RETTENS DOM (Ottende Afdeling)
29. marts 2012 ( *1 )
»Konkurrence — misbrug af dominerende stilling — de spanske markeder for internetadgang via bredbånd — beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 82 EF — fastsættelse af priser — prispres — loyalt samarbejde — ultra vires-anvendelse af artikel 82 EF — retssikkerhed — beskyttelse af den berettigede forventning«
I sag T-398/07,
Kongeriget Spanien ved abogado del Estado N. Díaz Abad,
sagsøger,
mod
Europa-Kommissionen ved F. Castillo de la Torre, É. Gippini Fournier og K. Mojzesowicz, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
angående en påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2007) 3196 endelig af 4. juli 2007 om en procedure i henhold til artikel 82 [EF] (sag COMP/38.784 – Wanadoo España mod Telefónica),
har
RETTEN (Ottende Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, L. Truchot, og dommerne M.E. Martins Ribeiro (refererende dommer) og H. Kanninen,
justitssekretær: ekspeditionssekretær J. Palacio González,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 8. juni 2011,
afsagt følgende
Dom
Sagens faktiske omstændigheder
1
Telefónica SA er moderselskabet i Telefónica-koncernen, den tidligere statslige monopolvirksomhed i telekommunikationssektoren i Spanien. I løbet af den periode, som er omhandlet i Kommissionens beslutning K(2007) 3196 endelig af 4. juli 2007 om en procedure i henhold til artikel 82 [EF] (sag COMP/38.784 – Wanadoo España mod Telefónica) (herefter »den anfægtede beslutning«), dvs. fra september 2001 til december 2006, leverede Telefónica bredbåndsydelser via sit datterselskab Telefónica de España SAU (herefter »TESAU«) såvel som via to andre datterselskaber, Telefónica Data de España SAU og Terra Networks España SA, som fusionerede med TESAU henholdsvis den 30. juni og den 7. juli 2006 (11., 13. og 19.-21. betragtning til den anfægtede beslutning). Telefónica og dets datterselskaber (herefter »Telefónica«) udgjorde én og samme økonomiske enhed under hele den periode, som er omhandlet i undersøgelsen (12. betragtning til den anfægtede beslutning).
2
Inden den fuldstændige liberalisering af telekommunikationsmarkederne i 1998 ejedes Telefónica af den spanske stat og havde et lovbestemt monopol på levering i detailsektoren af telekommunikationstjenester pr. fastnet. Nu driver selskabet det eneste netværk for fastnettelefoni, som dækker hele det nationale område (13. betragtning til den anfægtede beslutning).
3
Den 11. juli 2003 indgav Wanadoo España SL (nu France Telecom España SA) en klage til Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, hvori selskabet gjorde gældende, at den margen mellem engrospriserne, som Telefónicas datterselskaber anvendte over for deres konkurrenter for engroslevering af bredbåndstilslutninger i Spanien, og detailpriserne, som de anvendte på de endelige brugere, ikke var tilstrækkelig til, at Telefónicas konkurrenter kunne konkurrere med selskabet (26. betragtning til den anfægtede beslutning).
4
Den 18. november 2004 fremsendte Kommissionen en anmodning om oplysninger til Comisión del Mercado de las Telecomunicaciones (det spanske nævn for telekommunikationsmarkedet, herefter »CMT«).
5
Den 17. december 2004 sendte Kommissionen en e-mail til CMT med henblik på at indhente yderligere oplysninger i forhold til dem, som den havde anmodet om den 18. november 2004. Den tilsendte også CMT en anmodning om supplerende oplysninger den 17. januar 2005.
6
Den 20. december 2004, den 26. januar og den 2. februar 2005 besvarede CMT Kommissionens anmodninger om oplysninger af 18. november og 17. december 2004 og af 17. januar 2005.
7
Den 20. februar 2006 fremsendte Kommissionen en klagepunktsmeddelelse til Telefónica, som besvarede den den 19. maj 2006 (27. betragtning til den anfægtede beslutning).
8
Den 15. maj 2006 oplyste Kommissionen CMT om, at hvis det ønskede at deltage i høringen, skulle det anmode høringskonsulenten herom. Den 24. maj 2006 tilsendte Kommissionen CMT en ikke-fortrolig udgave af klagepunktsmeddelelsen og opfordrede nævnet til skriftligt at fremsætte sine bemærkninger.
9
En høring fandt sted den 12. og 13. juni 2006 efter en anmodning herom fra Telefónica. Sidstnævnte, klageren og andre interesserede parter har haft lejlighed til at blive hørt og fremsætte bemærkninger til de problemer, som Kommissionen har henvist til i klagepunktsmeddelelsen (30. betragtning til den anfægtede beslutning). CMT har fremsat mundtlige bemærkninger. CMT besvarede den 26. juni 2006 flere spørgsmål stillet af klageren under høringen.
10
Kommissionen tilsendte den 11. januar 2007 Telefónica en skrivelse, hvori den anmodede selskabet om at fremsætte sine bemærkninger til de konklusioner, som Kommissionen påtænkte at drage på grundlag af nye faktiske omstændigheder, som ikke var nævnt i klagepunktsmeddelelsen. Telefónica besvarede skrivelsen den 12. februar 2007 (31. betragtning til den anfægtede beslutning).
11
Formanden for CMT fremsendte den 12. juni 2007 en skrivelse til Kommissionen, hvorved han oplyste den om konsekvenserne af den anfægtede beslutning fra et lovgivningsmæssigt synspunkt og beklagede manglen på et reelt samarbejde mellem Kommissionen og CMT under proceduren. Kommissionen besvarede denne skrivelse ved en skrivelse af 21. august 2007.
12
Den 14. juni 2007 afholdtes et møde mellem Kommissionen og CMT.
13
Den 15. juni 2007 deltog CMT i sin egenskab af sagkyndig i et møde i Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål fastsat i artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i artikel 81 [EF] og 82 [EF] (EFT 2003 L 1, s. 1).
Den anfægtede beslutning
14
Kommissionen vedtog den 4. juli 2007 den anfægtede beslutning, der er genstand for denne sag.
15
I den anfægtede beslutning identificerer Kommissionen for det første tre markeder for de omhandlede produkter, nemlig et detailmarked for bredbånd og to engrosmarkeder for bredbånd (145.-208. betragtning til den anfægtede beslutning).
16
Det omhandlede detailmarked omfatter ifølge den anfægtede beslutning alle ikke-differentierede bredbåndsprodukter, uanset om de leveres ved ADSL (Asymetric Digital Subscriber Line) eller ved enhver anden teknologi på »massemarkedet« til husstande eller andre. Det omfatter derimod ikke skræddersyede bredbåndsadgangstjenester, som primært er rettet mod »erhvervskunder« (153. betragtning til den anfægtede beslutning).
17
Hvad angår engrosmarkederne har Kommissionen angivet, at der fandtes tre hovedengrostilbud, nemlig et referencetilbud om lokal ubundtet adgang, som udelukkende udbudtes af Telefónica, et regionalt engrostilbud (GigADSL, herefter »det regionale engrosprodukt«), som også udelukkende udbudtes af Telefónica, og flere nationale engrostilbud, som udbudtes såvel af Telefónica (ADSL-IP og ADSL-IP Total, herefter »det nationale engrosprodukt«) som af de andre operatører på grundlag af den lokale ubundtede adgang og/eller det regionale engrosprodukt (75. betragtning til den anfægtede beslutning).
18
Med henblik på at definere de i den foreliggende sag omhandlede engrosmarkeder analyserede Kommissionen, om produkterne for engrosadgang beskrevet i den foregående præmis tilhørte det samme produktmarked eller to forskellige produktmarkeder (162. betragtning til den anfægtede beslutning). Kommissionen fandt herved, at det regionale engrosprodukt og den lokale ubundtede adgang ikke kunne substitueres (163.-182. betragtning til den anfægtede beslutning). Kommissionen fandt også, at der ikke var tilstrækkelig substituerbarhed mellem de regionale og de nationale engrosprodukter (183.-195. betragtning til den anfægtede beslutning), idet den præciserede, at de præcise grænser mellem det regionale og det nationale engrosmarked ikke var afgørende, henset til Telefónicas dominerende stilling på hvert af disse markeder (195. betragtning til den anfægtede beslutning). Endelig fandt Kommissionen, at teknologierne for bredbåndsadgang, bortset fra ADSL, og navnlig kabel, ikke kunne substitueres med ADSL-tilbuddene (196.-207. betragtning til den anfægtede beslutning). Kommissionen konkluderede, at de omhandlede engrosmarkeder med henblik på den anfægtede beslutning omfattede det regionale engrosprodukt og det nationale engrosprodukt, med undtagelse af engrosydelser via kabel og andre teknologier end ADSL (6. og 208. betragtning til den anfægtede beslutning).
19
De relevante geografiske engros- og detailmarkeder dækker ifølge den anfægtede beslutning hele det nationale område (det spanske område) (209. betragtning til den anfægtede beslutning).
20
Kommissionen konstaterede for det andet, at Telefónica havde en dominerende stilling på de to omhandlede engrosmarkeder (223.-242. betragtning til den anfægtede beslutning). Telefónica havde således i den undersøgte periode haft et monopol på levering af det regionale engrosprodukt og kontrollerede mere end 84% af markedet for det nationale engrosprodukt (223. og 235. betragtning til den anfægtede beslutning). Ifølge den anfægtede beslutning (243.-277. betragtning) havde Telefónica også en dominerende stilling på detailmarkedet.
21
Kommissionen undersøgte for det tredje, om Telefónica havde misbrugt sin dominerende stilling på de omhandlede markeder (278.-694. betragtning til den anfægtede beslutning). Kommissionen fandt i denne henseende, at Telefónica havde tilsidesat artikel 82 EF ved at pålægge sine konkurrenter urimelige priser i form af et prispres mellem priserne for detailbredbåndsadgangen på det spanske »massemarked« og priserne på engrosbredbåndsadgangen på regionalt og nationalt plan i perioden fra september 2001 til december 2006 (694. betragtning til den anfægtede beslutning).
22
For at fastslå, at der bestod et prispres i den foreliggende sag henviste Kommissionen for det første til den lovgivningsmæssige kontekst, inden for hvilken Telefónica havde leveret de regionale og nationale engrosprodukter, herunder navnlig den pligt, som Telefónica var pålagt i medfør af spansk ret til under rimelige vilkår at give engrosadgang på regionalt og nationalt plan. Kommissionen henviste endvidere til den pligt, som Telefónica siden marts 1999 var pålagt af CMT, til at levere det regionale engrosprodukt, og angav, at Telefónica var begyndt at udbyde sit produkt ADSL-IP Total på eget initiativ i september 1999, mens CMT havde pålagt Telefónica at give adgang til ADSL-IP fra april 2002 (288. og 289. betragtning til den anfægtede beslutning).
23
Hvad for det andet angår metoden for beregning af prispresset fandt Kommissionen for det første, at effektivitetsniveauet for Telefónicas konkurrenter skulle vurderes ud fra Telefónicas efterfølgende omkostninger (metoden med »den lige så effektive konkurrent«) (311.-315. betragtning til den anfægtede beslutning), for det andet, at den relevante metode for værdiansættelsen af omkostninger i den foreliggende sag var metoden med langsigtede gennemsnitlige differensomkostninger (herefter »LRIC-metoden«) (316.-324. betragtning til den anfægtede beslutning), for det tredje, at vurderingen af omkostningseffektiviteten på længere sigt kunne ske efter to metoder, nemlig den såkaldte »periodevise metode« og metoden med tilbagediskonteret pengestrøm (325.-385. betragtning til den anfægtede beslutning), for det fjerde, at beregningen af prispresset skulle ske på grundlag af udbuddet af de tjenester, som Telefónica forhandler på det relevante detailmarked (386.-388. betragtning til den anfægtede beslutning), og for det femte hvad angår valget af primære input for beregning af, om priserne kan reproduceres på det efterfølgende marked, at Telefónicas priser skulle kunne reproduceres af en lige så effektiv konkurrent, som anvendte mindst et engrosprodukt fra Telefónica på hvert af de relevante engrosmarkeder (389.-396. betragtning til den anfægtede beslutning).
24
For det tredje beregnede Kommissionen, om forskellen mellem priserne på Telefónicas efterfølgende og primære markeder i det mindste dækkede Telefónicas LRIC på de efterfølgende markeder (397.-511. betragtning til den anfægtede beslutning). Kommissionen beregnede ved at anvende metoderne beskrevet i den foregående præmis, at Telefónicas detailpriser ikke havde kunnet reproduceres på grundlag af selskabets nationale eller regionale engrosprodukter fra september 2001 til december 2006 (512.-542. betragtning til den anfægtede beslutning).
25
Hvad for det fjerde angår virkningerne af misbruget af dominerende stilling fandt Kommissionen, at Telefónicas adfærd sandsynligvis havde begrænset ADSL-operatørernes mulighed for at vokse støt på detailmarkedet og sandsynligvis havde skadet de endelige brugere. Kommissionen vurderede endvidere, at Telefónicas adfærd havde haft konkrete udelukkelsesvirkninger og havde været til skade for forbrugerne (544.-618. betragtning til den anfægtede beslutning).
26
Kommissionen anførte for det femte, at Telefónicas adfærd ikke var objektivt begrundet og ikke havde bevirket nogen effektivitetsforbedringer (619.-664. betragtning til den anfægtede beslutning).
27
Endelig anførte Kommissionen for det sjette, at Telefónica rådede over en margen for at undgå prispresset. Telefónica kunne således have forhøjet sine detailpriser eller sænket sine engrospriser. Kommissionen anførte endvidere, at beslutningerne fra CMT vedrørende prispresset, som var adresseret til Telefónica, ikke kunne ophæve sidstnævntes ansvar (665.-694. betragtning til den anfægtede beslutning).
28
Kommissionen konstaterede for det fjerde, at samhandelen mellem medlemsstaterne var berørt i den foreliggende sag, eftersom Telefónicas prispolitik vedrørte adgangstjenesterne for en operatør, som havde en dominerende stilling, og at disse tjenester dækkede hele det spanske område, som udgør en væsentlig del af det indre marked (695.-697. betragtning til den anfægtede beslutning).
29
Kommissionen anvendte ved beregningen af bøden i den anfægtede beslutning den metode, der følger af retningslinjerne for beregningen af bøder i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, [KS] (EFT 1998 C 9, s. 3). Kommissionen fandt, under hensyn til arten og virkningen af den ulovlige adfærd såvel som til størrelsen af det omhandlede geografiske marked, at overtrædelsen måtte kvalificeres som »meget alvorlig«, selv om alvoren ikke nødvendigvis havde været den samme i hele den undersøgte periode. Ifølge den anfægtede beslutning tager bødens udgangsbeløb på 90000000 EUR hensyn til, at alvoren af misbruget er blevet mere præcis i løbet af den undersøgte periode, og navnlig efter vedtagelsen af Kommissionens beslutning 2003/707/EF af 21. maj 2003 om en procedure i henhold til artikel 82 EF (sag COMP/C-1/37.451, 37.578, 37.579 – Deutsche Telekom AG) (EUT L 263, s. 9) (738.-757. betragtning til den anfægtede beslutning).
30
Der anvendtes en multiplikationsfaktor på 1,25 på bødens udgangsbeløb for at tage hensyn til Telefónicas betydelige økonomiske evne og for at sikre, at bøden havde en tilstrækkelig afskrækkende virkning, således at bødens udgangsbeløb blev forhøjet til 112500000 EUR (758. betragtning til den anfægtede beslutning).
31
Eftersom overtrædelsen havde varet fra september 2001 til december 2006, dvs. fem år og fire måneder, forhøjede Kommissionen bødens udgangsbeløb med 50%. Bødens udgangsbeløb udgjorde således 168750000 EUR (759.-761. betragtning til den anfægtede beslutning).
32
Henset til de foreliggende beviser fandt Kommissionen, at det måtte fastslås, at der i den foreliggende sag forelå visse formildende omstændigheder, eftersom visse af de af Telefónica anvendte priser i en del af den undersøgte periode var underlagt en sektorspecifik regulering. Telefónica blev således indrømmet en nedsættelse af bøden på 10%, selv om selskabet ifølge Kommissionen havde en meget større margen for at fastsætte sine priser, hvilket bragte bødens størrelse til 151875000 EUR (765. og 766. betragtning til den anfægtede beslutning).
33
Konklusionen i den anfægtede beslutning har følgende ordlyd:
»Artikel 1
[Telefónica] og [TESAU] har tilsidesat artikel 82 EF, idet de har anvendt urimelige priser i form af et urimeligt forhold mellem engrospriserne og detailpriserne for bredbåndsadgang fra september 2001 til december 2006.
Artikel 2
For overtrædelsen konstateret i artikel 1 pålægges [Telefónica] og [TESAU] en bøde in solidum på 151875000 EUR.«
Retsforhandlinger og parternes påstande
34
Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 31. oktober 2007 har Kongeriget Spanien anlagt dette søgsmål.
35
Kongeriget Spanien har nedlagt følgende påstande:
—
Den anfægtede beslutning annulleres.
—
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
36
Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
—
Frifindelse.
—
Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger.
37
På grundlag af den refererende dommers rapport har Retten (Ottende Afdeling) besluttet at indlede den mundtlige forhandling. Parterne har afgivet mundtlige indlæg og besvaret mundtlige spørgsmål fra Retten i retsmødet den 8. juni 2011.
Retlige bemærkninger
38
Kongeriget Spanien har til støtte for søgsmålet fremsat fem anbringender. Det første anbringende vedrører en tilsidesættelse af pligten til loyalt samarbejde fastsat i artikel 10 EF og i artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (EFT L 108, s. 33). Det andet anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 82 EF på grund af Kommissionens åbenbart urigtige skøn. Det tredje anbringende vedrører en ultra vires-anvendelse af artikel 82 EF. Det fjerde anbringende vedrører en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet. Endelig vedrører det femte anbringende en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.
Om det første anbringende om en tilsidesættelse af pligten til loyalt samarbejde i artikel 10 EF og i rammedirektivets artikel 7, stk. 2
39
Med sit første anbringende har Kongeriget Spanien gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat den pligt, som den i henhold til artikel 10 EF og rammedirektivets artikel 7, stk. 2, har til loyalt at samarbejde med CMT under den omhandlede administrative procedure.
40
Det bemærkes, at forpligtelsen til loyalt samarbejde i artikel 10 EF påhviler såvel alle medlemsstaternes myndigheder inden for deres kompetence som EU-institutionerne, idet disse og medlemsstaterne er gensidigt forpligtet til loyalt samarbejde (Domstolens kendelse af 13.7.1990, sag C-2/88 Imm., Zwartveld m.fl., Sml. I, s. 3365, præmis 17, jf. Domstolens dom af 22.10.2002, sag C-94/00, Roquette Frères, Sml. I, s. 9011, præmis 3 og den deri nævnte retspraksis). Når som i den foreliggende sag EU-institutionerne og de nationale myndigheder skal samarbejde med henblik på virkeliggørelsen af traktatens mål ved en samordnet udøvelse af deres respektive beføjelser, er et sådant samarbejde af særlig afgørende betydning (Roquette Frères-dommen, præmis 32).
41
Hvad angår spørgsmålet, om det led af nærværende anbringende, som vedrører en tilsidesættelse af rammedirektivets artikel 7, stk. 2, kan antages til realitetsbehandling, hvilket Kommissionen har bestridt, bemærkes, på linje med Kommissionen, at Kongeriget Spanien inden for rammerne af dette anbringende udelukkende har anført, at rækkevidden af samarbejdspligten ikke kan begrænses til en mekanisme for underretning om udkast til foranstaltninger fra de nationale tilsynsmyndigheder og efterfølgende bemærkninger fra Kommissionen, og ikke har fremsat nogen argumenter, som tilsigter at godtgøre, at denne bestemmelse er blevet tilsidesat.
42
Adspurgt under retsmødet om relevansen af denne bestemmelse i den foreliggende sag har Kongeriget Spanien erklæret, at denne var en anvendelse inden for de lovgivningsmæssige rammer for elektronisk kommunikation af pligten til loyalt samarbejde fastsat i artikel 10 EF.
43
I henhold til artikel 21 i statutten for Domstolen og artikel 44, stk. 1, litra c), i Rettens procesreglement skal en stævning indeholde en angivelse af søgsmålets genstand og en kort fremstilling af søgsmålsgrundene. Disse angivelser skal være tilstrækkeligt klare og præcise til, at sagsøgte kan tilrettelægge sit forsvar, og Retten i givet fald på det således foreliggende grundlag kan tage stilling til sagen. Retssikkerheds- og retsplejehensyn kræver, for at en sag kan antages til realitetsbehandling, at de væsentlige faktiske og retlige omstændigheder, som søgsmålet støttes på, om end kortfattet, men dog konsekvent og forståeligt, fremgår af selve stævningen (jf. Rettens dom af 17.9.2007, sag T-201/04, Microsoft mod Kommissionen, Sml. II, s. 3601, præmis 94 og den deri nævnte retspraksis).
44
En rent abstrakt opregning af anbringenderne i stævningen opfylder desuden ikke kravene i procesreglementet, og det skal fremgå af stævningen, hvilke søgsmålsgrunde sagen støttes på (Domstolens dom af 15.12.1961, forenede sager 19/60, 21/60, 2/61 og 3/61, Fives Lille Cail m.fl. mod Den Høje Myndighed, Sml. 1954-1964, s. 269, org.ref.: Rec. s. 559, 588, og Rettens dom af 18.12.2008, sag T-455/05, Componenta mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 45).
45
Det bemærkes, at Kongeriget Spanien ikke har fremsat nogen tilstrækkelig klar argumentation til støtte for det led af anbringendet, som vedrører en tilsidesættelse af rammedirektivets artikel 7, stk. 2, inden for rammerne af den administrative procedure, som har resulteret i vedtagelsen af den anfægtede beslutning. Dette led kan derfor ikke antages til realitetsbehandling, da det ikke opfylder de krav, som følger af den retspraksis, der er nævnt i præmis 43 og 44 ovenfor.
46
Hvad angår spørgsmålet, om dette anbringende er begrundet, idet det vedrører en tilsidesættelse af artikel 10 EF, skal Kongeriget Spaniens påstand om, at Kommissionen har tilsidesat sin pligt til loyalt samarbejde ved ikke i tilstrækkeligt omfang at inddrage CMT i den administrative procedure, for det første forkastes.
47
Det skal for det første understreges hvad angår forhold, som indgås inden for rammerne af de procedurer, som Kommissionen fører i medfør af artikel 81 EF og 82 EF, at fremgangsmåderne for opfyldelsen af pligten til loyalt samarbejde, som følger af artikel 10 EF, og som Kommissionen skal iagttage i sit forhold til medlemsstaterne, navnlig er blevet præciseret i artikel 11-16 i forordning nr. 1/2003 i kapitel IV med overskriften »Samarbejde«. Disse bestemmelser foreskriver imidlertid hverken en forpligtelse for Kommissionen til at konsultere de nationale tilsynsmyndigheder, eller en mulighed for Kommissionen for, som Kongeriget Spanien har påberåbt sig, at »anlægge en sag sammen« med disse inden for rammerne af de procedurer, som den fører i medfør af artikel 81 EF og 82 EF.
48
For det andet må det konstateres, at CMT reelt er blevet inddraget i den administrative procedure i den foreliggende sag. For det første har Kommissionen, som det fremgår af præmis 4-6 ovenfor, tilsendt CMT tre anmodninger om oplysninger, som nævnet har besvaret. For det andet har Kommissionen den 24. maj 2006 tilsendt nævnet en ikke-fortrolig udgave af klagepunktsmeddelelsen. Den har også oplyst nævnet om, at det i givet fald havde mulighed for at tilsende Kommissionen skriftlige bemærkninger vedrørende klagepunktsmeddelelsen eller fremsætte bemærkninger eller stille mundtlige spørgsmål under høringen. CMT har imidlertid ikke fremsat nogen skriftlige bemærkninger. For det tredje har Kongeriget Spanien ikke bestridt, at flere repræsentanter for CMT deltog i høringen den 12. og den 13. juni 2006, og at CMT også afgav et mundtlig indlæg under denne høring. For det fjerde besvarede CMT også den 26. juni 2006 skriftligt en række spørgsmål stillet af klageren i løbet af høringen. For det femte har Kongeriget Spanien ikke bestridt Kommissionens påstand om, at visse af sagsbehandlerne flere gange har mødtes med CMT for at drøfte undersøgelsen. For det sjette har Kongeriget Spanien ikke bestridt Kommissionens påstande om, at flere repræsentanter for CMT den 14. juni 2007 mødtes med Kommissionen og fremsatte bemærkninger vedrørende ordlyden af visse betragtninger til den anfægtede beslutning, som der blev taget hensyn til med henblik på det andet møde i det rådgivende udvalg omhandlet i artikel 14 i forordning nr. 1/2003. CMT har ikke fremsat yderligere bemærkninger i denne henseende. En sagkyndig fra CMT deltog desuden i et møde i nævnte rådgivende udvalg, som afholdtes den 15. juni 2007. Det bemærkes, at Kongeriget Spanien i sit søgsmål ikke har præciseret grundene til, at CMT’s deltagelse, som beskrevet ovenfor, ikke var tilstrækkelig i den foreliggende sag.
49
De af Kongeriget Spanien påberåbte argumenter for at godtgøre, i hvilket omfang Kommissionen har tilsidesat sin pligt til loyalt at samarbejde, kan herved heller ikke lægges til grund.
50
For det første er den omstændighed, at den anfægtede beslutning vedrører produkter og tjenesteydelser reguleret af CMT i overensstemmelse med de gældende europæiske direktiver, ikke relevant. Som Kommissionen med rette har anført, finder konkurrenceretten i mangel af en udtrykkelig fravigelse i denne henseende anvendelse på de regulerede sektorer (jf. i denne retning Domstolens dom af 16.12.1975, forenede sager 40/73-48/73, 50/73, 54/73-56/73, 111/73, 113/73 og 114/73, Suiker Unie m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 1663, præmis 65-72, og af 11.4.1989, sag 66/86, Saeed Flugreisen og Silver Line Reisebüro, Sml. s. 803). Det er desuden ikke udelukket at anvende konkurrencereglerne, hvis og såfremt de relevante sektorspecifikke bestemmelser ikke er til hinder for, at der fortsat består en mulighed for konkurrence, men hvor denne konkurrence kan hindres, begrænses eller fordrejes ved en selvstændig adfærd fra virksomhedernes side (jf. Domstolens dom af 11.11.1997, forenede sager C-359/95 P og C-379/95 P, Kommissionen og Frankrig mod Ladbroke Racing, Sml. I, s. 6265, præmis 33 og 34 og den deri nævnte retspraksis). Som Kommissionen har konstateret i 665.-694. betragtning til den anfægtede beslutning, som ikke bestrides af Kongeriget Spanien, rådede Telefónica i den foreliggende sag over et råderum for at undgå prispresset (jf. også præmis 27 ovenfor). Telefónicas adfærd, som er blevet pålagt en sanktion i den anfægtede beslutning, er således omfattet af anvendelsesområdet for artikel 82 EF (jf. også i denne retning generaladvokat Mazáks forslag til afgørelse forud for Domstolens dom af 14.10.2010, sag C-280/08 P, Deutsche Telekom mod Kommissionen, Sml. I, s. 9555, punkt 15 og 19).
51
For det andet er Kongeriget Spaniens påstand, hvorefter Kommissionen i den anfægtede beslutning »i dybden« har analyseret CMT’s regulerende indgreb, heller ikke relevant. Selv om det givetvis fremgår af den anfægtede beslutning, at Kommissionen har henvist til den lovgivningsmæssige kontekst, inden for hvilken Telefónica leverede de regionale og nationale engrosprodukter, skyldes dette, at det for at afgøre, om en prispraksis er udtryk for misbrug, er nødvendigt at vurdere samtlige omstændigheder, og at det således må undersøges, om denne praksis har skullet fjerne eller begrænse køberens muligheder for at foretage indkøb efter et frit valg og spærre konkurrenterne adgangen til markedet, idet der anvendes ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, eller den dominerende stilling søges forstærket gennem en fordrejning af konkurrencen (dommen i sagen Deutsche Telekom mod Kommissionen, nævnt ovenfor i præmis 50, præmis 175, jf. Domstolens dom af 17.2.2011, sag C-52/09, TeliaSonera, Sml. I, s. 527, præmis 28 og den deri nævnte retspraksis). Kommissionen har desuden i den anfægtede beslutning udtrykkeligt angivet, at de nationale bestemmelser, som pålagde Telefónica at udbyde de regionale og nationale engrosprodukter, var forenelige med Unionens rammebestemmelser vedtaget i 2002 (294. betragtning til den anfægtede beslutning), og at konstateringen af, at der forelå en tilsidesættelse af artikel 82 EF i form af et prispres ikke var i strid med CMT’s politik (684. betragtning til den anfægtede beslutning). Kommissionen fremhævede endvidere, at metoden anvendt i den anfægtede beslutning ikke var i strid med metoden anvendt af CMT i 2001 (733. betragtning til den anfægtede beslutning). Endelig anførte Kommissionen, at det var CMT’s vedtagelse af midlertidige foranstaltninger, som havde resulteret i en betydelig reduktion af priserne på de regionale og nationale engrosprodukter, som bragte prispresset til ophør (759. betragtning til den anfægtede beslutning).
52
For det tredje kan det ikke hævdes, at Kommissionen har pålagt Telefónica en sanktion på grund af en konkurrencebegrænsende praksis, som allerede er blevet analyseret af CMT. Kongeriget Spanien har således hverken i sine skriftlige indlæg, eller da den blev adspurgt om dette punkt under retsmødet, bestridt, at CMT aldrig har analyseret, om der bestod et prispres i den af overtrædelsen omhandlede periode mellem Telefónicas nationale engrosprodukt og selskabets detailprodukter, og at der aldrig var blevet foretaget en analyse af et prispres mellem Telefón
