22. 12. 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 328/15
Udtalelse om udviklingen i den sociale situation i Fællesskabet i 1985
(86/C 328/08)
Kommissionen besluttede den 23. juni 1986 at anmode om Det økonomiske og sociale Udvalgs
udtalelse om ovennævnte emne.
Det økonomiske og sociale Udvalg besluttede at pålægge De Bruyn som hovedordfører
forberedelsen af arbejderne på området.
Det økonomiske og sociale Udvalg vedtog på sin 239. plenarforsamling, mødet den 17.
september 1986, med 2 stemmer imod, mens 15 hverken stemte for eller imod, følgende
udtalelse:
1. Generelle forhold
1.1. Sektionen konstaterer, at man i 1985 kunne no-
tere positive økonomiske tendenser i EF: en vækstrate,
som er 1 % højere end året før. BNP steg med 2,2 % i
forhold til 1984 og en gennemsnitlig inflation på 5,2%
eller 1% mindre end i 1984. Produktiviteten og fort-
jenstmargenen er til stadighed blevet øget. Desuden
konstaterer sektionen, at investeringerne fra 1983-1985
er steget med 2 ,2%, således at man har indhentet ned-
gangen fra de foregående to år og befinder sig på samme
niveau som i 1980, dvs. ca. 15% mindre end i 1974 (1).
1.2. På det sociale plan var lønstigningen i Fæl-
lesskabet som helhed mindre end den gennemsnitlige
inflation. Men arbejdsløsheden er fortsat steget. I Fæl-
lesskabet (10) var der i 1985 mere end 13 mio. arbejdslø-
se, hvilket svarer til 11,1 % af den samlede arbejdsstyr-
ke. Som følge af udvidelsen er dette tal steget til 16 mio.
(12%). De positive aspekter, som oprettelsen af 200 000
nye arbejdspladser og en heraf følgende stigning i be-
skæftigelsen på 0,4% repræsenterer, er ganske util-
strækkelige.
1.3. Hvad angår de sociale udgifter, henviser sektio-
nen til sine bemærkninger i udtalelsen fra 1983. De
seneste data offentliggjort af Kommissionen i 1986 be-
kræfter den tendens, som den dengang fremhævede,
idet socialbudgettets vækstrate ligger langt under væks-
traten for BNP. Endvidere giver Kommissionens over-
sigter indtryk af, at der er en reel tilbagegang i de
sociale omkostninger. Dette forekommer sektionen så
meget desto mere beklagelsesværdigt, når man tager i
betragtning, at der i de fleste medlemsstater er en ten-
dens til at mindske de sociale ydelser eller øge arbejdsgi-
vernes og arbejdstagernes sociale bidrag for at løse
problemerne ved finansieringen af de sociale sikrings-
systemer.
1.3.1. I en sådan situation skærpes indkomstforskel-
lene i de forskellige medlemsstater på grund af mangelen
(!) Kilde: EK-Kommissionen og OECD. Se ligeledes ØSU's udta-
lelse om den økonomiske situation i EF.
på sammenhæng i udviklingen og socialpolitikken. Fat-
tigdom og konfliktsituationer bliver mere almindelige
blandt befolkningen, og der viser sig samfundsforstyr-
rende tendenser og destabiliseringsforsøg i form af vold.
og kriminalitet samt racisme og fremmedhad.
2. Arbejdsløshedens betydning
2.1. Den ujævne fordeling at arbejdsløsheden
2.1.1. Hvor arbejdsløsheden end rammer, er de per-
sonlige, samfundsmæssige og økonomiske omkostning-
er høje(2). Udvalget påpeger dog, at de samlede ar-
bejdsløshedstal alt for let skjuler, hvor forskelligt og
urimeligt den rammer særlige områder og særlige grup-
per som f.eks. migrantarbejdere (3). De arbejdsløsheds-
bekæmpende foranstaltninger bør i rimeligt omfang
tage hensyn til de forskellige regioners og gruppers
særlige behov.
2.2. Den regionale fordeling af arbejdsløsheden
2.2.1. Den ujævne geografiske fordeling af ar-
- bejdsløsheden er tilstrækkeligt dokumenteret, og den
skal derfor ikke behandles her. Man må dog imidlertid
, ikke glemme, at selv inden for regioner kan arbejdsløs-
hedsniveauet svinge kraftigt. Særlig akut er arbejdsløs-
hedsproblemet i visse store byområder, hvor en svæk-
- kelse af industri- og handelsstrukturen har sat en proces
i i gang med social tilbagegang og fremkomsten af områ-
i der uden økonomiske aktiviteter, som lidt efter lidt står
uden for samfundet. Dette har i stigende omfang affødt
social uro ofte med foruroligende racistiske undertoner.
s Dette bør dog ikke føre til, at de høje arbejdsløshedstal
i visse af Fællesskabets landområder glemmes.
(2) Jf. ØSU's udtalelse om Udviklingen i den sociale situation i
Fællesskabet i 1982, EFT nr. C 286 af 24. 10. 1983.
(3) Jf. ØSU's udtalelse om Vandrende arbejdstagere, EFT nr. C
343 af 25. 12. 1984.
Nr. C 328/16 De Europæiske Fællesskabers Tidende 22. 12. 86
2.3. Ungdomsarbejdsløsheden
2.3.1. De officielle arbejdsløshedstal (opgjort på bag-
grund af oplysninger fra de enkelte medlemsstater, som
dog anlægger forskellige kriterier) for unge under 25 år
i Fællesskabet (37,1% i forhold til 38,3% i 1984) er
stadig foruroligende. Dette burde opmuntre medlems-
staterne og Fællesskabet til at fremme yderligere foran-
staltninger til løsning af problemet (!), eftersom det
forventes, at 4,8 mio. unge i Fællesskabet i 1985 er uden
beskæftigelse. Udfordringen bliver endnu større med
Spaniens og Portugals indtræden, da tallet dermed øges
med mere end 1,5 mio.
2.3.2. Udvalget konstaterer med bekymring, at selv
unge med eksamensbeviser eller erhvervsuddannelse er
arbejdsløse. Hertil kommer de mange unge, der mangler
de nødvendige kvalifikationer eller erhvervsuddannelse
for at kunne konkurrere på arbejdsmarkedet.
2.3.3. Udvalget værdsætter Ministerrådets beslut-
ning af 17. oktober 1983, hvorefter 75 % af Socialfon-
dens ressourcer fra 1984 skal anvendes til beskæftigel-
sesfremmende foranstaltninger for unge under 25 år.
Dette har især haft til følge, at der i en række medlems-
stater træffes yderligere foranstaltninger for at give
unge mulighed for at opnå erhvervserfaring og derigen-
nem forbedre deres fremtidige beskæftigelsesmulighed-
er. Udvalget ser derfor med tilfredshed på, at Kommis-
sionen kaster et tilbageblik over sådanne foranstaltning-
er, hvorved man vil skabe en værdifuld databank og
tilskynde til udvekslingen af oplysninger og erfaring
samt gennemførelse i hele Fællesskabet af de planer,
der anses for at være effektive. Kommissionen opfordres
samtidig til at udarbejde en resolution for med henblik
på en samordnet indsats at ajourføre resolutionen fra
1984 (2).
2.3.4. I denne forbindelse mener Udvalget, at en
række EF-initiativer inden for den sociale sektor kunne
give bedre resultater, hvis de var baseret på en analyse
af de aktuelle udviklingstendenser i de enkelte medlems-
stater udarbejdet i samarbejde med arbejdsmarkedets
parter. Det ville derfor være nyttigt at udarbejde et
sådant system til indsamling af denne form for op-
lysninger.
2.4. Kvindearbejdsløsheden
2.4.1. Udvalget konstaterer, at kvindearbejdsløshe-
den i december 1985 var steget til 12,1 % i modsætning
til 11,7% i december 1984. Dette skyldes det stigende
antal kvinder, der bliver registreret som arbejdssøgende
i mange af medlemsstaterne. Kvinderne udgør imidler-
tid kun 37 % af det samlede antal beskæftigede i Fæl-
(*) Jf. ØSU's udtalelse om De unges beskæftigelse, EFT nr. C
211 af 8. 2. 1983.
(2) Rådets resolution af 23. januar 1984 vedrørende fremme af
beskæftigelsen af unge, EFT nr. C 29 af 4. 2. 1984.
lesskabet i modsætning til 43 % i f.eks. USA. Udvalget
har for nylig erklæret:
»Derfor er det (på fællesskabsplan) nødvendigt med
positive særforanstaltninger for kvinder. De positive
særforanstaltninger skal i lyset af den stadig stigen-
de kvindearbejdsløshed gøres operative integralt i
stedet for unilateralt. Man bør alvorligt overveje at
etablere en generel databaseret vurdering af kvinder-
nes stilling på arbejdsmarkedet knyttet til en meget
omhyggeligt udtænkt jobskabelsespolitik, som
objektivt tilskynder kvinderne til større erhvervsfre-
kvens« (3)
2.5. Arbejdsløsheden blandt handicappede
2.5.1. De handicappede udgør ca. 10% af Fæl-
lesskabets befolkning og er derfor en potentiel arbejds-
kraftreserve. I visse medlemsstater har de handicappede
mærket konsekvenserne af den internationale afmat-
ning kraftigere end andre dårligt stillede grupper. Der
bør derfor træffes foranstaltninger, der kan sikre en
social og økonomisk integration af de handicappede (4).
2.6. Arbejdsløsheden blandt de ældre
2.6.1. Udvalget erkender de vanskeligheder, som den
ældre erhvervsaktive del af befolkningen støder på, når
disse ønsker at genindtræde på arbejdsmarkedet efter
at være blevet arbejdsløse samt dette fænomens indvirk-
ning ikke blot på det samlede arbejdsløshedsniveau,
men også på deres familieliv og stilling i samfundet.
Man bør overveje, hvordan disse arbejdstageres viden
og erfaring bedre kan udnyttes og tilpasses til de nuvæ-
rende behov og således øge deres muligheder for igen
at finde beskæftigelse.
2.7. Det sociale sikringssystem
2.7.1. Udvalget konstaterer, at man i en række med-
lemsstater arbejder med konkrete forslag til en reform
af den sociale sikring med henblik på en tilpasning til
den ændrede økonomiske, sociologiske og demografi-
ske udvikling samt under hensyntagen til de aktuelle
budgetbeskæringer, som for en stor dels vedkommende
skyldes arbejdsløsheden.
2.7.2. I denne forbindelse gør Udvalget opmærksom
på, at solidaritet er grundlaget for de sociale sikrings-
systemer, hvilket kommer til udtryk gennem kontin-
gentsystemet eller gennem skattesystemet. Således har
en række medlemsstater et system, hvorefter de sikredes
(3> ØSU's udtalelse om Lige muligheder for mænd og kvinder —
Fællesskabets program på mellemlang sigt — 1986-1990, EFT
nr. C 189 af 28. 7. 1986.
(4) Jf. ØSU's udtalelse om Handicappedes beskæftigelse, EFT nr.
C 189 af 28. 7. 1986.
22. 12. 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 328/17
kontingent til den sociale sikring fastsættes efter deres
løn, hvorimod ydelserne beregnes efter en øvre løngræn-
se. De, der ønsker at sikre sig ekstra ydelser, kan gøre
det enten gennem gensidighedsforsikring eller for-
sikring. Ikke desto mindre anser Udvalget det for uom-
gængeligt, at der opretholdes et kollektivt socialt ansvar
for de svagere grupper, da det er et væsentligt aspekt
af solidariteten.
2.7.3. Under alle omstændigheder skal socialsikrin-
gen, hvilket allerede er blevet erkendt i Udvalget, ikke
nødvendigvis betragtes som en byrde for økonomien.
Den kan lige så vel udgøre den nødvendige forudsæt-
ning for at kvalifikationer, effektivitet og motivation i
Europas økonomiske liv opretholdes på et højt niveau.
Desuden forsvinder de opkrævede beløb ikke fra det
økonomiske kredsløb; de vender tilbage i form af ydel-
ser med stor betydning for opretholdelsen af de økono-
miske aktiviteter og er således med til at forhindre en
endnu stærkere tilbagegang(1).
3. Arbejdsløsheden — det største problem
3.1. Da beskæftigelsesområdet skal prioriteres højt i
Fællesskabets indsats, må man skabe de nødvendige
forudsætninger og udstikke retningslinjerne for udar-
bejdelsen og gennemførelsen af en global strategi, som
tager udgangspunkt i den gensidige afhængighed mel-
lem den økonomiske og sociale politik.
3.1.1. Med mere end 13 mio. ledige i Fællesskabet i
1985 er beskæftigelsen ubetinget det største problem.
Skal det løses, forudsætter det navnlig mulighed for ny
økonomisk vækst og forbedring af virksomhedernes
konkurrenceevne. Men det står dog klart, at markeds-
kræfterne ikke alene kan frembringe en vækst, der er
tilstrækkelig til at influere på beskæftigelsessituationen.
3.2. Hovedopgaven er derfor at opnå en kvalitetsbe-
tonet vækst, træffe de rette politiske valg og regulere
udviklingen, så at arbejdsmarkedet drager størst mulig
fordel heraf.
3.2.1. Det er politiske valg, som bestemmer, hvilket
forhold der skal være mellem finanspolitikken og kre-
dit- og investeringspolitikken: mellem investeringerne
og de offentlige udgifter (herunder de sociale udgifter)
på den ene side og skattepolitikken på den anden;
mellem beskatningsniveauet og bevarelsen af virk-
(') Jf. ØSU's udtalelse om Aktuelle problemer i medlemsstaternes
sociale sikring, EFT nr. C 343 af 23. 12. 1984, pkt. 29.
somhedernes konkurrenceevne og arbejdstagernes kø-
bedygtighed; mellem kvaliteten af udbuddet og efter-
spørgselen på arbejdsmarkedet; mellem produktiviteten
og tilrettelæggelsen af arbejdstiden; mellem de forskelli-
ge former for forskning og udvikling samt konsekven-
serne for produktionen og tjenesteydelserne.
3.2.2. Skal man indføre et egentligt internt marked,
hvor der tages hensyn til de forskellige aspekter af
udbud og efterspørgsel, finder Udvalget det nødvendigt
at give de politiske valg et socialt sigte og en fællesskabs-
dimension, dersom en ligelig fordeling mellem kapital-
og arbejdsindkomster skal sikres.
4. Den sociale politik og en europæisk strategi til
bekæmpelse af arbejdsløshed
4.1. Betydningen af EF's socialpolitik
4.1.1. Under henvisning til de seneste tre års udtalel-
ser (2) fremhæver Udvalget på ny sammenhængen mel-
lem den økonomiske og sociale politik og især behovet
for at opretholde samhørigheden og solidariteten på det
sociale område, da det er væsentlige elementer i en varig
økonomisk vækst, som kan skabe nye jobs og mærkbart
udjævne ulighederne i levevilkårene.
4.1.2. Teknologisk omstilling, forbedring af virk-
somhedernes konkurrenceevne og produktivitet,
gennemførelse af det interne marked, budgetproblemer,
løn- og skattespørgsmål, anvendelse af overskud til
beskæftigelsesskabende investeringer, arbejdsmarke-
dets tilpasningsevne, arbejdstilrettelæggelse samt ud-
dannelse og efteruddannelse — alle disse spørgsmål er
forbundet med en eventuel beskæftigelsesstrategi og
forudsætter en social ramme og etik, hvis man skal
finde en fleksibel løsning, baseret på konsensus og
dermed effektiv. Det er med dette overordnede formål,
at Rådet, samtidig med at det udtalte sig til fordel for
»gradvis at fremme tanken om et socialt Europa« for
to år siden erklærede, at
»Fællesskabet kan ikke styrke sit økonomiske
sammenhold stillet over for den internationale kon-
kurrence, medmindre det samtidig styrker sit sociale
sammenhold. Social- og arbejdsmarkedspolitikken
bør derfor udvikles på fællesskabsplan på linje med
den økonomiske og monetære politik samt industri-
politikken (...). Fællesskabet bør bidrage til at styrke
sammenhængen mellem den økonomiske og den
sociale politik, således at også dets egen konkurren-
cedygtighed og dets solidaritet med den øvrige ver-
den kan blive styrket. Gennemførelse af en sund
økonomisk politik er en afgørende forudsætning
for, at der kan iværksættes en efter forholdene
afpasset arbejdsmarkeds- og socialpolitik. Og en
effektiv arbejdsmarkeds- og socialpolitik er et nød-
(2) Udtalelserne om udviklingen i den sociale situation i Fæl-
lesskabet i 1982, 1983 og 1984, EFT nr. C 286 af 24. 10. 1983,
EFT nr. C 307 af 9. 11. 1984 og EFT nr. C 218 af 29. 8. 1985.
Nr. C 328/18 De Europæiske Fællesskabers Tidende 22. 12. 86
vendigt grundlag for den økonomiske politik. De
forandringer, der knytter sig til de teknologiske
nyskabelser, skal støttes gennem uddannelsespoli-
tikken og erhvervsuddannelsespolitikken samt ar-
bejdsmarkeds- og socialpolitikken med henblik på
at muliggøre og fremme en hurtig og vellykket til-
pasning.« i1)
Udvalget er fuldstændig enig i denne erklæring og
håber, at den hurtigt vil afspejle sig i Fællesskabets
politik.
4.2. Fællesskabsinstrumenterne
Fællesskabet kan fremme en sådan socialpolitik gennem
især:
— lovgivningen og handlingsprogrammerne,
— strukturfondene,
— den sociale dialog.
4.2.1. Der skete i 1985 ingen betydelige fremskridt i
EF's lovgivning på det sociale område. Det foreslåede
direktiv om høring af arbejdstagerne ligger stadig i
Rådet, tillige med andre direktiver om deltidsarbejde,
forældreorlov osv. Det samme gør sig gældende med
»henstillingen« om omlægning og nedsættelse af ar-
bejdstiden, som gennem kollektive forhandlinger på
forskellige planer kunne afføde en beskæftigelsesfrem-
gang uden nødvendigvis at øge omkostningerne.
4.2.1.1. Ligeledes er de grundlæggende ideer til be-
kæmpelse af arbejdsløsheden, som Det stående udvalg
for Beskæftigelse fremførte i maj 1985, endnu ikke
blevet gennemført. Kommissionens arbejdsprogram for
1986 frembyder heller ikke en global strategi baseret på
sådanne principper.
4.2.1.2. Skønt det i programmet hævdes, at gennem-
førelsen af et økonomisk og socialt fællesskab er nøje
forbundet med en harmonisering af leve- og arbejdsvil-
kårene, arbejdsmiljøet, den sociale sikring, faglig ud-
dannelse og efteruddannelse, gøres der ikke rede for,
hvordan man kan fremme konvergensen mellem initiati-
verne og instrumenterne i den sociale sikring, der i hvert
enkelt land er en del af det økonomiske system.
4.2.1.3. Udover disse principper må Udvalget endvi-
dere understrege, at initiativerne i Kommissionens pro-
gram til fordel for beskæftigelsen er meget traditionelle,
og at retningslinjerne for en rationalisering af struktur-
fondene er usædvanlig vage til trods for, at det ikke
(*) Rådets konklusioner af 22. 6. 1984 vedrørende et handlings-
program for Fællesskabet på det sociale og arbejdsmarkeds-
mæssige område på mellemian sigt, EFT nr. C 175 af
4. 7. 1984, s. 1.
mindst som følge af Fællesskabets udvidelse haster og
er særdeles påkrævet, at der foretages justeringer og
allokeres flere midler til dette område.
4.2.1.4. Udvalget er klar over, hvilke praktiske van-
skeligheder Kommissionen står overfor, idet medlems-
staterne næsten altid er enige om de generelle hovedlin-
jer, mens der ikke kan opnås enighed om, hvorledes det
i praksis skal gennemføres.
4.2.2. Udvalget har fremsat udtalelser om revisionen
af de vigtigste strukturfonde og understregede i denne
forbindelse, at Fællesskabets bistand ikke kan gøres
mere effektiv ved simpelthen at gennemføre en realloke-
ring af i forvejen utilstrækkelige midler (2).
4.2.2.1. Socialfonden er et centralt element i strategi-
en til gennemførelse af en institutionel ændring, således
at uddannelsessystemet kan reagere mere positivt på
erhvervslivets behov for en bedre kvalificeret og mere
fleksibel arbejdsstyrke, der kan tilpasse sig de teknologi-
ske ændringer. Udvalget noterer sig de bedre uddannel-
sesmuligheder for unge som følge af Socialfondens for-
anstaltninger, hvilket i mange tilfælde fører til en mere
sikker beskæftigelse. Det godkender de nye retningslin-
jer for forvaltningen af fonden, hvor man prioriterer
uddannelsesprogrammer forbundet med indførelsen af
ny teknologi. Udvalget har i denne forbindelse ligeledes
godkendt fællesskabsprogrammer som COMETT, som
har til formål at fremme samarbejdet mellem universite-
ter og industrien om videregående uddannelse inden for
de nye teknologier. Udvalget gentager sin anmodning
om, at der på fællesskabsbudgettet afsættes flere midler
til Socialfonden.
4.2.2.2. Udvalget mener, at man ikke blot bør om-
strukturere de eksisterende EF-fonde uden samtidig at
beskære deres midler, men at det er nødvendigt at
overveje oprettelsen af en europæisk beskæftigelsesfond
til stimulering af samarbejdet om fremme af væksten
og beskæftigelsen. Dens opgave kunne være at styre og
afbøde virkningerne af moderniseringen på virk-
somhederne samt fremme store infrastrukturprojekter.
4.2.2.3. Udvalget opfordrer Kommissionen til sam-
men med Den europæiske Investeringsbank at overveje,
hvorvidt det er muligt at skabe eri sådan fælles beskæfti-
gelsesfond baseret på nye muligheder for beskæftigel-
sesfremmende investeringer især i de små og mellemsto-
re virksomheder.
4.2.3. Hvad dialogen mellem arbejdsmarkedets par-
ter i EF angår, har Udvalget bemærket, at Rådet mener,
at »gennemførelse af en arbejdsmarkeds- og socialpoli-
(2) Jf. udtalelserne om Udviklingen i den sociale situation, op.
cit. plus udtalelse om Revision af Den europæiske Socialfond,
EFTnr. C 124 af 9. 5. 1983.
22. 12. 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 328/19
tik og af industrielle strategier på fællesskabsplan kræ-
ver, at dialogen mellem arbejdsmarkedets parter fort-
sættes og udvikles på fællesskabsplan« (12).
4.2.3.1. Udvalget understreger, at den europæiske
sociale dialog er vigtig, men føler, at man ikke kan opnå
en tilstrækkelig positiv udvikling uden det nødvendige
engagement og passende instrumenter.
4.2.3.2. Fællesskabets initiativer inden for den soci-
ale sektor, der er indeholdt i Kommissionens arbejds-
program (udvidelsen af det andet program om fattig-
dom, handlingsprogrammet til fremme af social integra-
tion af minoriteter, sikkerhed og sundhed samt politik-
ken for migrantarbejdere), kunne planlægges bedre og
give større resultater, dersom de var baseret på en
ajourført analyse af tendenserne i de enkelte medlems-
stater og produceret i samarbejde med arbejdsmarke-
dets parter.
(!) EFT nr. C 175 af 4. 7. 1984, op. cit., s. 3.
Bruxelles, den 17. september 1986
4.2.3.3. Udvalget mener derfor, at det haster med at
indføre en ordning til indhentning af oplysninger til
»meldingerne« (omtales i Kommissionens arbejdspro-
gram) om leve- og arbejdsvilkår, arbejdsmarkedsprog-
noser og mellemfristede cost-benefitprognoser for den
sociale sektor. Desuden gør Udvalget endnu en gang
opmærksom på, at det gerne ser gennemført en harmo-
nisering af statistikkerne på det sociale område og især
på arbejdsløshedsområdet.
5. Konklusioner
5.1. Fællesskabets initiativer på det sociale område
og dialogen mellem arbejdsmarkedets parter vil højst
sandsynligt kun resultere i en konkret indflydelse, hvis
de indgår i en generel, trinvis strategi til realisering af
Fællesskabets vigtigste mål.
5.2. Fællesskabet blev oprettet for at bringe Europas
indbyggere sammen, så at de med forenede kræfter
kunne arbejde for en fælles fremtid. Dette hovedprincip
blev bekræftet og fik ny kraft i den nylige europæiske
fælles akt. Dette initiativ skal tilskyndes, således at
der kan skabes en ægte europæisk politisk, social og
økonomisk union, der bedre kan bidrage til at løse
de store internationale problemer, som for øjeblikket
udgør en trussel mod det sociale og økonomiske liv i
hele Fællesskabet.
For Det økonomiske og sociale Udvalg
Gerd MUHR
Formand
Full & Egal Universal Law Academy