Nr. C 341/30 De Europæiske Fællesskabers Tidende 19. 12. 83
Udtalelse om EF-Kommissionens 12. beretning om konkurrencepolitikken
A. UDTALELSENS JURIDISKE GRUNDLAG
Kommissionen besluttede den 11. maj 1983, i medfør af artikel 198 i traktaten om
oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, at høre Det økonomiske og
sociale Udvalg om den nævnte beretning.
B. DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALGS UDTALELSE
Det økonomiske og sociale Udvalg vedtog sin udtalelse på sin 210. plenarforsamling
afholdt i Bruxelles den 28. og 29. september 1983.
Udtalelsens ordlyd er følgende:
DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG med flertal, idet 2 undlod at stemme
HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det
europæiske økonomiske Fællesskab, særlig arti-
kel 198,
under henvisning til anmodning af 11. maj 1983 fra
Kommissionen for De europæiske Fællesskaber om
Udvalgets udtalelse om 12. beretning om konkur-
rencepolitikken,
under henvisning til beslutning truffet af dets for-
mand den 8. juni 1983 om at pålægge Afdelingen
for industri, handel, håndværk og tjenesteydelser at
udarbejde udtalelse om den 12. beretning om kon-
kurrencepolitikken,
under henvisning til udtalelse vedtaget af Afdelin-
gen for industri, handel, håndværk og tjenesteydel-
ser på mødet den 7. september 1983,
under henvisning til sin initiativudtalelse om »Fæl-
lesskabets konkurrencepolitik set i lyset af den
nuværende økonomiske og sociale situation« af 30.
april 1981 ('),
under henvisning til sine udtalelser om den 10. og 11.
beretning om konkurrencepolitikken af 24. februar
1982 (2) og 28. oktober 1982 (3),
under henvisning til mundtlig beretning aflagt af
ordføreren, Bernard Mourgues, og
under henvisning til forhandlingerne på den 210.
plenarforsamling den 28. og 29. september 1983,
mødet den 29. september 1983 —
(') EFTnr. C 322 af 10. 12. 1981, s. 3.
O EFTnr. C 112 af 3. 3. 1982, s. 23. (3) EFT nr. C 326 af 13. 12. 1982, s. 6.
VEDTAGET FØLGENDE UDTALELSE:
1.1. Udvalget understreger for det første, at den 12.
konkurrenceberetning er et vidnesbyrd om, at Kom-
missionen har stor opmærksomhed henvendt på
gennemførelsen af Rom-traktatens tredje del,
afsnit I, kapitel 1. Udvalget fremhæver ligesom
Kommissionen, at det i vanskelige økonomiske tider
mere end på andre tidspunkter er nødvendigt at
fastholde mekanismer, som sikrer, at konkurrencen
finder sted uden fordrejninger; Udvalget fastslår i
øvrigt, at det er de sektorer, som er mest åbne over
for konkurrence, der bedst modstår de nuværende
økonomiske vanskeligheder.
1.2. I en markedsøkonomi er fastholdelse af ufor-
drejet konkurrence, med det formål at fremme
opsvinget i virksomhedernes konkurrenceevne, et
grundlæggende princip, som Kommissionen skal
værne om inden for traktatens rammer; Domstolens
retspraksis, som er fulgt op af omfattende retsprak-
sis i medlemsstaterne, er et bevis på, at EF's lovgiv-
ning overholdes.
1.3. Det hedder i konkurrenceberetningen, at styr-
kelsen af enhedsmarkedet i Fællesskabet fortsat
hæmmes af talrige hindringer (rent bortset fra for-
skelle i medlemsstaternes økonomiske politik), og at
det naturligvis er nødvendigt, at konkurrencemeka-
nismerne fungerer effektivt, hvilket dog ikke inde-,
bærer, at konkurrencemekanismerne kan løse de
problemer, som medlemsstaternes skatte-, penge- og
19.12.83 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 341/31
socialpolitik — områder, hvor EF-harmoniseringen
endnu ikke er gennemført — giver anledning til, når
det gælder prisdannelsen.
1.4. Styrkelse af konkurrencen og konsolidering af
enhedsmarkedet samt forberedning af den økonomi-
ske struktur bør derfor ske samtidig.
Udvalget henleder især Kommissionens opmærk-
somhed på den snævre sammenhæng mellem gen-
nemførelsen af konkurrencepolitikken og den helt
nødvendige udvikling af den europæiske industris
præstationsevne. Åbningen af det europæiske mar-
ked gør det nødvendigt at fremme en industri, som
formår at klare sig i konkurrencen og fastholde sin
position i verdenshandelen. Styrkelsen af det indu-
strielle samarbejde mellem europæiske virksomhe-
der skal derfor øges af konkurrencereglerne, der føl-
gelig må smidiggøres og udvides.
Tilpasningen af EF's industrielle grundlag kræver
en fortolkning af Rom-traktatens artikel 85 og 86,
som tager højde for den aktuelle økonomiske situa-
tion og nødvendigheden af at kunne leve op til de
nye vilkår i den internationale konkurrence inden
for rammerne af en fælles EF-politik.
1.5. En fleksibel, samordnet konkurrencepolitik —
som også omfatter retningslinjer og henstillinger,
hvilket ØSU klart har givet udtryk for i initiativudta-
lelsen fra april 1981 og i udtalelsen om den 11. kon-
kurrenceberetning (oktober 1982), hvor Udvalget i
pkt. 2.5 opfordrede Kommissionen til at give udtryk
for sin holdning, ikke blot i de* årlige konkurrence-
beretninger, men med kortere mellemrum, bl.a. ved
at genoplive den nu opgivne praksis med at udar-
bejde meddelelser om bestemte emner — ville
udgøre et langt mere effektivt og velafbalanceret
instrument end forbud og dispensationer, som har
den ulempe, at de mangler fleksibilitet eller indebæ-
rer partiskhed, fordi de vedrører enkelte begrænsede
tilfælde.
1.6. Nok er det korrekt, at man ikke i beretningen
kan foretage en dybtgående analyse af den indbyr-
des afhængighed mellem konkurrencepolitikken og
de øvrige politikker både på EF-plan og nationalt
plan, men det er dog nødvendigt at samordne og
harmonisere konkurrencepolitikken og de øvrige
politikker, så de indgår i en helhed, der harmonerer
med EF's handelspolitik. (Man behøver blot at se på
socialpolitikken, den økonomiske politik og penge-
politikken i de herskende krisetider, hvor arbejdsløs-
heden, ikke mindst blandt unge, tager voldsomt til).
Procedureregler
2.1. Udvalget udtrykker tilfredshed med, at Kom-
missionen viderefører sine bestræbelser med hensyn
til de administrative procedurer, ligesom den erklæ-
rer sig tilfreds med, at der lægges mere vægt på de
midler, som benyttes (administrative skrivelser, skri-
velser om sagens henlæggelse med offentliggørelse,
høringskonsulentens informationsnote). Der vil
blive redegjort nærmere for resultaterne af disse for-
anstaltninger i den 13. konkurrenceberetning. ØSU's
udtalelse herom vil kunne bygge på de indvundne
erfaringer.
2.2. Man bør naturligvis fremme ethvert initiativ,
som kan fremskynde og forenkle procedurerne, idet
procedurefremskyndelse jo virker befordrende på
konkurrencen.
2.3. Det henstilles:
— til sagsøgerne (virksomheder og/eller skadelidte
importører, forbrugersammenslutninger, fagfor-
bund) at ty til forvaltningerne og/eller domsto-
lene i medlemsstaterne,
— til Kommissionen, EF-Domstolen og medlems-
staternes domstole at prioritere sager vedr. krise-
ramte sektorer højest.
2.4. Ved klager, som bygger på artikel 85, stk. 3,
eller som vedrører nationaliserede eller private virk-
somheder, som oppebærer omfattende støtte fra stat,
kommune eller offentlige organer, tilkommer det
derimod Kommissionen at kræve gennemsigtighed i
de trufne foranstaltninger, så den får mulighed for
at danne sig en mening i spørgsmålet.
2.5. Generelt ser Udvalget gerne, at Kommissio-
nen ligeledes i sin årligt tilbagevendende konkurren-
ceberetning orienterer om de af de nationale dom-
stoles afgørelser, som bygger på EF's konkurrence-
lovgivning. Endvidere ville det være ønskeligt, om
Kommissionen medvirkede til at udbrede kendska-
bet til de muligheder, som private (virksomheder,
arbejdstagere, forbrugere . . . ) har på nationalt plan
for at gå rettens vej, i tilfælde hvor EF's konkurren-
celovgivning overtrædes. Om fornødent bør Kom-
missionen fremlægge forslag, således at medlems-
staternes domstole i praksis gennemfører EF's kon-
kurrencelovgivning ensartet.
Nr. C 341/32 De Europæiske Fællesskabers Tidende 19. 12.83
Nationale og regionale foranstaltninger — Statsstøtte
3.1. Medlemsstaternes lovgivning har stor betyd-
ning for tilsynet med konkurrencen på regionale og
nationale markeder.
3.2. Kommissionen skal med et vågent og kritisk
øje løbende sørge for, at medlemsstaternes lovgiv-
ning er i overensstemmelse med ånden i EF-lovgiv-
ningen. Domstolen har i flere kendelser stadfæstet,
at forbudene i artikel 92 direkte kan overføres på
national lovgivning, idet der nu ikke mere hersker
tvivl om, at EF-lovgivningen vejer tungere end den
nationale lovgivning.
3.3. Statsstøtten, som oprindelig var begrundet i
alvorlige konjunkturbetingede kriser, ydes nu hyppi-
gere og med større beløb end tidligere og har form af
subventioner eller lån til nedsat rente. Udvalget fin-
der statsstøttens omsiggriben foruroligende, ikke
mindst fordi konjunkturbetinget støtte alt for ofte
bliver til langvarig strukturbetinget støtte, som giver
grobund for den opfattelse, at staten altid kan træde
til. Udvalget mener derfor, at Kommissionens kon-
kurrencepolitik ville få større virkning, dersom tilla-
delse til eller forbud mod støtte kom til at afhænge
af, om EF's konkurrenceevne som helhed blev for-
bedret samt, af om de europæiske virksomheders
innovations- og forskningspotentiel blev styrket,
idet der på realistisk baggrund skal tages højde for
udviklingen i den internationale arbejdsdeling. I
denne forbindelse er det nødvendigt:
— at forhindre, at landene overbyder hinanden
med hensyn til offentlig støtte;
— at nedlægge forbud mod sådan støtte, når den
får samme virkning som protektionistiske foran-
staltninger og fører til, at økonomiske vanskelig-
heder overføres fra et medlemsland til et andet;
— at se positivt på støtte til udvikling af grund-
forskning og anvendt forskning, dersom sådan
støtte kan lette gennemførelsen af teknisk
omstrukturering og tilvejebringelsen af nye pro-
dukter eller fremme eksporten til tredjelande.
3.4. Det ville blive nemmere at sammenligne støt-
ten, dersom Kommissionen overvejede at indføre en
EF-kodeks for støtte ydet af stater, regioner og
lokale myndigheder, som byggede på ensartede kri-
terier og vurderinger.
Foranstaltninger under gennemførelse
4.1. Patentlicenser har stor konkurrencemæssig
betydning. Udvalget tager til efterretning, at der
snart vil blive fremlagt et forordningsforslag desan-
gående. Eksempelvis bør man analysere brugen af
patentlicenser inden for sektoren farmaceutiske pro-
dukter.
4.2. Den vedvarende strukturelle krise inden for
visse sektorer, navnlig dem som domineres af et
fåtal af virksomheder, gør det påkrævet straks at få
indført passende kontrollbestemmelser. I denne for-
bindelse beklager Udvalget, at dets udtalelse om
»Fusionskontrol« (') endnu ikke er blevet fulgt op.
4.3. Endelig peges der på, at konkurrencepolitik-
ken ville blive mere effektiv, dersom man fik vedta-
get vedtægten for Det europæiske Aktieselskab samt
forordningen om Europæiske Firmagrupper, idet
sidstnævnte kan forventes at fremme det ønskvær-
dige europæiske samarbejde mellem små og mel-
lemstore virksomheder, herunder virksomheder, der
henregner sig selv til kooperativsektoren.
Udviklingen inden for koncentration, konkurrence og
konkurrenceevne
5.1. Udvalget bemærker med tilfredshed, at Kom-
missionen fremover ikke mere vil nøjes med at ana-
lysere en given erhvervssektor i denne eller hin med-
lemsstat, men vil lade analysen af en given sektor
omfatte samtlige EF-lande. Uden at underkende de
vanskeligheder, som det er nødvendigt at overvinde,
bør man i høj grad tilskynde Kommissionen til fort-
sat at benytte denne nye fremgangsmåde, og om for-
nødent inddrage højere læreanstalter samt speciali-
serede institutter på området.
5.2. Udvalget bemærker, at det er nødvendigt at
indhente så pålidelige statistiske oplysninger som
muligt, således at der kan foretages sammenlignin-
ger på EF-plan, som bygger på en stringent og
videnskabelig metode.
5.3. De udvalgte sektorer bør analyseres i deres
helhed, idet det bemærkes, at de pågældende sekto-
rer i dag fordeler sig nogenlunde ligeligt på produk-
tion og tjenesteydelser.
(') EFTnr. C 252 af 27. 9. 1982, s. 15.
19. 12.83 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 341/33
5.4. Det er beklageligt, at analysen af virksomhe-
dernes prispolitik kun har kunnet gennemføres
inden for sektorerne forlagsvirksomhed og automo-
biler. En sådan analyse er absolut påkrævet, og man
bør fremover prioritere sektorerne forsikring, farma-
ceutiske produkter, banker (navnlig med hensyn til
lån til virksomheder — rentesats og udvælgelse),
energi samt byggematerialer.
Den økonomiske ramme omkring konkurrencepolitik-
ken
6.1. Nedsættelsen af den ydre toldtarifs satser har
gjort tolden til en uvæsentlig faktor og åbnet EF for
den internationale konkurrence. Set med tredjelan-
des øjne kan visse former for statsstøtte opfattes
som dumping, ikke mindst da kravene til gennem-
sigtighed gør det let for tredjelande at skaffe sig
oplysninger.
6.2. EF må således konkurrere dels med højtekno-
logilande (USA, Japan) inden for nye industripro-
dukter og dels med udviklingslandene, når der er
tale om industriprodukter, som kræver megen
arbejdskraft (tekstiler, skotøj).
6.3. EF var i sine første to ti-år præget af libera-
lisme på industriområdet og styring på landbrugs-
området (den fælles landbrugspolitik). Den økono-
miske situation har ændret sig gennem de seneste
år; skal EF kunne klare sig i den internationale kon-
kurrence, er der behov for følgende:
— en fælles erhvervspolitik eller, i mangel heraf,
en fælles strategi, der tager højde for udviklin-
gen i den internationale arbejdsdeling;
— selektivitet, således at en betragtelig del af støt-
ten går til de sektorer, der har de største eksport-
muligheder;
— eventuelt anvendelse af Rom-traktatens beskyt-
telsesklausuler, dersom dette er i den fælles han-
delspolitiks interesse, idet der på én gang skal
tages hensyn til de konkurrencedygtige sektorer
på verdensplan, nye teknologier og de finansi-
elle muligheder; specielt bør man snarest muligt
vedtage, og derefter ikraftsætte og konsekvent
benytte sig af det nye instrument til bekæmpelse
af tredjelandes illoyale praksis i handelsforhold,
som Kommissionen omsider har fremsat; sådan
praksis dækker tit og ofte over protektionisme
og ensidig pålæggelse af byrder i strid med
EF-regler og internationale aftaler.
6.4. Man ville komme forebyggelse af konkurren-
cefordrejninger inden for EF et stort skridt nærmere,
dersom medlemsstaterne i praksis gennemførte det
direktiv om tekniske normer og bestemmelser, som
Rådet vedtog for nylig.
Bruxelles, den 29. september 1983.
Fran
Formandfor
Det økonomiske og sociale Udvalg
Udtalelse om forslag til Rådets afgørelse om fastlæggelse af det første europæiske
strategiske program for forskning og udvikling vedrørende informationsteknologi
(ESPRIT)
Den tekst, som er udtalelsens genstand, er endnu ikke offentliggjort i De Europæiske
Fællesskabers Tidende.
A. UDTALELSENS JURIDISKE GRUNDLAG
Rådet besluttede den 17. juni 1983, i medfør af artikel 198 i traktaten om oprettelse af
Det europæiske økonomiske Fællesskab, at høre Det økonomiske og sociale Udvalg
om det nævnte forslag.
Full & Egal Universal Law Academy