DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling)

18. juni 2013 ( *1 )

»Karteller — artikel 101 TEUF — forordning (EF) nr. 1/2003 — artikel 5 og artikel 23, stk. 2 — subjektive betingelser for at pålægge en bøde — virkning af juridisk rådgivning eller en beslutning fra en national konkurrencemyndighed — en national konkurrencemyndigheds mulighed for at fastslå en overtrædelse af Den Europæiske Unions konkurrenceret uden at pålægge en bøde«

I sag C-681/11,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) ved afgørelse af 5. december 2011, indgået til Domstolen den 27. december 2011, i sagen:

Bundeswettbewerbsbehörde,

Bundeskartellanwalt

mod

Schenker & Co. AG,

ABX Logistics (Austria) GmbH,

Alpentrans Spedition und Transport GmbH,

Logwin Invest Austria GmbH,

DHL Express (Austria) GmbH,

G. Englmayer Spedition GmbH,

Express-Interfracht Internationale Spedition GmbH,

A. Ferstl Speditionsgesellschaft mbH,

Spedition, Lagerei und Beförderung von Gütern mit Kraftfahrzeugen Alois Herbst GmbH & Co. KG,

Johann Huber Spedition und Transportgesellschaft mbH,

Kapeller Internationale Spedition GmbH,

Keimelmayr Speditions- u. Transport GmbH,

Koch Spedition GmbH,

Maximilian Schludermann, som bobestyrer for Kubicargo Speditions GmbH,

Kühne + Nagel GmbH,

Lagermax Internationale Spedition Gesellschaft mbH,

Morawa Transport GmbH,

Johann Ogris Internationale Transport- und Speditions GmbH,

Logwin Road + Rail Austria GmbH,

Internationale Spedition Schneckenreither Gesellschaft mbH,

Leopold Schöffl GmbH & Co. KG,

»Spedpack«-Speditions- und Verpackungsgesellschaft mbH,

Johann Strauss GmbH,

Thomas Spedition GmbH,

Traussnig Spedition GmbH,

Treu SpeditionsgesmbH,

Spedition Anton Wagner GmbH,

Gebrüder Weiss GmbH,

Wildenhofer Spedition und Transport GmbH,

Marehard u. Wuger Internat. Speditions- u. Logistik GmbH,

Rail Cargo Austria AG,

har

DOMSTOLEN (Store Afdeling)

sammensat af præsidenten, V. Skouris, vicepræsidenten, K. Lenaerts, afdelingsformændene A. Tizzano, R. Silva de Lapuerta, M. Ilešič og M. Berger samt dommerne E. Juhász (refererende dommer), U. Lõhmus, E. Levits, A. Ó Caoimh, J.-C. Bonichot, J.-J. Kasel, M. Safjan, D. Šváby og A. Prechal,

generaladvokat: J. Kokott

justitssekretær: fuldmægtig C. Strömholm,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 15. januar 2013,

efter at der er afgivet indlæg af:

—

Bundeswettbewerbsbehörde ved T. Thanner, K. Frewein og N. Harsdorf Enderndorf, som befuldmægtigede

—

Bundeskartellanwalt ved A. Mair, som befuldmægtiget

—

Schenker & Co. AG ved Rechtsanwälte A. Reidlinger og F. Stenitzer

—

ABX Logistics (Austria) GmbH, Logwin Invest Austria GmbH og Logwin Road + Rail Austria GmbH ved Rechtsanwälte A. Ablasser-Neuhuber og G. Fussenegger

—

Alpentrans Spedition und Transport GmbH, Kapeller Internationale Spedition GmbH, Johann Strauss GmbH og Wildenhofer Spedition und Transport GmbH ved Rechtsanwalt N. Gugerbauer

—

DHL Express (Austria) GmbH ved Rechtsanwalt F. Urlesberger

—

G. Englmayer Spedition GmbH, Internationale Spedition Schneckenreither Gesellschaft mbH og Leopold Schöffl GmbH & Co. KG ved Rechtsanwälte M. Stempkowski og M. Oder

—

Express-Interfracht Internationale Spedition GmbH ved Rechtsanwalt D. Thalhammer

—

Kühne + Nagel GmbH ved Rechtsanwalt M. Fellner

—

Lagermax Internationale Spedition Gesellschaft mbH ved Rechtsanwältin K. Wessely

—

Johann Ogris Internationale Transport- und Speditions GmbH og Traussnig Spedition GmbH ved Rechtsanwalt M. Eckel

—

Gebrüder Weiss GmbH ved Rechtsanwältin I. Hartung

—

den italienske regering ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato L. D’Ascia

—

den polske regering ved M. Szpunar og B. Majczyna, som befuldmægtigede

—

Europa-Kommissionen ved N. von Lingen, M. Kellerbauer og L. Malferrari, som befuldmægtigede,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 28. februar 2013,

afsagt følgende

Dom

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 101 TEUF.

2

Anmodningen er indgivet under en sag mellem Bundeswettbewerbsbehörde (forbundsstatens konkurrencemyndighed) og Bundeskartellanwalt (forbundsstatens repræsentant i kartelsager) på den ene side og 31 virksomheder, heriblandt Schenker & Co. AG (herefter »Schenker«), på den anden side vedrørende fastslåelsen af en overtrædelse af artikel 101 TEUF og nationale kartelretlige bestemmelser samt pålæggelse af en bøde i henhold til bestemmelser i national ret.

Retsforskrifter

EU-retten

3

Første betragtning til Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i [artikel 101 TEUF og 102 TEUF] (EFT 2003 L 1, s. 1) har følgende ordlyd:

»For at etablere en ordning, der sikrer, at konkurrencen inden for det indre marked ikke fordrejes, skal [artikel 101 TEUF og 102 TEUF] anvendes effektivt og ensartet overalt i Fællesskabet. […]«

4

Forordningens artikel 5, der har overskriften »De nationale konkurrencemyndigheders kompetence«, fastsætter:

»Medlemsstaternes konkurrencemyndigheder er beføjede til at anvende [artikel 101 TEUF og 102 TEUF] i konkrete sager. I denne forbindelse kan de enten på eget initiativ eller på grundlag af en klage vedtage følgende beslutninger:

—

påbyde at en overtrædelse skal bringes til ophør

—

træffe foreløbige forholdsregler

—

acceptere tilsagn

—

pålægge bøder, tvangsbøder eller andre former for sanktioner, der er fastsat i deres nationale ret.

Når det på grundlag af de oplysninger, de er i besiddelse af, følger, at betingelserne for et forbud ikke er opfyldt, kan de tillige beslutte, at der ikke er nogen grund til, at de griber ind.«

5

Artikel 7 i forordning nr. 1/2003, der har overskriften »Konstatering og standsning af overtrædelser«, bestemmer i stk. 1:

»Hvis Kommissionen på grundlag af en klage eller på eget initiativ konstaterer, at [artikel 101 TEUF eller 102 TEUF] er overtrådt, kan den ved en beslutning pålægge de deltagende virksomheder eller virksomhedssammenslutninger at bringe den pågældende overtrædelse til ophør. [...] Når Kommissionen har en berettiget interesse deri, kan den endvidere fastslå, at der tidligere forelå en overtrædelse, som er bragt til ophør.«

6

Forordningens artikel 10, der har overskriften »Uanvendelighed«, foreskriver i stk. 1:

»Når almene fællesskabsinteresser i forbindelse med anvendelsen af [artikel 101 TEUF og 102 TEUF] kræver det, kan Kommissionen på eget initiativ vedtage en beslutning om, at artikel 101 [TEUF] ikke finder anvendelse på en aftale, en vedtagelse inden for en virksomhedssammenslutning eller en samordnet praksis, enten fordi betingelserne i [artikel 101, stk. 1, TEUF] ikke er opfyldt, eller fordi betingelserne i [artikel 101, stk. 3, TEUF] er opfyldt.«

7

Artikel 15, stk. 3, første afsnit, i forordning nr. 1/2003 har følgende ordlyd:

»Medlemsstaternes konkurrencemyndigheder kan på eget initiativ afgive skriftlige indlæg for de nationale domstole i deres respektive medlemsstater vedrørende spørgsmål om anvendelsen af [artikel 101 TEUF eller 102 TEUF]. Med tilladelse fra den pågældende domstol i deres medlemsstat kan de ligeledes afgive mundtlige indlæg. Såfremt den ensartede anvendelse af [artikel 101 TEUF eller 102 TEUF] kræver det, kan Kommissionen på eget initiativ afgive skriftlige indlæg for medlemsstaternes domstole. Med tilladelse fra den pågældende domstol kan den også afgive mundtlige indlæg.«

8

Forordningens artikel 23, stk. 2, litra a), bestemmer, at Kommissionen ved beslutning kan pålægge virksomheder og virksomhedssammenslutninger bøder, hvis de forsætligt eller uagtsomt overtræder artikel 101 TEUF eller 102 TEUF.

9

Ifølge forordningens artikel 23, stk. 5, har »[b]eslutninger i henhold til stk. 1 og 2 […] ikke strafferetlig karakter«.

Østrigsk ret

10

§16 i lov af 1988 om karteller (Kartellgesetz 1988, BGBl. 600/1988), som var gældende fra den 1. januar 1989 til den 31. december 2005, bestemte:

»Bagatelkarteller er karteller, der på tidspunktet for deres oprettelse med hensyn til forsyningen har

1.

en andel på mindre end 5% af det samlede indenlandske marked og

2.

en andel på mindre end 25% af et eventuelt indenlandsk lokalt delmarked.«

11

§18, stk. 1, nr. 1), i lov af 1988 om karteller fastsatte:

»Den også kun delvise gennemførelse af karteller er forbudt under de følgende betingelser:

1)

når deres godkendelse endnu ikke er retskraftig (§§ 23 og 26): Samordnet praksis, uforsætlige karteller samt bagatelkarteller er undtaget fra denne bestemmelse, medmindre de i § 16 fastsatte grænser overskrides som følge af en virksomheds indtræden i kartellet.«

12

§ 1, stk. 1, i lov af 2005 om karteller (Kartellgesetz 2005, BGBl. I, 61/2005), der trådte i kraft den 1. januar 2006, foreskriver:

»Alle aftaler mellem virksomheder, alle vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder og alle former for samordnet praksis, som har til formål eller følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen (karteller), er forbudte.«

13

§ 2, stk. 2, nr. 1), i lov af 2005 om karteller bestemmer:

»Følgende karteller er under alle omstændigheder undtaget fra det i stk. 1 foreskrevne forbud:

1)

karteller, som har deltagelse af erhvervsdrivende, der i fællesskab har en andel på højst 5% af det samlede indenlandske marked og en andel på højst 25% af et eventuelt indenlandsk geografisk delmarked (bagatelkarteller).«

14

§29, nr. 1), litra a) og d), i lov af 2005 om karteller har følgende ordlyd:

»Kartellgericht [karteldomstolen] er forpligtet til at pålægge bøder

1)

på indtil 10% af en virksomheds eller virksomhedssammenslutnings samlede omsætning i det foregående regnskabsår, når denne forsætligt eller uagtsomt

a)

overtræder forbuddet mod karteller (§ 1), forbuddet mod misbrug (§ 5), [...]

[...]

eller

d)

tilsidesætter [artikel 101 TEUF eller 102 TEUF].«

Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

15

Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at de sagsøgte i hovedsagen var medlemmer af Spediteur-Sammelladungs-Konferenz (sammenslutningen af samleladningsspeditører, herefter »SSK«). SSK var et interessefællesskab, der bestod af en del af de ordinære medlemmer af Zentralverband der Spediteure (speditørernes centralsammenslutning, herefter »Zentralverband«). Zentralverband er en sammenslutning, der varetager koncessionshavende speditørers og logistiktjenesteyderes interesser.