Nr. C 346/12 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31. 12. 82
Udtalelse om forslag til Rådets afgørelse om ændring af Rådets afgørelse 79/783/EØF af
11. september 1979 om fastlæggelse af et flerårigt program (1979-1983) på databehand-
lingsområdet
Den tekst, som er udtalelsens genstand, er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers
Tidende nr. C 193 af 26. juli 1982, side 4.
A. UDTALELSENS JURIDISKE GRUNDLAG
Rådet besluttede den 23. juli 1982, i medfør af artikel 198 i traktaten om oprettelse af
Det europæiske økonomiske Fællesskab at høre Det økonomiske og sociale Udvalg om det
nævnte forslag.
B. DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALGS UDTALELSE
Det økonomiske og sociale Udvalg vedtog sin udtalelse på sin 202. plenarforsamling afholdt i
Bruxelles den 24. og 25. november 1982.
Udtalelsens ordlyd er følgende:
DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det
europæiske økonomiske Fællesskab, særlig artikel 198,
under henvisning til anmodning af 23. juli 1982 fra Rådet
for De europæiske Fællesskaber om Udvalgets udtalelse
om »Forslag til Rådets afgørelse om ændring af Rådets
afgørelse 79/783/EØF af 11. september 1979 om fast-
læggelse af et flerårigt program (1979 - 1983) på databe-
handlingsområdet« ,
under henvisning til beslutning truffet af dets formand
den 9. august 1982 om at pålægge Afdelingen for indu-
stri, handel, håndværk og tjenesteydelser at udarbejde
udtalelse og beretning om forslaget,
under henvisning til udtalelse vedtaget af Afdelingen for
industri, handel, håndværk og tjenesteydelser på mødet
den 3. november 1982,
under henvisning til mundtlig beretning aflagt af ordfø-
reren, Nierhaus, og
under henvisning til forhandlingerne på den 202. plenar-
forsamling den 24. og 25. november 1982, mødet den
25. november -
enstemmigt
VEDTAGET FØLGENDE UDTALELSE:
1. Generelle bemærkninger
1.1. Det fremgår tydeligt af det foreliggende forslag til
Rådets afgørelse, at der også efter 1982 skal sættes ind på
at fremme databehandling på basis af de fastlagte mål-
sætninger. Udvalget er klar over denne teknologiske
udviklings store og perspektivrige betydning for EF's
økonomi, både internt og eksternt, og udtrykker derfor
principiel tilfredshed med, at det flerårige program
udvides.
1.2. Udvalget erkender ligeledes nødvendigheden af
specielt at omsætte nye teknologier i praktiske anvendel-
sesmuligheder og gøre disse markedsføringsklare, således
at EF kan indhente noget af det tabte terræn i konkur-
rencen med USA og Japan.
1.3. Man bør sørge for, at EDB-sektoren i EF også
fremover kan benytte sig af den know-how, som tredje-
landevirksomheder, der for en dels vedkommende har
foretaget omfattende investeringer i EF-landene, ligger
inde med. Under alle omstændigheder må der drages
omsorg for, at resultaterne af den EF-støttede forskning
rent faktisk tilfalder Fællesskabet.
1.4. Da software-udviklingen idag udgør, og efter al
sandsynlighed også i den nærmeste fremtid vil udgøre, en
flaskehals i databehandlingsteknologien, understreger
Udvalget det nødvendige i, at videreudviklingen på dette
område fremskyndes.
1.5. Udvalget forventer, at arbejdet vedrørende forsk-
ning og udvikling samt vedrørende generelle forhold i
databehandlingssektoren (strukturændringer i beskæfti-
gelsessystemet, indvirkning på arbejdsvilkårene og på
uddannelse og videreuddannelse, de ansattes accept af
teknologien, databeskyttelse osv.) dvs. programmets
første del,
— vil blive fremskyndet inden for rammerne af de
bevilgede midler,
— at midlerne også på dette område i givet fald vil blive
forøget, dersom yderligere nødvendige opgaver skulle
kræve dette på et senere t idspunkt,
31. 12. 82 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 346/13
at de nævnte generelle forhold i databehandlingssek-
toren vil blive taget med i billedet ved den konkrete
udformning af støtteprogrammet (anden del af Rådets
beslutning) - hvor dette er muligt og rimeligt.
2. Særlige bemærkninger
2.1. De relativt beskedne midler på ca. 5 % af mid-
lerne til de nationale europæiske programmer gør det
presserende nødvendigt i vid udstrækning at koncentrere
indsatsen om nogle få prioriterede områder, således at
incitamenterne til videreudvikling kan blive virkningsful-
de. I den forbindelse bør hovedvægten lægges på sådanne
projekter, som kun i utilstrækkelig grad omfattes af
nationale programmer, da deres målsætning er at fremme
det fælles marked. Efter Udvalgets mening opfylder de
foreslåede projekter denne forudsætning.
2.2. Programmeringssprogenes videreudvikling, her-
under især international standardisering, bliver en prio-
riteret opgave for software-industrien i de kommende år.
I programmeringssproget ADA ligger der gode mulighe-
der, især m.h.t. systemprogrammering. Udvalget skal
imidlertid påpege, at man ved udvælgelsen af projekter
især bør lade allerede indhøstede erfaringer i bestemte
industrigrene danne grundlaget, således at effektiviteten
øges. Af samme årsag bør man være opmærksom på den
nationale udvikling og tage denne med i billedet, når
støtteprogrammet skal opstilles.
2.3. Via den finansielle støtte skal det garanteres, at
de støttede projekters resultater dokumenteres og publi-
ceres på et så tidligt tidspunkt som muligt, så erhvervslivet
og videnskaben får adgang til dem og kan udnytte dem.
Blandt pilotprojekterne bør man især fremme sådanne,
som omfatter uddannelse af instruktører, der skal tage sig
af uddannelse og videreuddannelse af databehandlings-
eksperter.
2.4. Udvalget principbeslutter sig fremme og udvik-
ling af tværnationale informationssystemer, da disse er en
vigtig forudsætning for informationsudviklingen inden
for EF og dermed for den stadig voksende integration
mellem de enkelte landes økonomi.
2.5. Ved valget af terminaler skal de ergonomiske
aspekter og brugervenligheden tages i betragtning, når
der udføres udviklingsarbejde. Dette giver særlige mulig-
heder for at arbejde videre med spørgsmål fra støttepro-
grammets første del (generelle forhold i databehandlings-
sektoren) (jf. pkt. 1.5. i denne udtalelse).
2.6. Udvalget anser det for at være af afgørende
betydning at få løst problemerne omkring databeskyttel-
sen, særlig når der er tale om distribuerede databaser for
sundhedsvæsenet. Det bør være en betingelse for delta-
gelse i projektet, at beskyttelsen af personlige data
garanteres.
2.7. Det forventes, at det aktuelle behov undersøges
nøje, inden der træffes afgørelse om fremme af anven-
delsesorienterede projekter, således at fejlinvesteringer
undgås.
Bruxelles, den 25. november 1982.
Francis CEYRAC
Formand for
Det økonomiske og sociale Udvalg
Udtalelse om forslag til Rådets afgørelse om en indledende fase vedrørende et forsknings- og
udviklingsprogram inden for informationsteknologier
Den tekst, -som er udtalelsens genstand, er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers
Tidende nr. C 314 af 30. november 1982, side 44.
A. UDTALELSENS JURIDISKE GRUNDLAG
Rådet besluttede den 16. november 1982, i medfør af artikel 198 i traktaten om oprettelse af
Det europæiske økonomiske Fællesskab at høre Det økonomiske og sociale Udvalg om det
nævnte forslag.
Full & Egal Universal Law Academy