Sammendrag
Parter
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord

Fri bevægelighed for personer - arbejdstagere - ligebehandling - nationale bestemmelser, hvorefter en arbejdstager ikke har krav på fratrædelsesgodtgørelse, når han selv bringer ansættelsesforholdet til ophør - lovlige

(EF-traktaten, art. 48 (efter ændring nu art. 39 EF))

Sammendrag

$$Traktatens artikel 48 (efter ændring nu artikel 39 EF) er ikke til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter en arbejdstager ikke har krav på fratrædelsesgodtgørelse, når han selv bringer ansættelsesforholdet til ophør med henblik på at udøve lønnet beskæftigelse hos en ny arbejdsgiver i den pågældende medlemsstat eller i en anden medlemsstat, hvorimod arbejdstageren efter bestemmelserne har krav på fratrædelsesgodtgørelse, når ansættelsesforholdet bringes til ophør, uden at han selv har taget initiativ til ophævelsen, eller uden at denne må tilskrives ham.

Sådanne bestemmelser finder anvendelse uden hensyn til den pågældende arbejdstagers nationalitet og berører ikke vandrende arbejdstagere i højere grad end indenlandske arbejdstagere. Bestemmelser, der finder anvendelse uden forskel, og som forhindrer en statsborger fra en medlemsstat i eller afholder ham fra at forlade sit oprindelsesland med henblik på at udøve retten til fri bevægelighed og følgelig påvirker arbejdstagernes adgang til arbejdsmarkedet, udgør derfor hindringer for denne frihed, men de pågældende bestemmelser kan ikke forhindre en arbejdstager i eller afholde ham fra at bringe ansættelsesforholdet til ophør med henblik på at udøve lønnet beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver, da retten til fratrædelsesgodtgørelsen ikke afhænger af, om arbejdstageren vælger at blive hos sin nuværende arbejdsgiver eller ej, men af en fremtidig og hypotetisk begivenhed, nemlig den senere ophævelse af arbejdsforholdet, uden at han selv har taget initiativ til ophævelsen, eller uden at denne må tilskrives ham, idet en sådan begivenhed er alt for usikker og indirekte til, at sådanne bestemmelser kan antages at udgøre en hindring for arbejdskraftens frie bevægelighed. (jf. præmis 15, 16, 23-26 og domskonkl.)

Parter

I sag C-190/98,

angående en anmodning, som Oberlandesgericht Linz (Østrig) i medfør af EF-traktatens artikel 177 (nu artikel 234 EF) har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag,

Volker Graf

mod

Filzmoser Maschinenbau GmbH,

at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af EF-traktatens artikel 48 (efter ændring nu artikel 39 EF),

har

DOMSTOLEN

sammensat af præsidenten, G.C. Rodríguez Iglesias, afdelingsformændene J.C. Moitinho de Almeida, L. Sevón og R. Schintgen (refererende dommer) samt dommerne P.J.G. Kapteyn, C. Gulmann, J.-P. Puissochet, G. Hirsch, P. Jann, H. Ragnemalm og M. Wathelet,

generaladvokat: N. Fennelly

justitssekretær: ekspeditionssekretær D. Louterman-Hubeau,

efter at der er indgivet skriftlige indlæg af:

- Volker Graf ved Dr. K. Mayr, Kammer für Arbeiter und Angestellte für Oberösterreich

- Filzmoser Maschinenbau GmbH ved advokaterne S. Köck og T. Eilmansberger, Wien

- den østrigske regering ved ambassadør F. Cede, Forbundsudenrigsministeriet, som befuldmægtiget

- den danske regering ved juridisk rådgiver, kontorchef J. Molde, Udenrigsministeriet, som befuldmægtiget

- den tyske regering ved afdelingschef E. Röder og kontorchef C.-D. Quassowski, begge Forbundsøkonomiministeriet, som befuldmægtigede

- den italienske regering ved afdelingschef, professor U. Leanza, Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmægtiget, bistået af statens advokat, I.M. Braguglia

- Det Forenede Kongeriges regering ved S. Ridley, Treasury Solicitor's Department, som befuldmægtiget, bistået af barrister S. Masters

- Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved juridisk konsulent P.J. Kuijper, som befuldmægtiget, bistået af advokaterne I. Brinker og R. Karpenstein, Bruxelles,

på grundlag af retsmøderapporten,

efter at der i retsmødet den 18. maj 1999 er afgivet mundtlige indlæg af Volker Graf, af Filzmoser Maschinenbau GmbH, af den italienske regering og af Kommissionen,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 16. september 1999,

afsagt følgende

Dom

Dommens præmisser

1 Ved kendelse af 15. april 1998, indgået til Domstolen den 19. maj 1998, har Oberlandesgericht Linz i medfør af EF-traktatens artikel 177 (nu artikel 234 EF) forelagt et præjudicielt spørgsmål vedrørende fortolkningen af EF-traktatens artikel 48 (efter ændring nu artikel 39 EF).

2 Spørgsmålet er blevet rejst under en sag anlagt af Volker Graf, som er tysk statsborger, mod Filzmoser Maschinenbau GmbH (herefter »Filzmoser«), som har hjemsted i Wels (Østrig), angående virksomhedens afslag på at udbetale Volker Graf den fratrædelsesgodtgørelse, han hævdede at have krav på i medfør af § 23 i Angestelltengesetz (funktionærloven, herefter »AngG«), da han opsagde ansættelsesforholdet hos Filzmoser for at tage arbejde i Tyskland.

Den nationale lovgivning

3 AngG's § 23 bestemmer:

»1. Såfremt ansættelsesforholdet har varet uafbrudt i tre år, tilkommer der den ansatte en godtgørelse ved ansættelsesforholdets ophør. Godtgørelsen udgør det dobbelte af det vederlag, som tilkommer den ansatte for den sidste måned i ansættelsesforholdet, og forhøjes efter fem års ansættelse til det tredobbelte, efter ti års ansættelse til det firdobbelte, efter femten års ansættelse til det seksdobbelte, efter tyve års ansættelse til det nidobbelte og efter femogtyve års ansættelse til det tolvdobbelte af det månedlige vederlag. ...

...

7. Medmindre andet bestemmes i AngG's § 23a, består der intet krav på godtgørelse, hvis den ansatte siger op, hvis han fratræder før tiden uden væsentlig grund, eller hvis han selv er skyld i, at han afskediges før tiden.

...«

4 Bestemmelserne i AngG's § 23a er ikke relevante i hovedsagen.

Hovedsagen

5 Ved skrivelse af 29. februar 1996 opsagde Volker Graf sit ansættelsesforhold hos Filzmoser, som havde varet fra den 3. august 1992, for at tage til Tyskland med henblik på at tiltræde en stilling hos G. Siempelkamp GmbH & Co. i Düsseldorf den 1. maj 1996.

6 Under henvisning til AngG's § 23, stk. 7, afslog Filzmoser at betale Volker Graf den fratrædelsesgodtgørelse svarende til to måneders løn, som han gjorde krav på i henhold til bestemmelsens stk. 1. Graf anlagde herefter sag ved Landesgericht Wels mod sin tidligere arbejdsgiver med påstand om betaling af godtgørelsen, idet han navnlig gjorde gældende, at AngG's § 23, stk. 7, er i strid med traktatens artikel 48.

7 Ved dom af 4. februar 1998 fastslog Landesgericht Wels, at Volker Graf's påstand ikke kunne tages til følge. Retten anførte navnlig, at AngG's § 23, stk. 7, hverken medfører en forskelsbehandling eller en hindring, som er forbudt i henhold til traktatens artikel 48, dels fordi bestemmelsen ikke begrænser bevægeligheden over grænserne mere end bevægeligheden inden for Østrig, dels fordi fortabelsen af en fratrædelsesgodtgørelse svarende til to måneders løn ikke kan medføre en mærkbar hindring for arbejdskraftens frie bevægelighed i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i Domstolens dom af 15. december 1995, sag C-415/93, Bosman (Sml. I, s. 4921).

8 Landesgericht fastslog desuden, at den i hovedsagen omtvistede bestemmelse især har den funktion at sikre arbejdstagerens underhold i overgangsperioden og derfor forfølger berettigede socialpolitiske formål, således at den under alle omstændigheder er begrundet i tvingende almene hensyn. I denne forbindelse anførte retten navnlig, a