Nr. C 341/38 De Europæiske Fællesskabers Tidende 19.12.83
BILAG
til Det økonomiske og sociale Udvalgs udtalelse
. Forkastet ændringsforslag
Følgende ændringsforslag, som var indgivet i overensstemmelse med forretningsordenen, blev
forkastet af Udvalget under debatten:
Side 12, pkt. 4.5.
I sidste afsnit tilføjes følgende:
»Man bør ligeledes have leverandørernes behov in mente, især med hensyn til computer soft-
ware«.
Resultatet af afstemningen
24 stemte for, 35 stemte imod, 11 undlod at stemme.
Udtalelse om forslag til Rådets forordning om prisdannelsen for godstransport ad
landevej mellem medlemsstaterne
Den tekst, som er udtalelsens genstand, er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers
Tidende nr. C 265 af 9. oktober 1982, side 5.
A. UDTALELSENS JURIDISKE GRUNDLAG
Rådet besluttende den 5. oktober 1982, i medfør af artikel 75 i traktaten om oprettelse
af Det europæiske økonomiske Fællesskab, at høre Det økonomiske og sociale
Udvalg om det nævnte forslag.
B. DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALGS UDTALELSE
Det økonomiske og sociale Udvalg vedtog sin udtalelse på sin 210. plenarforsamling
afholdt i Bruxelles den 28. og 29. september 1983.
Udtalelsens ordlyd er følgende:
DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG
HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det
europæiske økonomiske Fællesskab, særlig arti-
kel 75,
under henvisning til Rådets beslutning af 5. oktober
1982 om at anmode om Udvalgets udtalelse om
ovennævnte forslag ('),
(') EFTnr. C 265 af 9. 10. 1982, s. 5.
under henvisning til beslutning truffet af Udvalgets
præsidium den 13. oktober 1982 om i henhold til
forretningsordenens artikel 22 at pålægge Afdelin-
gen for transport og kommunikation at udarbejde
udtalelse og beretning om emnet,
under henvisning til afdelingens udtalelse vedtaget
på det 151. møde den 14. september 1983,
under henvisning til beretning aflagt af ordføreren,
C. A. Bos,
19. 12. 83 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 341/39
under henvisning til forhandlingerne på den
210. plenarforsamling den 28. og 29. september
1983, mødet den 29. september 1983, og
ud fra følgende betragtninger:
1. ifølge artikel 21 i Rådets forordning (EØF)
nr. 2831/77 af 12. december 1977 om prisdan-
nelsen for godstransport ad landevej mellem
medlemsstaterne (') skal Rådet senest den
31. december 1982 træffe afgørelse om den
fremtidige ordning på dette område; stadig
ifølge artikel 21 finder forordningen anvendelse
indtil den 31. december 1983,
2. på mødet den 7.jurii 1983 har Rådet imidlertid
»med forbehold af Det økonomiske og sociale
Udvalgs udtalelse« truffet en afgørelse; ifølge
den skal prisdannelsen inden for godstransport
ad landevej mellem medlemsstaterne i fremti-
den principielt bygge på et system af vejledende
tariffer, dog med mulighed for at aftale bi- eller
multilaterale gaffeltariffer;
3. da Det økonomiske og sociale Udvalg ikke offi-
cielt er informeret om detaljer i Rådets drøftel-
ser, kan det kun tage stilling til det kommissi-
onsforslag, det har fået forelagt —
med 41 stemmer mod 13, mens 8 medlemmer hver-
ken stemte for eller imod
VEDTAGET FØLGENDE UDTALELSE:
1. Harmoniseret ramme om prisdannelsen inden for
godstransport ad landevej
Udvalget glæder sig over Kommissionens bestræbel-
ser for at skabe en harmoniseret ramme om prisdan-
nelsen inden for godstransport ad landevej mellem
medlemsstaterne.
En sådan ramme kunne udgøre et bærende element
i den fælles transportpolitik, der i hovedsagen skal
skabe et ensartet ellers fælles indre transportmarked.
Dog er det nok en kendsgerning, at forudsætnin-
gerne for en virkelig gennemført transportpolitik
inden for Fællesskabet endnu ikke er til stede. Der-
for kan Kommissionens forslag også kun betragtes
som et skridt på vejen henimod en fælles transport-
politik og som et bidrag til tilvejebringelsen af en
sådan politik.
(') EFTnr . L 334 af 24. 12. 1977, s. 22.
Det kan imidlertid ventes, at udformningen af et
fælles prisdannelsessystem for godstransport ad lan-
devej vil påvirke integrationsprocessen, og at kravet
om gensidig konultation vil virke stimulerende.
Udvalget fastslår udtrykkeligt, at en EF-ramme om
prisdannelsen ikke gør det mindre nødvendigt, end-
sige overflødigt, at harmonisere konkurrencebetin-
gelserne inden for godstransport ad landevej. Tvær-
timod er det en nødvendig konsekvens, at bestræ-
belserne for harmonisering på konkurrenceområdet
videreføres i forstærket takt.
2. Betydningen af den fælles ramme om prisdannel-
sen inden for godstransport ad landevej
De store forskelle, der for tiden findes mellem de ti
medlemsstaters transportpolitik, gør det meget svært
at finde en fællesnævner på dette område. Efter
Udvalgets opfattelse behøver det imidlertid ikke
nødvendigvis at føre til, at Kommissionens forslag
ikke får nogen praktisk betydning. Da der er tale om
et skridt på vejen henimod en fælles transportpolitik
på et delområde og om en referenceramme for pris-
dannelsen, bør og skal det få konkrete virkninger.
3. Minimumsmål: Bilateral fastsættelse
Da forordningen skal bidrage til at skabe et fælles
transportmarked, må tarifferne i det mindste fast-
sættes af medlemsstaterne på bilateralt grundlag.
For ensidigt fastsatte tariffer kan ikke blot anvendes
til kunstigt at fremme de nationale eksportinteresser,
men er derudover årsag til, at der ikke findes vejle-
dende tariffer for en medlemsstats indgående trafik.
For et udenlandsk transportfirma, der tager gods
med på tilbageturen fra en medlemsstat, er den vej-
ledende tarif for den pågældende stat ikke et til-
strækkeligt holdepunkt, medmindre den er i over-
ensstemmelse med firmaets egne driftsmæssige for-
hold. Udvalget henviser desangående til EØF-trak-
tatens artikel 78, ifølge hvilken der skal tages hensyn
til transportvirksomhedernes økonomiske situation.
I realiteten udgør transporten mellem to medlems-
stater — udtur og hjemtur — ét marked, om end præ-
get af nationalitetsmæssige forskelle. I den forbin-
delse spiller de forskellige omkostningsmæssige
situationer og valutasvingningerne en særlig rolle
for virksomhedernes rentabilitet og likviditet.
Nr. C 341/40 De Europæiske Fællesskabers Tidende 19. 12. 83
Men problemer som omkostningsforskelle og likvi-
ditetskrav løses ikke med unilateralt fastsatte tarif-
fer; de ignoreres blot. Hvis tarifferne derimod for-
handles bilateralt, kommer disse problemer af sig
selv frem, og man tvinges til at finde en løsning
inden for en overskuelig frist.
4. Vejledende tariffer og obligatoriske tariffer: to-
eller ensporethed
I nogle medlemsstater går transportpolitikken stadig
i retning af obligatoriske tariffer. Uforbindende pris-
henstillinger tillades knap.
Skønt Udvalgets flertal foretrækker ordningen med
vejledende tariffer, er der et mindretal, som går ind
for obligatoriske tariffer. Dette mindretal repræsen-
terer først og fremmest nogle store lande med bety-
delig transsittrafik.
a) En mellemvej
Udvalget gør opmærksom på, at der findes en mel-
lemvej mellem uforbindende prishenstillinger og
obligatoriske tariffer. Dermed anerkendes det, at
stabilisering af prisniveauet er af stor betydning for
markedets funktion. Denne mellemvej går ud på, at
der — vedvarende eller i visse tilfælde — indføres
anmeldelsespligt for befordringspriser, som ligger
under en fastsat nedre grænse. En transportvirksom-
hed må så kunne påvise, at sådanne priser er drifts-
økonomisk forsvarlige.
b) Ensartet beregningsmetode
Udvalget konstaterer endvidere, at hverken et
system af uforbindende prishenstillinger eller et
system af obligatoriske tariffer under de forelig-
gende omstændigheder forekommer gennemførligt
på alle forbindelser mellem medlemsstaterne. Der er
endog landepar, for hvis vedkommende det ikke
ville have megen mening at opstille en tarif. Allige-
vel behøver disse strukturelle omstændigheder ikke
at afføde resignation.
Efter Udvalgets opfattelse er det, trods modsætnin-
gen mellem de to tarifsystemer, ikke nødvendigt at
arbejde med to fuldstændig forskellige systemer. For
ethvert prissystem må baseres på omkostningerne
(med udgangspunkt i kontinuerlig drift) og på mar-
kedsforholdene. Dette gælder lige så vel for et
system af anbefalede priser som for obligatoriske
tariffer. Af omkostninger og markedsforhold kan der
både afledes en vejledende tarif og en obligatorisk
gaffeltarif. Afgørende er kun, at samme beregnings-
metode anvendes i forbindelse med alle bilateralt
fastsatte tariffer, uanset disses art, så der på grund-
lag af denne metode også kan afledes obligatoriske
minimal-, normal- og maksimaltariffer.
Dermed hindres i vidt omfang en dobbelt ramme
om prisdannelsen inden for vejgodstransporten i
EF. Kun i formen og angående de nærmere
omstændigheder ville der så bestå en forskel; det
ville imidlertid ikke ødelægge systemet, om der
under visse omstændigheder og på bestemte trafik-
relationer tolereredes en afvigelse fra den vejle-
dende tarif på en bestemt procentsats i ned- eller
opadgående retning. Under alle omstændigheder er
udgangspunkterne for tarifdannelsen med samme
beregningsmetode ensartede.
c) Kontrol med tarifferne
Hvad angår de obligatoriske tariffer anser Udvalget
det for formålstjenligt at komme ind på et særligt
problem, der har at gøre med tarifovervågningen.
Obligatoriske tariffer fungerer kun, hvis bilateralt
aftalte tariffer overvåges af begge involverede med-
lemsstater. Det forudsætter, at det dertil nødvendige
apparat forefindes. Desuden må det, når bestemte
forudsætninger er til stede, være muligt at indgå
særaftaler og aftale særtariffer under de- obligatori-
ske tariffer, forudsat det er driftsøkonomisk forsvar-
ligt.
5. Tariffastsættelse
a) Vejledende tariffer
Vejledende tariffer bør fastsættes sådan, at de anbe-
falede befordringspriser fører til, at der kontinuerligt
er befordringsydelser til rådighed. Der er tilstrække-
ligt med praktiske erfaringer til, at dette princip kan
realiseres. For at opnå stabil markedsligevægt kan
urentabel handlen fra transportudbyderes side ude-
lukkes ved hjælp af dertil egnede foranstaltninger.
Grundlaget for tariffastsættelsen bør være omkost-
ningerne ved at frembringe transportydelserne.
Kostprisen bygger så på en normal udnyttelse af
lastekapaciteten og på overholdelse af love og admi-
nistrative forskrifter, ikke mindst på det sociale
område. Desuden må den vejledende tarif levne en
margen til uforudsete eller ikke-kvantificerbare
omkostninger; denne margen kan fastsættes på
grundlag af erfaringer og data fra transportvirksom-
hederne.
19. 12. 83 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 341/41
Kostprisen kan offentliggøres i almenforståelig form
og kan sættes i relation til et køretøjs eller en virk-
somheds typiske befordringsydelser.
b) Obligatoriske tariffer
Kommissionens forslag om at fastsætte de obligato-
riske tariffer på grundlag af de variable omkostnin-
ger er ikke gennemførligt. Set over en kort periode er
de variable omkostninger identiske med de rent
afstandsafhængige omkostninger, som imidlertid
kun udgør en yderst begrænset del af omkostnin-
gerne og derfor ikke har stor praktisk betydning for
virksomheden.
Tager man udgangspunkt i en længere periode er
alle omkostninger variable; så omfatter begrebet
»variable omkostninger« alle omkostninger. Det
ville derfor være hensigtsmæssigt ved fastlæggelsen
af en obligatorisk tarif at basere margenen (marge-
nerne) på de omkostningsforskelle, der er betingede
af forskellig efterspørgsel efter transportydelserne
(dvs. på markedsforholdende). På den måde kan det
konstateres, om befordringspriser, der ligger en
bestemt procentsats under den vejledende tarif, af
driftsøkonomiske grunde er berettigede. Dermed
skabes der plads til transportvirksomheder, der på
grund af deres marked kan gennemføre transporter
under den gennemsnitlige markedspris. I den for-
bindelse ville det dog være nødvendigt med særligt
bindende regler for at hindre misbrug af obligatori-
ske tariffer (illoyal konkurrence).
Den ovenfor omtalte ordning, indførelse af en nedre
grænse, ville kunne virke stærkt prisstabiliserende.
Samtidig kunne den sikre ensartet beregning. (Tarif-
fer på grundlag af kontinuitet og markedsforhold.)
Bruxelles, den 29. september 1983.
Hvor langt under den offentliggjorte vejledende
tarif, mindstetariffen eller den nedre grænse bør
fastsættes, kan Udvalget ikke afgøre for øjeblikket.
Faren ved for høje mindstetariffer med deraf føl-
gende forstyrrelser på markedet må afvejes mod
faren ved en mindstetarif/nedre grænse, der ligger
langt under de gennemsnitlige omkostninger, og
således gør prisdannelsesrammen absurd.
6. Fastsættelsesprocedure og terminer
Hvad angår procedurerne for fastsættelse af tarif-
ferne anser Udvalget det for nødvendigt, at regerin-
gerne får ansvaret for, på forslag af transportvirk-
somhederne og efter høring af speditørerhvervet, at
opstille tarifferne. Fastsætter staterne ikke tarifferne,
får de næppe nogen virkning og bliver evt. slet ikke
opstillet. I så fald er speditørerne heller ikke sikret
en passende indtægt.
Skønt man af formelle grunde kan afvise at lade vej-
godstransporterhvervets arbejdstagere medvirke ved
tariffastsættelsen (der er ikke tale om, at speditører-
hvervets arbejdstagere skal deltage i konsultatio-
nerne), nærer Udvalget ingen tungtvejende betæn-
keligheder ved konsultation af deres repræsentanter.
Hvordan dette i detaljer skal ordnes, bør overvejes
nærmere; det er ikke af den grund nødvendigt af
forlænge fristen for den foreslåede ordnings ikraft-
træden.
De i forslaget nævnte procedureterminer betyder
efter Udvalgets opfattelse en væsentlig forbedring i
forhold til den nuværende forordning. Tariffer på
grundlag af omkostnings- og markedsforhold er pr.
definition kun mulige, hvis ændringer i omkost-
nings- og markedsforholdene kommer til udtryk i
priserne inden for et passende kort tidsrum.
Francis CEYRAC
Formand for
Det økonomiske og sociale Udvalg
Nr. C 341/42 De Europæiske Fællesskabers Tidende 19. 12. 83
BILAG
til Det økonomiske og sociale Udvalgs udtalelse
Forkastede ændringsforslag
Følgende ændringsforslag, som var indgivet i overensstemmelse med forretningsordenen, blev
forkastet af Udvalget under debatten:
Side 5
Pkt. a) En mellemvej
Hele punktet udgår.
Begrundelse
Hovedsynspunktet i udtalelsen er indeholdt i det foranstående afsnit: et »flertal foretrækker ord-
ningen med vejledende tariffer...«. Den i punkt a) foreslåede »mellemvej« vil kunne indebære
en urimelig administrativ belastning for transportvirksomhederne, når der i forbindelse med hver
enkelt befordring kan blive afkrævet en kalkulation, der viser, at prisen er »driftsøkonomisk for-
svarlig«. Mellemvejen vil derved kunne virke mere protektionistisk end obligatoriske tariffer.
Afstemningsresultat
Stemmer for: 25, stemmer imod: 27, stemmer hverken for eller imod: 2.
Side 9, pkt. 5 b)
Før pkt. 6 indføjes følgende:
»Til de variable omkostninger, der omtales i forordningsforslagets artikel 12, hører de kom-
mercielle udgifter. Enten i denne eller i en særlig artikel bør følgende præciseres:
»En særlig tarif anvendes for transporter, der udføres ved en speditørs mellemkomst. Fra
minimumsprisen fradrages en procentdel, som repræsenterer de kommercielle ydelser, som
speditøren udfører i transportvirksomhedens sted.«
Begrundelse
For vejgodstransportmarkedet gælder, at det i forbindelse med de fleste transporter, der udføres i
Fællesskabet, er støttevirksomheder, der hverver kunderne, fremskaffer fragten og står for admi-
nistrativt-kommercielle opgaver som at yde forskud og påtage sig risikoen ved uerholdelige for-
dringer.
Derfor må forordningen rumme bestemmelser, som sikrer, at transportvirksomhederne kan betale
for denne vigtige kommercielle funktion, der bidrager til at koordinere vejtransporten i Fælles-
markedet. Transportvirksomhederne overlader jo en del af deres opgaver til støttevirksomhe-
derne; så må forordningen også give dem mulighed for at betale disse en del af den pris, de
opnår hos brugerne, selv i de tilfælde hvor denne pris er lig med minimumstariffen.
De facto som de jure accepterer speditøren (det er jo speditøren, der sigtes til med betegnelsen
støttevirksomhed) transporten i sit eget navn og på egen risiko og overlader det til en transport-
virksomhed at udføre den. Transportvirksomheden fakturerer sin ydelse til speditøren og bereg-
ner sig markedsprisen eller tariffen, fratrukket en kommission (som er støttevirksomhedens afløn-
ning). Støttevirksomheden afregner med kunden til normal pris, hvad enten denne er fastsat frit
eller ved lov.
Afstemningsresultat
Stemmer for: 21, stemmer imod: 26, stemmer hverken for eller imod: 10.
Full & Egal Universal Law Academy