19. 12.83 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 341/33
5.4. Det er beklageligt, at analysen af virksomhe-
dernes prispolitik kun har kunnet gennemføres
inden for sektorerne forlagsvirksomhed og automo-
biler. En sådan analyse er absolut påkrævet, og man
bør fremover prioritere sektorerne forsikring, farma-
ceutiske produkter, banker (navnlig med hensyn til
lån til virksomheder — rentesats og udvælgelse),
energi samt byggematerialer.
Den økonomiske ramme omkring konkurrencepolitik-
ken
6.1. Nedsættelsen af den ydre toldtarifs satser har
gjort tolden til en uvæsentlig faktor og åbnet EF for
den internationale konkurrence. Set med tredjelan-
des øjne kan visse former for statsstøtte opfattes
som dumping, ikke mindst da kravene til gennem-
sigtighed gør det let for tredjelande at skaffe sig
oplysninger.
6.2. EF må således konkurrere dels med højtekno-
logilande (USA, Japan) inden for nye industripro-
dukter og dels med udviklingslandene, når der er
tale om industriprodukter, som kræver megen
arbejdskraft (tekstiler, skotøj).
6.3. EF var i sine første to ti-år præget af libera-
lisme på industriområdet og styring på landbrugs-
området (den fælles landbrugspolitik). Den økono-
miske situation har ændret sig gennem de seneste
år; skal EF kunne klare sig i den internationale kon-
kurrence, er der behov for følgende:
— en fælles erhvervspolitik eller, i mangel heraf,
en fælles strategi, der tager højde for udviklin-
gen i den internationale arbejdsdeling;
— selektivitet, således at en betragtelig del af støt-
ten går til de sektorer, der har de største eksport-
muligheder;
— eventuelt anvendelse af Rom-traktatens beskyt-
telsesklausuler, dersom dette er i den fælles han-
delspolitiks interesse, idet der på én gang skal
tages hensyn til de konkurrencedygtige sektorer
på verdensplan, nye teknologier og de finansi-
elle muligheder; specielt bør man snarest muligt
vedtage, og derefter ikraftsætte og konsekvent
benytte sig af det nye instrument til bekæmpelse
af tredjelandes illoyale praksis i handelsforhold,
som Kommissionen omsider har fremsat; sådan
praksis dækker tit og ofte over protektionisme
og ensidig pålæggelse af byrder i strid med
EF-regler og internationale aftaler.
6.4. Man ville komme forebyggelse af konkurren-
cefordrejninger inden for EF et stort skridt nærmere,
dersom medlemsstaterne i praksis gennemførte det
direktiv om tekniske normer og bestemmelser, som
Rådet vedtog for nylig.
Bruxelles, den 29. september 1983.
Fran
Formandfor
Det økonomiske og sociale Udvalg
Udtalelse om forslag til Rådets afgørelse om fastlæggelse af det første europæiske
strategiske program for forskning og udvikling vedrørende informationsteknologi
(ESPRIT)
Den tekst, som er udtalelsens genstand, er endnu ikke offentliggjort i De Europæiske
Fællesskabers Tidende.
A. UDTALELSENS JURIDISKE GRUNDLAG
Rådet besluttede den 17. juni 1983, i medfør af artikel 198 i traktaten om oprettelse af
Det europæiske økonomiske Fællesskab, at høre Det økonomiske og sociale Udvalg
om det nævnte forslag.
Nr. C 341/34 De Europæiske Fællesskabers Tidende 19. 12. 83
B. DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALGS UDTALELSE
Det økonomiske og sociale Udvalg vedtog sin udtalelse på sin 210. plenarforsamling
afholdt i Bruxelles den 28. og 29. september 1983.
Udtalelsens ordlyd er følgende:
DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG
HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af det
europæiske økonomiske Fællesskab, særlig artikel
198,
1.2. I denne udtalelse tages der også hensyn til
dok. KOM(82) 287 (Kommissionens meddelelse til
Rådets om ESPRIT) og KOM(82) 486 og 737
(ESPRITs grundlag: pilotfasen) (').
under henvisning til anmodning af 24. juni 1983 fra
Rådet for De europæiske Fællesskaber om Udval-
gets udtalelse om forslag til Rådets afgørelse om
fastlæggelse af det første europæiske strategiske pro-
gram for forskning og udvikling vedrørende infor-
mationsteknologi (ESPRIT),
under henvisning til beslutning truffet af dets præsi-
dium den 5. juli 1983 om at pålægge Afdelingen for
industri, handel, håndværk og tjenesteydelser at
udarbejde udtalelse om spørgsmålet,
under henvisning til udtalelse vedtaget af Afdelin-
gen for industri, handel, håndværk og tjenesteydel-
ser på mødet den 7. september 1983,
under henvisning til mundtlig beretning aflagt af
ordføreren, Herbert Nierhaus, og
under henvisning til forhandlingerne på den 210.
plenarforsamling den 28. og 29. september 1983,
mødet den 29. september 1983 —
2. Målsætning
2.1. Informationsteknologiernes udvikling og
udbredelse har især i de seneste år været ude for et
kraftigt opsving verden over. Opsvinget er kendeteg-
net ved en høj dynamik, som fører til, at nye forsk-
nings- og udviklingsresultater på stadig kortere tid
udmøntes i markedsklare produkter, som så foræl-
des lige så hurtigt i teknologisk henseende, dersom
de ikke løbende videreudvikles på basis af nye forsk-
ningsresultater.
USA og Japan er for tiden førende på dette område,
medens EF-landene følger efter i nogen afstand. EF
kan imidlertid kun bevare og forbedre sin position,
dersom der på såvel nationalt som EF-plan sættes
alt ind på at fremme forskning og udvikling, for
derpå i teknologisk henseende at udmønte resulta-
terne i markedsklare produkter.
med flertal, idet 1 undlod at stemme
VEDTAGET FØLGENDE UDTALELSE:
I betragtning af informationsteknologiernes afgø-
rende betydning for den samlede økonomiske og
teknologiske udvikling udtrykker Udvalget stor til-
fredshed med Kommissionens initiativ og godken-
der det foreliggende program.
1. Indledning
1.1. Udvalget udtrykker tilfredshed med Kommis-
sionens forslag til et EF-forsknings- og udviklings-
program på området informationsteknologier med
særlig koncentration om flg. fem områder: mikro-
elektronik, datamatintegreret fabrikation, software-
teknologi, avanceret informationsbehandling og
kontorautomation.
Udvalget påpeger, at også Det europæiske Råds
konklusioner af 21. og 22. marts og 17.-19. juni 1983
om informations- og kommunikationsteknologier
går i samme retning.
Der hersker i Udvalget enighed om, at informations-
teknologiernes udvikling og anvendelse principielt
skal yde et mærkbart bidrag til løsning af EF-lande-
nes aktuelle økonomiske og beskæftigelsesmæssige
problemer. Thi informationsteknologien berører alle
erhvervsområder. Det gælder eksempelvis værktøjs-
maskinindustrien i EF-landene, som kun kan fast-
holde sin position som verdens største værktøjsma-
skinproducent, dersom den udformer en positiv stra-
tegi, som sætter den i stand til at holde trit med
elektronikkens udvikling.
(') Vedtaget af ØSU i november 1982 (EFT nr. C 346 af
31. 12. 1982, s. 13).
19. 12. 83 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 341/35
Udvalget godkender ikke det foreliggende program
uden at være sig vel bevidst, at informationsteknolo-
giens udvikling i høj grad vil påvirke alle områder af
samfundet. Dette indebærer store muligheder for
samfundsøkonomisk og sociokulturel videreudvik-
ling, men indebærer også risici i henseende til uøn-
sket politisk og økonomisk udvikling. Informations-
teknologiens udvikling vil dog i vid udstrækning
ske uafhængigt af, hvilken stilling den europæiske
industri indtager. Den europæiske industris mulig-
hed for i højere grad at være med til at forme den
teknologiske udvikling giver imidlertid efter Udval-
gets opfattelse større chance for at reducere risiciene
og — dersom der i tide tages højde for følgevirknin-
gerne — for at tilpasse anvendelsen af resultaterne
til de særlige behov, som befolkningen i Europa
med dens kulturelle baggrund har.
2.2. Udvalget anser først og fremmest koordinering
og stimulering af forskningen, således som dette til-
sigtes i ESPRIT, for en første fornuftig indledning
til EF-projekter, fordi
— det er på dette område, at der på længere sigt er
størst udsigt til at indhente det teknologiske
efterslæb i forhold til USA og Japan;
— det ikke i øjeblikket går ud over konkurrencen
inden for EF, at der benyttes EF-midler, hvilket
øver positiv indflydelse på samarbejdet mellem
de involverede virksomheder og fremmer dette;
— man herigennem befordrer udviklingen af et
system af standarder af europæisk oprindelse,
som bygger på EF's egen teknologiske forskning
og udvikling på dette område;
— de finansielle midler, som er påkrævede for at
kunne bearbejde hele forsknings- og udviklings-
området inden for ESPRIT, ikke kan tilvejebrin-
ges af enkeltvirksomheder og enkelstater, men
kun i samarbejde med EF, ikke mindst fordi
sådan forskning, som ikke har direkte sigte på
markedsføring af produkter, indebærer betragte-
lige økonomiske risici.
Via det planlagte snævre tværnationale samarbejde
mellem regeringer, erhvervsliv, højere læreanstalter
og øvrige forskningsanlæg, fagforbund samt den
berørte del af befolkningen i Europa, kan ESPRIT
også yde et bidrag til opfyldelse af den politiske
målsætning om højere grad af integration mellem
samfundsøkonomierne i EF-landene.
2.3. Udvalget går ud fra, at der allerede i program-
mets pilotfase vil blive tale om et EF-omspændende
samarbejde mellem nationale myndigheder, erhvervs-
livets forsknings- og udviklingsafdelinger, højere
læreanstalter og videnskabelige institutioner på
området informationsteknologier, og at dette samar-
bejde vil blive styrket, afprøvet og til sidst konsoli-
deret med sigte på en vedvarende forbedring af det
teknologiske grundlag for EF's konkurrenceevne på
verdensplan.
Udvalget udtrykker derfor tilfredshed med Kommis-
sionens bemærkning om, at ESPRIT ikke blot skal
være med til at yde økonomisk støtte til et forsk-
ningsprogram, men er et omhyggeligt selektivt
opstillet program med specifikke målsætninger, som
skal garantere en effektiv, ansvarsfuld og gennem-
sigtig afvikling.
Selv om der ikke opstilles deciderede prioriteter
inden for ESPRITS forskningsområder, bør man
især satse på forskningsprojekter vedrørende tekni-
ske alternativer og problemløsninger med relation til
virksomhedsstruktur, organisation samt fremme af
kvalifikationer.
3. Gennemførelse
3.1. De ambitiøse mål, som Kommissionen søger
at nå med ESPRIT, kræver bevillinger og personale,
som står mål med projektet. Udvalget går ud fra, at
de 11,5 mio ECU, som i 1983 er afsat til pilotfasen,
kun er første tranche af de samlede bevillinger. Støt-
ten til fremme og udvikling af informationsteknolo-
gier løber op i milliardbeløb i USA og Japan; de
europæiske staters og virksomheders omfattende F
& U-programmer gør det nødvendigt med tilsva-
rende støtte, dersom ESPRIT i praksis skal kunne
føre til større teknologiske fremskridt.
De afsatte 1,5 mia ECU til første femårige fase,
hvoraf EF skal afholde de 50 %, udgør efter Udval-
gets opfattelse et minimum, når man betænker
ESPRIT's ambitiøse målsætninger, som går ud på
»opnåelse af teknologisk ligestilling med eller sågar
overlegenhed i forhold til den internationale kon-
kurrence i løbet af 10 år«. Ved at koncentrere mid-
lerne om særligt fremskridtsrige aktiviteter og Ved at
foretage en omhyggelig udvalgt begyndelse, således
som Kommissionen foreslår, kan de planlagte frem-
memidler imidlertid i høj grad give et mærkbart tek-
nologisk skub i retning af de opstillede målsætnin-
ger samt give stødet til ny selvtillid inden for den
europæiske IT-industri.
3.2. Udvalget udtrykker tilfredshed med, at man
ikke blot vil fremme komplekse strategiske projek-
ter, som først og fremmest storindustrien inddrages i
Nr. C 341/36 De Europæiske Fællesskabers Tidende 19. 12.83
(type A), men også interessante enkeltprojekter af
mindre omfang (type B). Især sidstnævnte projekter
giver gode muligheder for at inddrage mellemstore
virksomheder, højere læreanstalter og andre forsk-
ningsorganer samt enkeltpersoner.
I denne forbindelse bør man være opmærksom på,
at mellemstore projektdeltagende virksomheder i
særlige tilfælde bør opnå en procentvis større støtte.
3.3. Udvalget håber, at Kommissionen er enig i, at
kun langsigtet finansiering, indtil ESPRIT's mål er
nået, dvs. over mindst ti år, kan føre til de ønskede
resultater og gøre den økonomiske risiko for de
involverede virksomheder og forskningsanlæg over-
skuelige.
Udvalget støtter derfor fuldt ud, at programmet i
første omgang skal løbe i fem år. Den går ud fra, at
Rådet, når tiden er inde, vil benytte sig af mulighe-
den for at forlænge programmet med yderligere fem
år, jf. artikel 6 i forslaget til afgørelse.
Det er Udvalgets håb, at de berammede ESPRIT-
projekters målsætninger ikke vil blive kuldkastet
som følge af de alt for snævre grænser for forsk-
nings- og udviklingsbevillingerne, som sættes med
EF's årlige budgetafgørelser.
3.4. For at programmet på lang sigt kan krones
med held, anser Udvalget det for at være særlig nød-
vendigt, at alle ESPRIT's enkeltprojekter kobles
sammen med et strategisk mål og indgår i et indbyr-
des samspil. Ikke mindst pilotprojekterne bør så
vidt muligt indgå i dette samspil. I denne forbin-
delse bør man også huske på, at disse samarbejds-
og samordningsmuligheder mellem de enkelte
EF-lande kan være med til at udligne USA's og
Japans forspring i henseende til innovation. De
samordningsorganer, informationssystemer og lang-
sigtede planlægningsmekanismer, som er en forud-
sætning herfor, bør tilvejebringes, dersom de ikke
allerede forefindes. I særdeleshed bør der ske
samordning med nationale statslige projekter og
andre nationale forsknings- og udviklingsprojekter,
så bevillingerne anvedes så effektivt og koncentreret
som muligt. Inden for rammerne af projektet skal
man ligeledes fremme et forstandigt samarbejde
mellem erhvervslivets, de højere læreanstalters og
videnskabelige institutioners forskning og udvikling
under medvirken af ergonomiske og samfundsvi-
denskabelige discipliner.
Udvalget udtrykker derfor tilfredshed med de plan-
lagte rådgivnings- og samordningsmekanismer, ikke
mindst etableringen af et forvaltnings- og samord-
ningsudvalg, såvel som den planlagte konsultation
med erhvervslivet. De planlagte videnskabelige råd-
givningsorganer bør også omfatte ergonomer og
sociologer.
Af hensyn til effektiv samordning af enkeltprojek-
terne under ESPRIT og af hensyn til vedvarende
gennemsigtighed med, hvor langt man er nået med
arbejdet, anser Udvalget den planlagte projektfor-
valtning for påkrævet, både for så vidt angår perso-
nalestruktur og personaleantal.
3.5. Udvalget anser det for givet, at projekterne vil
blive koncentreret om europæiske virksomheder og
videnskabelig institutioner. Der er fare for, at mål-
sætningen — indhentning af USA's og Japans tek-
nologiske forspring — undermineres ved at forsk-
ningsresultater via internationale koncerners euro-
pæiske afdelinger falder tredjelande-konkurrenter i
hænderne, inden de produkter, som er en følge af
forskningen, er blevet markedsføringsklare. I stedet
for bør man i første række overlade de virksomhe-
der, som medvirker i ESPRIT-projekterne forsk-
ningsresultaterne med henblik på deres udnyttelse.
3.6. ESPRIT omhandler rimeligt nok nogle af
informationsteknologiens store anvendelsesområder
såsom datamatstøttet fabrikation, informationsbe-
handling, kontorautomation osv. Man kan tilslutte
sig, at hovedmålet med ESPRIT er udbygning af
den europæiske hardware- og softwareindustri, men
samtidig turde det stå klart, at man kun kan være
sikker på gode programresultater, dersom de virk-
somheder og anlæg, som senere skal benytte den
pågældende teknologi, medinddrages i programgen-
nemførelsen. Udvalget henstiller derfor, at der sæt-
tes alt ind på at garantere, at teknologibrugerne
(f.eks. kontorudstyrs- og -indretningsindustrien) ind-
drages direkte i forskningsprojekterne.
4. Særlige problemområder
4.1. Informationsteknologien er ikke blot en nøg-
leteknologi i økonomisk henseende. Informations-
teknologiens sociale konsekvenser griber dybt og
medfører vedvarende ændringer i såvel den enkeltes
levevilkår som i samfundsvilkårene, idet informati-
onsteknologien ikke blot øger produktiviteten inden
for erhvervslivet, men også gør mange andre aktivi-
teter mere effektive (anvendelse af informationstek-
nologi inden for social- og sundhedsvæsen, offentlig
forvaltning, uddannelse og undervisning osv.). Alle-
rede i dag ligger det klart, hvorledes informations-
teknologierne påvirker arbejdspladserne, arbejds-
markedet som helhed — i både kvalitativ og kvanti-
tativ henseende samt uddannelsessystemet i positiv
19. 12.83 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 341/37
og negativ retning. Forskning og udvikling på dette
område bør derfor ikke alene tage sigte på økonomi-
ske og teknologiske målsætninger; man bør i højere
grad være opmærksom på målsætningernes og føl-
gevirkningernes effekt i social henseende.
4.2. Udvalget går ud fra, at Kommissionen ikke vil
nøjes med en rent økonomisk og teknologisk ind-
faldsvinkel til og vurdering af forsknings- og udvik-
lingsprojekterne. Herved bliver det muligt på et tid-
ligt tidspunkt at informere de politiske ansvarlige
om bestemte teknologiske fremskridt, således at der
kan foretages de fornødne ændringer i de sociale
rammevilkår, herunder ikke mindst arbejdsmarkeds-
og uddannelsespolitik. I modsat fald er der fare for,
at man først for sent får øjnene op for meget speci-
fikke forsknings- og udviklingsresultaters sociale
følgevirkninger, hvilket kan føre til konflikter.
Udvalget forventer af Kommissionen, at den tager
højde for dette aspekt, ikke mindst ved sammensæt-
ningen af rådgivnings- og samordningsorganerne.
4.3. Udvalget ser en fare for, at uddannelsen og
videreuddannelsen af den nødvendige arbejdskraft
ikke kan holde trit med de avancerede teknologiers
hurtige fremskridt, hverken kvantitativt og især ikke
kvalitativt. Man bør derfor i så vid udstrækning,
som det er muligt, også lade strategien omfatte
uddannelse af fremtidens videnskabsmænd. Udover
erhvervslivet bør højere læreanstalter og videnska-
belige institutioner følgelig også inddrages i projek-
terne.
Dette synspunkt bør medtages som værende endnu
et kriterium, der skal benyttes ved projektvurderin-
gen og evt. give ret til en højere andel af fremme-
midlerne.
4.4. Bestemte teknologiske fremskridt kan næsten
ikke undgå at ændre ved kravene til arbejdsstyrkens
kvalifikationer. Eksempelvis vil udviklingen inden
for software-teknik medføre kvalitative og kvantita-
tive ændringer i programmørbehovet. Kontorauto-
mation vil få endnu større konsekvenser for kontor-
Bruxelles, den 29. september 1983.
personale. Udvalget forventer, at man i det strategi-
ske program også vil forske i ovennævnte følgevirk-
ninger, og ikke blot nøjes med teknologisk forskning
og udvikling.
Hvis man er opmærksom på disse konsekvenser
straks fra udviklingsarbejdets begyndelse, ikke
mindst inden for de mere praktisk målrettede områ-
der »kontorsystemer« og »datamatintegreret fabrika-
tion«, kan man i høj grad reducere risikoen for kost-
bar fejludvikling, hvilket ville blive resultatet, der-
som det skulle vise sig, at produkterne ikke kan
anvendes af sociale årsager. Udvalget er i denne for-
bindelse helt enig med Kommissionen i, at det ikke
vil hjælpe noget at påbegynde intensiv forskning og
udvikling vedrørende menneske/maskine-berørings-
fladen uden også at undersøge påvirkningen af indi-
videt (f.eks. uddannelse, selvrespekt), af erhvervs-
miljøet (f.eks. antal job, arbejdskvalitet) og af sam-
fundet (f.eks. påvirkning af uddannelsessystemet og
den demokratiske beslutningsproces) (dok.
KOM(83) 258 bilag, side 36).
4.5. Det er især ESPRIT-programmets mere prak-
tisk rettede dele, dvs. produktionsmetoder og kon-
torautomation, der umiddelbart vil påvirke arbejds-
pladsernes antal og art. Udvalget opfordrer derfor
til, at man ved enkeltprojekternes konkretisering
samt i resultatvurderingen i tide medinddrager
repræsentanter for arbejdsgivere og fagforeninger, så
man ikke nøjes med en undersøgelse og vurdering af
de teknologiske aspekter, men også kommer ind på
konsekvenserne for arbejdsstyrken.
Reagerer arbejdsmarkedsparterne på et tidligt tids-
punkt, kan eventuelle konflikter i forbindelse med
indførelse af nye teknologier måske begrænses.
4.6. Sammenfattende kan det siges, at Udvalget
anser ESPRIT-programmet med dets konsekvenser
for fremtidens erhvervsstruktur og EF's konkurren-
ceevne for et af EF's betydeligste forsknings- og
udviklingsprojekter; Udvalget går ud fra, at man
senest i begyndelsen af 1984 vil tage hul på hovedfa-
sen.
Fran
Formand for
Det økonomiske og sociale Udvalg
Nr. C 341/38 De Europæiske Fællesskabers Tidende 19.12.83
BILAG
til Det økonomiske og sociale Udvalgs udtalelse
. Forkastet ændringsforslag
Følgende ændringsforslag, som var indgivet i overensstemmelse med forretningsordenen, blev
forkastet af Udvalget under debatten:
Side 12, pkt. 4.5.
I sidste afsnit tilføjes følgende:
»Man bør ligeledes have leverandørernes behov in mente, især med hensyn til computer soft-
ware«.
Resultatet af afstemningen
24 stemte for, 35 stemte imod, 11 undlod at stemme.
Udtalelse om forslag til Rådets forordning om prisdannelsen for godstransport ad
landevej mellem medlemsstaterne
Den tekst, som er udtalelsens genstand, er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers
Tidende nr. C 265 af 9. oktober 1982, side 5.
A. UDTALELSENS JURIDISKE GRUNDLAG
Rådet besluttende den 5. oktober 1982, i medfør af artikel 75 i traktaten om oprettelse
af Det europæiske økonomiske Fællesskab, at høre Det økonomiske og sociale
Udvalg om det nævnte forslag.
B. DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALGS UDTALELSE
Det økonomiske og sociale Udvalg vedtog sin udtalelse på sin 210. plenarforsamling
afholdt i Bruxelles den 28. og 29. september 1983.
Udtalelsens ordlyd er følgende:
DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG
HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det
europæiske økonomiske Fællesskab, særlig arti-
kel 75,
under henvisning til Rådets beslutning af 5. oktober
1982 om at anmode om Udvalgets udtalelse om
ovennævnte forslag ('),
(') EFTnr. C 265 af 9. 10. 1982, s. 5.
under henvisning til beslutning truffet af Udvalgets
præsidium den 13. oktober 1982 om i henhold til
forretningsordenens artikel 22 at pålægge Afdelin-
gen for transport og kommunikation at udarbejde
udtalelse og beretning om emnet,
under henvisning til afdelingens udtalelse vedtaget
på det 151. møde den 14. september 1983,
under henvisning til beretning aflagt af ordføreren,
C. A. Bos,
Full & Egal Universal Law Academy