer, og at forslaget ikke i tilstræk-
keligt omfang afspejler den seneste prioritering i EF og
de presserende krav, som stilles af nye udviklinger som
f.eks. de nye retningslinjer og målsætninger for Det
europæiske Teknologifællesskab, EUREKA, samfinan-
sieret forskning, det nødvendige i at anvende Euratom-
traktatens artikel 3 og at øge den nukleare sikkerhed,
bestemmelserne i Den europæiske fælles Akt om forsk-
ning, konsekvenserne og den lære, der må drages af
Tjernobyl-katastrofen og andre kernekraftulykker, etc.
Udvalget vil ikke gå de andre kompetente organer i
bedene i beslutningstagningen og er sig bevidst, at det
er vanskeligt at citere fra Den fælles Akt, så længe
denne ikke er ratificeret af samtlige medlemsstater.
Derfor nøjes det med at gøre opmærksom på problemet
i overbevisningen om, at Kommissionen vil vide at føre
afgørelsesforslaget up-to-date og underbygge det bedre.
Alfons MARGOT
Formand for
Det økonomiske og sociale Udvalg
Full & Egal Universal Law Academy