22. 12. 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 328/23
Udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om »gennemfø-
relse af det interne marked: EF-levnedsmiddellovgivningen«
(86/C 328/10)
Kommissionen for De europæiske Fællesskaber besluttede den 20. november 1985 at anmode
om Det økonomiske og sociale Udvalgs udtalelse om Meddelelse fra Kommissionen til Rådet
og Europa-Parlamentet om ovennævnte emne.
Det forberedende arbejde henvistes til Udvalgets sektion for miljøbeskyttelse, sundhedsvæsen
og forbrug, som udpegede G.H.E. Hilkens til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den
1. og 2. september 1986.
Det økonomiske og sociale Udvalg vedtog på sin 239. plenarforsamling, den 17. september
1986, med et flertal for, 2 stemmer imod og 9 stemmer hverken for eller imod, følgende
udtalelse:
1. Generelle bemærkninger
1.1. Det økonomiske og sociale Udvalg glæder sig
over, at Kommissionen har til hensigt at fremskynde
gennemførelsen af det interne marked for levnedsmid-
ler, og det er dermed i overensstemmelse med sin tidlige-
re udtalelse (*) om gennemførelse af det interne marked.
ØSU beklager, at det ikke tidligere er lykkedes Fæl-
lesskabet at finde frem til en sammenhængende levneds-
middelpolitik.
1.2. ØSU deler Kommissionens opfattelse, at skabel-
sen af et fælles levnedsmiddelmarked rejser specielle
problemer, og at disse problemer kræver særlige
løsninger.
1.2.1. Der må således især drages omsorg for, at
denne proces ikke får negative konsekvenser for den
offentlige sundhed eller for forventningerne med hensyn
til levnedsmiddelkvaliteten.
1.2.2. Der må derfor ved en harmonisering af lev-
nedsmiddellovgivningen sørges for et højt beskyttelses-
niveau, idet man orienterer sig efter den mest avancere-
de standard.
1.2.3. ØSU har gentagne gange i sine udtalelser givet
udtryk for, at der er en sammenhæng mellem sundhed
og ernæring, f.eks. i udtalelsen om handlingsprogram-
met til forebyggelse af cancer (EFT nr. C 101 af
28. 6. 1986, s. 22 ff.).
1.2.4. Hvad angår sundheden og kvaliteten hviler
Kommissionens meddelelse på den antagelse, at de en-
kelte medlemsstaters levnedsmiddellovgivninger funge-
rer tilfredsstillende.
1.2.4.1. På grund af de store forskelle i de enkelte
medlemsstaters levnedsmiddellovgivninger er ØSU af
den opfattelse, at det ikke er muligt at diskutere, om
beskyttelsesniveauet er lige højt. Der er således konsta-
teret store forskelle inden for kontrollen med, om be-
stemmelserne overholdes, hvilket naturligvis også har
stor indflydelse på det faktiske beskyttelsesniveau. ØSU
er derfor af den opfattelse, at det er absolut nødvendigt,
at Kommissionen fremlægger en sammenlignende
undersøgelse, som klart gør rede for forskellene i lev-
nedsmiddellovgivningerne.
(!) EFT nr. C 344 af 31. 12. 1985.
2. Sundhed
2.1. ØSU har med glæde taget til efterretning, at
Kommissionen har til hensigt at varetage sundhedsbe-
skyttelsen og sikkerheden ved hjælp af EF-lovgivning.
ØSU er af den opfattelse, at der med henblik herpå må
udarbejdes et EF-direktiv, hvori kravene til sundhedsbe-
skyttelsen og sikkerheden fastlægges. På denne måde
kan eventuelle handelshindringer fjernes. Uden afgøren-
de klarhed på sundheds- og sikkerhedsområdet er det
ikke muligt at realisere det interne marked for levneds-
midler.
2.2. Tilsætningsstoffer
Kommissionens planer om at supplere positivlisten over
tilladte tilsætningsstoffer hilses i princippet med glæde.
Disse lister skal også i fremtiden kunne tilpasses. Det
skal kun være tilladt at anvende tilsætningsstoffer i
levnedsmidler, når de er optaget på positivlisten, og når
de ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt er fuldstændig
ufarlige og teknisk set absolut nødvendige.
2.3. Plantebeskyttelsesmidler og veterinære læge-
midler
ØSU henleder opmærksomheden på, at rester af plante-
beskyttelsesmidler (f.eks. DDT) og veterinære præpara-
ter (f.eks. hormoner eller antibiotika) i levnedsmidler
udgør en fare for sundheden. Der bør gælde strenge
regler herfor, og ØSU beklager da også, at Kommissio-
nen ikke er gået ind på dette punkt.
2.4 Hygiejnebestemmelser
ØSU beklager, at Kommissionen ikke har til hensigt
at fremsætte yderligere forslag om harmonisering af
hygiejnebestemmelserne på levnedsmiddelområdet, som
er et af de vigtigste problemer i forbindelse med den
offentlige sundhed.
Nr. C 328/24 De Europæiske Fællesskabers Tidende 22. 12. 86
3. Forbrugerbeskyttelse og mærkning
3.1. ØSU glæder sig over, at Kommissionen har til
hensigt at udbygge direktivet om mærkning, præsenta-
tion og reklame. I denne forbindelse må det understre-
ges, at et effektivt system med informativ etikettering
kombineret med en systematisk skoling af forbrugerne
er absolut nødvendigt, hvis ikke den foreslåede harmo-
nisering af det interne marked for levnedsmidler skal
ske på forbrugernes bekostning.
3.2. Et mærkningsdirektiv bør omfatte et klart og
forståeligt skema for etiketter, hvis anvendelse skal
være obligatorisk i hele EF, for at undgå, at forbrugerne
vildledes på grund af angivelserne på etiketten.
4. Konkurrence og levnedsmiddelkvalitet
4.1. Går man ud fra, at forbruget inden for Fæl-
lesskabet forbliver konstant, vil gennemførelsen af det
interne marked for levnedsmidler på grund af den sti-
gende konkurrence føre til en ændring af afsætnings-
mønstrene på udbudssiden. En sådan strukturel æn-
dring af udbuddet indebærer først og fremmest en fare
for konkurrenceforvridning og ringere kvalitet.
4.2. ØSU gør opmærksom på, at den indenlandske
lovgivning vil komme under pres, hvis der gælder stren-
gere bestemmelser for den hjemlige industri end for de
virksomheder, der importerer til landet.
4.3. Skal levnedsmiddelkvaliteten sikres og konkur-
renceforvridning forebygges, kommer man sandsynlig-
vis ikke uden om at fastsætte mindstenormer. Både
direktiver om produktgruppers sammensætning og om
sammensætningen af traditionelle specialiteter kan
komme på tale såvel som kvalitetsstempler, kvalitetsan-
givelser og klar angivelse af imitationer. Man kunne
også overveje at opstille en adfærdskodeks i samarbejde
med industrien og forbrugerorganisationerne.
4.4. ØSU er af den opfattelse, at det også i fremtiden
bliver nødvendigt i et begrænset antal tilfælde at iværk-
sætte vertikale rammedirektiver på levnedsmiddelområ-
det. ØSU har med tilfredshed taget Kommissionens
meddelelse til efterretning, at de gældende vertikale
direktiver vil blive opretholdt.
4.5. Såfremt lokale og regionale kvalitetsprodukter
skal bevares, må der indføres en bedre konkurrencekon-
trol. I denne forbindelse må det overvejes at opstille
både kvalitetskrav og obligatoriske mindstenormer for
at lette kontrollen og inddæmme konkurrencefor-
vridningen.
4.6. Ved en nærmere undersøgelse af EF-Domstolens
domme, som Kommissionen henviser til, er Kommissio-
nens generelt afvisende holdning over for kvalitetsspeci-
fikationer i denne henseende ikke helt forståelig. For
Domstolen har i sag 120/78 og i følgeafgørelserne, hvor
den har beskæftiget sig med fortolkningen af EØF-
traktatens artikel 30 ff., udtrykkeligt og i stigende grad
anerkendt, at medlemsstaterne kan bevare nationale
foranstaltninger, der begrænser den frie varebevægelse
i Fællesskabet, såfremt de er tvingende nødvendige af
hensyn til bl.a. god handelsskik og forbrugerbeskyttelse.
5. Offentlig kontrol
5.1. ØSU er enig med Kommissionen i, at offentlig
kontrol med henblik på sundhedsbeskyttelse ifølge sa-
gens natur må henhøre under lovgivningen. Det under-
streger, at det er nødvendigt at harmonisere medlems-
staternes kontrolforanstaltninger.
5.2. Hvad angår Kommissionens planlagte nye direk-
tivforslag, anbefaler ØSU, at der skal kunne foretages
kontrol på alle relevante punkter (navnlig på produk-
tions- og videreforarbejdningsstedet i de forarbejdende
virksomheder samt i engros- og detailhandelen).
5.3. For at skaffe kontrollen direkte adgang til den
egentlige fremstillingsvirksomhed bør varens oprindelse
angives på pakningen, i det mindste ved et kodenum-
mer, og i tilfælde af varer i løs vægt på containeren.
Foruden producentkontrol og -ansvar bør der indføres
kontrol med og ansvar for de videreforarbejdede virk-
somheder.
5.4. Ved hjælp af moderne informationsteknologi
(Kommissionens IRIS-program) bør der indføres en di-
rekte informationsudveksling mellem EF-staternes kon-
trolmyndigheder. Derigennem skulle det blive muligt
uden om den lange tjenestevej at udveksle oplysninger
mellem de enkelte lokale myndigheder om, hvorvidt
det »udenlandske« produkt er i overensstemmelse med
landets bestemmelser. Endvidere bliver det muligt at
udveksle resultater af undersøgelser af bestanddele i
allerede analyserede levnedsmidler.
5.5. ØSU foreslår endvidere, at man overvejer en
fordeling af opgaverne og samarbejdet mellem med-
lemsstaternes nationale administrationer, således at:
— beslutninger, der er truffet af et laboratorium, der
er godkendt i én medlemsstat, også er gyldige for
de øvrige medlemsstater. Herved mindskes risikoen
for dobbeltarbejde i forbindelse med grænsekontrol,
— de forskellige administrationers specialisering
fremmes.
5.6. ØSU foreslår desuden, at der oprettes et EF-
inspektorat med den opgave at foretage stikprøvekon-
trol af levnedsmidler på stedet, hvor de sælges til den
endelige forbruger.
22. 12. 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 328/25
6. Lovgivningsbeføjelsernes fordeling mellem Rådet og
Kommissionen: Ny procedure
6.1. Under forbehold af nedenstående bemærkninger
godkender ØSU Kommissionens forslag, som indebærer
en hastigere og mere enkel procedure for vedtagelse af
levnedsmiddeldirektiver inden for rammerne af
gennemførelsen af det interne marked inden 1992.
6.2. ØSU konstaterer, at Kommissionens oprindelige
forslag, som er forelagt den til udtalelse, er blevet
ændret i medfør af Den europæiske fælles Akt.
6.3. Mens rammedirektiver om levnedsmidler ifølge
forslaget fortsat skal forelægges Rådet, vil Kommissio-
nen efter den nye konsultative procedure få bemyndigel-
se til efter høring af Den videnskabelige komité for
Sundhedsspørgsmål og Den stående Levnedsmiddelko-
mité i alle tilfælde at udstede specifikke gennemførelses-
direktiver, uden at Den stående Komité behøver at
foretage afstemning, som hidtil krævet. Kommissionen
kan, hvis den ønsker det, som hidtil også konsultere
Den rådgivende Komité for Levnedsmidler.
6.4. ØSU kan ikke tilslutte sig indførelsen af den nye
procedure, som er beskrevet ovenfor, fordi Kommissio-
nen dermed ville få for store beføjelser, uden at tilstræk-
Bruxelles, den 17. september 1986.
kelig og passende konsultation er sikret. En sådan pro-
cedure er ikke tilstrækkelig transparent.
6.5. I denne forbindelse konstaterer ØSU med bekla-
gelse, at Kommissionen i sine forslag ikke tilstrækkelig
grundigt har beskrevet de forskellige levnedsmiddelko-
miteers opgaver og funktion.
6.6.1. ØSU insisterer på for fremtiden at blive kon-
sulteret af Kommissionen. I den forbindelse kræver det,
at Kommissionens forslag offentliggøres. De obligatori-
ske udtalelser fra Den rådgivende Levnedsmiddelkomité
og udtalelser fra Den videnskabelige komité for Lev-
nedsmidler bør vedlægges anmodningen om Det økono-
miske og sociale Udvalgs udtalelse.
6.6.2. ØSU mener, at princippet om afstemning i
Den stående Levnedsmiddelkomité må opretholdes.
Med henblik på en hurtig gennemførelse af det indre
marked foreslår ØSU, at Den stående Levnedsmiddel-
komité træffer sine afgørelser med kvalificeret flertal.
6.7. ØSU mener endelig, at Kommissionen hvert år
bør udarbejde en rapport til Parlamentet om, hvilke
gennemførelsesdirektiver der er vedtaget.
For Det økonomiske og sociale Udvalg
Gerd MUHR
Formand
Nr. C 328/26 De Europæiske Fællesskabers Tidende 22. 12. 86
BILAG
til Det økonomiske og sociale Udvalgs udtalelse
Følgende ændringsforslag blev forkastet under forhandlingerne:
Der indsættes følgende pkt. 1.1.a):
»Kommissionen gør i sit forslag en »generel status« over harmoniseringen af EF-levnedsmiddellovgivningen.
Denne status er ufuldstændig, idet bl.a. følgende direktiver og forordninger er udeladt:
— rapsolie
— mælkekonserves
— pesticidrester (grønsager)
— kød: rester, der er uønskede ud fra et forbrugersynspunkt (hormoner, antibiotika osv.)
— vand i fjerkræ
— forbud mod ioniserende bestråling af kød
— mærkning af vin
— mærkning af frugt og grønsager (kvalitetsnormer)
— mærkning af æg (friskhed, størrelse, emballeringsdato)
— fedtstof i smør
— frisk mælk (fedtstofindhold osv.).
På baggrund af disse lakuner er det reelle omfang af det mandat, Kommissionen anmoder om, uklart, ligesom
omfanget af direktivforslaget om mærkning.
Drejer det sig om harmonisering af alle levnedsmidler, eller om visse levnedsmidler, om mærkning af alle
levnedsmidler eller om mærkning af visse levnedsmidler, og hvilke?
En overdragelse af beføjelser til Kommissionen kan ikke diskuteres, hvis anvendelsesområdet er så uklart og
behæftet med så store juridiske usikkerhedsmomenter.«
Begrundelse
Ændringsforslaget, som ordføreren har accepteret på sektions- og studiegruppeniveau, taler for sig selv.
Afstemningsresultat
26 stemmer for,
34 stemmer imod,
39 stemmer hverken for eller imod.
Full & Egal Universal Law Academy